Lige fra man tager sine første pedaltråd begynder ens tanker hurtigt at kredse omkring en ting: Hvordan kommer jeg til at køre hurtigere?

Fart er sjovt og faktisk kan man nemt få lidt mere fart i cyklen med et par simple tricks, som er helt gratis at benytte. Selvom gennemsnitsfart i det store hele er relativt ligegyldigt, er det alligevel sjovere at køre 30 km/t end 25 km/t. Vi giver derfor her vores bedste tips til at komme hurtigere ud over stepperne, uden at det overhovedet behøver koste dig en rød reje.

#1 Kør ud i vinden

Side 1 i cykelrytterens håndbog: Start altid ud i modvind! Vil du øge gennemsnitsfarten på dine cykelture, så skal du planlægge din rute efter hvordan vinden blæser (medmindre du bor ved en kyst selvfølgelig…).

Begynder du din tur i modvinden, kan du udnytte dine friske ben til at køre et lidt højere tempo ud, eller køre dine intervaller i modvinden. Derved sparer du både dine trætte ben på hjemturen i medvinden, samtidig med at ud kan se gennemsnitsfarten stige.

#2 Bliv mere aerodynamisk

Herhjemme er vindmodstand den største udfordring hvis du vil køre hurtigt. På flad vej handler det om at have så lille et frontareal som muligt, hvis man vil køre så hurtigt som muligt. Derfor: Ned med hovedet, buk dig ind over styret og få albuerne ind til kroppen.

Der skal ikke så meget til, før man kan se det på speedometret. Du kan gøre det ved at holde i bukningerne på styret, men et godt knæk i albuerne oppe i grebene er faktisk også en hurtig position, og ofte også mere komfortabelt, end et greb om gedebukkehornene.

#3 Slip bremserne

Et gammelt ordsprog siger: Den der bremser, taber. En professionel cykelrytter bremser ikke mere end højst nødvendigt. Det er både godt for benzinøkonomien, men også godt for gennemsnitsfarten. Øv dig derfor i at bremse så lidt som muligt, især når du skal svinge. Brems hårdt og afmålt, eller nøjes med at slippe trådet.

Hører du til dem som småbremser lidt hele tiden, så øv dig i at lade være. Det kan bl.a. være ved at fjerne fingrene fra bremserne på lige stræk. Væn dig til farten og opbyg selvtillid. Selvfølelige skal man passe på sig selv og det er altid en dårlig ide, at cykle igennem byen uden en vågen finger på bremsegrebet. Men vær bevidst om, ikke at bremse mere end højst nødvendigt.

#4 Træd for pokker!

I forlængelse af forrige tip kan det også anbefales at træde i pedalerne – hele tiden. Et konstant tråd giver mere fart i cyklen. Det lyder ret banalt, men nogle kommer bevidst eller ubevidst til at slippe trådet når det går nedad bakke eller farten bliver høj.

Hører du til dem som “kommer til” at stoppe med at træde, kan du faktisk vinde en del fart ved at holde trykket i pedalerne. Vi siger ikke at du skal køre stram kæde og fuld gas hele tiden. Men øv dig i at holde et jævnt tråd konstant. Det er også godt for cykelformen.

#5 Pump dine dæk

Dæktryk er alfa og omega hvis du vil køre hurtigere. Jo mindre luft, jo højere rullemodstand. Gør det derfor til en vane at tjekke dækkene før hver tur (både tryk, men også for småsten som kan give en punktering).

Dæktryk er dog efterhånden blevet en videnskab, så det kan godt betale sig at undersøge, hvilket tryk der er optimalt i forhold til dæktype, dækbredde, underlag, vægt og fælg. Mere er ikke nødvendigvis bedre, så tjek hvilket dæktryk der er optimalt i forhold til dit setup – og sørg så for at holde det ved lige. SRAM har en virkelig god beregner, der kan hjælpe med at finde det helt rette dæktryk.

#6 Track stand

Bor du i byen kan du med fordel øve dig i at holde balancen på cyklen når du holder stille. Skal man igennem flere lyskryds kan man hurtigt smide en del tid på at klikke ud og klikke ind. Udover at det giver lidt til gennemsnitsfarten ser det også lirens ud, når man holder balancen for rødt lys.

Øv dig på en let stigende bakke og find det gear, som giver den bedste balance. Det er vores erfaring, at en god track stand kan give så meget som 1 – 2 km/t mere på gennemsnitsfarten, hvis du cykler igennem en større by. Bonus tip: Du kan ovenikøbet kombinere det med en headunit, der pauser før 0 km/t. Lad os sige ved 5 km/t. Der er altid et delay fra man holder stille til Garmin’en pauser, og 3-5 sekunder 10-15 gange igenne, byen koster på fart kontoen….

#7 Bliv mere fit

Har man allerede styr på alle de ovenstående, kan man altid komme i bedre form. Enten bedre cykelform eller ned i vægt. En lavere vægt giver mere fart på bakkerne og en hurtigere acceleration. Er man i forvejen en tynd starut, kan et træningsprogram eller regelmæssige intervaller give lidt mere power til formen, som giver mere fart i pedalerne.

Kører man kun få gange om ugen eller ser højt og helligt på struktureret træning, er det bare med at holde kæden stram. En god dinger med mediumhøjt tempo ser også godt ud på Strava – og på gennemsnitsfarten.

#8 Kør med andre

Den letteste måde at komme op i fart på er uden tvivl ved at køre med andre. Foruden at det er megahyggeligt, er farten som regel også højere når man er en lille gruppe. Det kan være en gruppe venner eller den lokale motionsklub.

Det at skiftes til føringsarbejdet gør, at man kan køre hurtigere når man er i front, uden at det koster særligt meget på energikontoen. Det er også supermotiverende at cykle med andre. Så hiv fat i cykelvennerne og kom afsted.

The post 8 tips til at øge din gennemsnitsfart appeared first on Velomore.

At høre gruset under min gravelcykel, er en af mine favorit lyde når jeg er ude at cykle. Jeg er på jagt efter nye grus-, mark- eller skovveje for at tilfredsstille min passion efter frihed og eventyr. For mig er det nemt at forelske mig i den følelse jeg oplever på min gravecykel. Omdrejningspunktet for gravelcykling er at komme væk fra asfaltvejene og udforske nye muligheder i et terræn, som kan tiltale både landevejs-, cross- og MTB cyklisten. Her får du et par tips til at komme i gang med gravelcykling.

1. Cyklen
Mens deciderede gravelcykler bliver mere og mere almindelige, er det fantastiske ved gravel, at du ikke nødvendigvis skal ud og investere i en ny cykel. Du kan bruge næsten enhver form for cykel – uanset om det er en MTB-, cross- eller en landevejscykel. Det eneste det kræver er, at du kan sætte minimum ca. 33 mm dæk på cyklen. På 33 mm dæk kan du sagtens køre på mange af de gode grusveje som du finder overalt i Danmark.

Opfordringen er – kør på hvad du har….
På mere krævende underlag, hvor gruset bliver mere løst eller på de mindre skov- og markveje, anbefales 37mm dæk som minimum. Har du besluttet dig for at gå ”all in” på gravel, findes mange specifikke gravelcykler, der kan tage op til 50 mm dæk. Med en gravelcykel med plads til 37 – 50 mm dæk kan du komme rundt i alt slags terræn.

2. Dæk
Når du giver dig i kast med gravelcykling, er et af de første og vigtigste områder at kaste din kærlighed på at vælge de rigtige dæk, i forhold til det terræn du ønsker at ”besejre”. Her vil 40 mm dæk være et godt udgangspunkt, men der er ikke et entydigt svar på, hvilken bredde der er den rigtige, men en tommelfingerregel er, at jo længere dine gravel ture er, desto bredere dæk. Dog vil jeg sige, at alt over 50 mm ikke giver den store effekt og koster for meget energi at drive frem.

3. Pedaler og sko
Når du bevæger dig ud i gravel-terræn, vil du med sikkerhed komme til at stå af cyklen og få sand, grus og mudder ind i dine klamper, der gør det umuligt at ”klikke i” landevejspedalerne. Derfor vil det være en god ide at anvende pedaler og klamper, som findes i MTB segmentet.

Og har du et par cykelsko hvorpå der kan monteres MTB klamper kan de sagtens bruges. Ønsker du specifikke gravelsko findes der mange muligheder, som er kendetegnende ved at være mere lette og stive end de fleste MTB sko.

4. Styret
For at have mere kontrol over cyklen i sving og på det løse underlag, er det blevet normalt at have et særlige styr på sin gravelcykel. Det, som er unikt for et gravelstyr er dets ”flare”, som er det begreb, der adskiller et gravelstyr fra et traditionelt styr på en racercykel.

Teknisk set er ”flare” den vinkel, hvor bunden af styrets bøjle er designet til at pege udad i forhold til toppen af styret. Dette særlige design giver en øget sikkerhed og kontrol over din cykel, når du kører på de mange forskellige underlag.

5. Navigation
Cykelcomputer med kort- og navigationsfunktioner, eller en smartphone er næsten et ”must”, når du bevæger dig ud i ukendt terræn. Med en navigationsenhed kan du roligt køre ud i ukendte områder, og være tryg ved at finde hjem igen. At planlægge en rute hjemmefra ved at anvende diverse internet platforme som f.eks. Strava, Ride With GPS eller Komoot, giver en ekstra dimension til din gravel-oplevelse.

Det er altid spændende at se, om din planlagte rute svarer til din forventninger til virkelighed. En opfordring er også, at en gang imellem er det faktisk berigende at lægge cykelcomputeren i baglommen og bare køre ud i det blå og improvisere en rute du ikke ved hvor ender. 

Læs også: Velomore tester Cannondale Topstone

6. Bered dig på det værste
Det lyder måske lidt drastisk, med du vil med sikkerhed opleve punkteringer, en knækket kæde eller et knækket eger. En grundig kontrol af gravelcyklen er derfor vigtig inden du kører ud i terrænet. Husk også grej til at udbedre diverse defekter, herunder en god multitool, som kan hjælpe dig i en snæver vending.

Husk, at du forventelig vil befinde dig længere væk fra hjælp når uheldet er ude, end hvis du kører på landevejene. Så være beredt på det meste. Har du mulighed for at dele din position via cykelcomputeren eller din smartphone med dine nærmeste, vil det give dig og dine kære en større tryghed når du ”eksperimenterer” og tager på en gravel ekspedition.

Læs også: Velomore testet graveltøj fra SCOTT

7. Alt tager længere tid 
For os dødelige motionscyklister vil 100 km på grusvejene opleves mere belastende end 100 km på landevejen! I de fleste tilfælde vil en graveltur kræve mere energi end på landevejen, så sørg for at tilpasse din rute til din fysiske form, tage ekstra energi med, og sørg for at tilpasse din påklædning til vejrliget i det tilfælde, at du kommer til at opholde dig udenfor i længere tid end planlagt.

8. Mød op og lær af andre
Gravelfolket er flinke og rummelige mennesker, som altid er klar til at hjælpe, hvis du er novice udi gravelcykling. Et kendetegn, der går igen hos gravelfolkene og ved gravelarrangementer er, at de er mindre konkurrenceprægede og der er plads til alle. ”Social-rides” er meget udbredt og karakteriseret ved, at der er plads til alle og påklædning og grej er af mindre betydning. Det er passionen og fællesskabet, som kommer i første række. 

The post 8 tips til at komme i gang med gravelcykling appeared first on Velomore.

Hvem vil ikke gerne køre hurtigere? Har man penge, så kan man få, og det er faktisk muligt at købe sig til mere fart på cyklen. Vi giver her 7 bud på aerogains, som kan købes for penge uden at du behøver at skifte cyklen ud.

Den du skal have – Aerohjelm

Hvis du ikke allerede har en, så er det godt nok på tide! Den mest oplagte aerogain af dem alle. Et aerolåg er efterhånden et must, særligt hvis du bor i flade Danmark. Oftere og oftere ser vi også profferne køre med aerohjelm på selv de varmeste dage i Touren.

Der er et hav af designs og prisklasser, så gå med den som sidder bedst på dit hoved, eller som du synes ser flottest ud (for du har nok alligevel ikke råd til at tage en tur i vindtunnel, for at teste samtlige hjelme på markedet).

Den som alle de andre har – Aerosokker

Man kan efterhånden ikke stille til start i et dansk motions- eller licensløb, uden at være omgivet af et hav aerosokker. Den nemme måde at spare watt på er efterhånden blevet ret så almindelig. Men det er ikke ”bare at købe” et par hurtigsokker.

Der skal dog tages højde for længde på sokken og forventet fart, samt holdbarhed (ja, lim på spray er åbenbart en ting), før man kan få de forholdsvis nemme aerogains. 

Den lirens – Aerodragt

Skal du være aerosmart, så er en heldragt lige sagen! Racesuit, speedsuit, tt-dragt. Kært barn har mange navne, og de aerodynamiske heldragter kommer efterhånden i mange forskellige udgaver, der egner sig til flere forskellige formål. Racesuitet har den fordel, at det modsat en tt-dragt, har lommer på ryggen.

Bliv ikke skræmt over, at den umiddelbart ligner en sparkedragt til babyer, når den hænger der på bøjlen. En moderne aerodragt er svær at komme i, hurtig og pisse lirens! Så sug maven ind.

Den alsidige – Aerotrøje

Har du klædeskabet fyldt med lækkert cykeltøj, vil du jo også gerne køre i det. Med en aeroundertrøje kan du hurtigt forvandle din din klubtrøje, eller trøjen fra dit foretrukne brand, til en aerooptimeret trøje.

Og hvis den lidt aparte udseende undertrøje ikke lige falder i din smag, har FUSION også lavet en aerotrøje, som angiveligt er hurtigere end det klassiske racesuit. Både aerotrøjen og undertrøjen er nemme at kombinere med dine favorit cykelshorts.

Den mærkbar hurtigere – Højprofil hjul

Den sikreste måde at få mere fart i cyklen på, er uden tvivl ved at købe hurtigere hjul. Få noget profil på sutterne og se gennemsnitsfarten stryge i vejret.

Det kan dog nemt koste kassen at opgradere på hjulene, så udnyt dit Velo+ medlemskab og shop et par hurtige, højkvalitets og danskproducerede aerohjul fra DKBIKE. Som Velo+ medlem sparer du 8% på de i forvejen budgetvenlige hjul.

