Author Archive

Kulhydrat før træning og løb for optimal performance

Posted on: maj 18th, 2022 by Christina Siggaard No Comments

Måske du har oplevet følelsen “at ramme muren”? Der kan være flere årsager til den famøse følelse af at gå kold. Måske det bunder i, at du i en travl hverdag og glemmer at spise tilstrækkelig inden din træning? Måske er du i tvivl om, hvad der er ‘rigtigt’ at indtage før din træning/konkurrence? Måske du mangler nogle guidelines til, hvornår og hvad du optimalt bør indtage?

Det vil jeg i dette indlæg gøre mit bedste for at give et overblik over her, hvor jeg bl.a. kommer ind på følgende faktorer; hvor lang tid før arbejdets start kulhydrater bør indtages, mængden af kulhydrat man bør indtage og hvilken type af kulhydrat (GI) samt intensitet og varighed af følgende træningen efter indtaget.

Kulhydrat er din ven
Mange kommer til mig og har en opfattelse af, at kulhydrat er “vores fjende”. Det er det bestemt ikke. Nej, tværtimod. Kulhydrat gavner ikke blot din performance i form af energi til dine muskler, men er også medvirkende til, at din hjerne, dit hjerte og nervesystem fungerer optimalt. Altså, skal man ikke negligere kulhydrat i det daglige indtag. Heller ikke på de træningsfrie-dage. 

Hvilken slags kulhydrat, der er mest optimalt til den pågældende situation, er et godt sted at starte, når man skal danne sig et overblik over kulhydratindtag for optimal performance.

Før træning eller konkurrence er den generelle anbefaling at indtage et måltid mellem 1-4 timer før start, hvor den mest hensigtsmæssige kulhydrattype er dem med et lavt glykæmisk indeks (GI) med et indtag på 3-5 g kulhydrat/kg kropsvægt. 

Måltider for tæt på aktiviteten kan have en negativ effekt, det er dog forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte – afprøv hvad der fungerer bedst for dig. På længere træningsture vil jeg anbefale at spise minimum halvanden time før start. Til kortere og mere intens træning ved konkurrence-lignende intensitet, på maks 1 time, bør du spise 3-4 timer før start. Snakker vi konkurrence vil jeg anbefale at spise 2.5-3 timer før start til længere cykelløb på over 2 timer. Skal du deltage i en tidskørsel eller et kort gadeløb på maks en times varighed, vil jeg anbefale at spise 4 timer før. 

Lavt GI er fødevarer med klassifikation på under 55/100. Du finder eksempelvis lavt GI i havregryn, rugbrød og yoghurt.

Kulhydrat med lavt GI stabiliserer blodglukosekoncentrationen i modsætning til højt GI. Lavt GI vil dertil præge arbejdskapaciteten i en positiv retning, da denne kulhydrattype fordøjes og absorberes langsommere og dermed forsyner musklerne med kulhydrat ved længerevarende fysisk aktivitet.

Fedt og fibre
Måltidet før træning bør indeholde minimalt af fedt og fibre, da disse kan have en uønsket effekt på mave-tarmkanalen, grundet energien der er nødt til at blive brugt, til fordøjelse og optagelse. 

Væske
Det anbefales at indtage 400-600 ml væske evt. tilsat kulhydrat halvanden time før træning eller konkurrence samt at supplere dette indtag med 150-250 ml hvert kvarter før og under konkurrence, hvilket vil optimere mave-tarmkanalen.

Det er værd at nævne, at studier påpeger, at indtag af kulhydrat uanset GI, indenfor 30-60 min. før aktivitetens start ikke har nogen afgørende betydning for præstationsevnen.

Hvorfor så spise i den sidste time før start, hvis ikke det gør en signifikant forskel? Cykelløb tager som oftest over 2-3 timer og foregår i de høje aktivitetszoner. I starten af en konkurrence vil der altid være lidt mere pres på og lidt mere positionskamp. Derfor kan det blandt andet være en fordel at indtage kulhydrat i den sidste time inden startskuddet lyder, da det kan være svært at indtage nok, hvis man da overhovedet husker at spise og drikke, under en hektisk start med angreb, højt tempo og positionskamp. Og varer eventet, som skrevet ovenfor, længere end 2-3 timer, hvor man bør spise en del undervejs, kan man hurtigt komme ‘bagud’ på den konto, hvis man glemmer at spise og drikke den første time. 

