Velomore | Nikolaj Hebsgaard, Author at Velomore

Author Archive

GripGrab Sprinter Signature Jersey og Endurance Bibs

Posted on: september 20th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Danske GripGrab er nok bedst kendt for at producere tilbehør som ærmer, ben, skoovertræk og handsker, særligt til mere barske vejrforhold, men brandet fra Skovlunde gør sig også i cykeltøj til landevejen, så du har faktisk muligheden for at køre rundt i GripGrab fra top til tå. Også i behageligt sommervejr.

Vi har testet GripGrabs Sprinter Signature Jersey og Endurance Bib Shorts, som er et performanceorienteret sæt til turene på landevejen i sommerhalvåret. Selvom GripGrab ikke skriver noget om fart eller aerooptimering på deres hjemmeside, så oser sættet af fart og kørelyst.

Sprinter Signature Slim Fit jersey

Sprinter Signature jerseyen er en klassisk cykeltrøje uden dikkedarer. Et clean design uden for megen støj giver en elegant sommer jersey, som kan bruges både til hverdagspendling, træning og løb. Trøjen kommer i et letvægtsmateriale med høj åndbarhed, og holder man den op mod lyset, bemærker man da også, at torsoens front- og rygpaneler er let gennemsigtige for øget ventilering.

Som det er trenden blandt cykeltrøjer, kommer GripGrab Sprinter Signature Jersey med ærmer, der går ned til lidt over midten af overarmen. Ærmerne har diskrete reflekser integreret i syningerne, så trøjen yder ekstra synlighed i situationer med lav belysning.

Endurance Bibs

GripGrabs genfødte Endurance Bibs er udviklet til de lange ture. Den tætsiddende Power Lycra yder en let kompression for forbedret udholdenhed, og puden i shortsene er naturligvis udviklet til at være komfortable over tid.

Materialet kommer med små dimpels på benene. Om det er et “look” eller har en reel funktion, ved jeg ikke, men det giver et aerodynamisk look og giver en lyst til at køre hurtigt.

[SPLIT][IMG3][IMG4][SPLIT]

På vejen

Jerseyens kropsnære slim-fit giver en dejlig fornemmelse af fart. Snittet vil jeg bedst beskrive som at være passende. Trøjen sidder tæt uden at sidde stramt og er dejlig behagelig at have på, både af og på cyklen. Uanset hvordan jeg har siddet på cyklen, blafrer trøjen ikke i vinden omkring skuldrene, og den klassiske bule på brystet eller maven er der heller ikke.

Lommerne er relativt dybe, men også ret smalle. Har man behov for at fylde sine lommer til en lang tur eller have en vest med, kan man hurtigt blive udfordret på pladsen.

De smalle lommer gør det ligeledes svært at “rode” rundt efter specifikke genstande – eksempelvis bare det at finde en gel i en lomme pakket med barer og gels var lidt svært for denne tester, som har en en relativt lille hånd. Til gengæld har højre lomme en fin lille detalje – en clips, som man kan sætte sin husnøgle fast i, så man ikke taber den undervejs.

Trøjen lever op til sit formål: Den er behagelig på varme dag og fungerer faktisk også godt på køligere dage eller tidlige morgener med en let undertrøje under. Kraven på trøjen er høj, hvilket jeg faktisk godt kan lide, og den yder en smule beskyttelse mod vinden for halsen på de køligere dage.

Trøjen kan dog føles stram i halsen, når man står op, særligt hvis lommerne er fyldte og tynger nedad, men det mærker man ikke noget til i sadlen.

Det første, jeg bemærker, da jeg tager bibsne på, er, hvor “stramme” selerne er. De er ikke svære at komme i eller ubehagelige at have på, men selerne sidder strammere end andre bibs, jeg har prøvet, og minder lidt om samme måde, man bliver tynget ned på af et racesuit, dog uden at være helt så ekstremt. Man vænner sig hurtigt til det, og egentlig er det meget behageligt.

Shortsene oser af fart med de mange dimpels, og på cyklen kommer det lidt stramme fit til sin ret, da man sidder yderst komfortabelt i den foroverbøjede position. Shortsene er generelt meget komfortable at have på og er blevet testet på kortere og længere ture med skiftende intensitet.

Eneste anke er, at de stramme seler kombineret med et panel på maven kan være lidt svære at trække ned, hvis man har behov for at træde af på naturens vegne. Her minder de lidt om Raphas Pro Team Bibs, dog uden at være helt så svære at få ned, men alligevel nok til at man må bukke sig en smule.

Shortsene holder dog, hvad de lover, og er komfortable over lang tid – faktisk så behagelige, at jeg flere gange i testperioden har haft dem på to dage i træk (bare rolig, de blev vasket mellem turene).

Facit

GripGrabs Sprinter Signature jersey og Endurance bibs er et lækkert sæt cykeltøj, som man har lyst til at have på. Selvom GripGrab selv skriver, at sættet er udviklet med endurance for øje, giver den kropsnære jersey kombineret med de hurtigt udseende bibs et fedt, aerodynamisk look, der er lækkert at køre rundt i, og som motiverer en til at træde hårdt og køre hurtigt.

Cykelmagasinet jagter Marmotten i Schweiz

Posted on: august 3rd, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Vi er taget til Schweiz for at prøve kræfter med danskerfavoritten La Marmottes schweiziske søsterløb, Marmotte Gran Fondo Valais, som køres nu på lørdag.

Løbet er en del af endagseventet Tour des Stations, som byder på flere forskellige distancer og udfordringer. Og bid mærke i udfordringer. For løbet har fire forskellige distancer/ruter, hvoraf hovedbegivenheden er Marmotte Gran Fondo Valais som vi er tilmeldt.

Den er på 133 kilometer og byder på lige knap 5000 højdemeter, så man får lige mange højdemeter som i La Marmotte, dog på en kortere distancere.

[IMG2]

Er det ikke nok til at udmatte benene, byder løbet også på en UltraFondo, ligesom La marmotte gør det i år, hvor deltagerne skal ud på en 242 kilometer lang rute med vanvittige 8848 højdemeter. Med andre ord en everesting og det er mig bekendt eneste gran fonde med så voldsomme højdemeter.

Kan man nøjes med mindre er der også ruter på henholdsvis 74 og 38 kilometer, begge med et betydeligt antal højdemeter.

Ruten på Marmotte Gran Fondo Valais starter i Le Chable og finder sin målstreg på Col de la Croix-de-Coeur, hvor tiden stoppes og der trilles ned til målområdet i Verbier.

Undervejs skal vi over Col de Lein, som starter allerede ud ad skolegården og stiger de første 11 km, efterfulgt af et langt dalstykke og først efter 43 kilometers kørsel, kommer løbets resterende stigninger: Mayens de Vernamiège, Thyon 2000, Nandaz og Croix-de-Coeur, der finder sin top i 2174 meters højde.

[IMG3]

Uanset hvilken rute man vælger at køre, køres løbet i kantonen Valais, som de seneste år har satset aktivt på cykelturismen og forsøgt at gøre området attraktivt for cykelmotionister.

Bl.a. er der oprettet flere forskellige cykelruter, som alle er afmærket ude på vejene. Ruterne byder varieret terræn og byder på alt fra bjergpas og dybe dale, til vinmarker og smukke panoramaudsigter. I alt byder Valais på imponerende 2000 km. cykelrute, fordelt på 17 opmærkede ruter. I området findes desuden 7 stigninger der slutter i over 2000 meters højde, og sammenlagt 327 op ad gående kilometer fordelt ud på i alt 20 bjergpas.

Det burde være nok til at tilfredsstille selv den mest sultne cykelrytter og er man en ivrig bikepacker, byder regionen på hele 70 officielle bike hotels.

Selve beretningen fra løbet kan du læse mere om i et kommende nummer af Cykelmagasinet, men i mellemtiden kan du følge lidt med på Instagram, hvor der vil komme små opdateringer fra Valais og Tour des Stations de kommende dage.

Du kan læse mere om Tour des Stations her og mere om Valais som cykeldestination her.

Zwift blog: Det går op og ned i showbiz og ZRL

Posted on: maj 22nd, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Sæson 3 af Zwift Racing League nærmer sig sin afslutning. På tirsdag venter seriens 8. og sidste løb inden sommerpausen, hvorfor det er blevet tid for vores Zwift-blogger, Nikolaj Hebsgaard, til at tjekke ind fra den skarpe ende af Zwift-universet og give en status på hvordan den seneste sæson er forløbet.

Sidste blog kom ud umiddelbart efter første løb i sæson 3, hvor vi var igennem en hård TTT i Frankrig. Ambitionerne var store og målet klart: At slutte blandt de to bedste hold i EMEA A1 ligaen og dermed kvalificere os til play-off – og derfra tage springet til Premier Division. Men det går som bekendt op og ned i showbiz, som Brian Holm plejer at sgie, og med et løb tilbage stårt det klart: DBR Race Team får ikke indfriet sit mål for denne sæson…

Selvom vi ligger på ligaens tredjeplads er vi simpelthen for langt væk til at vi kan indhente Team CRYO på andenpladsen og FUSION ECT på førstepladsen. Selv hvis begge hold ikke stiller til start og vi vinder løbet på tirsdag, vil vi stadig være 1 point efter CRYO. Det er hvad det er. Selvom vi har været toneangivende og vist et højt topniveau, har vi samtidig også præsteret et ret lavt bundniveau hvor især holdløbene har været vores akilleshæl. Så målet for tirsdagens finaleløb er at forsvare vores tredjeplads og få sluttet sæsonen godt af. Her følger en status på Zwift Racing League sæson 3:

Lige ved og næsten
Vi startede ellers godt ud i det første scrach løb, som blev kørt på den "nye" Beach Island Loop. Tre runder med sprintpoint ca. midtvejs. Et interessant twist var, at Zwift havde valgt damptromlen som en af de tre power-ups. Trumlen udjævner forskellen på underlaget, så det har samme rullemodstand som asfalt. Netop på Beach Island Loop giver det et helt særligt taktisk element, da man kort før spurten kører op ad Dirty Sorpresa (grusstigningen op til de italienske villaer). Og det viste sig at give en markant fordel til de som havde damptromlen.

[IMG4]

I den første spurt splittede feltet totalt og os med der havde vundet power-up lotteriet kunne køre en spurt om point, mens dem med aero eller draft kom halsende bagfra. Jeg selv, Kasper Kaysen og Lasse Hansen scorede formnuftigt med sprint-points undervejs, ikke mindst takket være damptromlen. Men det helt store nummer var jeg tæt på at lave kort før mål. Med ca. 800 meter tilbage angreb jeg. Et ægte alt eller intet hug. Jeg fik ikke noget stort hul, men alligevel et hul tilpas stort til at jeg faktisk troede på det, da jeg blev hentet knap 150 meter fra stregen. Fra hero to zero på ingen tid og en placering som nr. 27 knap et sekundt efter vinderen. Til gengæld sluttede DBR Race Team på andenpladsen som hold.

Løbets vinder blev efterfølgende diskvalificeret for uregelmæssigheder. Han blev i samme omgang smidt af sit hold, så der har sikkert været noget om det. Det gjorde det så ikke meget bedre, at nummer to på resultatlisten og den nye vinder var Quentin Mulleneers fra Wahoo Le Col-holdet. Belgieren er en berygtet sticky-watt rytter og blev diskvalificeret efter Innsbruck løbet i sæson 2 for netop den forseelse. Bag ham sluttede Calmann og Simon Nielsen fra FUSION ECT, mens vi fik Morten Nørtoft i top 10 og yderligere to ryttere i top 20. Udover min 27. plads, kunne jeg også tage en ny 1 minuts w/kg pr. på 9,4 w/kg (584 w) med mig fra løbet. Set i bakspejlet ville jeg gerne havde vekslet den til en top 10, men på den anden side bliver man også nødt til at satse lidt engang i mellem. Når man går så benhårdt efter målsætningen som vi gør, kan vi godt blive låst i det taktiske og miste vores risikovillighed.

Pas på vægten
Efter det første løb fik Zwift den geniale ide at fjerne synlig vægt i Zwiftpower, hvilket ville åbne døren på vid gab for folk med flosset etik og moral. Hvorfor er det problematisk? Tjo, vægten spiller en stor rolle i Zwift og med skjult vægt er det lettere at snyde på "vægten". Haha… Årsagen til tiltaget var at "beskytte" de få som måtte være i farezonen for at udvikle en spiseforstyrrelse i forbindelse med det store fokus på vægt og vægtoptimering der er, når man kører med i en serie der er så konkurrencepræget som ZRL. Men altså, man kan ikke pakke verdenen ind i bobbelplast for at beskytte de få mest skrøbelige. Min mening er, at hvis konkurrencemiljøet på Zwift bringer en så meget i psykisk ubalance at det sætter ens helbred over styr, så burde man nok overveje at finde noget andet at lave.

Zwift valgte dog også at lytte til kritikken og har droppet at fjerne synlig vægt indtil videre. Heldigvis, for det tredje løb denne sæson var NYC KOM Afterparty og det er nemt at forestille sig nogen ville være fristet til at nedjustere vægten til finalebakken – og i den grad give os andre kniven. Planen for løbet var at jeg skulle spare kræfter til KOM'en mens bl.a. Martin Anhøj, Lasse Hansen og Morten Nørtoft skulle ud og tage sprint-point.

En taktik jeg var rimelig tilfreds med, for i det løb følte jeg at jeg havde tunge ben og hele tiden var på bagkant. I ZRL kan man ikke gemme sig og tempoet er så djævelsk højt, at man let risikerer at blive sat af, hvis man ikke har dagen eller koncentrationen glipper. Og i New York og Central Park hvor det hele tiden går og ned, kan man let blive overrasket og man er nødt til at investere en del kræfter i spurterne alligevel, for ikke at ryge af.

Det blev til en pæn pointhøst af gutterne og da slaget skulle stå på målbakken var jeg stadig med. Allerede i foden af KOM'en blev det splittet til atomer da Eddy Hoole og Ed Laverack valgte at åbne op helt op for gashåndtaget. Jeg burde havde siddet i en bedre position, men da jeg halvt forventede at der ville blive kørt hårdt, men jævnt op ad KOM'en, sad jeg for langt tilbage. Det blev til en 17. plads, som jeg selv følte kunne havde været bedre. Samlet set fik vi kørt et fornuftigt løb og tog femtepladsen i ligaen.