Læs også: Velomore tester kulfiber hjul fra DKBIKE

Den ultimative – Bikefit i vindtunnel

Har du råd, så kan du få den ultimative aerooptimering i en vindtunnel. Og i England kan man netop det. På Silverstones anlæg er det muligt at komme i vindtunnel og få testet sit udstyr og sin position på cyklen.

Hvorfor nøjes hvis man har råd? En kort flyvetur til England og du kan få det ultimative bikefit. Uden tvivl den ultimative aerogain, som kun er proffer og over-ambitiøse-super motionister for undt (at sulte fordi man ikke har råd til mad er vel også en vej til mere fart…).

Den billige (psst den lækre) – Glatte ben

Den absolut billigste aeroopgradering du kan købe for penge! Smut ned i Rema 1000 og invester i et par engangsskrabere (forudsat du endnu ikke er begyndt at barbere bene). For mange er det nok en mental grænse som skal krydses, men gevinsten er så meget det værd!

Ved 30 km/t er wattbesparelsen angiveligt 5 watt, og så må vi ikke glemme lirefaktoren ved glatte og glinsende ben. Din kæreste vil elske det (efter et stykke tid)!

The post Aerogains: Køb dig til mere fart appeared first on Velomore.

Cykelsport og motionscykling har mange facetter og der er da også meget at lære. I sidste ende afhænger det af ens eget ambitionsniveau, men alligevel kan det godt blive lidt overvældende hvis man er helt ny på 2 hjul. Derfor giver vi her et par fif til at komme godt i gang med denne fantastiske hobby.

#1 Gå ikke ned med udstyret

Cykelsport er en udstyrssport. Man kan både gå ned på udstyr og lige så nemt gå ned med udstyret. Det første er derfor at finde en fornuftig cykel og god cykelhjelm. Cykler kommer i alle prisniveauer og har forskellige performance mæssige funktioner. Er man helt grøn som cykelrytter, er det nok bedste at lægge beskedent ud. Start derfor ud med en cykel på budget – man kan altid opgradere senere, når man for alvor er blevet bidt af cykling.

Efter cyklen er hjelmen det vigtigste stykke udstyr. Her er det mindre vigtigt at sparre på lommepengene, da en hjelm kan være forskellen på om man slipper fra et styrt eller uheld uden men. Ligesom cykler, kommer hjelme med forskellige performance optimerede funktioner, men er du ny, kan det jo være ligemeget. Gå i stedet efter en hjelm der først og fremmest er sikker, gerne med MIPS, og som du synes ser godt ud. Ligesom med cyklen, kan du altid opgradere senere.

Læs også: Sådan øger du din gennemsnitsfart

Sidst men ikke mindst skal man jo være klikket i pedalerne når man cykler. Det er dog noget som skal læres. Særligt det med at huske at klikke ud før man står stille. Her kan man igen starte på et budget og opgradere henad vejen, for med klikpedaler skal der også købes klamper og cykelsko, og så kører møllen.

#2 Cykelshorts og hjelm er det vigtigste udstyr

Fakta: Cykling kan være skide ubehageligt, ikke kun i stængerne når man er udmattet, men ligeså for bagenden. Især når man er ny. Men bare rolig, det går hurtigt over igen! Et par cykelshorts er dog essentielle for at få den bedste oplevelse. Der er masser af brands med forskellige puder og prisklasser derude. Men her kan man igen starte i den billige ende og se, hvor langt tegnebogen og ambitionerne rækker. Skal du kun ud og cykle 1 time ad gangen 1-2 gange om ugen, er det nok lidt underordnet med kvaliteten af puden i shortsene.

Men skal du ud og gå Jonas Vingegaard i bedene eller på hjul af Mads P en hel dag, så er det vigtigt med en god pude. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men langt hovedparten af puderne fra de store brands er behagelige. Der kan dog være individuelle forskelle, så puden der passer mig godt, passer ikke nødvendigvis dig. Prøv dig frem hos de lokale cykelhandlere og køb så det par, du føler sidder bedst (Psst, er du helt grøn i cykling, så husk på, at man IKKE har underbukser på under sine cykelshorts. Friktion og alt det der…). Resten af outfittet kan sagtens være en t-shirt eller et par billige cykeltrøjer, indtil du for alvor bliver hooked og begynder at udforske din personlige stil. Lige så vigtig er en cykelhjelm.

Der findes et hav af forskellige hjelme med forskellige funktioner – aerodynamisk, ventilerede etc. Lige så med indbyggede sikkerhedssystemer. Men vid dette: Alle hjelme solgt i Danmark levet op til EU’s minimumskrav, så uanset om du køber en discount hjelm fra Netto eller en dyr high-end hjelm, tjener alle sammen deres fornemmeste formål: At beskytte dit hoved.

Det er på ingen måder sejt at cykle uden hjelm. Basta!

#3 Lad være med at udgå

Desværre bor vi i et land der er gavmildt bestrøget med sylespidse flintesten. Det betyder, at risikoen for punkteringer er relativt høj. Og det kan blive enden på en fantastisk cykeltur. Så når du har fået styr på cykel og kluns, er det næste du skal have styr på reservedele og de mest basale reparationer.

Lær hvordan man skifter en cykelslange, for før eller siden får du brug for det. Og det er bare træls at stå i vejkanten ude på Lars Tyndskids mark og skal til at lære det der. Der er masser af gode videoguides på YouTube. Det kan også betale sig at have et lille multitool med i lommen. Det er rart, hvis noget trænger til en lille justering undervejs, en møtrik er kommet løs eller der opstår behovet for en mindre reparation.

#4 Find en erfaren hjælperytter

Allier dig med en kammerat som er mere erfaren end dig. Der kan være mange udfordringer ved at starte med at cykle, lige fra udstyr og vedligeholdelse, til ruter og træning. En erfaren hjælperytter er derfor et must.

Hop derfor med på hjul af en ven, kollega eller familiemedlem som selv cykler, der kan hjælpe dig med vejledning omkring det mest basale udstyr, mindre vedligehold, samt vise dig de bedste ruter i lokalområdet. Hvis du har styr på alle de andre punkter, er især det sidste en god ting at lære fra en kammerat. Det kan tage flere år, hvis man på egen hånd selv skal ud og finde de bedste ruter. Så et par tips fra en lokalkendt rytter kan spare meget tid, i jagten på de gode oplevelser.

Læs også: Se alle fordelene ved et Velo+ medlemsskab

Meld dig også gerne ind i et cykelfællesskab – en lokal klub, eller træningsgruppe, der kan lære fra sig. Vise de lokale veje og lære dig hvordan man kører på cykel.

Og så er du jo faktisk good to go nu. Det er helt fantastisk at cykle. God tur!

The post Ny på cykel? Her er 4 tips til at komme godt i gang appeared first on Velomore.

Cykling er en af de bedste måder i forhold til at opnå et varigt og stabilt vægttab. Men det er ikke ”bare” at hoppe på cyklen og træde derud af. Så hvordan kan man tabe sig igennem cykling? Det bad vi vores egen kost- og træningsekspert, Malte Therkildsen, om at gøre os klogere på.

Først lidt viden om hvordan vi generelt set opnår et vægttab, da der desværre findes rigtigt mange myter. Der er en hvirvelvind af information på nettet, og som en af mine tidligere undervisere (professor i sportsernæring) så fint sagde det: “Næsten alle mennesker har en mening om ernæring og vægttab, og det gør formidling af den rigtige information/videnskab problematisk”.

I forhold til andre professioner og fagområder virker det som om, at alle er eksperter når det drejer sig om ernæring og vægttab. Ernæring er ikke mindre komplekst end raketvidenskab, (eller måske lidt), men det er stadig meget komplekst, så derfor giver det ikke mening at tro at alle har den rette viden.

Det er naturligvis fordi ernæring er lettere at relatere til end raketvidenskab, eftersom vi alle spiser på daglig basis, og vi alle har oplevelser med vægttab i et eller andet omfang. 

Det vigtigste du bør forstå er, at selve måden hvorpå man rent biologisk set opnår et vægttab er meget simpel.

Det er et simpelt regnestykke: Kalorier ud vs. kalorier ind. Hvor mange kalorier/energi indtager man ift. hvor mange man forbrænder. 

Selvom det biologiske regnestykke er simpelt, så er årsagen til hvorfor man måske ikke kan tabe sig naturligvis exceptionelt kompleks og multifaktoriel.

Ligevægtsindtag
Med den viden på plads, kan vi kigge lidt nærmere på hvordan vi bedst muligt opnår et stabilt og varigt vægttab, med cykling som et hjælperedskab. 

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af hvad dit ligevægtsindtag er. Dit ligevægtsindtag er de kalorier/energi din krop bruger i løbet af en dag bare for at holde sig i live og sørge for at de nødvendige processer i kroppen fungere som de skal. 

Der findes talrige af “ligevægtsindtags beregnere” på internettet du nemt kan finde ved blot en hurtig Google-søgning. De fleste af dem er relativt præcise. Om det er 10 – 40 kalorier fra er ikke så afgørende, vi skal bare have et cirka tal at arbejde med. Vi kan bruge mig som eksempel. 1.80 høj, 60 kg. Mit ligevægtsindtag er ca. 2000 kcal. Så det er de kalorier jeg kan spise på en dag uden at tage på.

Det vil også sige at jeg kan spise mindre, f.eks. 1500 kalorier (uden at dyrke nogen form for aktivitet) og så vil jeg ligge i et 500 kcal kalorier underskud. Det vil resultere i et vægttab på sigt. Jeg kan også vælge at dyrke en masse motion, og på den måde have muligheden for at indtage mange flere kalorier.

Hvis jeg f.eks. cykler 2 timer om dagen ved 150 watt, så forbrænder jeg ca. 1000 kalorier (500 kcal i timen ved 150 watt). Det fordelen ved at træne med wattmålere! De kan give dig en præcis estimering af hvor mange kalorier du forbrænder – hvorimod puls desværre ikke kan. 

I det ovennævnte scenario vil jeg pludselig have 3000 kcal til rådighed i mit daglige regnskab – så nu kan jeg eksempelvis spise 2500 kalorier i stedet for 1500 kalorier og stadig tabe mig. 

Som du nok kan regne ud nu, så betyder det også, at desto flere kalorier jeg forbrænder, desto mere kan jeg spise og samtidig tabe mig.

Netop derfor er træning (og især cykling, som ofte er længere tid end en løbetur og styrketræning) en altafgørende faktor ift. vægttab for de fleste mennesker. Og det gør et vægttab langt “sjovere”, fordi du ikke er nødt til at sulte dig selv hele tiden. Desuden har meget, og specielt hård træning, også en appetitdæmpende effekt.  

Uden træning kan du desværre ikke spise særligt meget uden at tage på i vægt. Det er intensitet + tiden på cyklen som er afgørende for, hvor mange kalorier du forbrænder.  Dvs. 200w i 4 timer vil resultere i en større kalorieforbrænding end 1 time med 300w. 

Ligeledes vil 1 times træning med 300w resultere i en MARKANT større kalorieforbrænding end 1 time med 200 eller 250w. Derfor vil det give mening at træde så mange watt som muligt i lang tid hvis dit mål er at forbrænde fleste muligt kalorier. En masse zone 3 træning ville være ideel til det formål.

Som nævnt tidligere er der mange veje til et varigt vægttab, og det vigtigste er at du vælger en metode som du kan overholde og ikke køre sur i. Når det så er sagt så kan du gøre nogle få ting for at gøre det nemmere. 

Malte Therkildens tips til at tabe sig gennem cykling

#1 Få styr på hvor mange kalorier du indtager og forbrænder. 
Selvom det sagtens kan fungere at gå efter mavefornemmelsen, eller sult, så vil det blive langt lettere at opnå dit mål hvis du nogenlunde ved hvor mange kalorier du forbrænder og indtager på daglig basis. Der findes rigtig mange innovative apps, såsom MyFitnesspal, eller Lifesum hvor du rent faktisk kan scanne næsten alle madvare ind og så får du et præcist antal kalorier af hvad du har spist. Disse apps kan også connecte med Garmin, Strava, TrainingPeaks osv. så dine forbrændte kalorier ryger direkte ind i “mad appen” det giver et super godt overblik, og det vil hurtigt blive en rutine at holde øje med hvor mange kalorier du rent faktisk spiser. 

#2 Periodisering af din ernæring og kalorieindtag. 
I stedet for at gå efter at ligge i kalorieunderskud hver dag, så hav “vægttabsdage” f.eks. 2 – 3 dage om ugen hvor du ligger i underskud af kalorier (alt fra 200 – 1000 kcal). For mange gør den strategi det lettere at overskue mentalt, eftersom du kan spise til dit ligevægtsindtag de fleste dage om ugen (og derved undgå en for stor og uoverskuelig sult på daglig basis). At bruge en strategi med vægttabsdage giver også super god mening ift. præstation på cyklen, fordi du ud fra din træningsplan kan vælge hvilke dage det giver mest mening at spise mere eller mindre.

F.eks. vil en vægttabsdag give mening på en træningsdag med en lang og rolig Z1 – Z2 tur. Så kan du spise mere på de dage hvor du træner HIT, eller kører cykelløb hvor kalorieforbrændingen ofte vil være større. De dage er det naturligvis også vigtigt for din præstation at spise nok kulhydrater, både ift. præstation og restitution. At variere sit kalorie og kulhydrat indtag på daglig basis bliver indenfor sportsernæring kaldt “Fuel for the work required”. Altså at indtage energi alt efter hvad du har brug for på dagen! Det tidligere Team Sky, og nu INEOS praktisere lignende periodisering af ernæring. Det gør de andre tophold muligvis også, men jeg kan kun snakke ud fra Team INEOS eftersom jeg er blevet undervist af nogle af deres ernærings og fysiologi ansvarlige.

#3 Højt proteinindtag
Der er en række fordele ved et højt proteinindtag for udholdenhedsatleter. 
1) Proteinholdige fødevarer øger mæthedsfornemmelsen. 
2) Protein har en ”thermogenic effect” hvilket betyder, at kroppen bruger mere energi på at forbrænde proteinrige fødevarer ift. fødevarer som primært indeholder kulhydrat og fedt. 
3) Et højt proteinindtag minimerer risikoen for at du ikke taber dyrebar muskelmasse på benene når du i en periode ligger i kalorieunderskud. 
4) Protein fremmer restitutionen efter hård træning og hjælper ift. forbedring af din form. Et højt proteinindtag har også immunologiske fordele – det styrker immunforsvaret, og minimere risikoen for infektioner, som i sidste ende vil resultere i færre dage på cyklen.

