Hærvejsløbet kunne i sommers kalde sig for international Gran Fondo som en del af l’Etape du Tour-formatet. Vi kørte med om den gule trøje på turen mod Viborg.

Den gule trøje. Nok det mest eftertragtede ikon af alle i cykelsporten – en trøje, som kun ganske få ryttere nogensinde kommer til at bære, og endnu færre til at eje. Men med A.S.O.’s Tour de France inspirerede Gran Fondo-serie l’Etape by Tour de France, bliver drømmen om gult bragt indenfor rækkevidde for os almindelige motionister. Den gule løbsserie debuterede i år i Danmark, som en del af Hærvejsløbet og Velomore var med til start i det aller første l’Etape Denmark by Tour de France. Hærvejsløbet er Danmarks ubestridte største motionscykelløb!

Fokus er ikke så meget på præstationen og det at køre væddeløb, men snarere på oplevelsen, hyggen og fællesskabet. Man kan deltage med start fra flere forskellige steder i Danmark og på alle typer underlag – grus, MTB-spor og landevej – og fælles for det hele er, at man følger dele af Hærvejen frem mod målet i Viborg. Men med introduktionen af l’Etape i Danmark er Hærvejsløbets landevejsdistancer blevet en del af en international Gran Fondo, med alt hvad det indebærer på godt og ondt, og derved er konkurrenceelementet nu også blevet en del af Hærvejsløbet.

For med introduktionen af l’Etape, følger også kåring af dagens hurtigste ryttere i henholdsvis point- og bakkekonkurrencerne, samt løbets hurtigste ryttere på alle landevejsdistancer. Bevares, for hovedparten af alle deltagere er det fortsat oplevelsen og kammeratskabet, med de sublime depoter der er i fokus, nu blot klædt i gult, grønt og prikker.

Men for dem som går med gule drømme og vil køre motionsræs, er der nu også en gulerod for enden af løbsruten. Og sådan en gulerod har jeg drømt om! Lige siden det blev offentliggjort, at Hærvejsløbet blev en del af l’Etape, har mine tanker kredset om den gule trøje. For som skrevet, får vinderen af hver landevejsetape overrakt den rigtige maillot jaune fra Tour de France på podiet i Viborg.

Og hvilken bedre måde at erobre den trøje på, end ved at begynde i nordens Paris, Aalborg. Min hjemby udgør startbyen for det, der nok bedst kan beskrives som l’Etape Denmarks mellemdistance. Knap 125 har arrangørerne fundet fra Aalborg til Viborg, undervejs med bakkespurt på Rebild Bakke, ligesom i vores eget Rundt om Rold, og med to pointspurter undervejs.

Jeg kender det meste af ruten rimelig godt og har to gange tidligere deltaget på distancen fra Aalborg. Den har dog fået et lille facelift og tilføjet lidt ekstra højdemeter, samt et nyt startområde ved Aalborg Storcenter i Skalborg. Det betyder bl.a., at man ikke længere får den flotte start på Gammel Torv i hjertet af byen, og ej heller den smukke tur langs byens havnefront og ud gennem den vestlige forstad Hasseris. Omvendt betyder det også, at man ikke længere har en 30 minutter lang masterstart, som skaber nervøsitet i felterne.

Masterstarten er nu en paradetur rundt i Aalborgs shopping mekka City Syd, hvor man ruller bag en karnevalsvogn, der blæser morgenfriskt musik ud i et alt for højt lydniveau. Til stor undren og morskab for de morgenfriske nordjyder som har bevæget sig ud for at shoppe.

L’ETAPE DU MONDE

L’Etape du Tour er egentlig det oprindelige navn på motionsløbet, der opstod tilbage i 1993 som en Gran Fondo på kongeetapen i Tour de France. Løbet var en unik mulighed for at give motionister en mulighed for at prøve kræfter med den mest strabadserende etape i verdens største cykelløb, tilmeld en uge før Tour-feltet.

Løbet blev hurtigt en succes og med over 16.000 deltagere må det siges, at være blandt de største Gran Fondo’er i verden. Siden ’93 har konceptet bredt sig og er i dag, sammen med GFNY, det største globale Gran Fondo-franchise med løb i over 25 lande.

Alle følger de den samme drejebog med point- og bakkespurt, samt den gule trøje, mens der samtidig er visse standarder som løbene skal leve op til. Det er første gang at l’Etape kommer til Danmark og hvad bedre er, så køres l’Etape Denmark blot en uge før den rigtige Grand Depart, og udgør dermed den helt perfekte opvarmning til Tour de France.

VINGEGAARD VS. POGACAR

Netop derfor besluttede jeg at køre i Jumbo- Visma’s holddragt. For vi skal gøre op med den kedelige ”holdtøj for holdryttere” mentalitet, der desværre stadig er meget udbredt herhjemme. Ja, man lyder nærmest som en bitter gammel mand, hvis man lukker øjnene og siger det højt.