Indtags eksempel
For at indtage ovenstående guidelines før start, kunne indtaget se således ud; Atlet på 70 kg x 3-5 g kulhydrat = mål for indtag mellem 210-350 gram kulhydrat. I eksempelet får atleten ≈ 275 g kulhydrat i timerne op til startskuddet, altså godt 4 g kulhydrat pr/kg kropsvægt. 

4-2.5 time før start1.5-1 time før start30-10 minutter før start
100 gram havregryn 
1 banan 
0.5 dl rosiner 
2 spsk marmelade 
1 spsk peanutbutter
≈ 150 g kulhydrat, 20.5 g protein, 15 g fedt
2x skiver lyst brød 
2 spsk marmelade
1 banan
1 scoop energipulver i 0.4-0.6L vand
≈ 100 g kulhydrat, 6.5 g protein, 2 g fedt
1x energibar
26 g kulhydrat, 4.5 g protein, 2 g fedt



Energiindtag efter træning

Posted on: maj 4th, 2022 by Christina Siggaard No Comments

Vi ved alle hvor vigtigt det er med energiindtag under træning. Men hvad med bagefter? Det giver Christina Siggaard fra Siggaard Performance svar på her.

Min erfaring siger mig, at mange ved, hvor vigtigt det er at indtage proten for at restituere bedst muligt. De færreste er dog klar over, hvor vigtigt det også er at indtage kulhydrat. Ikke kun under træning, men også efter.

Det er afgørende for dine fremtidige præstationer, at du får fyldt dine kulhydratlagre (glykogenlagre) op igen efter lang og/eller udmattende træning. Kulhydrater er faktisk tilnærmelsesvis lige så vigtige i forhold til opbygning af muskler, som protein er. Her ryger vi videre til en kort snak om glykogendepoter. 

Når kroppen har et overskud af sukker, har den mulighed for at lagre det som glykogen. Glykogen kan lagres, indtil kroppen skal bruge energien. Vi har mulighed for at lagre glykogen i leveren og i vores muskler. 

Glykogenlageret i leveren udgør omkring otte-ti procent af leverens vægt. Det har en vigtig funktion, da det er med til at stabilisere blodsukkeret. Hvis blodsukkeret er lavt, kan leveren frisætte sukker til blodbanen, så blodsukkeret igen stiger. Glykogenlageret er helt tømt efter omkring 12-18 timers faste.

To procent af dine musklers vægt udgøres af oplagret glykogen. Glykogen sørger for, at musklerne får den nødvendige energi, når de belastes under arbejde. Lagret her tømmes først efter længere anstrengelse.

Uden kulhydrat, ingen energi. Uden energi, ingen øgning af formåen.

Indtag af kulhydrat handler ikke kun om at få energi under træning eller til næste træning. Det spiller også en vigtig rolle for musklerne under restitution, hvorfor du bør indtage kulhydrat sammen med protein i dit restitutionsmåltid. Kulhydrat øger nemlig kroppens udskilning af insulin.

Insulin er et hormon, der styrer optagelsen af kulhydrat i kroppen. Samtidig stimulerer insulin musklerne til at optage aminosyrer (protein).

Kulhydrat gør altså, at kroppen har nemmere ved at optage det protein, du indtager. Derfor anbefales det af ovenstående grunde at indtage kulhydrat sammen med protein. 

Måske ovenstående efterlader dig med spørgsmålene: Hvor meget protein skal jeg indtage? Og hvor meget kulhydrat skal jeg indtage?

Efter træning anbefales det, at du alt efter træningsmængde og intensitet indtager mellem 0,5-1 gram kulhydrat per kilo kropsvægt samt 0,25 gram protein per kilo kropsvægt.

Som oftest vil du blive overrasket over, hvordan dit nuværende indtag faktisk passer godt på, eller i hvert fald tæt på, det anbefalede indtag. Derfor anbefaler jeg også gerne, at du finder en måde at bruge dine nuværende måltider eller mellemmåltider som restitutionsmåltider. 

Dit restitutionsmåltid kan for eksempel sammensættes af nedenstående eksempler:

Eksempler på 10 g proteinEksempler på 50 g kulhydrat 
3 dl mælkeprodukt 
1-2 æg 
50 g kød 
1,5 dl havregryn 
2 skiver ost 

2 skiver brød/1 bolle
1 dl rosiner 
2 bananer 
500 ml juice 

Protein
Kigger man fra forskningens vinkel, er der ikke noget, der tyder på, at protein fra mad er bedre end protein fra kosttilskud. Kosttilskud kan dog ikke erstatte et varieret kostindtag, da almindelige fødevarer har andre vigtige næringsstoffer såsom mineraler og vitaminer, som kroppen skal bruge for at fungere optimalt. 