Gå efter 2g protein pr. kilo kropsvægt. Hvis du vejer 60 kg, så vil 120 g om dagen være ideelt. Det er mest hensigtsmæssigt at fordele proteinerne ud i løbet af dagen, gerne hver 3 – 4 time for at stimulere proteinsyntesen bedst muligt. 

Læs også: Energiindtag efter træning

Den mest effektive kostplan/vægttab strategi er den som du kan/gider at følge. Det er den absolut VIGTIGSTE faktor. For nogle er det low carb, for nogle er det faste på specifikke tidspunkter eller dage. For andre er det store mængder træning, og mere mad, og for nogle af det en kombination af det hele. Der er ikke nogen strategi der er bedre end den anden

Hvis du udover vægttab også går op i din præstation på cyklen (og værdsætter et godt humør!), så er en diæt med et meget højt kulhydratindtag uden tvivl den bedste løsning. Kulhydrat er nødvendigt for præstation på cyklen, og det er nødvendigt for din hjerne ift. humør og motivation. Desto mere og hårdere du træner desto flere kalorier, og kulhydrater skal der til. Professionelle cykelryttere spiser op til 600 – 700 g kulhydrat om dagen på store træningsdage.

Læs også: Månedens intervaller fra Velomore 

Hvis man skal nævne en ting over dem alle ift. at forårsage et overtrænings lignende syndrom, så er det utvivlsomt for få kulhydrater (og kalorier) ift. hvor mange du rent faktisk bruger på cyklen. Det er næsten altid det første sted du bør kigge hvis din form og præstation svigter. 

The post Tips til vægttab igennem cykling appeared first on Velomore.

Der findes ikke mange spørgsmål indenfor mountainbike, som kan starte ophedede diskussioner og 3. verdenskrig, som spørgsmålet om klikpedaler eller flade pedaler. De sidste par år er flade pedaler blevet mere og mere populære. Velomore kigger her nærmere på, hvorfor du måske skal skifte dine trofaste klikpedaler ud.

Der er efterhånden ikke kun snak om at man kører mountainbike. I dag begynder man også at skelne mellem de forskellige typer af discipliner indenfor sporten. Man kan lidt firkantet sige, at XC kommer fra landevejs og crosscykling og det mere gravity-orienterede, Downhill og Enduro kommer fra BMX og Dirtjump.

I Danmark er det traditionelt XC der dyrkes. Det giver i og for sig god mening, når man tager i betragtning, at vi ikke har vilde og voldsomme bjerge, man kan kaste sig ud fra på cykel. Oprindeligt startede det med at man kørte på grusveje og måske på lidt ridestier. Udstyret den gang tillod heller ikke ret meget mere. Det gav rigtig god mening, at man brugte de samme teknikker og trends, som landevejscyklingen. Stive og lette hardtailcykler var det eneste rigtige at køre på. Det betød også, at man kørte i lycra og med klik-pedaler. 

Gennem de seneste år er en ny trend begyndt at sprede sig. Store heftige full suspensioncykler har gjort deres indtog. De kommer fra Nordamerika, hvor det mest ”normale” er, at man køre en mere trail og enduroinspireret form for mountainbike og også gerne hænger ud i bikeparkerne. En trend, som også har bidt sig fast i de mere bjergrige lande i Europa. 

Efterhånden er der også kommet flere trailorienterede cykler på det danske marked og i takt med, at sporene bliver mere og mere tekniske, har danskerne taget dem til sig. Nogle sværger kun til trailcykler, mens andre, som gerne giver den fuld gas på en xc-cykel, også har fundet ud af hvor sjove trailcykler er og har suppleret cykelsamlingen. En anden ting som de trailorienterede cykler har ført med sig er flade pedaler eller flats, som de hedder ”over there”. Vi tager her et kig på fordele og ulemper ved at køre med flade pedaler, for forskellige typer af ryttere.

For begynderen

Da jeg for 10 år siden begyndte at køre mountainbike, synes jeg selv jeg havde en meget stejl udviklingskurve… Det var nok ikke helt forkert. Med en baggrund som semi-prof skiløber og en fortid på BMX-cykel, var det ikke så fjernt for mig at holde god fart, på nedkørsler og finde balancen. Når jeg fortalte andre, som også kørte mountainbike, at jeg var startet, blev jeg altid mødt af det samme spørgsmål: ”Kører du med klikpedaler?” Når jeg svarede afvigende, rystede de overbærende på hovedet og lod mig forstå, at så var jeg ikke en rigtig mountainbiker. Det fik mig naturligvis til, at gøre det eneste rigtige… købe et par sko med klamper og et sæt klikpedaler.

Det satte mig helt tilbage. De nye klamper og pedalerne var alt for stramme og selv når jeg huskede, at jeg skulle vride mig løs, sad de uhjælpeligt fast og jeg fik endnu et sæt blå mærker til samlingen. Det var så slemt, at jeg var ved at miste lysten til at køre og jeg blev nervøs uanset, hvor jeg kørte. Først da jeg efter nogle måneder skiftede til Crankworks, som kunne vinkles og var tilpas løse, begyndte udviklingen, at gå den rigtige vej igen. Siden har jeg kørt med klikpedaler og har sagtens kunne få øje på de store fordele der er ved dem. Men hvis man vil starte med mountainbike i dag, skal man gøre sig nogle seriøse overvejelser inden man vælger pedaler. 

Der kan være et par scenarier. For tiden er der (heldigvis) rigtigt mange piger, som starter med at køre mountainbike. Mange af dem har mod på at blive dygtige og de træner meget på teknik og bliver hurtigt bedre teknisk end mange mænd. Men de er ofte ikke så modige. Det betyder at de meget gerne vil have tryghed, når de kører tekniske passager. Jeg har selv haft fornøjelsen, af at undervise rigtigt mange piger og rigtigt mange, sikkert mere end halvdelen, ville have givet op, hvis de skulle have været spændt fast til cyklen med fødderne til at starte med. Derfor er det super godt, at tage stilling til, hvilken type pedaler man skal vælge, når man går i gang. 

Læs også: Specialized 2FO DH Flats

Hvis man er tilfreds med, at komme i skoven og få nogle gode oplevelser på sporene, men ikke har ambitioner om, at skulle køre fra de andre eller køre lange distancer på tid, er et par flade pedaler måske det helt rigtige. Og føler man sig usikker ved at køre på ujævnt underlag, på cykel og gerne vil kunne sætte fødderne ned, kan de flade også være en klar fordel.

For den øvede mountainbiker

Rigtigt mange hører hjemme i gruppen, rutinerede mountainbikere. Nogle mener selv at de hører hjemme i ekspertgruppen, men burde nok høre til i denne, omvendt passer antallet ca. med dem som mener de er øvede, men i virkeligheden nok hører hjemme blandt begynderne! Det er mest mænd der laver disse fejlvurderinger. For pigerne er det mere den anden vej.

For dem der er startet på flade pedaler og på et tidspunkt vælger, at skifte til klik, vil der blive nogle udfordringer. Man glemmer at vride fødderne ud og vælter. Heldigvis er det næsten altid, ved lav fart, men det kan sagtens gøre ondt alligevel.

Rigtigt mange blandt de øvede, bruger med rette klikpedaler. Mange kører lange ture i semiteknisk terræn og her kommer klik helt til deres ret. Med dem kan man nemlig trække effektivt i pedalerne og generere mere kraft til at holde kæden stram. 

Kendetegnende for øvede mountainbikere er, at mange er brølstærke og kan køre masser af kilometer, men når det kommer til svære tekniske nedkørsler, springer man gerne over. Rigtigt mange accepterer at det er sådan det er og så bliver det ved at være sådan. Men – hvad nu hvis man gerne vil udvikle sig og komme op i ekspertgruppen?

Her kommer de flade pedaler igen til sin ret. For vil man lære at køre de sværeste passager, kan det give et afgørende mentalt overskud, at vide at man ikke sidder fast med fødderne, men kan hoppe af, hvis det er ved at gå galt. Det kan være lige præcis det der der er forskellen på succes og fiasko. En anden ting som kan hjælpe er en dropperpost og måske en cykel med mere vandring.

Er man vant til klikpedaler, skal man måske lige vænne sig lidt til de flade, inden man kaster sig ud på de dem. Især på hop og meget ujævnt underlag kan der være en tendens til at miste kontakten til pedalerne. Det gælder især, hvis man har vænnet sig til, at lave unoder når man hopper. Der er nemlig mange, som har vænnet sig til at trække i cyklen, med fødderne når de hopper. Det er uhensigtsmæssigt, hvis man vil blive rigtigt god. Istedet skal man bruge ”bunnyhop-teknikken” og den lærer man også bedst med flade pedaler. Andre spændende teknikker man kan arbejde med, er endo, manual og wheelie. Man kan sagtens lære dem med klikpedaler, men man kan føle sig mere tryg, når man kan stikke fødderne ned. 

Et par flade til eksperten

Der er forskel på at være stærk og at være god på en mountainbike. Man kan se det i worldcuppen. Nogle af dem som ofte er med fremme når forholdene er gode og sporene ikke for tekniske, ligger pludselig og roder rundt langt nede i feltet når det regner og er teknisk. For gode teknikere, som Nino Schurter og vores egen Simon Andreassen, gælder, at nu sværere forholdene er, nu bedre klarer de sig. 

Mange af downhill og enduro-kørerne er endnu bedre teknikere. De skal jo heller ikke bruge helt så meget tid på fysisk og konditionstræning, så de har haft masser af tid til tekniktræning. Langt de fleste af dem har kørt med flade pedaler gennem deres udvikling og de har udviklet en helt unik fornemmelse for cyklen. På rigtigt store hop, har de haft muligheden for at smide cyklen, hvis de gik for langt eller for kort og mange af deres tricks i luften forudsætter at fødderne er løse.

Så selv om man er ekspert eller betragter sig selv som sådan, er der noget at lære ved at køre med flade pedaler. På store hop og de vildeste nedkørsler giver det tryghed og nogle teknikker er svære at køre uden. 

Læs også: Shimano GR500 Flade pedaler

En af årsagerne til, at man begynder at skele lidt til den mere ”gravity”-orienterede del af mountainbikesporten er i og for sig logisk nok. Når vi på Red Bull TV, i dag ser worldcupløb i XC er de nedkørsler de forcerer, noget man ville have kørt downhill på for 10-15 år siden. Sådan er udviklingen og det stiller større krav til udstyret og dem der har hænderne på styret og fødderne på pedalerne.

Paradoksalt nok er de gravity-orienterede ryttere begyndt at køre med klikpedaler! Ikke sådan nogle små lette nogle, men nogle ordentlige plader med klik-system på. De er nemlig afhængige af de brede pedaler som fundament, når tyngdekraften udfordre. Men de kører med klikpedaler for at sikre, at fødderne bliver der hvor de skal, når de med høje hastigheder kaster sig ud fra bjergene.

Både og

Den optimale løsning er, at man har et sæt klik og et sæt flade pedaler. Så kan man skifte mellem dem, når man henholdsvis træner kondition og teknik. Det er selvfølgelig vigtigt, at man gradvist kører det terræn, man lærer med flade pedaler, med klikpedaler. Det er bedst, hvis man er helt tryg med de flade, så man ikke gør noget dumt. 

Vælg et par gode pedaler

Det er vigtigt at du køber de pedaler, som passer til dit behov. Der laves forskellige typer. Glem alt om standardpedaler til almindelige cykler og flade pedaler i plastik. Man skal have et sæt pedaler med spikes, som kan sætte sig fast i skoene, så man ikke glider. Spikes er spidse og skarpe, så man skal passe på, man ikke kommer for tæt på med benene. Man kan være uheldig at fødderne smutter, med såkaldte ”shin cuts” til følge.

Hvis man vil have det bedste ud af de flade pedaler, skal man også investere i et par rigtige cykelsko uden klamper. Sålerne på dem, er stive som andre cykelsko, men har et lag ekstra blødt gummi under trædefladen, som de flade pedalers spikes kan få godt fat i. Det betyder, at man står virkelig godt fast og faktisk kan trække lidt i pedalerne, på opkørsler og generere lidt mere kraft til cyklen. Samtidig smutter fødderne ikke så let af, når man kører i ujævnt terræn og letter lidt fra underlaget. 

Man kan altså ikke snakke om enten flade eller klik. Begge dele giver rigtigt god mening til forskellige situationer og man skal vælge det der passer. Nogle kan have fordel at et par af hver.

Hvis du stadig er i tvivl, så prøv dig frem. Mountainbike handler om at have det sjovt. Det er lettere at have det sjovt, hvis udstyret spiller og man føler sig tilpas og tryk. Og her er det altså ikke altid negativt, at få et par flade.

The post Guide: Flade pedaler til MTB appeared first on Velomore.

E-sport cykling er i fremgang og det er blevet populært at køre løb i Zwift i vinterhalvåret, både blandt motionister og profferne.

FÅ DEN FØRSTE MÅNED I ZWIFT GRATIS NÅR DU TILMELDER DIG VIA LINKET HER.

Det er simpelt og nemt at komme i gang med, alt du behøver er en smarttrainer og en pulsmåler – og naturligvis et abonnement på Zwift. Vi giver her en guide til, hvordan du kommer i gang med livet som e-sport cykelstjerne.

The Basics

Løbene på Zwift er naturligvis ikke som løb i den virkelige verden, men Zwift’s algoritme gør sit til, at nogle af de samme elementer kommer i spil.

Din hastighed baseres på hvor mange watt pr. kg. kropsvægt (w/kg, red.) du træder i forhold til terrænet. Zwift og din smarttrainer bidrager til oplevelsen ved at simulere stigninger, fald i terræn og læ fra foran kørende ryttere.

Så for at komme i gang med at køre løb i Zwift skal dit setup bestå af en smarttrainer og en pulsmåler. Har du ikke en smarttrainer kan en regulær hometrainer og en wattmåler også fint benyttes, eller i værste fald, en hometrainer med hastigheds- og kadencemåler. Pulsmåleren bruges til at verificere dine watt, eller sagt på en anden måde: Din pulsværdier er med til at sikre, til en vis grad, at dine watt stemmer nogenlunde overens med hvor mange watt du rent faktisk træder – eller i hvert fald en form for dokumentation af, at der sidder et menneske og dunker bag skærmen. 

Med det setup, er du nu klar til at køre løb i Zwift. Du kan danne dig et overblik over hvilke events du kan deltage i på Zwift.com, i Zwift Companion App eller inde på hjemmesiden Zwiftpower.com, der er et indeks over alle events og ryttere i Zwift. Det er også på Zwiftpower at du finder de officielle resultatlister, hvor deltagernes performance bliver valideret.