Cykling er drømme og oplevelser. Derfor skal man ikke være bange for at vise sin støtte til de hold og ryttere man holder mest med, og udleve drømmen om at være en Tour de France-rytter. Tænk hvis cykeltrøjer kunne være for cykelholdene, hvad fodboldtrøjer er for fodboldklubberne…

Med til start havde jeg medbragt min super domestique for dagen, det lokale talent Benjamin Zimmer Holtebo, som naturligvis blev udrustet med en UAE-dragt, så vi kunne få en rigtig Vingegaard vs. Pogacar battle. Det er jo trods alt l’Etape Denmark by Tour de France vi skal køre! Ved ankomsten til startområdet kigger folk en ekstra gang, da vi kommer rullende.

Flere er henne og få taget billeder og give high fives. Vores lille gimmick giver smil på læberne hos de andre deltagere. ”Det sgu fedt det der drenge” siger en af arrangørerne. Før starten bliver vi bedt om at stille os op foran og løbsspeakeren spørger om resultatet bliver som i Tour de France sidste år.

”Jeg håber da at jeg kan få skovlen under Pogacar her ved siden af mig” siger jeg lidt kækt. Flere andre er også trukket i holdtrøjen (i vores stargruppe er der både en ColoQuick- og en DSM-trøje) og for en stund puster motionscykelløbet drømme til live.

”ATTAQUE TADEJ POGACAR”

Kl. 10:00 går masterstarten og vi tager en parade runde rundt i butiksområdet i udkanten af Aalborg. Der er ikke særligt travlt selvom det er en lørdag formiddag. Depart reelle går samme sted som ved Danmarksmesterskaberne i landevejscyklingen dagen efter, men vi svinger op i bakkerne bag Drastrup og Frejlev en tand tidligere end profferne.

Hjemmefra har vi lagt en slagplan og Benjamin holder sig troligt til den og affyrer det første skud. Han slår hullet på den første af to rullende bakker. En rytter forsøger at lukke hullet, men i bunden af den anden bakke vifter han med albuen og jeg ser mit snit til at rykke. Jeg kommer hurtigt op på hjul af Benjamin, mens en tredje rytter hænger knap 3 meter bag os.

Afsted går det bagom Svenstrup til Guldbæk, hvor vi skal op ad bakken med vingården, som Brian Nygaard så fint fik præsenteret under Danmark Rundt. Kort før Guldbæk er vores lille duo blevet til en trio, som bliver lukket lige da vi passerer byskiltet til Guldbæk.

Forfølgergruppen er gået i panik, og i stedet for at lukke hullet stille og roligt som de er i gang med, vælger flere af dem at springe op da de har 10 – 20 meter op til os, og lukker os derfor med maxpuls. Og det, ligesom vi svinger ind på bakken i Guldbæk.

Jeg trykker til i bunden og ved plateauet halvvejs oppe tager Benjamin over. Mere er der faktisk ikke at skrive om det løb. Jeg kigger mig tilbage over skulderen da jeg lader Benjamin tage over og kan konstatere, at vi allerede har slået et pænt hul.

Kort efter kommer vi ind på småveje der slanger sig igennem landskabet, hvor vi vil være ude af syne. Der bliver ikke sagt så meget, for vi ved begge, at vi skal opbygge så stort et forspring som muligt, mens vi stadig kører i medvinden. Ved indkørslen til bakkespurten er det sidste gang vi ser vores forfølgere, før vi står i Viborg.

CLASSEMENT DES GRIMPEURS

Rebild Bakke er nok den mest berømte bakke i Himmerland. Det er ikke den hårdeste, måske den længste. I hvert fald den mest spektakulære. Derfor har vi her på Velomore et helt motionscykelløb som hylder den. Lige så gør l’Etape Denmark. For hvilken anden bakke mellem Aalborg og Viborg er værdig nok til en prikket bjergtrøje?

Jeg forsøger at give Benjamin et leadout, men benene er trætte efter lidt under en time for fuld skrue på kolde stænger. Benjamin rykker halvvejs oppe, men da vi står i Viborg kan vi se, at vi ikke er i nærheden af at køre den unge gut på podiet.

Til gengæld har en anden rytter, Brian Østergaard fra CK Aarhus, kørt bakken i imponerende hurtig tid. 2:19, hvilket ikke er meget langsommere end KOM’en på Strava og mere end nok til en suveræn sejr i bakkespurten i årets Rundt om Rold – og tilmed også årets Danmark Rundt, ifølge tiderne på Strava. Chapeau!

Efter Rebild Bakke fortsætter ruten af samme veje som Rundt om Rold indtil Arden, hvor der drejes i retning mod Vebbestrup, som nok må være det mest legendariske depot i et dansk motionscykelløb. For ved ismejeriet, der er berømt for at lave de bedste flødeis syd for Limfjorden, kan alle deltagere svinge ind og få en kold forfriskning.

Benjamin og jeg har dog for travlt med at køre cykelløb, så ingen is til os i dag. Det ville ellers være tiltrængt, da det har udviklet sig til en varm sommerdag, hvor også vinden er lun. Kort før det næste depot, som Hobro Cykle Klub typisk er værter for, er den første pointspurt.

