Posts Tagged ‘CORE’

CORE kropstemperaturmåler

Posted on: maj 24th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments

Med en kropstemperaturmåler fra CORE er du rustet til at give dig i kast med varmetræning, og får desuden et værktøj der kan hjælpe dig med at undgå overophedning.

Antallet af gadgets der kan overvåge, aflæse og analysere det ene og det andet om din krop og fysiske udvikling bliver mere og mere populære, og brugen af disse er eksploderet blandt motionister og atleter på alle niveauer de seneste år. 

En af disse gadgets er kropstemperaturmåleren fra CORE, der måler både din huds og kropskernes temperatur mens du træner. Et smart redskab, særligt hvis du døjer med overophedning eller gerne vil give dig i kast med varmetræning eller -tilvænning.

For videnskaben bag peger entydigt på, at overophedning hverken er godt for din performance eller dit helbred, hvilket jo ikke kommer som noget chok. Endvidere forskes der i de gavnlige effekter af varmetræning, som især skulle have positiv effekt på blodvolumen i en sådan grad, at varmetræning kan erstatte højdetræningslejre. Og varmes påvirkning på ens performance er næppe ukendt for de fleste danskere og mange har formentlig oplevet at koge over på Alpe d’Huez’ steghede asfalt i slutningen af La Marmotte, eller på en rigtig god, dansk sommerdag. 

Forstår man at bruge data’en fra CORE rigtigt er der derfor en fin gevinst at hente på træningsfronten og i en skarp situation på de varmeste dage.

Læs også: Muc-Off Indoor Training Kit

Herhjemme, hvor temperaturen sjældent runder 30 grader flere dage i træk, kommer CORE som træningsredskab til sin ret i vintermånederne for de, som træner på smarttrainer, eller dem som forbereder sig aktivt på at være varme akklimatiseret til sommerens Gran Fondo’er sydpå. 

Ud af boksen
Temperaturmåleren er en diskret lille enhed, der sættes fast på siden af pulsbæltet eller via et af de medfølgende klistermærker. Den er let at montere og via den tilhørende app kan man connecte med sin pulsmåler. Derudover er det også relativt simpelt at hente den tilhørende widget til sin headunit.

Via app’en kan man følge med i realtime i både kropskernens temperaturudvikling, såvel i hudens temperatur, mens det kun er kropskernenstemperatur der overføres til headunit.

I brug
Er man hardcore, kaster man sig direkte ud i at finde sine varmetræningszoner. Det gør man via en simpel rampetest på sin smarttrainer, sam man udfører pakket godt ind i tøj og har slukket og lukket for al afkøling. Med i pakken følger instruktionerne til testen og hvordan man udregner sine optimale varmetræningszoner.

Det skal dog siges, at det er en ret ubehagelig øvelse og vigtigt at man har mulighed for at få sænket kropstemperaturen igen, umiddelbart efter testen. 

Man kan dog også starte blidere ud og køre med enheden over en længere periode, blot for at få en forståelse for hvordan ens kropskernetemperatur ligger helt naturligt og hvordan den udvikler sig ved forskellige intensiteter og forhold.

I vores test har vi kørt med CORE’en gennem længere tid for at fastslå en baseline og få et indtryk af, hvordan kropstemperaturen opfører sig. 

Med sine zoner på plads, er man nu rustet til enten at træne specifik varmetræning, eller bruge data’en til at vide hvornår man skal sætte ind med ekstra køling, eller er på vej til at koge over.

Under testperioden har jeg fundet dataen særligt interessant i forhold til den subjektive, oplevede fornemmelse af at have det varmt, eller rettere, være på nippet til at koge over. Især på de varmere forårsdage, hvor Zwift af forskellige årsager kalder, har jeg fået viden om hvor stort gabet er fra min oplevelse af at have det meget varmt, til min krop faktisk har det meget varmt, relativt set.

Læs også: Wahoo KICKR ROLLR

Samtidig har CORE’en givet en dybere forståelse af hvornår og hvordan jeg køler min krop bedst muligt. En viden man eksempelvis kan bruge i Zwift løb, eller under sommerens sydlanske Gran Fondo’er.

Facit
CORE er et smart træningsredskab i jagten på marginal gains. Det kræver dog at man er villig til at bruge lidt tid på at sætte sig ind i data’en og lære sin krop at kende. Enheden kan bruge både til træning og konkurrence og kan måske blive den afgørende faktor, der gør at du undgår at koge helt over i varme løb som La Marmotte.

Info
Vægt: 12 gram
Pris: 1085 kr
Info: www.corebodytemp.com

*Disclaimer. Vi føler, at vi er nødt til at opfordre til forsigtighed før man giver sig i kast med varmetræning og kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at sætte sig ind i processerne før man går i gang.


Fatal error: Uncaught wfWAFStorageFileException: Unable to save temporary file for atomic writing. in /var/www/velomore.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php:34 Stack trace: #0 /var/www/velomore.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php(658): wfWAFStorageFile::atomicFilePutContents('/var/www/velomo...', '<?php exit('Acc...') #1 [internal function]: wfWAFStorageFile->saveConfig('livewaf') #2 {main} thrown in /var/www/velomore.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php on line 34