Regnbuestriber og Tour-stemning
Løbet efter sad jeg over da jeg havde brug for at restituere ovenpå en hård block. Det var en TTT i Londons gader hvor det desværre ikke gik drengene specielt godt. Til gengæld kørte vi rigtig godt i de to efterfølgende løb (løb 5 og 6). Løb 5 bød på 5 omgange på ruten Richmond Cobbled Climbs – altså VM-ruten minus de fladet stykke. En brutal rute med pointspurt på Libby Hill og igen på 23rd Street. Libby Hill er ikke min kop te og det udnyttede jeg taktisk. Directeur Sportif Morten Jarlund gav mig et fif før start om, at den ideelle position at køre 23rd Street på, var ved at komme blæsende bagfra. Så på Libby kørte jeg 90% og kom over toppen i anden gruppe, der på hver omgang fangede fronten i bunden af 23rd, hvorfra jeg kunne lancere min spurt med momentum.

Den plan gik over alt forventning og jeg endte med at score sprint-point på hver omgang, samt køre 2. og 10. hurtigste tid på segmentet. Ikke mindst takket være FUSION's Aleksej Calmann, der tilsyneladende kørte efter samme taktik som jeg. Første gang op over sad jeg i lommen på russeren og det gav pote i form af næst hurtigste tid på segmentet. Løbets hårdhed var dog tydelig og for hver omgang blev folk sat af på Libby, 23rd og Governor Street og på sidste omgang var vi en eksklusiv gruppe i front. En mindre gruppe kørte væk på målbakken før sidste omgang og her sad bl.a. DBR's Jesper Schultz. Gruppen gik dog i stå før Libby, hvor der blev samling i front. Dermed skulle løbet afgøres i en ca. 27 mand stor gruppe. Udover at høste masser af point på 23rd Street nappede jeg også 10. pladsen, mens både Michael Nim og Jesper Schultz også sluttede blandt de 25 bedste.

Ugen efter var der så sprinterfest i Paris og det viste sig at være rigtig godt for DBR Race Team. Seks runder og dermed seks pointsprints. Jeg var flyvende og hentede point i de fem spurter jeg kørte, samt fik kørt to tider ind blandt de ti hurtigste på segmentet. Derudover fik jeg sprintet mig til en 16. plads (der dog ville havde været en top 10 placering, hvis jeg havde haft en aero PU i stedet for damptromlen, som i øvrigt var total ligegyldig på brostenene…). Martin Anhøj tog en flot tredjeplads i løbet og samlet set blev vi det andet bedste hold, kun slået af FUSION som har flere sprinterstærke ryttere end vi har.

Løbet er kørt
Men samtidig stod det klart at vi ikke kommer til at hente CRYO på andenpladsen. Anført af Eddy Hoole har de simpelthen været en tand bedre end os, især på TTT'erne, hvor vores ryttere med lavest FTP w/kg bliver straffet. Og som prikken over i'et, blev denne uges TTT heller ikke den bedste af slagsen for os. To afbud kort før start betød at vi måtte hive to reserver ind. Men for at det ikke var nok, blev jeg fanget i et "connection loop" inde i startboksen. Måske du har oplevet det? Når man venter på sin starttid inde i startboksen, efter løbet er "begyndt", kan man gå i pairring mode. På den måde kan man stadig træde i pedalerne uden at ens avatar forlader startboksen. Men en glitch in the matrix gør, at man kan risikere at blive fanget i pairing mode. I stedet for at lukke menuen, kommer de en searching-menu frem, når man trykket exit. Og da der ikke er noget device som connecter med exit menuen, er man fanget og dermed ude af løbet.

[SPLIT][IMG3][IMG5][SPLIT]

#DNS og drengene var en mand nede allerede fra start. Jeg trøstede mig med at vinde et Volcano KOM Afterparty løb, mens jeg lyttede med på holdløbet i Discord. Det giver naturligvis en chok start til holdet at miste en mand allerede fra start. Og da jeg er en af de primære motorer i holdløbet var det et dobbelt punch lige i mellemgulvet. Endnu en skuffelse, men drengene fik samlet sig og gjorde det så godt, at vi trods alt bevarede tredjepladsen.

TTT er bare en modbydelig disciplin. Jeg har kørt mine bedste 20 minutters watt i holdløbene – bedre end FTP tests, iTT og bjergløb, så det siger lidt om hårdheden. Ligesom i virkeligheden, skal du sprinte ind på hjul, men modsat udendørs, er det sværere i Zwift at spare sig når man sidder på hjul, så man kører altid tæt på FTP i average watt. Det gør jeg i hvert fald.

Stærkmands konkurrence i bakkerne
Nå, fremad! For os på DBR Race Team vil vi gøre vores bedste for at levere et godt resultat i sidste løb på den brutale Surrey Hills. En let aftensmenu med Fox Hill, Leith Hill, Box Hill, Keith Hill og mål på Fox Hill. Det bliver vel nærmest 30 minutter i rød zone. Værs' go', sov godt!

Vi stiller med stærkeste opstilling, dog med tre mand der skal køre Pinsecup i A-klassen. Og så må sigtekornet stilles på Sæson 4, når Zwift Racing League starter op igen til efteråret. Posen skal nok rystes lidt for at vi kan tage det sidste skridt op. Hvis både CRYO og FUSION rykker op, er vi det nye "tophold" i EMEA E A1 divisionen, naturligvis afhængig af hvem der rykker ned fra Premier Division.

[IMG2]

Hvad sommeren byder på af eventyr i Zwift er endnu uvist, men i denne uge er der kommet en ny verden: Makuri Islands som er baseret på et middelalder inspireret Japan. Verdenen er blevet lanceret i forud for OL i Tokyo og meget tyder på at også Mount Fuji kommer i Zwift senere på året. IOC har nemlig optaget fem e-sportsgrene i deres portefølje, formentlig som forberedelse til at de skal indgå i Legene i en nær fremtid. Derfor vil der blive holdt IOC-events i Zwift og det bliver spændende at se hvor prestigiøse de bliver. Udover at jeg vil holde et øje på de olympiske events, håber jeg faktisk at sommeren kommer til at byde på et minimum af Zwift – men det er op til vejrguderne at afgøre (hvis vi får 25 grader og tørke fra juni til august hører I ikke mig klage).Nå, jeg ser frem til at få lukket denne ZRL sæson med en stærkmands konkurrence i Surrey Hills. Pøj, pøj til FUSION og CRYO, der kan tage den lidt med ro på tirsdag.

Ride on!
Hebsgaard

OPDATERET D. 26. MAJ KL. 11:38
Hvilken finale Zwift og WTRL havde fundet frem til os i Zwift Racing League. Surrey Hills er et monster af en ræsrute og gårsdagens sæsonfinale i Zwift Racing League var suverænt det hårdeste Zwift-løb jeg har kørt. Resultatmæssigt blev det en blandet pose bolcher for DBR Race Team. Tre mand måtte udgå med tekniske udfordringer desværre. Til gengæld var Martin Anhøj og Michael Nim flyvende første gang op ad Fox Hill, hvor de var blandt de første over stregen og hurtigste på segmentet. Regningen blev dog betalt allerede på Leith Hill, hvor frontgruppen på omkring 30 mand blev barberet ned til ca. 12.

Og i den 12-mandsgruppe befandt jeg mig. På Box Hill, hvor der ikke var point, lagde Ed Laverack pres på og det mærkede i den grad gruppen, som blev sprængt i stykker på Keith Hill. Her måtte jeg strække gevær halvvejs oppe og køre mit eget tempo. Jeg kom således ind på Fox Hill anden gang som ellevte mand og herfra var det bare at køre med hvad man havde. Desværre havde jeg lige akkurat ikke nok tilbage i tanken til at slå FUSION ECT's Aleksej Calmann, der trillede over målstregen seks sekunder foran mig. Således blev det til en 11. plads for mit vedkommende og lidt sprintpoint undervejs.

Et absolut hårdt finaleløb hvor alle led. Vinderen kørte imponerende 7 w/kg i 5 minutter. Nu venter en fortjent sommerpause før det igen går løs med Zwift Classics til august.

Kom med Cykelmagasinet til GFNY Vaujany i juni

Posted on: maj 17th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

I samarbejde med GFNY kan Cykelmagasinet nu tilbyde alle vores læsere en fed tur til de franske Alper med gran fondo-løb og cykelcamp. Alt sammen i samme uge som La Marmotte oprindeligt var planlagt i.

Fra d. 18. til 25. juni afholder GFNY cykelcamp med udgangspunkt i hyggelige Vaujany, i forbindelse med deres nye løb GFNY Vaujany d. 20. juni. Eventet har et deltagerloft på 500 og kan derfor afholdes under de gældende COVID-19 restriktioner i Frankrig i juni. Du kan læse mere om GFNY Vaujany her.

Cykelmagasinet er inviteret med, og som et unikt tilbud til vores læsere, tilbyder GFNY 10% rabat til alle der tilmelder sig via Cykelmagasinet.

Vil du med? Så smid en mail til nh@cykelmagasinet.dk.

Som deltager får du:
– Velkomst reception og middag.
– Et startnummer og adgang til VIP-startboksen i gran fondo-løbet GFNY Vaujany d. 20. juni.
– Unik GFNY Vaujany cykeltrøje.
– Særligt nummerudleveringsområde i forbindelse med GFNY Vaujany.
– Et særligt udvalgt måltid efter løbet d. 20. juni
– 7 dages cykelcamp med ligesindede og GFNY's erfarne guider samt følgebil.
– Dalige ture på 40 – 90 km. og nogle af Alpernes mest ikoniske stigninger.
– Coaching fra Element Training Systems Christian Parrett.
– Taktisk, teknisk og ernærings oplæg som forberedelse til løbet d. 20. juni.

Priser (10% CM rabat IKKE fratrukket):
Frem til 31. maj: 559 euro
Frem til 14. juni: 569 euro
Frem til 18. juni: 579 euro

Tilmelding gennem Cykelmagasinet giver 10% rabat. Kontakt nh@cykelmagasinet.dk hvis du vil med.

Det skal du selv sørge for:
– Transport t/f Frankrig.
– Overnatning.

En perfekt tur til dig der i forvejen havde planer om at være i Frankrig i ugen op til La Marmotte, eller som bare er på jagt efter en fed oplevelse i en tid med COVID-19, hvor der er langt mellem de helt store ture. Fordelen ved selv at planlægge opholdet er, at man kan lade sin tegnebog og personlige preferencer sætte rammerne. Samtidig har man mulighed for at tage familien med. Eller kombinere det med en tur med gutterne eller blot deltage som solist, og få nye, gode bekendtskaber med ligesindede cykelentusiaster.

Vi foreslår en tur som ser således ud:

D. 17. afgang fra DK.
D. 18. ankomst Frankrig.
D. 19-25. GFNY Camp
D. 20. GFNY Vaujany.
D. 25. sidste dag på camp.
D. 26. Hjemrejse eller opdagelse på egen hånd i Alperne.

Om GFNY Vaujany
To distancer: 55 og 106 kilometer. Den lange rute går fra Vaujany op ad den mindre kendte Pas de la Confession, der finder sin top ikke langt fra Huez-by, herfra fortsætter man ud på Alpe d'Huez og videre op igennem Huez til toppen af Col du Sarenne. Herfra køres der ned via bagsiden af Sarenne tilbage til dalen og foden af Alpen, hvorfra der klatres endnu en tur op ad den legendariske stigning – denne gang ad den "rigtige" vej. På toppen af Alpen anden gang drejes der til højre af første vej i rundkørslen og turen går ud af Huez og ned ad la Confession som man besteg tidligere på dagen, før de sidste 5 kilometers stigning op til Vaujany skal besejres. Ruten er med imponerende 3700 højdemeter og dermed en værdig udfordring.

Den korte distance "nøjes" med at bestige Pas de La Confession og Alpe d'Huez til "målstregen" i Huez, hvorfra der vendes rundt og køres retur til Vaujany. Og selvom man kører et bjerg mindre end på den lange rute, får man stadig høstet imponerende +2000 højdemeter.

Du kan læse mere om ruten og GFNY Vaujany her.

Cykelmagasinet vil være til stede i Frankrig fra d. 18. og frem til d. 28. og tilbyder muligheden for fællesture efter campen.

GFNY Vaujany er et nyt løb i 2021 og et søsterløb til GFNY Alpes Vaujany der køres sidst i august. Sidste år var deltog Cykelmagasinet i debutudgaven af GFNY Alpes Vaujany og var i den forbindelse også med på en anbefalelsesværdig camp. De guidede ture og mødet med andre ligesindede gav en perfekt opvarmning til sidste års GFNY Alpes Vaujany.

I år har organisationen vendt bøtten på hovedet og integreret løbet i den første del af campen. Resten af ugen kan dermed bruges på "cykelferie" og PR jagt på Alpe-stigningerne, eller som den perfekte opvarmning til La Marmotte.

[IMG3]

GFNY Vaujany er dermed markant anderledes end løbet i august, som tager deltagerne fra Vaujany over toppen af Croix de Fer og tilbage igen til Vaujany ad bagsiden af Glandon. Cykelmagasinet var med sidste og det kan du læse mere om her.

Hvis du har fået blod på tanden og drømmer om en fed cykeluge i Alperne, så kontakt nh@cykelmagasinet.dk og bliv tilmeldt GFNY Vaujany campen.

Tag biltoget til dit næste cykeleventyr sydpå

Posted on: maj 10th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Bilturen ned igennem Tyskland er lang og udmattende, hvad enten du skal til La Marmotte, Maratonaen, GFNY Vaujany eller blot på familieferie ved Gardasøen. Og har man familien med på hjul er flere stops undervejs, måske endda overnatninger, en nødvendighed. Er man hardcore, kører man turen i et stræk, måske endda om natten.