Benjamin mener at jeg har de bedste chancer af os to og giver mig et lead-out så hurtigt, at jeg har svært ved at holde hjul på den unge kanon. Det er den samlede tid ud af de to pointspurter der tæller. Min tid er dog langt fra den bedste her i den første spurt, hvor Mathias Møller Jørgensen kører hurtigst gennem segmentet.

Men han har også haft den bedste af alle motivationer, for i kampen om grønt har han spurtet imod sin bror – og hvem vil ikke gerne slå sin bror i en mand mod mand spurt? Mathias ender med den grønnetrøje i Viborg og så er podiet ved at være sat.

Vi suser også forbi depotet udenfor Hobro, hvor Benjamin kigger langt efter bananerne der langes og jeg godt kunne havde brugt en flaske vand. Sidste gang jeg kørte Hærvejsløbet stod de og stegte frikadeller i depotet, så med fare for at blive indfanget af den liflige duft, gør vi ikke hold.

ALLEZ, ALLEZ

Vi er nu kommet ind på den del af ruten som ingen af os er helt sikre på. Jeg kan svagt erindre den fra tidligere år, mens det for Benjamin er helt nyt land. Vi er nu drejet mod vest og kører i direkte modvind. Det blæser heldigvis ikke supermeget og vinden er dejlig forfriskende, her langs søerne, der ligger spredt på vejen ind mod Viborg.

Vi kommer igennem flere småbyer, hvor der ser ud til at være byfest, eller optræk til fest. Vi erfarer senere, at foruden Hærvejsløbet, er der flere andre former for festivitas i Viborg, som de åbenbart varmer op til i de omkringliggende landsbyer.

Deltagerne på gravelruten fra Rebild Bakke til Viborg fletter sig sammen med landevejsruten, og i et svagt øjeblik er vi ved at køre forkert. Skiltningen i l’Etape Denmark by Tour de France fejler absolut intet. Skiltene er tydeligt og godt placeret, men på nogle af de længere lige stræk sydvest for Hobro, er der bare ret langt mellem dem.

Da vi når randområdet af Viborg, begynder der at være folk langs vejen som står og hepper, og flere steder er der skrevet på asfalten. Knap 2 kilometer fra mål er den sidste pointspurt, og kort før den er vejene lukket af for trafik. Det er her alle ruterne samles og vi flyver forbi flere på MTB.

Benjamin giver igen lead-out til pointspurten, men jeg bruger det som afsæt til at forfølge den gule trøje, kører kontra efter spurten og ruller alene i mål knap 30 sekunder foran min unge følgesvend – og får et resultat, der viser sig at blive et forvarsel for hvad der venter i Paris nogle uger senere.

Glæden er stor, men udmattelsen større. Den tørreste er den hurtigste kan man passende sige, for både Benjamin og jeg har været uden vand den sidste halve time og de sorte ærmer på UAE-dragten er blevet hvide. Nu venter endnu en paradetur, denne gang igennem gågaden i Viborg, på rød løber, op til målområdet på den gamle kaserne.

MAILLOT JAUNE

Her er der festivitas i stor stil, og stemningen er helt forrygende, med de over 5000 motionister der stille og roligt forsamles. Flere forskellige udstillere har taget plads blandt madboderne og hele området er hegnet ind i bannere og beach flag.

Der er gul Tour de France-stemning og vejret er helt i top. Vi får hængt løbsmedaljen om halsen, som vi i den grad har glædet os til. Ved podieceremonien afspilles den velkendte Tour de France-hymne og det giver et lille sug i maven da jeg skal op på podiet. Mon det er sådan Jonas Vingegaard føler det?

Speakeren spørger, om ikke jeg lagde unødvendigt meget pres på mine egne skuldre ved at køre i Jumbo-Visma-dragt. ”Det jo med at finde alle de små marginaler” svarer jeg, med reference til trøjens vante gang på Tour-podiet. ”Håber du at samme trøje står øverst på podiet i Paris?”. ”Ja, jeg håber helt bestemt at det bliver samme resultat i Frankrig om knap 4 uger” svarer jeg, og det viste sig, at jeg nok skulle havde spillet på det resultat.

L’Etape Denmark by Tour de France er i sandhed en Gran Fondo af international karakter. Stemningen i målområdet er på højde med de bedste Gran Fondo’er jeg har prøvet, og endda bedre end flere af dem. Med 5 forskellige distancer at vælge imellem, er den gule-drøm inden for rækkevidde for alle, og de som ikke gør sig nogen ambitioner om at række ud efter podiet, får uden tvivl en fremragende oplevelse og perfekt optakt til Tour de France.

Læs også: UCI Gran Fondo World Series indtager Svendborg

Hærvejsløbet er stadig helt som det plejer, nu bare med en kraftig smag af sommer, gult og Touren. Jeg har i hvert fald fået mod på mere, og mon ikke den ”rigtige” kongeetape fra Flensborg til Viborg skal prøves af næste år?

Skal du med til l’Etape Denmark? Tilmeld dig lige her.