Så her skal du registreres, hvis du vil have dine løbsresultater valideret (men det er ikke et krav).

Ræs

De største løb i Zwift lige nu er Zwift Racing League som køres hver tirsdag. Zwift Racing League er en regulær liga, med forskellige divisioner og muligheder for op- og nedrykning. Der køres på tværs af tidszoner og kategorier og det er holdpræstationen der er i fokus. Så man skal være en del af et hold for at køre med. Men der findes mange andre gode Zwift-løb som man nemt kan deltage i som individuel person. Danish Bike Riders (DBR, red.) arrangerer nogle af mest populære løb blandt danske ryttere, mens Zwift også har ugentlige løbsserier.

Vil du gerne køre mod andre danskere, plejer Danmarks Cykleunion også at lave et par løbsserier i løbet af vinteren. Nogen er for alle, mens andre kræver at du har en e-cykel licens.

Løbene varierer i distance og hårdhed. Hårdheden defineres oftest af ruten og du kan vælge lige det løb, som passer bedst til dine evner, hvad enten du er sprinter, klatrer, puncheur eller den der laver opsamling bagfra.

Når du har fundet det løb du vil køre, joiner du enten efter login i Zwift, eller på forhånd via Zwift.com, Companion App eller Zwiftpower.com. Du skal desuden vælge hvilken kategori du ønsker at køre. Kategorierne er baseret på dine evner ud fra en kombination af dine w/kg over 5 og 20 minutter og fordeler sig på A, B, C og D. Har et løb en E kategori, er det oftest for alle uanset kategori. Mange løb har desuden indført det, der hedder Category Enforcement, hvor man tvinges ind i den kategori som bedst matcher sine evner. Derved kan man ikke vælge at stille til start i kategorier, som relativt set er forbeholdt ryttere under ens eget niveau. Så er du en B-rytter kan du ikke stille til start i C og hive en “let” sejr i land, men er tvunget til at stille til start i B eller A. Og det er jo sådan set fair nok.

Sæt i gang direkte ud af skolegården

Efter du er logget ind, har parret dine enheder og er i “ride mode”, skal du trykke join event for at komme til løbet. Hvis ikke du gør det, sker det automatisk fem minutter før løbsstart (såfremt du har tilmeldt dig løbet før login). Når du har join’et eventet, bliver det hele lidt meta. For mens du venter på at starten går, bliver din avatar placeret på en virtuel smarttrainer sammen med alle de andre deltagere i løbet. Her har du mulighed for at holde gang i benene mens du venter. Så du sidder på en hometrainer, mens din avatar i Zwift sidder på en hometrainer. Så bliver det ikke mere meta…

Når starten går, vil du i de fleste løb køre ned ad en særlig startrampe, som kun er åben til løb. Du møder den derfor ikke når du bare kører rundt i Zwift på egen hånd. Nu er du i gang. Nogle løb vil have det der hedder lead-in, hvor du kører et transportstykke ind til selve ruten, andre starter fra km 0. Men lead-in eller ej, der bliver kørt ræs fra start uanset hvad, så vær klar!

Umiddelbart efter du har gennemført løbet, popper en resultattavle op med de foreløbige resultater. Her kan du se hvem der har vundet og hvordan du selv er placeret. Du kan desuden se gennemsnitswatt, w/kg og se hvordan folk i de andre kategorier har klaret sig. Du finder også en resultatliste på Zwiftpower, hvor folk der har kørt “over evne”, eller kørt flere w/kg end deres kategori tillader, er sorteret fra, og hvor alle som ikke er registreret, heller ikke figurer. Eller med andre ord, du finder den officielle resultatliste på Zwiftpower.

Med denne lynguide, burde du være klar til at prøve kræfter med e-sport cykelløb, og være godt på vej til en gloværdig karriere som e-sport stjerne. For at hjælpe dig yderligere på vej, har vi samlet fem tips herunder. God fornøjelse!

Taktik

Husk på, at du sidder på en hometrainer! Det betyder, at du ikke bare kan stoppe med at træde inde midt i feltet, fordi baghjulet foran dig kommer lidt for tæt på. Så spar på kræfterne. Forvent ikke at du kan gå i et langt tv-udbrud fra km 0, som du kan ude i virkeligheden. Det er bare hårdere i Zwift, hvis du ikke har nogen at ligge i læ af og du får heller ikke pauserne fra vinden eller terrænet, som du ville gøre i et udbrud, ude i virkeligheden. Dosere kræfterne og tænk over taktikken på forhånd.

Fuld gas fra start

Alle Zwift-løb starter med fuld gas ud af skolegården! Det er tæt på spurt ud af startboksen. Men bare rolig, det er kun de første 30 sekunder, måske det første minut, når det går hårdest for sig. Vi har endnu tilgode at opleve det Zwift-løb, hvor alle ruller ud ad startboksen i samlet flok. Derfor, afhængig af din hometrainer, få den fyret op på 5 w/kg eller mere 10 – 5 sekunder før start. Så er du sikker på at komme med de forreste ned ad rampen.

Ind på hjul

Når så løbet er kommet i gang og du er kommet med i frontgruppen, så er det ind på hjul. Du skal simpelthen udnytte fordelen ved at sidde i læ af rytterne foran. Zwift er skruet sammen på sådan en måde, at det giver en markant fordel i Zwift-løb at få draft (sidde i læ), særligt på flade ruter. Så forsøg at gemme dig midt i gruppen. Dette kræver dog lidt tilvænning, da man lige skal lure hvordan man undgår at køre som en yo-yo med for meget og for lidt watt i pedalerne, og ender med at spurte op foran feltet, for bagefter at falde tilbage.

Få styr på reglerne

Sæt dig ind i reglerne og ruten for løbet! I nogle løb må du bruge power-ups, i andre må du ikke. I nogle løb må du køre på TT, i andre må du ikke. Nogle løb kører på standard ruterne, andre kører på custom-ruter. Nogle løb er kategoriseret efter aldersgrupper, mens andre løb er forbeholdt kvinder eller folk der er tungere end gennemsnittet. Så få styr på reglerne for løbet.

En power-up i spurten kan være en altafgørende forskel. Det er træls at køre de andre midt over for så at blive diskvalificeret efterfølgende, fordi man stillede til start i et løb forbeholdt ryttere på +100 kg eller fordi ens sædvanlige B-kategori pludselig var for ryttere mellem 40 og 49 år. Så få styr på reglerne for løbet. Det samme gælder med et fornuftigt rutekendskab.

Selvom der står distance til mål på skærmen kan man godt miste overblikket når pulsen er høj. Vær derfor sikker på om løbet slutter på toppen af vulkanen, eller om det først er nede i bunden. Hvilke stigninger skal man være forberedt på? Eller giver det bedre mening at sidde på hjul og vente på spurten? Rutekendskab kan blive altafgørende, særligt hvis du har planer om et storslået soloangreb (så er det lidt træls, hvis du troede at mål var på toppen af bjerget, og det viser sig at der også er en lang nedkørsel).

Lad være med at snyde

Spil er som bekendt sjovest hvis alle deltager på lige fod – det samme gælder også for Zwift-løb. Så lad være med at snyde. At man har en hometrainer eller wattmåler som er gavmild med watt’ne kan man ikke gøre så meget ved, men til gengæld kan man lade være med at snyde eller fifle de steder hvor det muligt. I sidste ende er det kun dig selv der bliver snydt.

Lige nu er der ikke som sådan en instans til at holde øje med, at folk ikke snyder for meget med vægten, eller er WorldTour-proffer i forklædning. Så bliv ikke overrasket hvis en kineser kører dig agterud med 6,7 w/kg over 60 minutter og 15 w/kg spurt over halvandet minut…… Men præsterer man unaturligt godt i et løb, vil man ofte blive straffet med “skammens kegle”, som popper op ud for dit navn, så alle kan se det og du bliver samtidig straffet med en akut høj vægt eller form for tidsstraf. Man kan naturligvis komme til at ‘snyde’ utilsigtet med en fejl i ens setup eller en forkert kalibering af wattmåleren, måske har man tastet sin vægt forkert ind, så lad i første omgang tvivlen komme folk til gode. Men er det for godt til at være sandt, så er det ofte for godt til at være sandt.

Uanset hvad, så er Zwift-løb skide sjove og mega hårde, så bare kom i gang og tons derudaf. God fornøjelse.

The post Zwift guide: Sådan kommer du i gang med Zwift løb appeared first on Velomore.

Det er ikke ‘bare lige’ at stille sig i en vejkant og vente på, at Tour-feltet blæser forbi. Eller jo, det er jo sådan set, men det kræver faktisk lidt forberedelse, ikke mindst hvis du vil have den bedst mulige oplevelse.

Der er mange måder at opleve Touren på, og er du afsted på ferie, eller på hjul af Touren, er der rig mulighed for at få flere fede Tour-oplevelser. Der er målbyer, startbyer, bjergetaper, flade etaper og enkeltstarter. Uanset hvad du har af planer, får du her nogle fif til, at gøre dagen i grøftekanten endnu bedre.

Find dit spot

Først og fremmest, find ud af hvor du vil stå. Studer rutekortet og find det sted, som giver bedst mening for dig. Det er selvfølgelig fedest at stå på et finalebjerg, hvor Vingegaard og Pogacar kommer flyvende, og de resterende ryttere kører i et roligt tempo, når først de er sat.

Du skal være opmærksom på, at det kan være svært både at komme frem og væk igen, nærmest uanset hvor på ruten man vælger. Så giv dig selv tid til at nærstudere kort, rutekort og løbets tidstabel, så du ved hvordan du kommer frem og tilbage, og ikke mindst, hvornår du skal være der for at opleve karavanen.

Gå ikke ned på udstyret

Cykelsport er udstyrssport, og lige så er det, hvis man skal opleve Touren fra en grøftekant. Det er et heldagsprojekt. Særligt hvis du vil op på et bjerg og sidde. Oftest lukker disse tidligt på dagen, og er der tale om et finalebjerg, lukker de nogle gange dagen før. Medbring derfor altid det mest nødvendige:

• Mad og drikke, gerne i en køletaske.
• Tæppe eller klapstol, så du kan sidde behageligt.
• Solcreme, parasol og/eller anden solbeskyttelse.
• Underholdning – bog eller mobil/tablet hvor du kan følge med i købet.

Med disse fire ting, er du garanteret en god oplevelse. Er du i cykelafstand, er det jo oplagt at tage den tohjulede. Det bliver uden tvivl en fed oplevelse, særligt hvis du skal op ad et bjerg, hvor der i forvejen står en masse mennesker og venter. Det er sjældent kedeligt at vente på Touren, da der altid kommer biler fra organisationen susende, folk cyklende og franskmændene forstår at gøre en fest ud af dagen. Bliv ikke overrasket, hvis franskmændene ved siden af dig hamrer 5 flasker rødvin ned, hopper i pingvinkostumer og går helt amok, når reklamekaravanen kommer, for så at forsvinde som duk for solen, inden rytterne kommer forbi.

Magiske hviledage

Er man i nærheden af Touren på en hviledag, er der en fed oplevelse i vente. I år er det lidt sværere, da der er lange transportstykker mellem mål og start, på hver side af hviledagen. Men er man i området, vil man ofte kunne møde rytterne på deres cykleture på hviledagene. Vi har tidligere set Touren i Andorra, hvor vi oplevede bjergsafslutningen på Andorra Arcalis, cyklede med rytterne på hviledagen, og så starten i Andorra den næste dag. En vild oplevelse.

I år er det sværere. Med mål i Troyes før hviledagen, og start i Orlean 200 km derfra efter hviledagen. Omvendt, kan etapen i Troyes vise sig, at være den hvor man kan opleve rytterne flest gange. Der er både start og mål i Troyes, og med kun 200 km til næste start, er det meget muligt, at Tour-feltet vil tilbringe hviledagen i Troyes.

Den næste hviledag kommer efter etape til Plateau de Beilles, og etapen efter starter i Gruissan, ligeledes knap 200 kilometer væk. Det er dog svært at gisne om, hvor rytterne vil tilbringe hviledagen.

Finalebjerget

Er uden tvivl det fedeste sted at opleve Touren. Man får, forhåbentlig, set Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar for fuld udblæsning, omend det vil være en kortvarig affære. Men resten af feltet er sat, og skal blot til mål med så mange kræfter i behold. Det er formodentlig her, at de langt de fleste ryttere vil komme langsommest forbi, i løbet af hele Tour de France.

Det kan dog være svært at nå de høje skråninger på et finalebjerg. Ofte lukker de dagen før for biler, og bliver bevogtet natten igennem af Gendarmer. Derfor må vandreskoene kridtes, eller man må parkere for foden af bjerget og tage turen op. Ofte vil der være fyldt med autocampere flere dage i forvejen, så har man muligheden, vil det være en ekstraordinær oplevelse at cykle bjerget dagen før, eller tidligt på dagen før Tour-feltet kommer.

Påståelige gendarmer

Er du parkeret ned ad en sidevej, så forvent besvær med ordensmagten, når Touren er forbi. Vi har prøvet at holde halvanden time nede ad en grusvej in the middle of france, fordi en meget bestemt gendarmer insisterede på, at han ikke ville åbne vejen før han havde fået besked – også selvom, at slutvognen var kørt forbi og trafikken i øvrigt var åben igen, ude på hovedvejene.

Og når en gendarmer siger “Je suis le boss”, betyder det altså, at der bliver lagt straftid oveni, hvor længe du skal vente. Så vær tålmodig, og udnyt tiden til at se finalen af løbet på din mobil eller tablet.

Læs også: Se alle fordelene ved et Velo+ medlemsskab

Nu er du klædt lidt bedre på til, at opleve Touren fra en grøftekant. Husk på, forberedelse er vigtig. Find dit spot og læg en plan for, hvordan du nemmest kommer dertil. Husk forsyninger – forfriskninger, noget komfortabelt at sidde på, værn mod solen og underholdning, og du er godt på vej til at få en storslået Tour de France oplevelse.

Velomore anbefaler at opleve Touren her

4. etape: Bjergene i Alperne er spektakulære, og kan man komme op ad Galibier venter der en udsøgt oplevelse, hvor man kan se rytterne på lang afstand.

7. etape: Jeg har endnu til gode at opleve en enkeltstart, men det er et oplagt valg og den bedste måde, at få set alle rytterne.

9. etape: Grusvejs etapen fra Troyes til Troyes giver god mulighed for at se rytterne flere gange. Man kan både opleve starten og slutningen, og stadig have tid til at se rytterne ude på ruten. Er man på cykel, kan der vente en storslået Tour-oplevelse + rytterne er måske stadig i området på hviledagen.