Og det koster på friskhedskontoen når man når frem til destinationen syd for Alperne. Det dilemma har vi selv stået i mange gange her på Velomore. Senest har du kunne læse om vores skribents lige-ved-og-næsten oplevelse på den tyske Autobahn, på den natlige rejse mod Haute Route Dolomites sidste år.

Jeg har før prøvet at få en ufrivillig overnatning i Karlsruhe, da min bil brød sammen på vej mod La Marmotte.

Så da jeg stod og skulle til GFNY Alpes Vaujany i 2020, afsøgte jeg mulighederne for at komme sikkert og frisk frem. Fly er udelukket i disse Coronatider. En hurtig søgning på internettet ledte opmærksomheden over på togtransport og det viste sig, at man kan komme med autotog fra Hamburg til Alperne, nærmere bestemt Lörrach, en tyskby på grænsen mellem Tyskland, Frankrig og Schweiz. Byen ligger bogstaveligttalt klods op ad Basel.

Togrejsen foregår om natten, så mens bilen hviler motoren, ligger man selv i en sovekupe og hviler både hoved og ben.

Jeg ankommer i god tid til Altona-banegården midt i Hamborg. Tjek-in foregår i en anonym sidegade, hvor bilkøen hurtigt lukker den lille færdselsåre til. Af netop denne årsag er vejen ensrette. Ønsker man at udforske byen til fods, er der rigeligt med parkeringspladser i denne gade, hvor man gratis kan efterlade sin bil mens man går på eventyr, shopping eller blot på jagt efter aftensmad.

Selve tjek-in foregår stille og roligt. Der hænges et skilt op oppe ved bomanlægget, der fortæller hvilken destination der åbnes for. Ved tjek-in skal man fremvise billet og indregistreringsattest. Med tysk grundighed dobbelttjekkes alle informationer af de to personer bag skranken. Ved tjek-in i Hamborg troede jeg først der var tale om en “ny i job” person. Men på returrejsen fra Lörrach sad der også en ekstra person til at dobbelttjekke alle info.

Efter man er tjekket ind ledes man videre ind på banegårdsområdet, hvor man afhængig af højde på sit køretøj, placeres i køen til enten under eller overvognen. Ventetiden kan føles halvlang da der opereres med circa tidspunkter på perronen. Toget har faste timeslots ned igennem Tyskland så ankomst tidspunktet er fast, men lastning og afgang varierer med halve timer, da toget er underlagt lokale forsinkelser på afgangsstationen.

Det er føreren der selv kører sin bil ombord på toget. Alle medpassagerer skal dog stige af forinden med eventuel bagage der skal medbringes. Der er ikke megen vidde på togvognen, så man kan ikke hive en kuffert ud af sidedøren. Jeg får lov til at parkere på nederste dæk og der er rigeligt med frigang til, at sadlen på min cykel bagpå bilen går fri af loftet.

Efter parkering låses bilen fast og man kan forlade bilvognen og finde sin kupe. Der er to typer kupeer at vælge mellem, fordelt på tre prisklasser. Den billigste kupe har seks sovepladser og plads til bagage. I den billigste prisklasse får man delekupe med andre, mens mellemprisen sikrer dig hele kupeen for dig selv og eventuelle rejsepartnere. Den anden type kupe har tre sovepladser, et skab og egen håndvask og spejl. Toilet og bad finder man for enden af gangen, men til gengæld er morgenmad inkluderet i prisen.

Som en COVID-19 forholdsregel er der dog ingen delekupeer. Så man indkvarteres alene eller sammen med sine rejsepartnere.

På udrejsen havde jeg en seksmands kupe for mig selv. Det var ganske hyggeligt og lækkert med flere puder til rådighed, da der skulle slappes af med lidt Netflix før sengetid. Efter man har han fundet sig til rette i sin kupe, kommer der en steward eller stewardesse rundt og giver de basale informationer om sikkerhed om bord, ankomsttidspunkt, samt tager imod ønsker om hvad man vil have at drikke til morgenmaden, som serveres en time før ankomst.

Airconditioningen giver en behagelig temperatur i vognen, men jeg åbner alligevel vinduet for at få lidt aften luft ind, mens toget ruller ud af Hamborg.

Søvnen kommer let til en efter en halvlang rejsedag. Det er med et smil på læber at jeg lukker øjenene. Tænk at man kan ligge her og slumre, i stedet for at kæmpe sig ned langs Der Autobahn. Støjen fra toget er ikke al for slem og mine medbragte ørepropper ligger stadig på natbordet, da en venlig og munter stemme vækker de slumrene passagere henover højtaler systemet. Toget er knap en time fra destinationen Lörrach, bogstaveligt talt på den schweiziske grænse.

Når man er klar til morgenmad skal man blot åbne døren til sin kupe og så kommer personalet fluks og serverer en anretning med rundstykker, yoghurt og pålæg. Man kan undre sig over, at man skal åbne døren, men det viser sig at være en måde for personale at sikre sig, at alle er kommet op. De italienske motorcykelfolk i kupeen ved siden af mig, har i hvert fald brug for en ekstra, personlig vækning af personalet.

Klokken lidt i ni står jeg på perronen i Lörrach. Jeg føler mig veludhvilet og klar til anden etape af min tur mod Bourg d’Oisans. Jernbanesystemet i Lörrach er dog en anelse barokt, så det varer godt og vel 40 minutter før bilen kan køres af toget og videre mod Alperne.

Hjemrejsen to uger senere går lige så let. Her har jeg til gengæld fået en af de fine kupeer, med egen håndvask. Der står en lille flaske vin og en pose snacks og venter på mig, da jeg kommer ombord. Jeg glæder mig nærmest til togrejsen og med ankomst i Hamborg ved syvtiden næste morgen, kan jeg være hjemme igen allerede til frokost.

Det er en uvant følelse, da jeg slår døren til min lejlighed op. Jeg er hjemme i Aalborg lidt over 12 middag og har dagen foran mig. Og den sædvanlige rejsetræthed har ikke indfundet sig. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg har været med autotoget til Alperne.

Autotoget mellem Hamborg og Lörrach blev i 2020 opereret af BahnTouristikExpress, men 2021 er det Urlaubs-Express som overtager ruten.

Foruden Lörrach ved grænsen til Schweiz, kører der autotog fra Hamborg til Verona, München, Villach, Innsbruck og Wien.

En returbillet til Lörrach koster i omegnen af 6000 kroner, afhængig af sæson. Du kan læse mere om autotoget og mulighederne på Autoreisezug-planer.dk eller Urlaubs-Express.de.

Jagten på Premier League fortsætter ufortrødent

Posted on: april 11th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

Jagten på præmiepenge og Premier League i Zwift fortsætter. 3. sæson af Zwift Racing League blev skudt i gang i tirsdags med et holdløb på Frankrigs virtuelle landeveje.

Holdløb i Zwift er, ligesom i virkelighedens verden, en hård disciplin, der både kræver finesse og råstyrke. Historisk set har vi leveret nogle fornuftige holdtidskørsler, hvor vi især har markeret som et af de stærkeste hold på de sidste halvdele. Vi har kun få topresultater i disciplinen og yo'yo'er mellem top 4 og top 8.

Det er bestemt en akilleshæl, men rammer vi dagen og stiller i stærkeste formation kører vi lige op med de bedste. Problemet er at finde tid til at træne dicsplinen, når hovedparten af holdet også prioriterer udendørs løb og følger en fast træningsstruktur.

Nye folk i trøjen
Siden slutningen af sæson 2 for knap en måned siden er der sket lidt udskiftninger på mit hold, DBR Race Team.

Vi har sagt farvel til vores to nordmænd, som forståeligt nok blev headhuntet til det norske Premier League-team, Team KALAS, efter de mistede en stor profil til Team MOVISTARs nye e-sport hold.

Som erstatning for de to nordmænd er Martin Anhøj Larsen og Casper Kaysen blevet hvervet til holdet. I den virkelige verden kører Casper A-licens for Odders DCU-team, mens Martin er hardcore MTB-rytter og har vist god form i sæson 2 for et af DBR’s community teams og på den baggrund har kørt sig til en forfremmelse.

Han fik debut i tirsdags og tog nogle solide føringer. Forventningerne til Sæson 3 er høje. Det er nu vi skal sikre os den oprykning til Premier League! Vi måtte dog tage til takke med en syvendeplads i første løb – rytmen skal lige findes og vi manglede vores to A-licensryttere, der havde haft en hård påske ude i virkeligheden. For mit eget vedkommende er formen god. Jeg har været igennem en stor træningsblock i marts, hvor formen i den grad er blevet kørt op. Det tror jeg også de andre mærkede i tirsdags.

Dansker dyst
Vi er igen kommet i den stærkeste 1. division i den europæiske tidszone, sammen med FUSION ECT, så der bliver godt med dansker rivalisering.

Derudover skal vi igen krydse klinger med Team CRYO RDT og BZR, som var sidste sæsons tophold. BZR ved vi dog ikke helt hvor vi har, eftersom de rykkede op i Premier League og derfor stiller med et helt nyt hold.

Og så har Kirchmaier communitiet fået et hold med i vores division. Heldigvis ser det ud til at chefen selv kører Premier League i den her sæson. Han smadrede ellers os alle i sæson 1. Bakkespurter, flade spurter, samlede sejre og holdløb. Det gjorde ingen forskel for ham, så dejligt at vi ser ud til at gå fri af ham. Sidste sæson var det så den belgiske pro-rytter Lennart Teugels der gav køretur, men han er heldigvis også rykket.

Flere bakker tak!
Programmet for de de 8 ordinære løb i sæsomn 3 er mere balancerede end i de foregående sæsoner, og det ser ud til at der er lige meget for både klatrere og sprintere. To af løbene bliver deciderede crit-style løb på; Et på Beach Island Loop og Champs Elysee, to løb med masser af pointspurter før en afslutning op ad bakke og slutteligt et kuperet løb med regulære stigninger i Surrey Hills.

De fem scratchløb krydres med tre holdløb som køres på relativt flade ruter. Et enkelt af dem tager os over Reverse KOM på Watopia, men ingen af dem er så vilde som TTT’en i New York i Sæson 2, desværre…

På tirsdag er skal der køres ræs på Beach Island Loop, med indlagt pointspurt og en flad afslutning. Selvom ruten er flad, skal løbet nok blive hårdt alligevel. Ruten går forbi vulkanen og ad grusvejen op til den italienske by, hvorefter point spurten begynder og køres fra den "lange" side. En rampe på grusstykket, hvor der er øget rullemodstand, giver et ekstra taktisk lag til løbet og kræfterne skal helt klar doceres hvis man vil undgå at blive sat, eller forsøge at score point i spurten.

Jeg vender tilbage og gør status når vi er halvvejs gennem sæsonen.

Ride on!
Hebsgaard

Zwift løb med dollartegn i øjnene: Jagten på 100.000 kr

Posted on: februar 26th, 2021 by Nikolaj Hebsgaard

100.000 kr. for at vinde et Zwift-løb? Det må da være løgn!? Men nej, det er det faktisk ikke. Det er nemlig hvad den samlede præmiesum er på i Premier League i Zwift Racing League. Og det er årsagen til at jeg hver tirsdag aften kører mig selv helt i sænk – jagten på det forjættede land med Danish Bike Riders Race Team.

Gennem to sæsoner nu, har vi jagtet den oprykning. ZRL kører sæsoner af 8 ugers varighed, som slutter af med et to dages play-off som afgører oprykninger og nedrykninger. Sæson 2 som har kørt siden nytår, har været så populær i den europæiske tidszone, at Zwift, og arrangørerne WTRL, har været nødt til at lave fire parallelle divisioner.

Det har givet en lidt "skæv" fordeling rent styrkemæssigt mellem holdene i de fire øverste divisioner. Men de 2 bedste hold fra alle 1. divisioner, også dem i de amerikanske og fjernøstlige tidszoner, samles i et play-off og kæmper om de 3 oprykningspladser. Mit hold kører i den stærkeste 1. division i vores tidszone, EMEA E 1A. Og der bliver gået til stålet!

Hurtigere, hurtigere, hep, hep, hep!
I sæson 1 kørte vi uge efter uge hurtigere tider på ruterne end hvad de gjorde i Premier League. Hjulpet godt på vej af bl.a. en flyvende østriger. Men omvendt, så er pointsystemet i divisionerne markant anderledes fra PL, hvilket giver et større incitament til at komme ud over stepperne. Især her i sæson 2, hvor der har været mange point på højkant. Der har kunne scores point for de 10 hurtigste tider på udvalgte segmenter, de 10 første over stregen på udvalgte segmenter og en ny pointstruktur for slutplaceringen i hvert løb.

Og det har naturligvis også givet et vanvittigt opskruet tempo. Ja til tider helt grotesk. I sidste uge kørte vi tre omgange op ad vulkanen. På de to første opkørsler lavede jeg ny pr., fra 6 minutter til 5:40 og 5:52. Det var helt vanvittigt! Men løbet endte alligevel i en massespurt med mere end 30 ryttere, hvilket jo også er et vidnesbyrd om hvor stærke folk er.

Det høje niveau gør også, at Zwift Racing League lige er den tand federe end så mange andre løb. Det er her alle drømmer om at være med og man kan se, at holdene virkelig gør deres for at tiltrække stærke ryttere. Bl.a. har Belgian Zwift Riders Lennard Teugels med på holdet. Han er konti-rytter og en regulær pointmaskine i ZRL.

På DBR har vi også forstærket os. Vi har fået Riwals Jesper Schultz med og Morten Nørtoft fra Hernings DCU-team er også blevet hvervet. To stærke profiler. Med dem på holdet er vi gået fra at være et solidt hold, til lige at have den ekstra skarphed. Og det er bare et andet bevis på, hvor latterlig højt niveauet er. For når man spejder ud over feltet ser man konti-ryttere, eks-proffer, ryttere fra højere licensklasser og sågar en Europamester. Fårene bliver skilt fra bukkene og man skal være end en ualmindelig stærk motionist for at sidde med.

