Posts Tagged ‘addict gravel’

Velomore tester Scott Addict Gravel 20

Posted on: marts 21st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Scott har opdateret deres Addict Gravel platform, som har fået forbedret aerodynamik, køregenskaber og ikke mindst komfort.

I 2022 udkom Scott Addict Gravel platformen i en ny og opdateret version. Overskrifterne var forbedret aerodynamik og en mere slack geometri, der både forbedrer fart, komfort og køregenskaber.

Udviklingen af Addict Gravel følger fint med udviklingen af gravelsporten, som efterhånden er blevet lige så konkurrencefokuseret på marginal gains og fart, som landevejens ditto er det.

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at Scott følger udviklingen og har gjort Addict Gravel til noget, der minder mere om en regulær gravelracer.

Den opdaterede Addict Gravel har fået større akselafstand, og et længere overrør, kombineret med en kortere frempind, for at bevare de gode styreegenskaber, lidt som vi kender det fra mountainbikes.

Det giver en cykel, som er yderst stabil i ujævnt terræn, med responsive og hurtige styreegenskaber. Samtidig er kørepositionen forholdsvis komfortabel, omend det stadig er muligt at komme godt nedover styr og frempind.

Den testede Addict Gravel 20 kom udrustet med SRAM Rival XLPR eTap AXS 1x setup, med en 42 klinge forrest og 10 – 44 12 speed kassette, der nok skal få dig op ad selv de stejleste bakker. Hjulsættet er et solidt Suncros RP2.0 disc, monteret med 45 mm Schwalbe G-Ones, godt nok var sat op med dæk og slange, men de er tubeless ready.

De resterende komponenter er også fundet hos Scotts eget mærke Syncross, hvor det mest bemærkelsesværdige ved hele pakken er, at den flotte militærgrønne farve og de sorte komponenter, brydes af en brun Syncros Tofino Regular 2.0 saddel. Umiddelbart et lidt spøjst valg af saddelfarve.

På gruset

Scott Addict Gravel 20 er en sand fornøjelse at rykke væk fra asfaltvejene og ind på de hårdtstampede skovveje. I testperioden er både Hammer Bakker og Rold Skov blevet udforsket, og den stive, men alligevel relativt lette Addict, har gjort det til en sand fornøjelse.

Den responsive, men alligevel stabile og præcise styring, gør at cyklen er ideel til hurtige og hårdtstampede grusveje. Den reagerer øjeblikkeligt når huller skal undviges, omend den er knap så eftergivende, hvis du ikke når at undvige.

Den reagerer lynhurtigt når der skal trædes op i fart, og jeg fandt mig selv flere gange udfordre det samme grus loop i skoven, bare for at se hvor meget fart jeg kunne presse ud af cyklen.

Scott Addict Gravel 20 er spækket med køreglæde, særligt på hård grus, hvilket også gør den ideel på asfalt. Men bliver det for single track agtigt, med rødder og bump, er cyklen straks mere utilgivelig.

Gearingen er bred nok til at klare alt, hvad den nordjyske natur har at byde på, uanset om det er flad vej, eller bakker i landskabet. Vægten lander omkring de 9 kg, hvilket man egentlig ikke mærker specielt meget til, og der kompenseres rigeligt via cyklens stivhed.

Facit

Scott Addict Gravel 10 er bestemt en sjov gravelcykel, der er velegnet både som gravelracer, men lige så som all-round cykel. Den er stiv nok til at være med på landevejen, og komfortabel i det meste terræn når man bevæger sig off-road.

Læs også: Velomore tester Scott Cadence Plus

Den er dog ikke super egner til deciderede gravel eventyr eller bike packing. Der er ingen indbygget affjedring udover cyklens compliance, og har man behov for en dropper post, er dette heller ikke en mulighed.

Læs også: Velomore testet Scott Addict 10

I stedet er dens fokus på fart og effektivitet, hvilket formentlig også er det, som de fleste herhjemme søger. Er du på jagt efter en moderne gravelracer, eller en cykel som kan klare på asfalt og grus, så er Scott Addict Gravel 10 et oplagt sted at starte.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Hurtige ture på hårdtstampet grus.
Pris: 35.999 kr.
Mere info: www.scott-sports.com