15. etape: Har masser af bjerge. Har man ikke mulighed for at nå til finalebjerget, er både Col d’Agnes og Port de Lars gode steder at se løbet.

19. og 20. etaper: Er her hvor Touren, forhåbentlig, afgøres, og med masser af bjerge, er det oplagt at tage opstilling i en grøftekant her et sted. Det kan tilmed kombineres med familieferien til Rivieraen.

21. etape: Bliver spektakulær, med enkeltstarten fra Monaco til Nice og endnu et godt sted, at opleve Tour de France fra en grøftekant.

The post Oplev Touren fra en grøftekant appeared first on Velomore.

Er der noget bedre end at trække i kort/kort og køre afsted i sommervarmen? En tur i varmt vejr er det som holder de fleste af os kørende gennem vintermørket, men for mange kan det også gå hen og blive en halv hård affære.

Velomore giver her en 4 tips til, hvordan du kan undgå at koge over, når du ruller ud i sommervarmen herhjemme, eller begiver dig ud på eventyr på sommerferiedestinationen.

#1: SKÅL!

Den klassiske fejl i varmt vejr er helt klart at drikke for lidt. Selv mild dehydrering har voldsom indvirkning på din performance og kan i værste fald have alvorlig indvirkning på dit helbred. Glemt alt om ‘taktisk dehydrering’, som Team Sky så tænkt påstod de arbejdede med. Det tror vi ikke på. Særligt hvis du har planer om at cykle flere dage i træk, kan en omgang dehydrering sætte en kæp i hjulet.

Vores første råd er derfor, altid at have rigeligt med væske med på cykelturen – og sørg for at have mulighed for at tanke op undervejs. Cykler du herhjemme er det nemt at smutte ind omkring landets kirker for at tanke op, mens det sydpå kan være nødvendigt at frekventere en bar eller kiosk. Er man i bjergene er der ofte fontæner rundt omkring i landsbyerne, man kan forsyne sig ved.

Læs også: Spar 20% på Willing Able med Velo+

Sørg for at drikke lidt og ofte når først du er på rammen, og overvej eventuelt at have energidrik eller en elektrolytopløsning i dunken, for at øge optagelsen af væske. Og husk på, det at drikke en almindelig 500 ml dunk i timen er normalt, særligt under varme forhold. Et tip kan være at holde øje med farven på dit urin i timerne efter en cykeltur, for at vurdere om væskeindtaget har været passende.

#2: Klæd dig på efter vejret

Den her kan ligne en no brainer, men det kan sagtens være koldt om morgenen og meget varmt senere på dagen. Samtidig er der også forskel på lette materialer og cykeltrøjer. Cykler man på meget varme dage, er det værd af overveje ikke at køre i sort tøj.

Læs også: Aerogains: Sådan øger du din gennemsnitsfart

De fleste brands har efterhånden også en dedikeret “climbers jersey”, hvis formål er at være ultra let og super ventilerende. Bliver man meget påvirket af varmen, er det værd at investere i en sådan trøje, for lettere at få luftet kroppen og komme af med varmen. Samtidig er varmtvejrs trøjer oftest lavet i et materiale, som beskytter ryggen mod solens stråler, så du ikke kommer hjem med en fin silhuet af shortsene stropper på ryggen.

Overvej desuden at smide undertrøjen når temperatuerne kryber tættere på 30 end 20 grader. Med en trøje med gennemgående lynlås er det nogen gange bedre at lyne helt op, og lade sveden agere kølingsmekaniske på maven når man kører. Har man vand i dunken kan man desuden overveje at hælde dette ud over sig selv, for at optimere kroppens afkøling.

#3 Brug solcreme

Beskyt dig mod solen! Især hvis du har meget lys hud. Det er ikke cool at være solskoldet og en skoldning kan faktisk ødelægge din gode cykelform. Huden er kroppens største organ, og en større skoldning kan derfor medføre feber, ligesom den tærer på kroppens kræfter.

En cykeltur varer flere timer og man kan tit komme hjem med solbrændt hud steder, man slet ikke troede muligt. Skal du på en længere ekspedition i en tynd trøje, er det en god ide at smøre ryggen ind i solcreme også.

De mest udsatte steder er dog nederste del af ansigtet, næse, nakke, ører, arme, hænder og knæene. Skal du cykle i flere timer er det værd at overveje, at have en lille tube solcreme med, ligesom solcremen er nødt til at være vandafvisende for at overleve svedkaskaderne.

#4 Undgå at køre midt på dagen

Planlæg efter hvornår det er køligst. Det kan være fristende at vente til solen står højest, men lider man i varmen, er det bedre at lægge sine ture tidligt på dagen, eller tæt ved aftenstid, når middagsheden er ved at aftage. Har man ovenikøbet intervaller på programmet, vil man typisk præstere bedre i den svalende morgenluft, og desuden have lettere ved at sove om aftenen, end hvis man presser sig selv i eftermiddagsvarmen.

Ligeledes kan det være en god ide at køre tættere på havet, hvor vinden ofte er køligere, end den er ind over land. Der er dog ikke noget som en tidlig morgentur, hvor naturen stadig er ved at stå op og vejene ligger øde hen. Og når man kommer hjem har man hele dagen foran sig til at se Tour de France, eller være sammen med familien.

The post 4 tips til at cykle i varmt vejr appeared first on Velomore.

Vi ser det i alle cykelløb, særligt Tour de France. Styrt. Selv profferne ligger og fjumrer rundt på vejen fra tid til anden og nogle gange sker det endda som et lyn fra en klar himmel. En sten, et vindpust, en hvid stribe eller et hul i vejen. Farerne lurer alle vegne og selvom man er en erfaren og habil cykelrytter, må selv den bedste ned og nærstudere asfalten før eller siden, i et cykelstyrt.

Det erfarede jeg selv for nogle dage siden. På en helt almindelig træningstur, hvor benene bare var gode og alt var godt, lå jeg lige pludselig i grøftekanten. Farten var høj, vinden i ryggen, vejen let faldende. Rundt i en blød kurve kommer en modkørende som af venlighed trækker bilen lidt ud i rabatten for at øge afstanden mellem os på den smalle vej. Men rabatten er fuld af sten og bilen spreder dem ud over vejen. Desværre. For jeg rammer en af dem og forhjulet forsvinder under mig. Og så ligger jeg der. Efter at havde kuret 8 meter. Har du prøvet at styrte, ved du, hvordan sekunderne passerer forbi i slow motion. Det var 8 lange meter…

Men hvad gør man egentlig, når uheldet er ude og man ligger på vejen eller i grøften og roder rundt efter et cykelstyrt? Her er min guide til et “godt” styrt – baseret på mine egne nye og gamle erfaringer.

Stop ulykken og tjek dig selv
Når cykelstyrtet er sket, så bliv liggende hvor du er. Tag en dyb indånding. Du er ikke med i Tour de France og du behøver hverken at fange feltet igen eller stille til start igen i morgen. Det er okay. Du er udgået. Medmindre du ligger et farligt sted, som midt på en trafikeret vej, så tag et minut til at få pulsen ned og mærke efter og få styr på tankerne. Lad være med at gå i panik! Ligger du et sted til fare for dig selv, skal du først forsøge at komme i sikkerhed. Bevæg dig ud i vejsiden hvis du kan.

Når du har “stoppet ulykken”, så tjek dig selv. Har du været bevidstløs? Er knolden intakt? Har du brækket noget? Hvor gør det ondt? Kan du bevæge dig? Mærk efter før du forsøger at rejse dig op. Soldater har en rutine, hvor de tjekker dem selv og deres makker efter ildkamp for at se, om de er sårede. Når adrenalinen pumper kan det være svært at mærke. Lige så, når du er styrtet! Især hvis pulsen har været høj, eller hvis du har ondt over hele kroppen – eller kraftige smerter et specifikt sted.

Tjek derfor om du kan bevæge dine arme og dine ben. Er kravebenet intakt? Gør det ondt når du bevæger benene? Hvordan ser din hjelm ud? Bløder du fra kroppen? Hvad med hovedet? Mærk efter, er du svimmel og har kvalme? Uanset hvor galt det står til, er det vigtigt at du bevarer roen. Både for at undgå at gå i chok eller forværre skaderne, men i lige så høj grad for at være i stand til at modtage hjælp. Stop ulykken! Tjek dig selv.

Ring 1-1-2
Hvis du har slået dig mere end bare et par åbentlyse overfladiske skræmmer, så ring 1-1-2. Især hvis du har gokket hovedet. Har du haft blackout, er svimmel eller har kvalme, så har du formentlig hjernerystelse. Kan du ikke stå på benene, eller bevæge armene, har du nok brækket noget. Skal forsikringen ind over, er det også rart at have haft kontakten til 112 og en tur omkring skadestuen. Særligt hvis du oplever fysiske men senere hen. Generelt er det en god ide at blive tilset efter et styrt. Modsat profferne, har os motionister ikke en stab af læger, fysioterapeuter, massører og body SDS-terapeuter til at tage sig af os efter et cykelstyrt.

Og nogle men kan vise sig senere hen, eller være skjult af andre skader. Derfor, sørg for at komme på skadestuen eller til egen læge og blive undersøgt for brud eller hjernerystelse. Eller renset sårene, hvis de er store og fyldt med skidt og snavs. Men inden du ringer, så få lige styr på din præcise position. Selvom geolokationen i dag er ret præcis, kan vedkommende i den anden ende stadig have brug for at få oplyst din præcise lokation.

Tjek dit udstyr
Når du har fået styr på dig selv, skal du have styr på dit udstyr. Start med cyklen. Er den intakt eller knækket? Du kan ikke tjekke alt på ulykkesstedet. En tommelfingerregel siger, at jo mere smadret cyklen er, jo mindre har rytteren slået sig – og omvendt. Drop, stel, styr, hjul eller pedaler kan nemt gå i stykker når du crash tester dem på asfalten.

Er hjelmen bulet eller ridset er den ikke forsvarlig at køre med længere. Få fundet dine briller og din headunit, hvis de er forsvundet ud i grøftekanten. Husk på, at du ikke kan have cyklen med i ambulancen, da de ikke har plads til den, så sørg for at få ringet efter nogen som kan hente den, eller få den stillet hos nærmeste hus. Du kan først danne dig et reelt overblik over skadernes omfang når du kommet hjem. Er du kraftigt forslået, er det ikke engang sikkert at du selv kan få styr på udstyret. Spørg derfor andre om hjælp, hvis der er nogen i nærheden efter dit cykelstyrt.

Har du bare haft et “lille” styrt, hvor hverken du eller cykel er kommet til skade, kan du sagtens køre hjem, når du har tjekket om cyklen er forsvarlig at køre på. Et drejet styr kan nemt rettes op og et bukket drop kan man fint halte hjem på.

Ring hjem
Er du styrtet, så giv din kæreste eller familie et kald. Lad dem vide at du er okay, men skal med ambulance for at blive tjekket. Måske har du brug for at blive hentet på ulykkesstedet, eller at nogen samler din cykel op.

Læs også: Velomore tester 6 cykelhjelme

Bliver du kørt til skadestuen, skal du hentes der. Husk, at bede familien om at tage skiftetøj og sko med, da det ikke er sikkert at hospitalet kan klæde dig på til hjemturen – og det er ikke sikkert dit cykeltøj er i en tilstand hvor det kan bruges. Måske skal du på et længere ophold.

Hvad du har i maven, kan de ikke tage fra dig
Sørg for at få spist og drukket! Hvis du alligevel venter på en ambulance efter et cykelstyrt, eller på at blive samlet op, så spis det sidste du har i lommerne og tøm din flaske. For kroppen har brug for energi og væske. Både til at restituere fra cykelturen, men i lige så høj grad til at bearbejde traumet og skaderne fra et styrt.

Der kan nemt gå lang tid før du får noget at spise eller drikke igen. Har du presset kroppen meget, kan sult og udmattelse forstyrre signalerne fra kroppen. Har du kvalme pga. sult, eller hjernerystelse? Er du svimmel pga. skader, eller fordi du har lavt blodsukker?

Hvad du har i maven, kan de ikke tage fra dig. Og din krop har brug for energien til at restituere.

Tag dig tid.
Er du kommer til skade og cyklen knækket, er der alligevel ikke noget du kan gøre. Som tidligere skrevet, skal du jo ikke ud og køre næste etape af Tour de France i morgen, så tag dig tid til at restituere og heale efter dit cykelstyrt. Det er vigtigt at give kroppen ro og ikke forcere tilbagevenden til cyklen – især hvis du har pådraget dig en hjernerystelse. Heller ikke selvom du hører om proffer, der nærmest cykler hjem fra operationsbordet.

Udnyt i stedet tiden på langs. Sæt dig nye mål, læg en plan for din genoptræning. Nyd processen og fokuser på andre ting. Nu har du tid til at være sammen med familien eller udforske andre hobbyer, som du har nedprioriteret for at cykle. En skadesperiode er ideel til at tage et kig et år eller to frem og spørge sig selv, hvad man vil bruge sin træning til fremadrettet.

Læs også: Velomore tester den nye Garmin Varia med kamera

Jeg er, desværre, styrtet flere gange og været vidne til flere cykelstyrt. “Heldigvis” kan man bruge erfaringen fra hvert styrt næste gang uheldet er ude. Det giver en vis ro, at man ved hvad man skal gøre efter et styrt. Eller hvordan det forløber, hvis man har behov for en tur til skadestuen. Jeg har både prøvet at være den, der skulle ringe efter ambulance til min makker, og været ham, der blev kørt væk i en. Det er mine erfaringer herfra, jeg deler ud af i det ovenstående. Men jeg håber, at du som læser ALDRIG får brug for dem. Pas på dig selv!

The post STYRT! Din guide til at komme op igen appeared first on Velomore.

Alle mountainbikere kan huske deres første mountainbike på både godt og ondt. Det var for de fleste begyndelsen på en årelang forelskelse i en super fed sportsgren. Et af de punkter, hvor mountainbike og cykling generelt adskiller sig fra mange andre sportsgrene er på udstyr. Du kan uden problemer købe en mountainbike til 70-80.000 kr. og så bruge 10.000 kr. på alt muligt tilbehør. Lad os slå fast med det samme, at der selvfølgelig er stor forskel på en billig hardtail i aluminium og en dyr carbon fullsuspension mountainbike. Men alt skal være med måde og det hele afhænger 100 % af dig, dit budget og dine mål for at køre i skovene.