Kamp mod overmagten
Forud for det 8. og sidste løb i sæson 2, ligger vi på en samlet, men også lidt ærgerlig, 5. plads, 3 point fra 3. pladsen som deles af World Elite Zwifters og Team Cryo-Gen. Og i alt er vi 6 point fra 2. pladsen som giver adgang til play-offs. Så løbet er nok kørt for sæson 2, medmindre holdene foran os virkelig kvajer sig i det afsluttende holdløb på tirsdag. Det er trods alt Zwift, så alt kan ske. Jeg har flere gange oplevet at blive fanget i "pairring mode" når jeg logger på Zwift. No big deal, hvis det er bare er når man logger på. Så genstarter man bare. Men jeg har hørt om ryttere som har oplevet det når de er i "pairring mode" mens de venter på deres starttid i TTT events. Sker det der, så mister man en rytter. Men rent sportsligt vil det være øv at gå videre på tekniske uheld hos modstanderne…

Generelt er vi gode til at ramme dagen og score mange point, det vidner vores placering i tabellen også om. Men holdene over os har 1-2 ryttere som bare skovler massivt med point til sig, som Cryo-Gens sydafrikanske MTB-rytter Eddie Hoole, eller BZR på førstepladsens Lennard Teugels, og sådan en pointmaskine har vi manglet indtil Nørtoft kom med på holdet.

Til gengæld har vi masser af gå på mod og er ikke bange for at investere mange kræfter i at hente point i spurterne. I Yorkshire var der point til de første over KOM'en samt hurtigste tider på segmentet. Jeg gik i boks nærmest en uge før løbet, for mentalt at forberede mig på at skulle gå dybt i de 2 minutter den spurt ville vare. Det lykkedes også, da jeg både fik point for at være blandt de 10 første over stregen og blandt de 10 hurtigste op ad. Og med ny 2 minutters peakpower oven i købet. Og dem har der været en del af i ZRL. Til gengæld blev jeg sat henover den lange bakke efter mål på 2. anden omgang, fordi jeg sad for langt tilbage, da feltet pludselig knækker. Så de fejl sker også hvis man ikke er opmærksom.

I sæson 2 har jeg sat ny peakpower i Zwift på 1, 2, 5 og 20 minutter. Rimelig crazy, men også et vidnesbyrd om at 1: ZRL er bare et niveau højere og 2: Formen går den rigtige vej! I april starter sæson 3 og den ser vi frem mod nu. Det bliver spændende at se hvordan styrkeforholdet bliver der, når den kommer til at køre parallelt med udendørs sæsonen. For os danskere ser det ud til, at den udendørs løbssæson først kommer i gang tidligst i maj. Forhåbentlig i maj. Aller helst i slutningen af april, men det er nok et longshot. Vi kan derfor tillade os at fokusere lidt på ZRL og oprykningen til PL. Og det er næsten kun en fordel at der ikke er rigtige cykelløb. Så kan Schultz og Nørgaard fokusere deres kræfter på at smadre os andre i Zwift.

Men for nogen af de andre hold kan det betyde, at deres ryttere skifter fokus og derfor nedprioriterer Zwift. Særligt hvis deres nationale løb starter op, eller de kører på hold som deltager i internationale events.

Dum, dummere
De store pengepræmier i PL kan give anledning til nogle suspekte præstationer. Dem synes jeg nu at vi har været forskånet for her i sæson 2. Der har ikke været nogen supermænd, som bare har ryddet det hele som vi så i sæson 1, og det er mit indtryk, at der bliver kæmpet på fairvis. Der var dog en enkel rytter fra Wahoo Le Col som brugte stickywatts i et af de første løb – som han tilmeld streamede. Det er bare for dumt og det kaster en skygge over hele holdet. Han blev diskvalificeret for eventet. På hans stream så det ret forsætligt ud. Heldigvis havde han nok at gøre med bare at hænge på, så det blev ikke afgørende for resultatet.

Forleden blev det kendt, eller rettere, en blogger eller et cykelmedie opdagede, at en rytter fra Canyon e-Sports var blevet udelukket pga. af datamanipulation. Zwift har rimelig mange verifications procedurer og indtil nu har vi kun hørt om dameryttere som er blevet udelukket. Men nettet strammes og mon ikke de kommende måneder vil bringe flere afsløringer? Verifications kravene i PL er i hvert fald strenge. Dem har vi slet ikke i divisionerne – på godt og ondt. Men mon ikke nogen af dem skulle indføres blandt os, som kæmper om oprykning? Det gav i hvert fald en lidt spøjs situation sidste år, hvor der var en rytter som var too good to be true. Han sikrede egenhændigt sit hold oprykning, men kører af uransagelige årsager ikke i PL i år. Til gengæld stiller han op for sit holds mandskab nede i 4. eller 5. division.

Men snyd i Zwift er simpelthen for dumt. Det kan få store konsekvenser for ens fremtid i cykelsporten, især hvis man er en yngre rytter på vej op. Ham fra Canyon er i hvert fald mærket fra nu af og det vil forfølge ham længere end de 6 måneder, som hans karantæne varer. Og det er der man skader ens image, eller brand.

Vi andre kan bare glæde os over, at det går den rigtige vej – og at Zwift har nosser til at tage de store fisk også. Indtil nu har der kun været 3 kvinder, som er blevet udelukket. Det virker også lidt mystisk, at der overhovedet ikke har været nogen mænd der har fiflet med deres data i PL. Men nu kommer det for dagens lys, ser det ud til. Bloggeren der "breakede" historien mener at vide, at der er flere på vej.

Nå, det blev en lang smøre. En blog om Zwift Racing League. Det blev nok ret indforstået, men kører du Zwift, eller ZRL, then you know. Og hvis det her var helt hen i vejret for dig, så er det da bare med at komme på Zwift asap. Eller, måske til vinter. Vejret har da været fantastisk i februar. Koldt, men dejligt solrigt. Jeg er først kommet udenfor i denne uge, efter temperaturen blev tocifret. Det er sgu en befrielse.

Men jeg glæder mig alligevel til ZRL sæson 3.

// Hebsgaard

Guide: Sådan øger du din troværdighed i Zwift

Posted on: december 3rd, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

Det er fedt at køre cykelløb i Zwift! Men man skal ikke have kørt mange løb i Zwift før man opdager, at der findes mange imponerende supermænd derude, på godt og ondt. Langt hovedparten af de som kører i Zwift gør det på ærlig vis, men man kan også risikere at støde på en rytter, der har lidt for stor teknisk snilde i sin tilgang til wattmæssig fremgang.

Den helt store udfordring når der køres væddeløb i Zwift er at vi ikke kan se hinanden som ude på landevejen, og derved bliver det svært at se bagom præstationerne. Netop derfor bliver valideringen af præstationer på Zwift kaldt "transparency", som i bund og grund handler om at skabe gennemskuelighed omkring præstationerne i Zwift.

Ønkser du at skabe mere genneskuelighed omkring dine egne præstationer, eller blot øge din egen troværdighed næste gang du laver ny pr, så giver vi dig her en guide til, hvordan du kan blivere mere transparant på Zwift.

Opret dig på Zwiftpower.com
Det allerførste man kan gøre, er at oprette sig på Zwiftpower. Hjemmesiden fungerer som en oversigt over løb og ryttere i Zwift, hvor man på sin profil får et register over resultater og præstationer. Her kan man bl.a. se hvor mange watt man træder over forskellige tidsintervaller. Det er let at danne sig et overblik over ens performances og se hvordan man udvikler sig, eller kører sig selv i hegnet, fra løb til løb, uge til uge, måned for måned. På Zwiftpower kan man desuden indtaste sig FTP, ligesom ens vægt og højde fremgår på ens profil. Zwiftpower er med andre ord basis for al troværdighed når du kører i Zwift. Det er også Zwiftpower som bruges som officiel resultatliste i diverse events, da siden automatisk sorterer suspekte præstationer fra, eller præstationer som bryder rammerne for eventet (eksempelvis at køre uden puls eller i for lav en kateogri).

Dualrecord
Hvorfor kun nøjes med en wattkilde når man kan anvende to? For at øge troværdigheden af dine umidelbare præstationer i forskellige events, er det en god ide at have watt fra flere kilder, i det her tilfælde fra en smarttrainer og en ekstern wattmåler på din cykel, også kaldet henholdsvis en primær og sekundær kilde. Det betyder, at du eksempelvis forbinder din smarttrainer som primær kilde i Zwift, mens din cykels wattmåler forbindes som sekundær til din headunit. Efter hvert løb, eller event, kan du uploade din dualrecording fra din headunit til din profil på Zwiftpower, som så kan sammeligne og vise %-vis forskelle på dine to wattlæsninger. Oftest vil de ligge idenfor 0-3%, men større afvigelser kan også forekomme, særligt hvis din ene wattkilde laver spikes eller du taber signalet undervejs. Men for store afvigelser kan også være en indikation på at der er fiflet med udstyret. Husk også at kalibrere begge wattkilder. Du behøver ikke uploade dualrecording hver gang, men for din egen skyld, er det rart at have en sekundær læsning hvis man kører et godt resultat eller sætter en ny pr. I nogle løb er det desuden et krav at der er dualrecording i de højere klasser, eller til at gå godkendt en evt. podieplacering.

Bak dine præstationer op med virkelige tal
Den letteste måde at skabe troværdighed omkring de mange watt man træder i Zwift er ved at gøre det samme udenfor. Med lidt teknisk snilde kan man manipulere sin smarttrainer eller wattmåler til at læse flere watt end hvad den burde. Heldigvis kører mange også med watt ude i virkeligheden. På din Zwiftpower-profil kan du i biografien øverst oppe lave et afsnit, som eksempelvis hedder IRL peaks, hvor man angiver sine 1-3 bedste peaks for hvert af de intervaller som Zwiftpower selv holder regnskab med. Man kan tilmed linke til sin Strava-fil (eller anden platform, eksempelvis TrainingPeaks) fra netop den specifikke præstation. Dermed kan ingen sætte spørgsmålstegn ved, om du i virkeligheden kan træde 6 w/kg i 20 minutter. Man skal selvfølgelig huske på, at der vil være små afvigelser i watt fra udendørs til indendørs, eller fra wattmåler til wattmåler, ligesom man også kan blive stærkere over tid og svinge i vægt.

Vej dig ind
Har man ikke snilde til at manipulere sin wattmåler, er en nem måde at snyde på ved at sætte vægten for lavt. Derfor laver mange det der populært kaldes indvejningsvideoer – weigh-in – for at dokumentere deres faktiske vægt. At lave en indvejningsfilm er let, du skal blot bruge: En badevægt, et kamera og en genstand med en vis tyngde og noget som kan vise dato og klokkeslet. Foran badeværelsesspejlet filmer du dig selv, så ingen er i tvivl om at det er dig i videoen. Du kan også få en anden person til at filme seancen. Når du har vinket til spejlet træder du op på vægten og filmer hvad den viser. Herefter nulstiller du vægten og vejer din genstand af en vis tyngde, eksempelvis en håndvægt, for at vise præcisionen af din badevægt.

Når det er gjort, træder du igen op på vægten, men denne gang med din genstand i hånden og viser, hvad vægten nu siger. Og her skulle den jo gerne vise din vægt + genstandens vægt. Videoen slutter du af ved at filme et device som viser dato, klokkeslet samt en nyhedssite eller tv-indslag der bekræfter dato og tidspunkt. Din video lægger du efterfølgende på YouTube, Google-drev eller et andet sted på internettet, hvorfra du kan linke til den. Linket deler du i din føromtalt bio på Zwiftpower. Når du har gjort det første gang, skal du gøre det regelmæssigt. Ca. en gang om måneden eller når der sker ændringer i din vægt. Husk, at Zwift sagtens kan tage decimaler når du indtaster din vægt. Du behøver ikke havet et lav af links liggende i din bio, så hold dig til dine tre seneste, eller blot den nyeste, af dine indvejningsvideoer.

Højden tæller også
Jeps, jo lavere du er, jo hurtigere kører du i Zwift. Lav er nemlig lig med bedre aerodynamik. Så ligesom med vægten, kan du vælge også at lave en video hvor du måler din højde. Det mest troværdige er, at du stiller dig op ad en væg, mens en anden filmer dig og sætter en blyantsstreg over dit hoved. Herefter måler i fra top til gulv. Linket ryger naturligvis også i din ZP bio. Men modsat indvejningsfilm, behøver du kun at måle din højde en gang. Bemærk i øvrigt, at de fleste events i Zwift registrer din højde, så varierer den fra event til event vil du sætte din egen troværdighed på spil.

Sharing is not caring
En Zwift-profil er personlig – især hvis du har registreret dig på Zwiftpower. Husk det! Lad være med at låne din bruger ud til andre. Især ikke hvis du kører mange løb selv. Okay, det kan måske gå hvis det er for at din kæreste, ven, barn eller anden bekendt kan prøve Zwift og dermed komme med i kulten. Problemet med at være fælles om en Zwift-profil, i forhold til troværdighed, er, at når man først er registreret på Zwiftpower logges din højde, vægt og watt. Her kan andre se hvordan din vægt i Zwift har ændret sig et år tilbage i tiden. En vægt med store og urealistiske udsving er alt ødelæggende for troværdigheden – det samme gælder hvis din højde svinger (for den burde være relativt statisk). Så lad være med at dele. Der er set eksempler på folk der har kørt løb i Zwift, efter sønnike på 40 kg har trillet rundt. Og ja, måske er det utilsigtet at du kører et enkelt ræs med sønnikes vægt, men man kan aldrig helt vide og det ødelægger desuden din kategorisering i Zwift. Så hold din bruger for dig selv og lad andre benytte sig af den gratis prøveperiode.

De tre søstre
Du har helt sikkert hørt om WADA? Hvad så med ZADA? Det kække ordspil dækker over Zwift's "antisnyd" enhed. Skal du eksempelvis kører VM i Zwift, eller med i Zwift Racing Leagues Premier League, så skal du gennemføre ZADA's Three Sisters test. Testen er ret simpel: Du skal køre ruten Three Sisters mens du filmer dig selv. På de Tre søstre ruten kommer du over Forward KOM, Epic KOM og Volcano Climb for at slutte af ved Watopia banneret. På hvert segment kører du all-out og ved Watopia banneret spurter du de sidste 300 meter. Turen skal dual-recordes, ligesom du både skal filme dig selv og dit setup imens, og samtidig optage din skærm på det device du anvender. Forud for testen skal du også filme calibrering af din smarttrainer og sekundære wattmåler. Hele molevitten sendes til ZADA som gennemgår film og .fit-filer for verifikation.