Ønsker du at opbygge muskler, kan det nogle gange give mening at supplere dit energiindtag med kosttilskud som proteinpulver for at sikre nok protein.

Hvis du ikke indtager nok energi og er i energiunderskud i løbet af dagen, vil proteinerne fra maden blive brugt som energi til cellerne frem for at bygge dine muskler større. Derfor er det vigtigt at indtage nok energi i løbet af dagen, hvis du ønsker at opbygge muskler.

Læs også: Kulhydrat under træning: Hvorfor og hvilken slags?

Hvis du ønsker at sænke din kropsvægt uden at miste muskelmasse, er det en fordel, at du indtager en større mængde protein end normalt. Det bør du gøre, da kroppen i energiunderskud vil bruge en større mængde protein som brændstof for at opbygge og bevare din muskelmasse.

Hvornår?
Når man belaster musklerne, vil der altid være småskader på muskelcellerne. Protein hjælper med at genopbygge og forhindre nedbrydning af musklerne. Her er det bedst med en jævn fordeling over døgnet for at optimere optaget af proteinerne og betingelserne for musklernes opbygning.

Det lader ikke til have en særlig effekt på muskelvæksten at indtage dit restitutionsmåltid lige efter træning, selvom det længe har været den generelle overbevisning. Det handler generelt om at spise nok protein i løbet af dagen og om at indtage nok mad.

Spiser du ikke nok, kan det forårsage en ikke-optimal restitution, hvilket kan betyde manglende muskelopbygning.

Har du en hård træning igen den kommende dag, og vil du generelt gerne give kroppen de bedste betingelser, kan det være fordelagtigt at indtage dit restitutionsmåltid inden for en times tid efter endt træning. Det skal ikke stresse. Giver du generelt din krop det, den har brug for, vil den optage det, du indtager, i løbet af døgnets timer.

Væske
Generelt anbefales det efter træning at drikke en halv til en hel liter væske eventuelt tilsat elektrolytter og gerne sammen med dit restitutionsmåltid. De efterfølgende tre timer er det vigtigt at drikke cirka en halv liter i timen alt efter træningsintensitet og varmegrader.

Kulhydrat under træning: Hvorfor og hvilken slags?

Posted on: oktober 28th, 2021 by Christina Siggaard

Den personlige træner og kostvejleder Christina Siggaard blogger i Velomore-magasinet om alle facetter af kost og ernæring i relation til cykling. Her kan du læse hendes første blogindlæg om kulhydrat under træning.

Jeg har valgt at lægge bloggen fra land med noget af det, der efter min erfaring er flest spekulationer omkring. Nemlig energiindtag under træning og i denne omgang mest af alt Kulhydrat under træning med spørgsmålene, som følger, in mente:

“Hvor meget skal jeg spise under træning?” eller:

“Jeg er ikke sulten under træning, så jeg behøver ikke at spise noget.” 

Generelt er jeg tilhænger af, at du spiser, når du er sulten! Men, jeg er nødt til at påpege, at din krop ER sulten, når du træner. Også når du har fyldt den op inden start – her skal det selvfølgelig siges, at det afhænger af mængden, du træner.

Kører du en times rulletur, vil jeg ikke pådutte dig at spise noget under dit træningspas. Træner du derimod halvanden til to timer og derover, så kommer jeg her med nogle råd, du kan overveje at gøre brug af, men først lidt forklaring herpå.

Ved meget hård træning vil kroppen nærmest kun forbrænde kulhydrat. Kulhydrat er den vigtigste energikilde, når du træner. Des hårdere og længere tid du træner, desto mere kulhydrat har din krop løbende brug for. Modsat fedtlagring kan kroppen kun lagre kulhydrat i kroppen, i dine glykogendepoter i begrænsede mængder.

Der er påvist en sammenhæng mellem indtag af kulhydrater under træning og et lavere niveau af et signalprotein, der kobles sammen med muskelømhed og overtræning. 

Kulhydrat (glykogen) oplagres i musklerne samt i mindre mængder i leveren i de føromtalte glykogendepoter. Depoterne bliver nedbrudt af musklernes forbrændingsorganer både uden ilttilførsel (anaerobt) og med ilttilførsel (aerobt).  

Fyldte glykogendepoter bidrager til øget udholdenhed og styrke under din træning. Derudover vil disse depoter også hjælpe til hurtigere restitution og mere energi. Det gælder altså om at indtage nok kulhydrat.