Målsætning
I denne guide går vi ud fra, at du er nybegynder i sporten og at du skal ud og investere i din første mountainbike. De fleste plejer at starte ud med at købe en lidt billigere mountainbike, og når de så har kørt på den i et år eller to opgraderer de til noget bedre. En af grundene til det er selvfølgelig, at det er lidt af et sats at købe en meget dyr mountainbike, og så indse to måneder efter, at det ikke lige var sagen alligevel. Her vil en hardtail til 6-8.000 kr. være mere tålelig for pengepungen. En anden grund er, at sporten i høj grad bygger på erfaring. Når du har kørt i 1-2 år og alt efter niveau og ambitioner bliver du mange erfaringer rigere, og du finder ud af, hvilken slags mountainbike du gerne vil have i fremtiden, og hvad den skal kunne. Det kan også være, at du er fuldstændig sikker på, at du skal køre mtb resten af livet, og i så fald kan du måske starte ud med en dyrere model.

Budget
Som det første skal du selvfølgelig gøre op med dig selv, hvor mange penge, som du vil bruge på mountainbiken. Det er rigtig svært at lave en generel regel om, at du over et vist beløb får en god cykel. Det kan man ganske enkelt ikke gøre, da markedet hele tiden ændrer sig, og du kan være heldig at finde et godt tilbud etc.

Læs også: Guide: Undgå flåter på cykelturen

Hvis man skal give en forsigtig anbefaling vil vi sige 6.000-8.000 kr. for en begynder mountainbike og 8.000-10.000 kr. for en lidt bedre model. Det er en meget generel anbefaling, men det er vores vurdering, at mountainbikes under 6.000 kr. ikke altid er egnet til de udfordringer, som man kan møde på de danske spor. Derfor vil vi anbefale, at man bruger lidt flere penge og køber en bedre model. Der er selvfølgelig undtagelser for reglen, hvis du køber brugt eller finder et godt tilbud. Generelt vil vi sige, at jo mere du cykler, jo bedre en cykel skal du også have. Så vil du også få mere ud af oplevelsen i skoven.

I 8.000-10.000 kr. segmentet får man som alt andet i verden mere for pengene, bedre komponenter og kvalitet. Hvis du går meget op i udstyr, og er meget kvalitetsbevidst skal du måske op i dette prisleje.   

Cykelhandler eller online
Cykler kan både købes online eller ved cykelhandleren, og de sidste par år er der sket en støt stigning ved de såkaldte ”direkte-salgs” producenter såsom Canyon og Rose. Her køber du direkte ved producenten og kan typisk ikke se eller prøve cyklen inden købet. Fordelen ved direkte-salg er åbenlyst prisen; du får rigtig meget cykel for pengene, og her kan cykelhandleren ikke altid følge med. Ulemperne er selvfølgelig, at du ikke kan se eller prøve cyklen inden, og som førstegangskøber kan det være et sats at købe en cykel uden at have prøvet den. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvor tryg du er ved onlinehandel, og hvor prisbevidst du er. Cyklerne kommer 90 % samlet og generelt er det ikke svært at klare de sidste småting.

Cykelhandleren har flere åbenlyse fordele; her får du personlige service og rådgivning. Cykelhandleren kan guide dig gennem de mange forskellige modeller, og hjælpe dig med at finde den rigtige cykel. Ved cykelhandleren kan du også prøve cyklen inden, og virkelig se efter, om det er din drømmelåge. Her kan du også få lavet service på cyklen, og få hjælp til at finjustere det hele. Ulempen er selvfølgelig prisen; cykelhandlere har større udgifter end direkte-salgs producenterne og det bliver lagt oven i prisen.

Hvis du køber en cykel over nettet kan du selvfølgelig få den serviceret ved cykelhandleren, ligesom alle andre. Vi har aldrig hørt om cykelhandlere, som ikke ville servicere disse.

Hardtail eller fullsuspension
Generelt findes der to slags mountainbikes: hardtail og fullsuspension. Hardtail er den klassiske mountainbike, hvor du har en forgaffel foran. En fullsuspension har en forgaffel, men også en bagdæmper bagpå. Der er åbenlyse fordele ved begge.

De fleste kører på hardtails, da de simpelthen er billigere end en fullsuspension. Generelt skal du minimum give 15-20.000 kr. eller endnu mere for en god fullsuspension mountainbike. Igen er det et spørgsmål om ambitioner og behov. En hardtail kan snildt klare næsten alle spor i Danmark, den er billig i anskaffelse og vedligeholdelse, og du får meget køreglæde for pengene. Afhængig af ambitioner kan du sagtens bruge 20.000 kr. på en lækker hardtail i carbon.

Fullsuspension mountainbikes er som sagt dyrere, men på mange punkter er de også bedre. Dermed ikke sagt, at en hardtail er dårlig, for det er den bestemt ikke! På en fullsuspension har du en forgaffel, og en bagdæmper bagpå. Det gør, at cyklen dæmper meget mere af ujævnhederne på sporet, hvilket gør den en del mere komfortabel end en hardtail. Udover komfort vil den også være hurtigere end en hardtail på de mere tekniske spor, da bagdæmperen sørger for, at bagenden er mere rolig og har kontakt til underlaget. Både hardtail og fullsuspension har hver sin berettigelse, og hvis du har budgettet til det vil vi anbefale at snuppe en fullsuspension.

[SPLIT][IMG24][IMG25][SPLIT]

Geometri
Én af de vigtigste ting ved en mountainbike er dens geometri. Altså hvilke vinkler og længder, som rammen har. Det har stor betydning for, hvordan mountainbiken kører, og hvilken disciplin den bruges til. Vi vil kort nævne nogle af de vigtigste tal.

Kronrørsvinklen er den vinkel, som forgaflen har, og forgaflen sidder fast i rammens kronrør. Kronrørsvinklen er meget vigtig for en mountainbike, da den bl.a. dikterer, hvor god cyklen er til at køre nedad. Den er dog selvfølgelige kun en lille brik i det spil. Jo højere en kronrørsvinkel, jo nemmere er cyklen at styre. Jo lavere den er, jo mere stabil er den ved højere fart og den er nemmere at køre nedad på end en cykel med højere kronrørsvinkel. En XC-mountainbike har typisk en vinkel på 68-71 grader. En trail-mountainbike er omkring 64-67 grader, Enduro er typisk under 64 grader og downhill cykler er tæt på 60 grader. 

Saddelrørsvinklen er den vinkel, som saddelrøret har. Jo stejlere en saddelrørsvinkel, jo mere centreret sidder man på cyklen, og generelt er den så bedre at køre opad på. Hvis vinklen er meget lav vil du sidde mere bagud, og den vil ikke være helt så optimal opad. Generelt har XC-cykler en højere vinkel, da de skal være gode opad, mens trail- og enduro-mountainbikes generelt har en lavere vinkel. 

Reach er også et vigtigt tal, da en højere reach generelt gør det lettere at køre hurtigt ned ad nedkørsler. Reach er et mål fra frempinden og hen til krankboksens midtpunkt. Det betegner generelt, hvor lang rammens forreste del er. Hvis reach er høj sidder man mere udstrakt, da cyklen er længere. Det betyder, at det er nemmere at køre nedad på den. Det er ikke lige så vigtigt på en XC, og derfor har den en kortere reach. Trenden de sidste par år har været at øge reach, da det forbedrer køreegenskaberne nedad. Igen har en XC-cyklen en lavere reach på 440-450 (large), imens trail-cykler kan have alt imellem 460-480 mm. Enduro-cykler er selvfølgelig endnu højere oppe, da de er skabt til at køre nedad. 

Kædestræberlængde er længden af de vandrette stræbere ved kæden. De kendertegner generelt længde af rammens “bagende” fra saddelrøret og bagud. Jo kortere kædestræbere, jo nemmere er en mountainbike at styre rundt med, da hele mountainbiken generelt er kort. Til gengæld er den lidt mere urolig ved høj fart, og på stejle opkørsler vil forhjulet have en større tendens til at løfte sig fra jorden. Længere kædestræbere giver bedre stabilitet ved højere hastigheder, men styringen vil være lidt “tungere”. Længere kædestræbere giver til gengæld også bedre klatringsegenskaber, hvor forhjulet er mere stabilt. 

Hvert tal i rammens geometri kan ikke stå alene, og en ramme er altid et kompromis, da man ikke bare kan designe en ramme med lav kronrørsvinkel og et stejlt saddelrør uden at det går udover andre ting. Du skal altså kigge samlet på rammen og ikke kun fokusere på for eksempelvis reach og kronrørsvinkel. Du skal også bestemme dig for, hvad du bedst kan lide i skoven. Skal det gå hurtigt opad og ligeud skal du nok kigge på en XC-mountainbike. Er du mere til sjov og leg krydset med tekniske nedkørsler er en trail-mountainbike måske mere noget for dig.

Aluminium eller carbon
Ligesom med hardtail eller fullsuspension er en ramme i aluminium eller carbon også et spørgsmål om pris. Carbon er klart dyrere end aluminium, men giver også flere fordele heriblandt, at det er en del lettere og markant stivere. Derfor er carbon-mountainbikes mere effektive end aluminium-cykler. Som nybegynder vil vi anbefale, at du køber en aluminiumscykel med gode komponenter fremfor en dyr carbonramme med dårligere komponenter. Hvis du sparer lidt på en aluramme er der mere plads i budgettet til gode komponenter, som holder i lang tid. Hvis du købte en carbonramme indenfor samme budget ville de fleste af pengene være brugt på carbonrammen, og så er der kun få penge tilbage til komponenterne.

Aluminium er som sagt billigere, og det gavner slutforbrugeren. Ulempen er, at aluminium vejer mere end carbon. Der er flere skrøner om, at aluminium er mere holdbart end carbon, men det passer ikke. I næsten alle tilfælde er carbon både stærkere og stivere end aluminium. Hvis du styrter i skoven kan en aluramme lige så let gå i stykker som en carbonramme. Du skal altså ikke frygte, at carbon er et skrøbeligt materiale.

27.5” eller 29”
Da du var barn kørte du sikkert på 26” hjul. Den størrelse er udgået indenfor mountainbike og det hedder enten 27,5” eller 29”. Som markedet ser ud lige nu er der flest modeller med 29” hjul. De har flere fordele heriblandt større radius og de ruller hurtigere. Den større radius gør bl.a., at de nemmere kan rulle over huller og ujævnheder på sporet. Samtidig ruller de hurtigere end 27,5”, og det er nemmere at holde farten. Ulempen er, at de i snævre sving etc. er lidt sværere at styre rundt i forhold til en 27,5”.

27,5” er absolut ikke udgået, men er i mindretal i forhold til 29”. Her får man et hjul med lidt mindre radius, og som ruller lidt langsommere. Du får til gengæld et lettere hjul, hurtigere acceleration, en lidt nemmere og bedre styring, og det er nemmere at komme igennem snævre forhindringer. Kommer vi op i all-mountain/enduro mountainbikes med for eksempelvis 150-180 mm vandring har flere af dem 27.5″ hjul, da de er mere egnede til meget tekniske segmenter. 

Læs også: Mols Bjerge Grand Prix er også et hyggeligt motionscykelløb

27,5” bruges også meget i mindre stelstørrelser, da det er mere proportionelt i forhold til rammen. Der er flere producenter, hvor rammerne i størrelse XS og S leveres med 27,5”, imens M, L og XL leveres med 29” hjul. Det skyldes, at et 29” hjul vil være alt for stort til en XS ramme, og gå ud over køreegenskaberne. Skal du have en mountainbike i størrelse XS eller S vil vi anbefale, at du prøver en model med både 27,5” og 29”, og finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Hvis du bruger M eller højere vil vi generelt anbefale 29” hjul, men som alt andet skal du selv prøve det af inden du køber.

Forgaffel
Forgaflen er vigtig, da den spiller en stor rolle for din cykels køreegenskaber. Når du køber en begynder cykel vil du næsten altid få en forgaffel med 100 mm vandring. Det er normalt for de fleste mountainbikes, og den kan få dig igennem rigtig mange ting. Du skal generelt gå efter en luftaffjedret forgaffel, og ikke én med fjeder i. De to største producenter indenfor forgafler er FOX og Rockshox. Begge producenter har lige mange tilhængere, og man kan ikke sige, at den ene laver bedre produkter end den anden. Hvis du bruger 6-8.000 kr. vil du i alle tilfælde få en ganske fin forgaffel fra enten FOX eller Rockshox.

Geargruppe
Geargrupper er en jungle for sig selv, og det kan være meget svært at orientere sig. Der er to store spillere på markedet, og det er Shimano og SRAM. De har hver især deres fordele, som vi vil komme tilbage til. Hvis du køber en billigere mountainbike vil du også få en billigere geargruppe. Shimanos hedder: Deore, SLX, XT og XTR. Deore er deres budget gruppe, imens XT og XTR er nogle bedre og dyrere modeller. De forskellige komponenter kan også mikses sammen og nogle gange ser du en XT bagskifter og en SLX gearskifter. Generelt vil vi anbefale, at du altid går efter den bedst mulige bagskifter. Selv om Deore er Shimanos billigste gruppe er den bestemt ikke dårlig og vil være god til nybegynderen.

Grupperne fra Shimano kan fås med 1 x 11, 2 x 11, 1 x 12 eller 2 x 12. 2 x 11 betyder, at du har to klinger ved pedalerne og en forskifter til at skifte disse. Bagpå sidder en kassette med tilsvarende 11 eller 12 tandhjul. Ved 1 x 11 eller 1 x 12 sidder der kun 1 klinge foran og en kassette bagerst. Fordelen ved 2 x 11 er, at de typisk er billigere, og giver dig 22 gear kontra 11 eller 12 gear. Fordelene ved 1 x 11 eller 1 x 12 er, at du slipper for en ekstra klinge og forskifter foran. Det gør geargruppen mere enkel og nemmere at vedligeholde.

Typisk er forskellen på gearratio imellem 2 x 11 og 1 x grupper ikke ret stor, og alle kan køre opad med en 1 x gruppe. Shimano er først lige begyndt at lave 1 x 12, og derfor er det ikke så udbredt endnu.

Ved SRAM hedder grupperne bl.a. SX, NX, GX, X01 og XX1. SRAM laver kun 1 x 12 og tilbyder ikke to klinger foran. Fra NX og til XX1 er der i det store hele tale om de samme komponenter, men de er betydeligt lettere ved XX1 end ved NX. For nybegynderen vil det dog ikke være aktuelt, og en SRAM SX eller NX gruppe vil være et rigtig godt køb.