Men selvom du ikke skal køre VM eller Premier League, kan du stadig lave testen. Du behøver i så fald ikke at sende den til ZADA. Testen er noget nær den bedste måde at dokumentere sine performances i Zwift på. Så hvis du virkelig sætte tyk streg under din troværdighed, er Three Sisters testen vejen at gå. For de fleste vil testen tage mellem halvanden til to timer, hvor du undervejs kører all-out i 90-120 sekunder på Forward KOM, ca. 15-25 minutter på Epic og 6-8 minutter på vulkanen alt efter niveau. En smule omstændigt, men et link til en Three Sisters test på din Zwiftpower profil er noget nær den ultimative validering pt. Testen skal i øvrigt fornyes hvert halve år eller hvis du får ny wattmåler eller smarttrainer.

Pluk de lavthængende frugter
Før du gør alt det ovenstående, er der også nogle helt basale ting du kan få styr på. Eksempelvis altid at bære pulsmåler når du kører løb. Mange løbsarrangører diskvalificerer automatisk deltagere uden puls. Pulsen er også den eneste biologiske værdi der direkte kan måles i Zwift, så om ikke andet, vidner det om at du ikke er en ANT+ bot. Kør også med kadencemåler, så andre kan se, at du ikke bare har sat boremaskinen i kranken når du flyver op ad bjergene.

Derudover skal du huske at kalibere din wattmåler og smarttrainer regelmæssigt. Særligt hvis der er store udsving i temperatureren i det rum du sidder i, eller du har flyttet rundt på din smarttrainer. De fleste smarttrainere skal helst køres varme før de kalibreres, så vær sikker på at du har helt styr på proceduren. Har du oprettet en profil på Zwiftpower, så forbind den til din Strava-profil og sørg for at have en åben Strava-profil. På den måde kan andre nemt se, at du er et rigtigt menneske ude bag skærmen, samt din træningsmængde og andre ture du kører. Derfor giver det også god mening at køre under sit virkelige navn i Zwift, fremfor et opfundet computernavn, som man ser det i Counter Strike.

Nu er du klar til at dele håndmadder ud i Zwift og har du fulgt nogle af punkterne herover, vil folk se at du er et sandt wattmonster. Husk på, at intet af dette er et krav. I sidste ende skal Zwift være sjovt og god træning, men kører du mange løb, har store ambitioner for din e-cykle karriere, eller blot gerne vil øge din troværdighed, så er transparency vejen at gå.

Punkterne herover rammer bredt og der burde være noget for ethvert ambitionsniveau. Ride on!

Guide: Kom i gang med at køre ræs i Zwift

Posted on: oktober 26th, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

Zwift og e-sport cykling er på fremmarch og med Corona-lockdownen i foråret kom profferne for alvor med på bølgen. Er du ikke allerede i gang med at køre væddeløb online i cykelskuret, giver vi dig her en guid til, hvordan du kommer i gang med at køre cykelløb i Zwift. Det bliver hårdt, det bliver sjovt og vi garanterer at det bliver din bedste vinter nogensinde. Men pas på: Det er super vanedannede og din form får et boost uden lige. Vil du virkelig udsætte dig selv for det? Ja, hvem vil ikke det?

For at komme i gang med at køre ræs i Zwift skal du have en hometrainer, cykel, device (pc, tablet, mobil etc.) og naturligvis et abonnement på Zwift. Du har muligheden for at prøve Zwift i op til 5 dage før du tegner abonnement på enten måned- eller årsbasis.

Der er ikke noget krav til hvad slags udstyr du kører med. Det kunne for alt i verdenen være din mors gamle havelåge med en hastighedsmåler på en rulle. Men den bedste oplevelse får man på en smarttrainer med indbygget wattmåler og mulighed for at ændre belastning alt efter det virtuelle terræn du kæmper dig igennem. Det er også blevet populært at have en dedikeret hometrainercykel, så synger din vinterged på sidste vers, kunne den passende ende sine dage indendørs.

Når du har cykel og smarttrainer på plads, skal du blot placere en pc, tablet eller måske din smartphone foran dig med Zwift-appen åben og så er du good to go og klar til dit første Zwift-løb.

The basics
Løbene på Zwift er naturligvis ikke som løb i den virkelige verden, men Zwift’s algoritme gør sit til at nogle af de samme elementer kommer i spil.

Din hastighed baseres på hvor mange watt pr. kg. kropsvægt du træder i forhold til terrænet. En smarttrainer med indbygget wattmåler, eller en wattmåler på cyklen, er derfor et essentielt redskab for at få det optimale ud af platformen. Zwift og din smarttrainer bidrager til oplevelsen ved at simulere stigninger, fald i terræn og læ fra foran kørende ryttere (det som kaldes "draft").

Ejer du ikke en wattmåler eller en direct drive smarttrainer (hvor man fjerner baghjulet), kan du også "nøjes" med en hastighedsmåler på baghjulet. Så kører man med det som kaldes ZPower, hvor Zwift beregner dine watt udfra din vægt og hastigheden dit hjul kører rundt med. Bemærk, at dette er dog meget upræcist, ofte med voldsomt høje watt. hvorfor man i langt de fleste løb bliver automatisk diskvalificeret hvis man benytter sig af ZPower. Det ødelægger også løbsdynamikken da man kører urealistisk hurtigt, til stor irritiation for de andre deltagere.

[IMG3]

Foruden wattmåler eller smarttrainer, lægger mange løbsarrangørerer også vægt på at man har en pulsmåler forbundet (så er man helt sikker på, at det ikke er en bot som sidder og jerner igennem). Pulsmåleren kan forbindes direkte til Zwift via bluetooth eller en ANT+ dongle.

Med det setup, er du nu klar til at køre løb i Zwift. Du kan danne dig et overblik over hvilke events du kan deltage i i Zwift Companion App'en, eller inde på hjemmesiden Zwiftpower.com. Zwiftpower er et indeks over alle events og ryttere i Zwift og benyttes til at validere performances. Det er også på Zwiftpower at du finder "officielle" resultatlister, samt stillinger i diverse ligaer.

Så her skal du registreres, hvis du vil have dine løbsresultater valideret (men det er ikke et krav). Det er en relativ simpel proces og en guide kan findes med en hurtig Google-søgning.

Løb
Der er MASSER af løb i Zwift og de varierer både i længde og hårdhedsgrad. Der er alt fra flade sprinterløb til brutale bjergetaper, 2 km forfølgelsesløb til lange holdtidskørsler. Ved hjælp af førnævnte Zwiftpower kan man nemt og hurtigt danne sig et overblik og tilmed søge efter løb med specifikke profiler.

Har man lyst til at køre sammen med andre, men uden at det skal være ræs, kan man også finde masser af sociale rides, endurance rides osv. på Zwift og Zwiftpower.

Blandt de største løbsarrangørerer er danske DanishBikeRiders, som har løb og socialrides flere gange om ugen.

[IMG2]

Når du har fundet det løb du gerne vil køre, tilmelder du dig via Zwift Companion App'en eller Zwiftpower. Du skal vælge hvilken kategori du ønsker at køre. Kategorierne er baseret på din FTP eller de w/kg du kan yde over 5 og 20 minutter, og fordeler sig på A, B, C og D. Har et løb en E kategori, er det oftest for alle uanset kategori. Sørg dog for at tilmelde dig i den rigtige kategori. Der er ikke noget mere ydmygende end at blive DQ'ed fordi man kører en kategori lavere i håbet om en let sejr.

HUSK at læse løbsbeskrivelsen på Zwiftpower eller i Companion App'en inden start. Nogle løb har muligvis særregler eller alternative kategorier. Det kan være kategorier defineret på baggrund af vægt eller alder. Eller løb hvor man starter med et tidshandicap og skal forsøge at fange de andre klasser. Nogle løb benytter powerups, nogle gør ikke. Så læs løbsbeskrivelsen og undgå overraskelser undervejs. Det kan også betale sig at undersøge ruten på forhånd via Zwiftpower, Zwiftinsider eller Strava.

Sæt i gang
Når du er tilmeldt dit event logger du på Zwift i god tid før løbsstart, parrer dine målere og fortsætter videre i "ride mode". Tidligst 30 minutter før kan du "joine" et event. Der popper en nedtælling op nede i venstre hjørne som viser hvornår eventet starter. Her kan du trykke join og stiller derved til start. Er du logget på Zwift og glemmer at joine, vil du automatisk blive sendt videre til eventet 5 minutter før løbsstart.

Når du har join’et eventet, bliver det hele lidt meta. For mens du venter på at starten går, bliver din avatar placeret på en virtuel smarttrainer sammen med alle de andre deltagere i løbet. Her har du mulighed for at holde gang i benene mens du venter. Så nu sidder du på en hometrainer, mens din avatar i Zwift sidder på en hometrainer. Fjollet?

Fuld gas
Alle events starter i dertil indrettede startbokse. Når starten går, sendes du ned ad startrampen og afsted ud på løbsruten sammen med de andre deltagere. I nogle løb kan man se alle klasser, i andre løb kan man kun se sin egen klasse. Fordelen ved samkørsel med andre klasser er, at det er en oplagt mulighed for at prøve sig selv af og se om man kan hænge med A-, B- eller C-rytterne. Nogle løb vil have det der hedder lead-in, hvor du kører et transportstykke ind til selve ruten, andre starter fra km 0. Men lead-in eller ej, der bliver kørt ræs fra start uanset hvad, så vær klar!

[IMG4]

Umiddelbart efter du har gennemført løbet, popper en resultattavle op. Her kan du se hvem der har vundet og hvordan du selv er placeret. Du kan desuden se gennemsnitswatt, w/kg og se hvordan folk i de andre kategorier har klaret sig. Den officielle resultatliste finder du på Zwiftpower. Her er folk der har kørt “over evne”, uden pulsmåler, i forkert kategori osv. sorteret fra. Zwiftpower sørger for at sortere de fleste "snydere" fra, men der vil altid være nogen som slipper gennem nåleøjet.

Med denne lynguide, burde du være klar til at prøve kræfter med e-sport cykelløb, og være godt på vej til en gloværdig karriere som e-sport stjerne. Om ikke andet, kan du se frem til din bedste vinter nogensinde og en stærk grundform når udesæsonen begynder igen til foråret.

God fornøjelse og ride on!

Zwiftsæsonen er skudt i gang: Holdskifte og proløb

Posted on: september 17th, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

Nu starter den RIGTIGE Zwift sæson endelig! Selvom sæsonen fik en pludselig genstart, eller uventet forlængelse i april under lockdownen, er det først nu, at den rigtige Zwiftsæson starter.

For mit vedkommende har den budt på et holdskifte. Jeg har sagt farvel til FUSION DEVELOPMENT og er skiftet til DanishBikeRiders elitehold DBR Race Team. DBR er Danmarks største community i Zwift med over 2000 medlemmer – og kun 10 nøje udvalgte ryttere på deres elitehold.

Det bliver spændende at repræsentere dem, så jeg glæder mig helt vildt til den kommende indoor sæson.

Sæsonen er faktisk allerede skudt i gang, da vi i denne uge kører kvalifikationsløb til vinterens PRO/AM serie – superligaen indenfor Zwift. Serien er kun for inviterede hold, så lige nu dyster de beste amatørhold om kvalifikation.

Vi er 31 inviterede hold, hvoraf de 15 bedst placerede når ugen er omme går videre. Der køres tre løb med point til de 40 bedst placerede ryttere i hvert løb. Hvert hold må kun stille med 5 mand fra en forhåndsregistreret 10 mands trup.

Første løb blev kørt mandag aften i Yorkshire. Fire omgange på en svært kuperet rute. Det var mit første løb i den absolutte top af Zwift med rigtig mange stærke navne til start. Første omgang blev kørt som lyn og torden og det var tydeligt at mærke, at niveauet er et par hak højere end det jeg er vant til. På første tur op ad KOM-bakken tvivlede jeg stærkt på at jeg ville kommed op over anden, for slet ikke at tænke på tredje gang. Men jeg klarede skærene alle tre gange og kunne tilmed blande mig i spurten i det 50 mand store felt, der kom til stregen.

Omvendt kunne jeg også mærke, at formen er god. Jeg har været i Frankrig og cykle de sidste tre uger og boet oppe i Alperne. Jeg ved ikke om højden har gjort noget, men jeg føler at jeg har mere ilt til rådighed end normalt.

Nå, men kravene til PRO/AM løbene er skærpede og det gælder selvfølgelig også for kvalifikationen. Bl.a. skal man indsende en video der dokumenter ens højde og vægt indenfor 24 timer af løbsstart, ligesom man skal køre med smarttrainer som primær wattkilde. Den skal bakkes op af en wattmåler som sekundær kilde. Og så skal man som minimum køre med 50% trainer resistance (simulering af stigningsprocenter) hvilket jeg tror de færreste har gjort hidtil. Personligt har jeg kørt med 0-30% alt afhængig af rute og disciplin.

Jeg ved ikke om det er fordi folk er i dårlig form lige nu, eller de ikke er vant til den noget højere trainer resistance. Måske yder deres smarttrainer ikke lige så mange watt som deres wattmåler, men der var i hvert fald mange som kæmpede med det i mandags. Heldigvis fik mit hold to mand i pointrækken. Kjetil Farup blev nr. 20 i massespurten og jeg fik presset mig forbi et par stykker på målstregen til en placering som nr. 35. Derfor ligger DBR Race Team på en samlet 12 plads med i alt 27 point efter første løb.

Jeg ved ikke hvor grundige Zwift er med deres validering af performances, men måske der falder flere point ned i vores kurv når de gennemgår resultaterne og om folk har levet op til de skrappe krav.