45-60 procent af dit daglige kostindtag bør komme fra kulhydrat. Under anstrengende træning eller konkurrence kan behovet dog stige. Under træning, der har varighed på mere end 1-1,5 time, og som medfører udmattelse, bør du indtage 30-90 gram kulhydrat per time. 

Ovennævnte indtag vil modvirke fald i dit blodsukker og dermed hjælpe til at opretholde fart/intensitet og koncentration under din træning eller konkurrence.

Hurtigt og langsomt optagelige kulhydrater

Hurtigt optagelige og langsomt optagelige kulhydrater bliver opdelt efter det glykæmiske indeks (GI). GI er en skala, der går fra 0-100. Helt hvidt brød eller ren sukker/glukose er toppen af skalaen med 100.

Glykæmisk load

Vil man nørde mere, er glykæmisk load (GL) en måleenhed, der tager hensyn til, hvor meget kulhydrat en fødevare indeholder pr. 100 gram og kan for nogle være bedre at bruge, da man med denne bedre kan vurdere, hvor belastende en fødevare kan være på blodsukkerniveauet.

Nu ser vi på generel optagelse af en slags kulhydrat frem for andet, derfor tager vi fat i GI.

Kroppen bruger også glykogendepoter som øjeblikkelig energikilde. Det kan udnyttes ved at indtage hurtige eller simple kulhydrater, altså kulhydrat med høj GI-værdi. Denne slags kulhydrat kræver nærmest ikke noget for at blive optaget og omsat i kroppen.

Kulhydrat med høj GI bidrager til hurtig øgning af energi samt en større mængde insulin. Insulin er et hormon, der i træningssammenhæng er meget fordelagtigt, da det virker anabolsk og dermed øger proteinsyntesen/nydannelsen af protein, der bidrager til øget muskelmasse.

Insulin sørger for, at glukose bliver optaget i cellerne, samt at vitaminer og BCAA bliver optaget hurtigere. Derfor kan kulhydrater med høj GI og BCAA være en god idé at kombinere under træning.

BCAA

BCAA er en forkortelse af det engelske udtryk “branched-chain amino acids” og betyder forgrenede aminosyrer. De tre forgrenede aminosyrer L-leucin, L-valin og L-isoleucin, der indgår i proteinsyntesen, er blandt de ni essentielle aminosyrer, mennesket ikke danner selv.

BCAA-aminosyrerne bliver brugt af kroppens proteinsynteseapparat til at danne enzymer, hormoner, nyt væv osv.

De forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin har en effekt, der gør, at de personer, som indtager BCAA, oplever mindre muskelømhed og hurtigere restitution.

Du finder BCAA i kvalitetsprotein såsom kød, fisk, æg, fjerkræ og mejeriprodukter. BCAA som tilskudsform finder du i både pulver, tabletter og færdigblandede drikke.


Sundt eller usundt?

Fyldte glykogendepoter er især vigtige for udholdenhedstræning og -konkurrence, da kroppen oftest langt inden målgang har brugt den tilgængelige glukose i blodet. Her er gels, energishots og energipulver til dunken gode energikilder, da de er hurtigt optagelige og altså med højt GI.

Mange energibarer tager længere tid om at blive optaget grundet lav eller middel GI-værdi og giver derfor en øget mæthedsfølelse fremfor førnævnte energikilder.

Inddeling af GI

Over 70 – højt GI
55-70 – medium GI
Under 55 – lavt GI

Højt og lavt GI afgør ikke, om noget er “sundt eller usundt” – det er der for den sags skyld ingen faktorer, der gør, udover det enkelte individs kontekst. 

Gulerødder har for eksempel et højt glykæmisk indeks (72), mens chokolade (49) har et lavt glykæmisk indeks. Fedt er med til at sænke optagelsen af sukker i blodet, og fødevarer, der foruden kulhydrat også indeholder fedt, kan dermed have et lavt glykæmisk indeks.

Opskrift på bananbrød

  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
  • Smelt 60 g smørbar/eller smør og pisk det sammen med 70 g honning.
  • Tilsæt nu 4 æg og pisk igen.
  • Mos 400 g banan/ca. 4 bananer i en skål og bland sammen med ovenstående.
  • 150 g hvedemel, 1 tsk natron, 1 tsk bagepulver, 0,5 tsk ingefær, 2 tsk kanel, 1 tsk salt og 1 tsk vaniljeekstrakt blandes nu i, sammen med resten.
  • Bages gerne i en rugbrødsform, i 30 minutter. 
  • Nyd – eventuelt ristet, med lidt smør og et drys salt.