SRAM GX AXS og X01 AXS er SRAM trådløse geargrupper. De fungerer som en almindelig geargruppe, men både bagskifter og gearskifter er trådløs, og du slipper således for kabler.

Hvis du har mulighed for det vil vi anbefale, at du køber en 1 x gruppe og måske endda en 1 x 12 gruppe, hvis budgettet tillader det. Det er et enklere system, som du får nemmere ved at vedligeholde, og du slipper for 2 klinger foran og en forskifter.

Bremser
Nye mountainbikes over 5-6.000 kr. leveres med hydrauliske skivebremser. Det betyder, at der ligesom på en bil sidder en bremseskive på hjulet og en kaliber på rammen. Bremseklodserne i kaliberen klemmer omkring bremseskiven og bremser cyklen ned. Det sker typisk via hydraulik; altså olie i bremseslangerne. Der findes også billigere modeller, hvor bremsen aktiveres via kabel, men det anbefaler vi ikke til brug i skoven. Du skal derfor altid gå efter hydrauliske bremser. Bremseskiverne vil typisk være 140-160 mm i radius og det er ganske fint for nybegynderen.

Brugt
Man kan altid spare penge på en brugt cykel, men det er smag og behag, om man vil købe en helt ny cykel eller en brugt. Hvis du køber en brugt cykel skal du i det hele taget kigge på, hvordan den ser ud. Har rammen mange ridser kan det måske antyde, at den har haft et hårdt liv med styrt og mange tæsk. Du skal især også kigge på geargruppen og tjekke, hvor ren den er og om tænderne på klingerne og kassetten ser slidte ud. Er kassetten og kæden beskidte kan cyklen måske være misvedligeholdt og en beskidt geargruppe bliver altid hurtigere slidt end en ren. En udskiftning af hele geargruppen er en stor ekstraudgift og typisk på minimum 1.000-2.000 kr.

Forgaflen skal også være pæn, og der må ikke være ridser på gaffelbenene. Hvis gaffelbenene har ridser, som du kan mærke med neglene, rust eller meget olieudslip skal du ikke købe den. Du risikerer at stå med en defekt forgaffel, som skal have stort service eller udskiftes, og det er en ærgerlig ekstra udgift.

Grej, grej, grej
Nu har du forhåbentlig købt din første mountainbike, men derfor skal du ikke gemme pungen væk endnu. Nu skal der nemlig købes ekstraudstyr! Igen er det hele afhængigt af dit budget, men den vigtigste investering er uden tvivl hjelmen. Mountainbike kan være en farlig sport, og du vil unægtelig komme til at styrte et par gange. Derfor kan en god cykelhjelm bogstavlig talt være et spørgsmål om liv eller død.

Hjelm
En mountainbikehjelm er ikke det samme som en almindelig cykelhjelm eller en cykelhjelm til landevejscykling. Da risikoen for at styrte er større indenfor mountainbike beskytter de fleste hjelme endnu mere en standard hjelme. Det ses især ved nakken, hvor mountainbike specifikke hjelme dækker langt ned i nakken for at give dig ekstra beskyttelse.

Læs også: Velomore tester Endura MT500 Full Face Hjelm

Ligesom ved mountainbikes får du typisk mere sikkerhed ved at købe en dyrere hjelm. En ”almindelig” mountainbike hjelm har en skal af EPS skum ligesom du ser det på andre hjelme. Hvis du går op i pris er det mest kendte sikkerhedssystem, MIPS installeret i de fleste hjelme. MIPS står for ”Multi-directional Impact Protection System”, og er kort fortalt en sikkerhedsfunktion, som består af en plastikskal indeni hjelmen. Hvis du vælter, vil den indvendige skal sørge for, at hjelmen kan bevæge sig på dit hoved og mindske sammenstødet. Der er flere undersøgelser som viser, at MIPS skulle være mere sikkert end hjelme uden og at det nedsætter risikoen for skader. Der findes andre lignende systemer på markedet såsom Enduras ”Koroyd” og Bontragers ”Wavecell”.

Udover sikkerheden i hjelmen skal du også finde en hjelm, som har et visir, som kan skygge for solen. Visiret skal være justerbart, da dets position ikke er ens for alle. Ydermere skal du finde en hjelm, som har rigeligt med ventilationshuller til at få varmen væk fra hovedet. Hvis du kører med en lukket hjelm på en varm sommerdag, og ved lav fart bliver der ikke luftet ud, og så koger du over til sidst.

Knæbeskyttere
Som en ekstra sikkerhed kan du også købe knæbeskyttere for at beskytte dine knæ. Bliver du mere og mere modig kan de også være gode at have på, hvis du udfordrer dig selv på mere tekniske spor, hvor der er højere risiko for styrt. Vi anbefaler, at du køber nogle knæbeskyttere som ikke er alt for voldsomme og store, da de i så fald vil være anstengende at have på igennem længere ture. Gå derfor efter en model som er tilpas tyk, og som sidder behageligt på dit knæ.

Pedaler
Der findes 2 forskellige slags pedaler på markedet: klikpedaler og fladepedaler. Ved klikpedaler bruger du en speciel mountainbikesko, som klikker fast i pedalen, og dermed sidder du fast til cyklen. Det har flere fordele heriblandt, at din kraftoverførsel bliver maksimal udnyttet.

Læs også: Guide: Flade pedaler til MTB

Flade pedaler er som navnet antyder ”flade”, og uden klikfunktion. Fordelene ved dem er mange, men for en nybegynder er det først og fremmest trygheden ved, at du bare kan fjerne fødderne fra pedalerne og hoppe af cyklen. Derfor er de også et godt redskab til at starte ud med, når man skal lære teknik.

Teknikkursus
Når nu vi er ved teknikken, så kan vi kun anbefale, at du tager et teknikkursus. Der er tonsvis af udbydere derude, så det er bare med at finde den rigtige. Udover udstyr og kondition betyder teknik virkelig meget indenfor mountainbike. Du kan hente rigtig meget tid på sporet, hvis du bruger den rigtige teknik til at komme rundt i svingene og generelt bevæge dig på cyklen. Du synes måske ikke selv, at du har brug for det, men det er en god investering, som bare vil gøre dig endnu bedre fremadrettet.

The post Guide: Køb af begynder mtb appeared first on Velomore.

I månederne fra maj til oktober er der størst risiko for at få en flåt med dig hjem fra skoven.

Hold dig til stierne

Hvis du holder dig til stier, hvor der er grus eller bar jord, er der ingen flåter. Flåter holder nemlig gerne til i vegetation, hvor de kan holde sig i skyggen eller i skovbunden, der ofte er fugtig. Så snart du bevæger dig væk fra stier, er der næsten flåt garanti. På veje og stier kan flåter ikke så let springe fra græsstrå over på bare ankler og ben.

Strømperne ud over bukserne

Hvis du helt vil undgå at blive bidt af flåter, er lange bukser, strømper ud over bukserne, gummistøvler og langærmede bluser det bedste forsvar. Flåter stimuleres af kontakt med huden. Ved at bruge tøj der dækker bar hud, vil flåterne derfor hurtigt miste interessen for dig. Gummistøvler anbefales også som et godt middel til at undgå flåter, men det er de færreste, der vil køre Mountainbike i gummistøvler. Derfor: Lange bukser og strømper.

Drop pausen i skovbunden

Det er fristende at tage en pause i skovbunden, flade ud og lytte til fuglene synge. Men hvis du lægger dig ned i skovbunden, hvor der er planter eller god fugt, giver du flåterne god adgang til din krop. Så det bedste råd er: Don’t do it. Havner du ufrivilligt i skovunden under et styrt – panik ikke. Der er gode tips til at fjerne flåter længere nede i artiklen.

Tjek din hud

Undersøg hele kroppen grundigt, når du kommer hjem. Især hvis du har holdt pause i skovbunden – også de ufrivillige pauser såsom styrt. Det er vigtigt, at man undersøger hele kroppen, da flåterne typisk sætter sig varme steder som for eksempel lyskeregionen, armhuler, knæhaser og hårbund, hvor det kan være svært at få øje på den lille mide, der ikke er større end et knappenålshoved – brug eventuel en lup.

Ud med flåten

Er du alligevel uheldig og får en flåt med hjem, er der også gode råd at hente. Opdager du en flåt, skal den fjernes med det samme.

Sådan fjerner du en flåt:

• Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til at gribe fat om flåten.
• Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
• Vask bidstedet med vand og sæbe

Ikke alle bliver syge af skovflåtbid

Som du sikkert allerede ved, kan flåter smitte med den stærkt generende borreliainfektion, men Statens Seruminstitut oplyser, at et stort antal danskere hvert år bliver bidt af en skovflåt uden at blive syge. Af de mennesker, der rammes af rammes af infektionssygdommen neuroborreliose, bliver hovedparten helbredt uden mén. Flåter skal derfor ikke afholde dig, fra en tur i skoven.

OBS: Skal du til Bornholm og udforske deres fede MTB-spor. Skal du være opmærksom på, at skovflåter kan smitte med den sjældne sygdom ”tick-borne-encephalitis”, der går under navnet TBE. Der er i 2018-2019 konstateret få tilfælde udenfor Bornholm. Du kan læse mere på Statens Serums Institut.

Per Moestrup Jensen er lektor på Københavns Universitet og er bl.a. flåtekspert. Velomore, har bl.a. talt med ham, om flåter.

“Flåter suger blod, hvilket selvfølgeligt ikke er sundt, – men de suger ikke mængder der medfører nogle helbredsmæssige problemer. De er ”farlige”, fordi de kan overføre bakterier of virus der kan give anledning til alvorlige sygdomme. Bliver man syg efter et flåtbid skal man søge læge.“

Hvad er dine bedste råd til at undgå flåter?

“– “Det sikre råd er at man skal blive hjemme i sofaen. Imidlertid er dette heller ikke sundt i længden, så vejen frem er at sikre sig mod at flåter kan komme til at bide. Dette kan man gøre ved at tage lange bukser på – og stoppe disse ned i strømperne. Man kan også holde sig fra at bevæge sig ind i høj vegetation og søge de bredere stier hvor man ikke kommer i kontakt med vegetationen. Sidst kan man huske på at se sig selv efter og fjerne eventuelle flåter når man kommer hjem. Hvis man er heldig kan man fjerne dem før de får bidt sig fast.”

The post Guide: Undgå flåter på cykelturen appeared first on Velomore.

Julen står for døren og dermed også et ædegilde uden lige i familiensskød. Foruden masser af vidunderlige pakker, står juledagene på kilovis af sukker- og fedtholdige fødevarer, som køres ned i mængder store nok til at holde en cykelrytter kørende igennem Touren, Giroen, Vueltaen OG Rundt om Rold!

Vi giver dig derfor et par tips til, hvordan du overlever juledagene uden at din form dør en stille død midt mellem flæskestegen og Ris a la manden.

#1 – Slap af!
Udnyt de stille juledage til at restituere – især hvis du har kørt kroppen hårdt igennem december. Måske har du givet den gas med flere Zwiftløb hver uge, eller sikkert cyklet mere end nogensinde før, så hvorfor ikke tillade dig selv et par dage fri, hvor du kan udnytte de hyggelige dage i familiensskød, til at restituere og forberede dig på de kommende strabadser. Du har uden tvivl fortjent et par stille dage, og mon ikke kæresten, konen, børnene og vennerne vil værdsætte en smule nærvær.

#2 – Nyd maden, men styr dig
Du behøver ikke gå amok i maden hver dag, men du skal heller ikke sulte dig selv! Tillad dig at nyde maden, men undgå at overspise flere dage i træk. Udnyt det brede udvalg af mad på julebordet, og få smagt på det hele, men alt med måde.

Læs også: Energiindtag efter træning

Lidt af alt er okay, og de kalorier du skulle komme i overskud, bliver jo blot ekstra energi til din næste træning. Det er jo ikke det du spiser mellem jul og nytår der feder, men derimod det du spiser mellem nytår og jul du skal passe på!

#3 – Prøv noget nyt
Det er off-season, og selvom de professionelle allerede nu sluger kilometer efter kilometer på træningslejre i Sydeuropa, behøver du jo ikke logge +400 km om ugen i julen. Udnyt tiden til i stedet til at prøve noget nyt. Er programmet tætpakket med familiekomsammen rundt omkring i landet, kan det være svært at finde tid til cyklen.

Læs også: Prøv kræfter med den Jyske Udfordring i 2023

Udnyt i stedet muligheden for at prøve noget nyt, og tag evt. løbeskoene, sjippetovet eller en kettlebell med i bagagerummet. Julen er også en ideel mulighed for at komme i fitnesscentret, hvor du både kan kan løfte vægte, sidde i romaskinen eller give dig i kast med et utal af forskellie cardiomaskiner. Og så er en time på Zwift altid godt givet ud.

#4 – Udnyt tiden
Skulle du komme i tidsnød, og bare hader ud at løbe, så smut i kælderen og hop på hometraineren, for at få en effektiv omgang kvalitetstræning. Kør er par høj intensive intervaller – det sparer både tid, brænder kalorier og giver afkast på formkontoen.

Læs også: Kom i form til Rundt om Rold med Velomore

Skulle du være i tidsnød er en time, tre kvarter eller blot 30 minutter bedre end ingenting – også selvom det bare er i roligt tempo. 30-60 minutter i pain caven er lettere at presse ind før afgang om morgenen, eller hvis du har overskud om aftenen.

#5 – Bliv klogere, bliv inspireret
Læs en bog! Hvis tiden ikke er til at træne, kan du lige så godt udnytte den på andenvis. Læs en god bog, krimier er fint, fantasy er godt, men du kan også læse om træning eller tidligere tiders legender og bedrifter. Med en god cykelbog (eller cykelmagasin) opnår du ny viden, der kan omsættes til resultater på landevejen, eller inspiration, der kan omsættes til ekstra motivation når tiden igen tillader en tur på rammen. Rækken af cykelbøger om træning, bikefit og kost er uendelige, ligesom listen med biografier og beretninger er det.

#6 – Tag en lur
Du har ferie og man bliver så døsig af al den mad. Så tag en lur! Udnyt du har tid til at slappe af og tage en lille lur midt på dagen – 20 minutter er nok. En lille morfar er godt for både helbredet og restitutionen, og er en god måde at slå tiden ihjel på, mens du venter på julegaver – eller blot på din næste cykeltur.

The post 6 Tips: Sådan overlever du juledagene appeared first on Velomore.