Næste løb er i aften. Seks omgange på Champs Elysee. Ruten er relativt flad. Den stiger svagt op mod Triumfbuen og falder ditto ned mod tunnellen. DBR vil gerne give alle muligheden for at køre her i kvalifikationen, så jeg er desværre ikke udtaget til torsdagens løb. Men det er alligevel et stærkt hold vi stiller med, med to tidligere Tour-ryttere i form af Martin Mortensen og Jakob Piil og en nykåret dansk mester i MTB i Lasse Parnel Hansen.

Det er dog helt i orden, da det giver mig optimale betingelser for at forberede mig på søndagens sidste kval-løb, som også ligger bedre til mine evner end en sprinteretape som i aften. Søndag venter både Epic KOM (uden radiotårnet) og Alpe d'Zwift hvor målstregen er placeret. Det bliver en vanvittig hård omgang, dog har jeg gode erfaringer fra Alpen – både i Zwift og fra min tur til Frankrig – så jeg er fortrøstningsfuld.

Jeg håber bare på gode ben søndag, hvor det kommer til at handle om at æde sig selv over 40 – 45 minutter på det sidste bjerg.

Det er fedt at være i gang med Zwift igen og endnu federe at niveauet, eller alvoren om man vil, har fået et nøk op ad. Jeg glæder mig til den kommende sæson med DBR Race Team og krydser fingre for, at vi kan sikre den PRO/AM kvalifikation torsdag og søndag. PRO/AM dækker i øvrigt over, at amatørholdene fra Zwift dyster imod virkelighedens professionelle hold.

Stay tuned for mere Zwift blog og ride on!

GFNY Camp dag 4-6: Fra paradis til apokalypse

Posted on: august 28th, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

“C’est l'apocalypse” lyder det nedtrykt fra Cedric Haas, løbsdirektør for GFNY Alpes Vaujany, da vi sidder på toppen af Col du Sabot og kigger på Mont Blanc. Snakken er faldet på vejrudsigten for løbet på søndag.

Vejrudsigten for weekenden skifter fra slem til værre. Uanset hvad, ser det ud til at GFNY bliver kørt på sjaskvåde veje. Der er meldt regn fra fredag middag, hele lørdagen og det meste af søndagen, omend der kan findes en smule trøst i, at vejrudsigten bliver mildere og mildere for søndag. Men regn ligner en sikker ingrediens.

I dag er det torsdag, dag 5 på GFNY Camp og vi er kørt til toppen af Col du Sabot, som er den stigningen Vaujany ligger ca. en fjerdedel oppe ad. Her fra toppen har vi udsigt til søen tæt ved toppen af Croix de Fer, selve toppen af Glandon og bagved Col de Madeleine, mens baggrunden på indtages af mægtige Mont Blanc. I dag er vejret perfekt: En let brise og temperaturer midt i tyverne.

[IMG5]

Bag os ligger fire dage med lige så godt vejr – og masser af højdemeter i benene. I går, på campens 4 dag, rekognoscerede vi Croix de Fer som vi nu ser under os. Stigningen kan deles i to: Den første halvdel er en led satan med stejle ramper, mens den anden halvdel stiger med behagelige 4-6%. Hele stigningen er på tæt ved 24 km, i hvert fald den del som køres i GFNY Alpes Vaujany. Officielt starter Croix de Fer allerede i Allemonde, landsbyen ved foden af dæmningen.

Har man kørt La Marmotte, kender man stigningen som Glandon, men fortsætter man videre ved caféen i stedet for at dreje til venstre op over toppen, runder man Croix de Fer 2 kilometer senere.

Ligesom i løbet, kørte vi i går direkte ned fra Vaujany og ind på stigningen. Planen for i dag er egentlig “bare” at køre til toppen og tilbage igen. Med to hårde dage på Alpe d’Huez og Galibier, er min plan er tage den med ro og køre medio hele vejen. Vejret er perfekt, en helt igennem vidunderlig sensommer dag.

[IMG1]

Jeg har mine ørebøffer med, men bruger dem ikke. Modsat de to foregående dage, ligger Croix de Fer stille hen. Her er næsten ingen trafik, og kun få ryttere. De fleste ser ud til at være bikepackere.

Stilheden og roen på bjerget bliver kun brudt af de få lidende sjæle, der kæmper sig op ad ramperne, som skifter mellem 8-12%, men momentvis svinger sig helt op til 16%. En af dem er endda så led, at den kommer efter en kort, men hurtig nedkørsel og BUM! Så befinder man sig på en mur i alt for høje gear. Det er næsten som om, at bjerget forsøger at knække en.

Jeg holder min rytme. Det handler om at få det overstået. De hårde sektioner. Heldigvis har jeg mere fart i cyklen end mine lidelsesfælder. Knap halvvejs oppe slipper bjerget sit kvæler tag og man bliver nærmest belønnet for sine strabadser.

Hen mod toppen, åbner landskabet sig, med enge og græsende køer. Der er også en sø. Det er egentlig meget smukt, og med procenter mellem 3-7%, har man også overskud til at nyde det. Luften er frisk og vinden er i ryggen.

Har man besindet sig i Croix de Fers torturkælder, flyver man mod toppen heroppe i paradis, på de øvre skråninger. Vejen går lidt nedad og jeg udnytter det ekstra momentum til at smide cyklen på den store klinge og suser forbi sidevejen til Glandon. Hen mod det sidste sving, trykker jeg lidt ekstra i pedalerne.

Men det er koldt på toppen. Vinden er frisk henover passet og min vest ligger i følgebilen længere nede ad bjerget. Så jeg ruller straks nedad. Jeg møder de andre fra campen og 7 kilometer nede, hvor bjerget slipper sit tag i de klatrene, holder bilen.

På med vesten og tilbage mod toppen, hvor alle mand efterhånden er nået frem. Vi spiser en let frokost, før vi begiver os nedad bjerget igen – dog med et smut omkring Glandon, så vi får nedkørslen fra løbet på søndag.

[IMG2]

Let men hårdt
Det fremragende vejr har forfulgt os frem til torsdag. Det er en kort dag, hvor planen er ændret fra en lang køretur i bil til Briancon og Col d’Izoard, til i stedet at blive en klatretur på Col du Sabot. Jeg er gået i racemode og skal bare spare kræfter i dag – hvis altså man kan det på en 10% stigning.

Jeg bryder mig ikke om Col du Sabot! Fra Vaujany er vejen dårlig, mest af alt en asfalteret ko-sti, men asfalten er af samme tvivlsomme kvalitet, som nogen af de nordjyske udkantskommuner. Ujævn, ru, fuld af huller og der ligger grus i svingene. For ikke at nævne al kolorten. Det har de ikke dog ikke norden fjords.

Men op kommer vi. Første mand på toppen er i dag løbsdirektør Cedric Hass. Tidligere fransk kontirytter. På toppen er der en p-plads, eller vendeplads, i grus, som går over i en vandresti. Vi sætter cyklerne og går 100 meter op ad vandrestien for at nyde den fantastiske belønning på toppen: Udsigten over Mont Blanc, Col de Madeleine og Glandon/Croix de Fer.

Vi bliver her i et stykke tid og nyder solen, mens snakken falder på søndag. I dag er den sidste dag med godt vejr, fredag bliver det regn over middag og lørdag ligner nærmest jordens undergang, eller l'apocalypse. Søndag ser bedre ud, men langt fra ideelt.

Det har sat GFNY-organisationen på overarbejde. De mangler halvdelen af deres stab, som er fanget. USA pga. indrejseforbuddet. Så det er alle mand på dæk.

[IMG6]

De har kun 20 minutter her på toppen til at restituere i, før de skal ned og i arbejdstøjet igen. Min plan for eftermiddagen er at komme med skiliften op til Station de Rousse, og se Vaujany fra oven.

Hviledag i følgebilen
Fredag bliver en decideret hviledag, med tidlig start, så vi undgår regnen. Turen går til Bourg d’Oisans og tilbage igen.

For mit vedkommende bliver det meste af turen tilbragt i følgebilen. Min bagbremse gør vrøvl og skal tjekkes af mekanikeren i Bourg d’Oisans. Jeg bliver læsset af neden for dæmningen, hvor cykelstien langs Romanche-floden starter. Det passer mig egentlig fint. Sammen ruller vi ind til byen, hvor vi deler os i to. Mr. Wolf, og to af de andre bliver hos mig, mens resten ruller tilbage. De andre to har også erinder hos cykelbutikken.

[IMG4]

Problemet med bremsen var dog ikke større end at mekanikkeren nærmest kan nøjes med at kigge på den. Han pumper den et par gange og voila: Så er alt fikset. Jeg har dog en sund portion dansk skepsis, men Mr. Wolf lader også til at være tilfreds og bremsen virker som den skal – og altid har gjort.

På vej tilbage gennem dalen begynder de første dråber at falde. Mr. Wolf, som jo er italiener, er ikke sen til at sige, at det ønsker vi ikke at cykle i. Retur til Bourg d’Oisans og ind på Cafe de Paris. Der bestilles kaffe og ringes efter følgebilen.

[IMG6]

Efter at have spillet fandango i en halv times tid, samles vi op og køres tilbage til Vaujany, hvor resten af dagen tilbringes i poolen og saunaen på Hotel V de Vaujany, hvorfra der er frit udsyn til uvejret, som nu har indtaget Romanche-dalen.

I skrivende stund er jeg netop vendt tilbage fra velkomstdrinks for alle deltagere i GFNY Vaujany Alpes. Der er mødt to andre danskere op: De heldige vindere af konkurrencen om to startnumre til løbet, på vores Facebook-side. Og byen er så småt begyndt at fyldes med udenlandske nummerplader.

I morgen venter en regnfuld dag, hvor der forhåbentlig bliver opholdsvejr længe nok til, at jeg kan få kørt et åbningsinterval, så benene kan blive klar.

Sommerfuglene har indfundet sig i maven. Og snakken i vores lille gruppe går om påklædning og ernæringsstrategi. Lige nu siger vejrudsigten 4 grader og sne på toppen af Croix de Fer…..

Er det for sent at flytte løbet over på Zwift?

GFNY Camp dag 2 og 3: På tur med Mr. Wolf

Posted on: august 25th, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

Som vi selv har erfaret her på Cykelmagasinet, er det hårdt arbejde at organisere et event. Særligt hvis eventet skal have en vis standard og især hvis det også skal have en vis størrelse. Netop den slags event er GFNY Alpes Vaujany, så Fluhme ægteparret sidder andendagen af campen over. I stedet har de overladt ansvaret for fårene til Mr. Wolf.

Mr. Wolf er ham man ringer til når man har et problem der skal løses; om det så er fordi din makker har blæst hovedet af en stakkels fyr eller din skivebremse skraber mod klodserne. I dag er det dog ikke et problem der skal løses. GFNY’s Mr. Wolf har flere års erfaring med cykling og i at lede forskellige grupper på cykelture.

[IMG6]

Hans borgerlige navn er Mirco og hans pas er italiensk. Tilnavnet har han fået efter problemknuseren fra Tarantinos mesterværk, da Mirco i flere år har været problemknuseren i sit civile job ved de italienske jernbaner, og også i GFNY-sammenhæng. Og som italiener er det med stil og charme, at han giver espresso på torvet i Vaujany før afgang mod Alpe d'Huez. Den legendariske stigning er hovedattraktionen på campens andendag.

Der er nervøsitet i luften. For halvdelen af gruppen er det første gang de skal tackle et rigtigt bjerg, både op og ned. Den polske deltager, Maciej, er tilmed triatlet og kender ikke meget til bjergets mytologi.

Jeg gør mit bedste for at sætte ham ind i sagerne, men hans tanker er ikke modtagelige for en historietime. I stedet får han et par tips til hvordan man kommer bedst muligt op og Mr. Wolf tilbyder at blive hos ham på de første stejle kilometer.

En gammel motor på hjul
Jeg selv har andre planer. Jeg skal ud og jage en god tid! Jeg har kørt Alpen en gang før, i La Marmotte, hvor det var ren og skær overlevelse. Læg dertil ca. 20 opkørsler i Zwift (ikke at man kan bruge det til noget i virkeligheden).

Da vi ruller mod bjerget stikker jeg AirPods i ørerne og tænder for HurtigJoakim på Spotify, så kommer man ordentlig i boks. Inde på Alpen finder jeg hurtigt ind i en god rytme og jeg kan virkelig mærke, at de to første rolige dage her i Frankrig, har været den perfekte opvarmning.

Farten er høj og jeg overhaler masser af andre ryttere på bjerget. Selvom sæsonen lakker mod enden og vi befinder os i skyggen af Corona-virus, er der stadig masser af cykelturister i Romanche-dalen. Og så har La Marmotte-kontingentet ikke engang meldt deres ankomst endnu.

[IMG5]

Et par kilometer fra toppen passerer en hvid bil langsomt forbi mig. Jeg ser min egen reflektion i lakken og opdager, at jeg har fået en blindpassager med på hjul. Jeg kigger mig over skulderen og ser en gammel mand (vi taler nok 60+) på en elektrisk MTB. Jeg passerede ham vist nok for et par hundrede meter siden. Han kører op på siden af mig og smiler.

Og så begynder han at tale til mig. Jeg er totalt i boks og har efterhånden gravet mig ned i et dybt hul, her tæt på toppen. Jeg tager den ene AirPod ud. Han er franskmand og vil vide om jeg også kører med motor.

Det er et pænt kompliment, men min Canyon rykker altså ikke af sted med 500w af sig selv. Jeg svarer ham på fransk og han spørger til mærket. Da jeg igen svarer kortfattet på fransk giver han tungen frit løb og oversvømmer mig med ord. Jeg taler un peu francais, men ikke nok til en regulær samtale. Og slet ikke med puls 180. Jeg får formuleret et par sporadiske ord om min nuværende situation og den ældre mand ønsker mig god tur.

Da jeg ruller ind i byen på toppen og kan ane målstregen kører den gamle mand sgu forbi mig i det sidste sving. Det var lige godt pokkers.

Jeg har sat en ok tid op ad Alpen og er desuden første mand fra campen. Så jeg ruller straks ned igen, for at samle de andre op.

Efter en frokost på toppen, går turen hjemover via Col de la Confession, som man finder et par kilometer fra toppen af Alpe d’Huez (i den lille by man kommer gennem før Alpe d'Huez). Det er en smuk rute, som bringer os til foden af stigningen op til Vaujany. I øvrigt også en rigtig behagelig nedkørsel, som er perfekt for de, som er knap så erfarne med at køre nedad.

Inden vi tager afsked inviterer Mr. Wolf mig ud på aftensmad. Hans kusine arbejder på toppen af Le Deux Alpes, så om aftenen hopper jeg i bilen sammen med ulven og to andre fra GFNY-organisationen til en hyggelig aften. Det blev ret sent, hvorfor dag 2 og 3 er slået sammen i denne blog.

GFNY Camp dag 3
I dag er der afgang en time tidligere, fordi vi skal med bil til dagens startsted. Da hotellet jeg bor på har under 7 gæster, serveres morgenmaden på værelset. Det giver lidt ekstra tid. I dag skal Col du Galibier bestiges, fra begge steder. Vi køres til Lautaret, hvorfra vi kører op til toppen af Galibier og videre ned til Vallois, eller så tæt på, som man vurderer benene kan klare.

Efter i går aftes, er jeg blevet en del af the wolfpack, som naturligvis anførers af Mr. Wolf himself. Derudover tæller the wolfpack Sara, der bl.a. kører følgebilen og er eventmanager for GFNY, og Matthias van Aken, SoMe-manager for GFNY og tidligere konti-rytter. En lille belgier, som jeg også mødte ved GFNY Deutschland i 18. Uli og Lidia Fluhme er med os i dag. De kører minibussen med de resterende deltagere.

[IMG1]

Vejret på Galibier er noget nær perfekt, en mild vind og temperaturer i start tyverne. Der er ikke megen trafik. Lautaret er transit passet mellem Bourg d’Oisans/Grenoble og Briancon. Har man kørt La Marmotte, er det her hvor man drejer ud på hovedvejen ned fra Galibier mod Alpe d’Huez. Galibier er klart lettest fra denne side og det er en behagelig tur op til toppen. Her tages de obligatoriske billeder før vi ruller ned mod Vallois.

Jeg har ligesom i går, også planer om at køre efter en tid på Galibier. Jeg har kørt bjerget to gange før: En gang i La Marmotte og en gang med Cykelnerven. Begge gange har det været en lang lidelseshistorie.

De andre kører ikke hele vejen ned, men vender om et par kilometer fra Vallois. Det er trods alt løbet på søndag der er vigtigst og hver deltager på campen har selv ansvaret for, at vurdere egen formåen og ben.

[IMG4]

Igen er det med HurtigJoakim i ørerne og derudaf. Jeg har en ide om hvor mange watt jeg kan køre hele vejen, men henover toppen fra Lautaret, var min puls højere end hvad den burde i forhold til de watt jeg kørte.

Men nogle gange må man bare træde med det man har og håbe på det bedste. Så jeg kører de watt jeg havde planlagt på forhånd og det går egentlig meget godt – lige indtil ca. 6 km fra toppen. Der er luften gået af ballonen, så at sige. Jeg mærker højden og har mistet 20-40 watt i forhold til bunden. Det er ikke udmattelse, for så hårdt har jeg ikke kørt.

De sidste tre kilometer er en kamp, som det tilsyneladende altid er på Galibier. Med 1 km til toppen overhaler jeg en af de andre deltagere på campen og da jeg runder toppen står de andre og venter på os.

Min tid på Galibier fra Vallois blev, ifølge Strava-segmentet Col du Galibier, 59 minutter og 14 sekunder. Indsatsen bliver belønnet med frokost i Lautaret, hvor vi alle nyder et måltid sammen før køreturen tilbage til Vaujany. Mr. Wolf bestiller en burger, en Royale (okay, det hedder den ikke, det var en forceret reference til Pulp Fiction). Men burgeren burde hedde en Royale, for den er et royalt monster, proppet til randen med bacon, ost og noget jeg ikke helt kan identifcere, henover min egen, beskedne pasta.

[IMG2]

De første to dage med bjerge har budt på gode oplevelser for alle. De erfarne klatrere har prøvet dem selv af, mens de uerfarne har lært en masse om det at klatre og teknik på nedkørsler.

I morgen venter recon af den første stigning i løbet på søndag: Col de la Croix de Fer. Vist nok 25 kilometer op i himlen, så en anden udfordring end de to stigninger vi har kørt hidtil.

GFNY Camp blog dag 1: En eksklusiv camp

Posted on: august 23rd, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

VAUJANY: Det første bjerg er altid en blandet fornøjelse – for mit eget vedkommende, skal jeg altid lige finde ind i rytmen med konstant pres i pedalerne, tungt tråd og ikke mindst kommer i tanke om, hvordan det nu lige er man kører nedad.

Og hvorfor ikke tage det hele i ekstremer? Første tur i rigtig bjerge i over to år bliver ned og op ad en 10% stigning. Heldigvis kun 5 kilometer af den. Måske kender du den? Bunden af Col du Sabot, som leder op til Vaujany? Jeg ankom hertil blot en 90 minutter før jeg kaster cyklen ned de stejle kurver.

Som altid kriller det helt vildt i kroppen efter at komme på rammen. Turen hertil var overraskende behagelig. Jeg var med biltoget fra Hamborg til Lörrach ved den schweiziske grænse. Så hvor de fleste ville have haft en lang og trættende køretur gennem Tyskland, har jeg ligget og slumret i et tog hele natten. Således er jeg kommet frisk og udhvilet til Vaujany efter "kun" 5 timer i bil.

Jeg er blevet indlogere på hotel Le V de Vaujany. Hurtigt får jeg tømt bilen og klædt om til cykeltrikot for at komme ned ad den mur, som jeg netop har besteget i min gamle Mazda 2. Vejret er pefekt; temperaturer i den høje ende af tyverne, højt solskin og inden vind på bjerget. Men jeg har ikke lang tid. For om lige knap en time skal vi mødes, alle os som er tilmeldt GFNY Camp, som skal være sammen den næste uges tid.

[IMG3]

Så jeg kører ned forbi dæmningen, som du formentlig kender, hvis du har kørt La Marmotte. Jeg vender ved foden af dæmningen og kører tilbage til hotellet. Og gud hvor jeg kæmper med at finde ind i rytmen. Jeg trykker okay til de første 10 minutter, men lider som et svin. Som optakt til camp'en har jeg haft restitutions uge, og læg dertil rejsen herned og manglende rytme i bjergene. Pulsen er høj og det føles bare hårdt!

Tilbage på hotellet kastes der lidt mad i halsen, lidt vand på kroppen og slynges en ansigtsmaske om hovedet (for de er obligatoriske i Frankrig). Heldigvis skal vi mødes til drinks i baren på mit hotel. Jeg kommer et par minutter for sent og da jeg træder ind i baren er grundlæggeren af GFNY, Uli Fluhme, allerede i gang med at fortælle.

“It’s a very boutique camp” siger han med reference til de fem andre personer som sidder med behørig afstand i lokalet Det er ikke mange deltagere, er min umiddelbare tanke, men det er hvad vi er tilbage her i skyggen af COVID19. I udgangspunktet var vi 50 tilmeldte, men da hovedparten kommer fra USA og andre oversøiske lande, har mængden af afbud været enorm. Foruden jeg selv, er vi en polak, en schweizer, en argentiner bosat i Tyskland og to belgiere.

Ikke desto mindre bliver oplevelsen det mere intim og med den lille gruppe af hjælpere fra GFNY-organisationen, samt grundlæggerne Uli og Lidia, er vi i alt 11 ryttere. Snakken går og stemningen er god. Der er fri bar og snacks, men da de fleste er ankommet samme dag, og nogle har familie med, bryder vi op efter en halvandens time tid. Vi er trods alt ikke kommet for at snakke, men for at cykle!

Bourg d'Oisans t/r
Hver dag mødes vi 09:45 på en lille café midt i Vaujany. Der mulighed for at få en espresso før afgang klokken 10:00. Uli forklarer om dagens program, som vi desuden får i WhatsApp aftenen før.

Camp’ens første tur er en let trilletur ned til Bourg d’Oisans hvor vi vender og kører tilbage til Vaujany. Turen skal ses som en let forret til ugen, hvor klatrerbenene skal findes. Heldigvis – klatrebenene har jeg fundet, men jeg er rusten nedad. Vi kører ned i dalen i samlet og flok, og det er rart at have et hjul at følge.

Vi ruller langs cykelstien der løber ved siden af Romanche-floden i Romanche-dalen, destinationen er Bourg d'Oisans hvor vi vender og kører tilbage til Vaujany. Vejret er helt perfekt og der er masser af cykelryttere ude.

[IMG2]

Tanken med camp’en er, at give folk en god oplevelse og klargøre dem til løbet i slutningen af ugen. Det gøres ved at vi følges ad på nedkørsler og i dalene, men holder vores eget tempo på stigningerne.

De stærkeste opfordres til at vende rundt på toppen og køre ned efter de bagerste, og der er desuden mulighed for hver dag, at køre en længere sløjfe eller et ekstra bjerg, hvis man har behov for mere.

GFNY har tre guider som kører med hver dag. Den ene danner bagtrop og følges med bagerste mand, som desuden får følgeskab af en følgebil, som vi alle kan hente vand, tøj og energi hos. Og får man defekt kan man jo blot vente på bilen, eller trille den i møde.

Nå, men jeg har fået gang i motoren og stigningen føles straks lettere i dag. Jeg har fundet min klatrerrytme og fortsætter forbi hotellet, gennem Vaujany og videre op mod toppen af Col du Sabot. Jeg løber dog tør for vand et par kilometer fra toppen og må vende om. Det gør mig faktisk ikke noget.

Stigningen er ikke bemærkelsesværdig på nogen måder. To kilometer efter Vaujany, bliver vejen smal og asfalten dårlig. Den bruges mest som arbejdsvej for fårehyrderne på bjerget. Og stigningsprocenten svinger mellem 8 og 12 procent, med en overvægt af tocifrede procenter. Så en skrap satan, med dårlig asfalt. Udsigten kan man dog ikke tage fra den. Den er fantastisk!

Tilbage på hotellet kan jeg notere mig 55 kilometer og 1150 højdemeter på knap 2,5 time. Udemærket første dag.

I morgen venter Alpe d’Huez. Jeg har kun kørt det legendariske bjerg en gang før, i La Marmotte. Så det bliver sjovt at prøve kræfter med det i “levende” tilstand.

Husk, at du også kan følge med på Instagram, hvor jeg forsøger at give lidt stemning fra camp'en videre.

Vejen til GFNY Alpes Vaujany

Posted on: august 20th, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

Hold nu kæft! Man tør efterhånden ikke tilmelde sig et cykelløb længere, for slet ikke at tro på det overhovedet bliver til noget, når først man har tilmeldt sig. Netop sådan har jeg haft det med GFNY Alpes Vaujany! I disse Corona-tider hvor alt bliver aflyst, ser det nu ud til at det endelig lykkes at komme ud og få nummer på igen – og tilmed i en gran fondo. Med Corona på fremmarch, kan man ikke føle sig 100% sikker på noget som helst! Og den seneste uge har Udenrigsministeriets rejsevejledninger været min mest besøgte hjemmeside.

Vejen til GFNY Alpes Vaujany har været lang. Ikke fordi jeg har haft løbet planlagt i flere måneder med fokuseret træning og alt det der. Men lang fordi, well you know, pga. Corona-virus og dette mystiske år, hvor alt er blevet aflyst. Senest er det Mols Bjerge Grand Prix, der er blevet udskudt til næste år. Der har heldigvis været lidt små løb hist og pist, men ikke nogen som jeg har deltaget i.

I skrivende stund er bilen pakket og klar til afgang. Jeg mangler at få de sidste detaljer på plads omkring selve turen til Frankrig. Jeg prøver at se, om jeg kan komme med et autotog til den schweiziske grænse, så jeg slipper for en 18 timer lang køretur. Og jeg har endnu ikke hørt noget til, hvor jeg skal bo. Så der er spænding på til det sidste.

Hvad er GFNY?
Men hvad er det egentlig for noget, som jeg skal ned til? Bag forkortelsen GFNY gemmer navnet Gran Fondo New York sig. New York er nemlig byen hvor det hele startede. Bag løbet står ægteparret Uli og Lidia Fluhme, der for mere end 10 år siden ankom til The Big Apple og synes der manglede et ordentligt cykelløb efter europæisk skabelon. Men det kan du læse mere om i Cykelmagasinet #068, hvor vores chefredaktør var et smut i USA for at prøve kræfter med netop GFNY moderløbet. Siden starten i New York, er GFNY blevet til et globalt franchise, der især er populært i Sydamerika og fjernøsten.

[IMG2]

I Europa finder vi tre løb; GFNY Portugal, GFNY Italy (som køres på grusvejene fra Strade Bianche) og GFNY Alpes Vaujany som jeg skal ned og deltage i og som i øvrigt et nyt løb i 2020.

Tidligere har serien også haft et løb i Polen, samt i Hammeln i Tyskland. Det måtte desværre lukke sidste år pga. manglende tilladelser og velvillighed fra bystyret. Det var ellers et fremragende løb, som du kan læse om her.

Nå, men GFNY prøver sig nu med et løb i Alperne. Eftersom serien er global, afholdes der hvert år kontinentale mesterskaber og i år er GFNY Alpes Vaujany GFNY Europamesterskab (og desuden det eneste europæiske GFNY-løb som bliver afholdet i 2020). Så vinderen kan kalde sig for GFNY Europamester (det er da rimelig fedt?) og får desuden en flybillet til løbet i New York i maj. Jeg blev i øvrigt samlet to’er da jeg kørte GFNY Deutschland i 2018 og vandt min aldersgruppe, hvilket teknisk set gør mig til GFNY AG Europamester (de måtte aflyse GFNY EM i Portugal sidste år)….

GFNY Camp
Min vej til GFNY Alpes Vaujany bliver dog ikke kun en forlænget weekendtur. Uli og Lidia har været så venlige at invitere mig med på deres træningslejr, eller GFNY Camp som den hedder, i ugen op til selve løbet. Det bliver en spændende uge med et interessant dagsprogram, hvor der skal prøves kræfter med de forskellige stigninger i og omkring Romance-dalen.

[IMG3]

Campen er relativt eksklusiv i år, da vi kun er en lille gruppe tilmeldt. Campen har været afholdt før i forbindelse med andre GFNY-løb, og er især populær blandt oversøiske ryttere, som pga. Corona-situationen ikke kan få indrejse i Europa. Vi bliver de få rå.

Vejen til Vaujany
Bilen er som sagt pakket og om lidt er der afgang. Det fede ved kør-selv-cykelferie er, at man kan have alt muligt lort med, som man ellers ville lade blive hjemme, skulle man med et fly. Derfor har jeg pakket stort set hele min cykelgarderobe, værktøj, reservedele og en masse andet, som jeg sikkert ikke får brug for alligevel.

Det er faktisk en kunst at pakke smart og effektivt til sådan en tur. Man kan let komme til at tænke “ej, den får jeg nok brug for” eller “det er rart nok at have den med”. Men det meste kan man undvære.

Alligevel har jeg hele garderoben med, på nær de tykkeste vintertrøjer. En kasse med alt det sportsernæring jeg har på lager (barer, gels og pulver). Jeg har pakket alt for meget energi, men det er rart at have et stort udvalg og noget at vælge imellem. Det vigtigste værktøj og et par reservedele er også kommet i bilen.

Og køletasken er fyldt med sunde snacks til turen. Survival guide til landevejen kommer jeg nærmere ind på i et senere blogindlæg, måske – eller på Instagram. Jeg laver i øvrigt takeover på Cykelmagasinets Instagram de næste to uger, så følg med derovre, hvis du er nysgerrig på turen.

Efter GFNY camp og Alpes Vaujany-løbet, bliver jeg yderligere en uge i Frankrig. Jeg napper lige Grimpee d’Alpe og La Marmotte med. Det bliver en fed tur og jeg glæder mig til at dele den med jer.

Der kommer optakt til alle tre løb, samt daglige blogs fra campen her på Cykelmagasinet.dk. Senere på efteråret kan du desuden læse beretninger fra både GFNY Alpes Vaujany og La Marmotte.

Så stay tuned!

COVID19 og Zwift har opfyldt mine drømme

Posted on: juni 11th, 2020 by Nikolaj Hebsgaard

Jeg har altid drømt om at sige mit job og bare hoppe på cyklen og køre derud af. Hver dag! Cykle 6 timer om dagen. Træne som en prof. Leve som en prof. Køre ræs mod proffer. Men ak og ve, som slave af min lønseddel i et udemærket job, samt en alder der har rundet de 30, er jeg tvunget til at realisere mig selv og mine cykeldrømme et par nøje udvalgte uger om året. Og slet ikke i nærheden af noget som helst omfang, der kan måle sig med livet som proffesionel cykelrytter. Eller sådan var det, lige indtil COVID19-virusset lukkede alt ned.

For intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Titlen herover er ikke bare blikfang, det er et sandfærdigt postulat! Coronakrisen og Zwift HAR opfyldt mine drømme (i hvert fald nogle af dem)! Drømmen om livet som prof, som jeg skitserer i indledningen. Livet som prof… eller i hvert fald noget som smager af det.

Ud i det fri
Den kontante nedlukning af samfundet og omstillingen af den offentlige sektor sendte mig hjem foran computeren nogle timer om dagen. Nødundervisning. Udskolingen. Jeps, jeg er skolelærer og har arbejdet mig gennem Coronakrisen via nødundervisning, eller fjernundervisning om man vil. Da krisen begyndte at kradse, stod jeg overfor endelig at skulle ud på landevejene igen, efter en lang vinter på Zwift.

For jeg er hardcore Zwift-kriger, der ugentligt henover vinteren udkæmper store slag mod ligesindede. Der gik dog Coronavirus i platformen og pludselig var det ikke sjovt at køre derinde længere. For mange supermænd.

Men glæderne ved en arbejdsbag bag skærmen hjemmefra indså jeg hurtigt. Når arbejdsdagen var slut et par timer tidligere end normalt, var der både mere tid, og endnu mere energi, end normalt. Jeg var ikke træt efter 5 timers undervisning over Google Meet, som jeg var efter ditto antal timer i klasseværelset. Og vejret i marts og april forkælede os i den grad. Det lagde fundamentet til en realisering af min drøm: Den lange træningsuge med masser af timer i sadlen.

Der er blevet sat kilometer på kontoen under Coronakrisen. 20 timer om ugen i gennemsnit. Ikke samme omfang som en prof, men hey, det er dobbelt så meget som jeg normalt træner og der var stadig lige et job som skulle passes. Det har været lange ture, til at få klaret hovedet og vendt verdenssituationen. Alene vel og mærket!

Ride on
Men efter at have klokket 150 timer i mit eget selskab i marts og april måned, begyndte glæden ved de mange træningstimer at falme lidt. Ja, den faldt faktisk eksponentielt med at uopfindsomheden angående ruteplanlægning indfandt sig og savnet af min træningsmakker blev mere og mere tydeligt.

Løsningen: Jeg måtte tilbage i Zwift-hulen. Tilbage i online universerts lyksalige virkelighedsflugt. Så en morgen stod jeg op og slugte den blå pille, loggede på Zwift i higen efter en eller anden form for social stimulans, men endnu vigtigere: Jeg trængte i den grad til at få motioneret min væddeløbstrang og dræberinstinkt!

Under mit refugie i virkeligheden, virkede det som om, at de værste supermænd forsvandt fra Zwift. Eller også er formen bare blevet bedre? Jeg gav den gas i Haute Route Watopia, som for mig blev sæsonens første "event". Ja, et virkeligt event var det jo ikke, men hypen omkring det gav en fornemmelse af noget ægte.

Men en dag skete der noget fantastisk. Midt i et syrehelvede bevilget af Mitchelton-Scott rytterne Adam og Simon Yates, Michael Hepburn, Esteban Chaves og Alex Edmondson fik jeg en åbenbaring: Det her er da for fedt! Det her er jo det jeg har drømt om! Nu kører jeg "løb" mod profferne!!!

Og da var det at jeg indså, at COVID19 og Zwift har fået mine drømme til at gå i opfyldelse! Hvornår får jeg igen chancen for at træne 20 timer om ugen, flere måneder i træk? Hvornår kommer jeg nogensinde igen til at køre ræs mod profferne?

Måske aldrig! Måske i sporadiske glimt. 20 timers træningsugen flere måneder i træk tror jeg ikke er realistisk i længden. Men mon ikke profferne er kommet for at blive i Zwift? Nyd det, det er faktisk en unik mulighed!

Åbner op for nye drømme
Og ja, Coronakrisen har ikke kun været lutter lagkage. Der er også rigtig mange drømme som er brast; Ingen træningslejr udenlands i år, ingen landevejsløb ude i virkeligheden, ingen prof-løb i TV. Forårets og sommerens Gran Fondo'er? Måske de bliver til noget i efteråret. Måske ikke. Formentlig ikke….

Listen over drømme og mål der gik op i røg er markant længere end de som blev realiseret, men for en kort stund, fik jeg mulighed for at udleve en tillempet version af drengedrømmen om at køre på cykel hele dagen og duellere mod profferne. Senest blev jeg kørt helt i hegnet i weekenden af ryttere som Mathias Norsgaard, Rasmus Byriel Iversen, Mads Würtz og Frederik Muff.

Nu banker sommeren på døren, samfundet er åbnet op igen og måske (forhåbentligt) giver det plads til, at nye drømme kan blive udlevet inden vi skriver 2021. Jeg håber og sætter min lid til, at der kommer landevejsløb efterårssæsonen, så Coronaformen kan omsættes til resultater ude i virkeligheden!

Preview: GFNY Alpes Vaujany 2020

Posted on: september 17th, 2019 by Nikolaj Hebsgaard

It's finally here. The day before the big day! The organizers of GFNY Alpes Vaujany have been forced to make a difficult decision. In a year, where COVID-19 have put maximum pressure on all event organizers, it isn't the current crisis that have got the better of the upcoming race.

Instead its the weather gods that have clouded the Alps in a blanket of skies and rain. The weather forecast for Croix de Fer, Col du Glandon and Romanche-valley for sundag aren't promissing. The relentless gods have forced racedirector Cedric Haas and GFNY-founder Uli Fluhme to make the reasonable decision to cancel the gran fondo-route.

That means we all will be doing the medio fondo course tomorrow, which still provides a +2000 meter of climbing. Well, almost doing the medio fondo course. The medio fondos turnaround point is at the lake almost halfway of the iron cross, but Uli and Cedric let us go all the way to the top for the turn around for the gran fondo. The forecast says rain and probaply snow on the top of Croix de Fer.

One long climb and then it's back to Vaujany. An easy digested menu comparred to Croix de Fer and Glandon. And if the shortening of the route wasn't enough, the start has also been moved to 10:00 instead of 08:00, which leaves plenty of time for a reasonable breakfast. The weather forecast have a lower risk of rain later in the day and the delayed start also means higher temperatures. When you are dealing with 0-4 degrees, even a little increase goes a long way.

The parcours
So the rute is now cutted down to 60 km. We start in Vaujany and go down to the start of Croix de Fer, where the depart reel takes place. That means a 5-6 km. neutralized decent before we tackle the 24 km. climb to the iron cross. Looking at the average incline, the mountain doesn't pose a challenge. But if you take a closer look at the profile, the 5% average gradient is made up off several downhills sections, but also some very steep segments above 12%. The upper half is the easiest and range between 3-7%. If you have the legs you can ride the big chainring here, making up for lost time or really put your rivals in the hurtlocker.

On the top the bike is turnaround and you decent back towards Vaujany. The decent from Croix de Fer is fast and non-technical, with only a few hairpins in the middle section, and several long streches. The climb up to Vaujany is another little cheating bastard. The average gradient is 8% but like Croix de Fer its a lie. The climb flattens a bit in the three small villages and in Vaujany, but otherwise give you a relentless 10% all the way to the top. It's brutal finish, especially with cold legs, so keep them moving on the decent.

I'll be riding my own Canyon Aeroad with disc breakes and Shimano Di2 Ultegra. I've choosen a mountain setup with 50/34 in the front and 30/11 in the back, so even the steepes segments should be conquered with a reasnoable cadence.

Dressing and nutrition
The big question now is, what should I wear for tomorrows STRABADSER? Climbing in rain is no problem and with only one descent, though it's long, makes it a question of how much comfort you want to dress yourself with?

The race jersery is mandatory, rain or not. Should I go with a base layer, a gilet and arm warmers? Or should i go with a rainjacket, and in that case, should it be with long sleeves or short ones? And what about leg warmrs and shoecovers?

I've decided to go with my shortsleeve SLi jacket from FUSION pairred with waterproof nanotech arm warmers from Castelli under the race jersey. No leg warmers but I might go with VeloToze shoecovers. The shoecovers is actually the thing I'm most in doubt over. Should I just be hardcore and go with wet and cold feet?

The nutrition plan is much easier to figure out. I expect to be done in aproximately two and a half hours. With cold and rain it should be possible to do with only one large bidon and a couple of gels.

The delayed start makes time for a proper breakfast. I have been eating baguette with cheese and honny the entire week. But tomorrow I will go for the classic Niki Terpstra menu: Pancakes! But without Nutella, since the hotel breakfast buffet doesn't have that…. Maybe I also do a croissant or pain de chocolat just to treat myself, but they are not freshly baked (what is up with that? It's gonna be a thanks, but no thanks from me).

Unrealistic ambitions
My expectations have been turned up real high. I really want to win this thing! I'm in peak fitness condition and was flying on Alpe d'Huez and Galibier earlier this week, which have been noticed by the GFNY-guys. The question is, how fast are the other guys, that have been showing up during today?

At the sign-in this morning, there were a handful of italians that looked pretty hardcore. And on Instagram I have seen some other fast guys reporting their arrival in Vaujany.

It's gonna be a fight for sure.

The alternated parcours is properly in my advantage. It's just all-out up the Croix de Fer, and not several high-pace climbs. Allthough, I'm not the most confident decender, but with disc brakes it should be managable and the Croix de Fer is quite easy. I hope to be with the front group at the top and cross my fingers for a ceasefire on the decent, just like in todays stage in the Tour de France in Nice.

I know the climb up to Vaujany pretty good, so let us settle the race here, mano-o-mano. Yesterday I got a roommate. An italian journalist who knows several of the guys I saw at the bib collection.

He too looks fast. Maybe my bed partner (yes, we share a big doubble bed) is my biggest rival? What a mind fuck that would be. We've spend the day in bed watching La Course and the Tour de France. It's a goddam pitty that Mads Pedersen didn't take the win. And how strange is it to see the pro's crashing around in the rain, the day before you do a rainy mountain race just 200 kilometers away from them? At least it have been raining here for three days, so all the slippery gu have been washed away.

Fingers cross that the danes have more luck tomorrow

Author Archive

GripGrab Sprinter Signature Jersey og Endurance Bibs

Cykelmagasinet jagter Marmotten i Schweiz

Zwift blog: Det går op og ned i showbiz og ZRL

Kom med Cykelmagasinet til GFNY Vaujany i juni

Tag biltoget til dit næste cykeleventyr sydpå

Jagten på Premier League fortsætter ufortrødent

Zwift løb med dollartegn i øjnene: Jagten på 100.000 kr

Guide: Sådan øger du din troværdighed i Zwift

Guide: Kom i gang med at køre ræs i Zwift

Zwiftsæsonen er skudt i gang: Holdskifte og proløb

GFNY Camp dag 4-6: Fra paradis til apokalypse

GFNY Camp dag 2 og 3: På tur med Mr. Wolf

GFNY Camp blog dag 1: En eksklusiv camp

Vejen til GFNY Alpes Vaujany

COVID19 og Zwift har opfyldt mine drømme

Preview: GFNY Alpes Vaujany 2020

Seneste indlæg

Seneste kommentarer