Hvorfor er dropteknik vigtigt? Det er primært vigtigt fordi det øger sikkerheden på sporet. Det kan være fristende at lave det såkaldte “SPD-hop” ud over drops, som er at trække op i klikpedalerne og styret, da det gør, at du flyver højere og længere. SPD-hoppet er dog en af de mest hyppige årsager til styrt og skader, så det er grundlæggende en dårlig teknik.

Dropteknik: Rulledrop
Der er to drop teknikker; rulledroppet og forhjulsløftet, også kaldet en manual. Vi starter med rulledroppet, da dette vil være en tilstrækkelig god teknik for langt de fleste danskere, der benytter de blå og røde spor. Teknikken er egentligt overraskende simpel, set i forhold til hvor store drops man kan bruge den til. Grænsen for rulledroppet er groft sagt den højde, som din cykel kan rulles ned over, uden at den største klinge går på kanten af droppet.

Teknikken starter ved, at du ruller mod droppet i din grundposition; hælene ned, albuerne ud, knæene roterende en anelse udad, flad ryg (eller i hvert fald have følelsen af det) og kigge frem. Når vi nærmer os droppet, sænker vi kroppen for at skabe “vandring” i arme og ben. Et stort drop kræver, at vi sænker os mest muligt, dog uden at sætte os på sadlen. Herefter er det ret simpelt; når forhjulet forlader droppet, skal vi lade det dumpe ned på jorden helt af sig selv og det samme gør sig gældende for baghjulet. 

Teknikken her fungerer kun ved lav fart. Kører vi så hurtigt at forhjulet ikke når at få kontakt med jorden inden baghjulet forlader kanten af droppet, risikere vi at få en tur over styret.
Øger vi farten så meget, at dét bliver en risiko, kan man aktivt trykke forhjulet ned, således, at det hurtigere får kontakt med jorden. Det samme skal man gøre med baghjulet. 

Læs også: Endura MT500 Full Face hjelm

Denne teknik kræver en god timing, så øv den på et lille drop, hvor konsekvensen ikke er så stor. Derudover er det den hurtigste måde at køre et drop på, da vi ved at holde hjulene på jorden, har mulighed for at accelerere.

Dropteknik: Forhjulsløft
Forhjulsløftet er en basisteknik, som bruges i mange sammenhænge på sporet. Her kan nævnes drops, op-drops, bunnyjump, hopteknik, wheelie (at køre på baghjulet) og til at gøre sig let på sporet, hvis man for eksempel skal over en samling af glatte rødder. Forhjulsløftet er derfor en teknik vi bør bruge masser af tid på at lære og forbedre.

Læs også: Trek E-Caliber 9.8 XT

Vi bruger teknikken, i de situationer hvor vi er nødt til at få luft under hjulene for at komme ud over droppet. Det kan være hvis droppet er meget stort, fordi forhjulet ikke kan sættes i jorden i bunden af droppet eller noget helt tredje. Det gør vi fordi, det er vigtigt, at vi lander på begge hjul samtidigt. Årsagen til det er, at vi først har kontrol over cyklen når begge hjul er fast plantet i jorden. Forhjulsløftet giver os mulighed for at sende vores cykel ud i den vinkel der er nødvendig for, at begge hjul netop lander på samme tid. Det kræver dog lidt øvelse.

Når vi vil foretage et forhjulsløft starter vi i vores grundposition, som beskrevet længere oppe. Så sænker vi vores tyngdepunkt med hele kroppen. Når vi sænker os ned er det både med arme og ben, så vi fortsat holder den flade ryg. Effekten her er, at vi bliver tunge i det vi stopper vores bevægelse nedad. I det øjeblik vi er tungest, skubber vi cyklen fremad med benene. Det vil resultere i, at vi kommer langt bagud på cyklen med strakte arme. Cyklen vil, med denne bevægelse, følge dine arme bagud og dermed løfte forhjulet fra jorden. Husk at holde fingeren på bagbremsen!

Skulle du få sat så meget gang i løftet, at du er på vej til vælte bagover, kan et lille klem på bagbremsen få dig ned på begge hjul igen. Det kan være en fordel at øve forhjulsløftet over en streg eller pind på jorden. På et drop er teknikken uændret og timingen er den samme, som når vi løfter vores hjul over en streg eller pind. Øvelsen på droppet er, at vi skal tilpasse højden på forhjulsløftet med vores fart, højden på droppet og hældningen på vores landing, således at hjulene lander samtidigt på jorden. 

The post Guide: Dropteknik på MTB appeared first on Velomore.

Dæk huden til

Det bedste er at dække kroppen med tøj, så myggen ikke har et sted at stikke. Løst tøj er det bedste, da det gør det sværere for myggen at stikke igennem. Stramt cykeltøj, vil for en myg, være som at stikke igennem tyk hud. Det er dog langt fra de fleste, der har lyst til at køre mountainbike i sommervarmen dækket til fra top til tå. Heldigvis findes der eget lækkert cykeltøj på markedet, der både kan sikre tildækning og god åndbarhed.

Brug myggemiddel

Myggemidler kan også være nødvendigt at have med på tur. Brug dem med omtanke, og vælg myggemidler, som er godkendt af miljøstyrelsen. Du kan læse mere om myggemidler på miljøstyrelsens side om myg. Brug kun myggemidler de steder, hvor myggene kan komme til. Det er især hænderne, nakke, pande og ankler.

Undgå stik ved stop

Myg kan godt lide varme, vindstille og fugtige omgivelser, så hvis du vil undgå for mange myggestik, skal du undgå at holde pauser i nærheden af søer eller vandhuller –specielt om aftenen. En åben bakketop er et mere optimalt pausested. Hvis du træner sammen med andre, er der ofte flere hyggepauser. Her kan det være nødvendigt at ty til myggebalsam.

Svend sved

Myg tiltrækkes af lugt, så hvis du er aktiv og sveder på en varm dag, kan du risikere at tiltrække myg. Det er svært at ændre på mængden af sved på en cykeltur en varm sommerdag. Men sveder du meget, kan det være ekstra vigtigt, at du overvejer, hvor du holder pause i skoven samt hvad tidspunkt på dagen du kører.

Andre insekter

Du kan også risikere at støde ind i hvepse og bier i faren. De kan blive fanget i din cykeltrøje eller inde i hjelmen hvis du er uheldig. Lyn cykeltrøjen godt op i halsen, og gå ikke i panik, hvis der flyver noget ind under hjelmen. Panik øger risikoen for styrt. Du kan undgå Fluer og andre insekter i øjnene ved at bruge cykelbriller. Cykler du en aftentur, er der ofte særligt mange insekter i luften, så her kan cykelbriller uden farve være brugbare.

The post Guide: Undgå myggestik i skoven appeared first on Velomore.

Af Christopher Glimberg Rønne

Mange af os gemmer på en drøm om at gennemføre et etapeløb på cykel i udlandet. 

Vi er blevet forelskede i den særlige oplevelse eller bare tanken om den. Sammen med et felt af ligesindede at gennemleve ulidelige bjerge og tekniske nedkørsler. Hænge ud med nye venner efter dagens anstrengende etape. Og på sidstedagen hæve cyklen i strakte arme på målstregen og høste skulderklap fra de nyfundne kammerater og konkurrenter. 

Covid-19 har givet os en undskyldning, og den tager enhver cykelrytter jo glædeligt imod, men nu er verden igen åben – og dermed de eventyrlige etapeløb i udlandet. 

“Finisher eller first in class”? 

Der er vigtigt, at du hurtigt – sammen med dine træningsmakkere og dine nærmeste – afklarer, hvor meget du kan investere i træningen, samt hvilket ambitionsniveau du har. Vær ambitiøs, men også realistisk. Og find så et etapeløb, der passer dig. 

Der er en verden til forskel på at presse kroppen fem dage i træk på stejle bakker i forhold til et etapeløb, der strækker sig over to dage på flade ruter. Det er nemt at lade sig rive med i begejstring over sit nye mål. Gør dig klart, at det bliver et spændende og hårdt eventyr, der venter forude. 

At være ”mountain king” på din lokale bakke er ikke en titel, der får dig i mål til et etapeløb i Alperne. Læs andres erfaringer med løbet på internet-fora eller – endnu bedre – tal med andre, der har gennemført løbet. Hvad gjorde de rigtigt, og hvad burde de have gjort? At tage det, som det kommer, og træne det, du har tid til, bringer dig ikke godt i mål. Alternativt kan du alliere dig med en personlig træner, der nok skal få din træning sikkert i mål, men det er ikke nødvendigt. 

20 uger før

Er din cykel-grundform og teknik på plads, er det en god idé at begynde din specifikke træning cirka fem måneder inden den store udfordring. Med 10 års erfaring som seriøs mountainbikemotionist begynder jeg i dag træningen cirka 20 uger før første løbsetape. 

For at holde motivationen træner jeg sammen med tre andre ryttere, der har et andet lignende mountainbikeløb som mål. Det sure vinter-slid bliver nemmere at klare med en fælles drøm forude. 

Vi strammer kæden og klemmer fire ugentlige træningspas (i alt cirka 12 timers ugentligt) ind i familiekalenderen med god plads til individuelle forskelle i dagens træning. Målet for mig vil typisk være en placering i den bedste fjerdedel af klassementet i klassen for ryttere over 40 år. 

Kort, langt og løft

Med afklaring af tidsforbrug og ambitioner skal du bestemme dig for, hvilken træning der bedst gør dig løbsklar. Tidens fokus på højintens træning er velbegrundet. Selv til et udholdenhedsløb, som et etapeløb jo er, er der god grund til at træne mange korte og hårde intervaller. Men du slipper ikke for de lange og løbs-realistiske ture. 

Til et løb som Alpentour Trophy forbereder du dig bedst på en blanding af intervalarbejde og lange og løbstro ture (evt. tilsat styrketræning). Det er en god idé at bygge træningen op, så de vigtige intervalpas bliver stadig længere og mindre intensive, som løbet nærmer sig. 

Idéen er at gøre træningen gradvist mere funktionel, så dine træningspas vil minde mere og mere om etaperne i løbet. I de første vinteruger kan du således med fordel træne mange korte intervaller på mellem 30 sekunder og fem minutter for at øge styrken i benene og den maksimale iltoptagelse. 

Siden øges intervallerne til tempointervaller blandt andet for at flytte syregrænse. Her er de enkelte intervaller på mellem 12 og 20 minutter. Husk dog stadig på at træne de korte, intensive intervaller. Undervejs kan det være en god idé at sprede fire hvileuger ud over træningsforløbet til restitution og opbygning. I hvileugerne kører du således tre korte og lette ture. Andre ryttere vælger at sætte hvileugerne mere i system ved at træne i en treugers cyklus, hvor hårdheden gradvis stiger med en tredje og sidste uge, der er hårdest og hver gang efterfølges af en hvileuge. Det kan være en god måde til dels at sikre en progressiv træningsintensitet og dels at sørge for at sætte den vigtige restitution fast på skemaet. 

Træn som i løbet

Efterhånden som sommeren nærmer sig, bliver træningen mere løbsspecifik. Intervallerne bliver længere, og de lange ture køres nu ofte uden den sædvanlige hviledag imellem. De mest intensive intervaller er minimeret og i stedet erstattet af AT-intervaller (12-20 minutter) og længere tempo-intervaller på op til 60 minutter. 

Træningen skal nu for alvor vænne kroppen til de anstrengelser, der venter i løbet. Og det kan være svært i Danmark, hvor dine favoritbakker med garanti får svært ved at tilbyde samme vedvarende stigningsprocenter, som du vil møde i udlandet. Men hjælpen kan være tættere på, end du tror. 

Godt en måned inden første etape i Schladming er vi på en forlænget weekend i Harzen. Her, seks timer fra hjemmet, kan jeg træne i et terræn, der minder om Alperne. Jeg kører to dage i træk 70 og 80 kilometer med højdeprofiler på +200-500 meter. 

På den måde får jeg i Harzen træning på lange stigninger på højdeprofiler, der ligner løbets. Det giver dig et stort fysisk og psykisk plus at have gennemført træningspas, der i hårdhed, terræn og længde matcher de udfordringer, du skal stå overfor på løbsdagen. Hallandsåsen i Sverige er en anden og nærmere mulighed, når du skal træne på lange bakker. De sidste syv til ti dage inden løbet drosler jeg ned for træningen og nøjes med korte ture med lav intensitet. 

Dagsplanen

God planlægning er halvt fuldendt – også når det gælder etapeløb. På etapedagen står jeg op i god tid, drikker rigeligt både vand og energi og spiser en kulhydratrig kost to til tre timer før starten. Jeg får styr på cyklen og udstyr og klistrer dagens ruteprofil fast på frempinden. 

Cirka 25 minutter inden løbsstart varmer jeg op. Starten går, og jeg lægger forsigtigt ud. Det er nemt at køre på sin begejstring, men det hævner sig. Hold i stedet din hastighed og puls konstant og bliv under din AT-grænse – også på stigningerne. Placeringerne i et etapeløb afgøres ofte på de sidste etaper, hvor trætheden for alvor sætter sig igennem i feltet. En god disponering af dine kræfter kan give overskud til at kravle heftigt op i klassementet på de sidste dage. 

Jeg holder mig gerne i en gruppe af ryttere nær mig i den samlede stillingen. Men man skal ikke være bleg for at falde tilbage og finde sit eget tempo, hvis farten er for høj i gruppen. Pas på med at køre i for tunge gear, da det giver øget risiko for kramper og ømhed. 

Spis og drik, så snart du er kommet i mål, og begynd den vigtige restitution, så snart etapen er færdig. Kør din cykel til mekanikerservice, så den er helt klar til næste etape. Og glem by-vandringen denne gang. Læg dig hellere på langs på hotelværelset.

Touren i Alperne

Alpentour Trophy udspringer fra den charmerende østrigske alpeby Schladming cirka 60 kilometer sydøst for Salzburg. Schladming har tidligere været værtsby for VM i alpin og er flere gange blevet kåret til Europas bedste skisportssted. Men blandt andet takket være Alpentour Trophy har Schladming inddraget sommeren i sin sportssæson. 

Løbet, der arrangeres af den gamle rally-eventyrer Gerhard Schonbacher, er et fysisk krævende, men ikke særlig teknisk mountainbikeløb. Dermed er Alpentour et oplagt cross-country- løb (XC) for den seriøse danske mountainbike-motionist, der ikke har lyst eller erfaring med Alpernes mere tekniske spor. 

De fire etaper tager rytterne gennem det postkort-smukke bjerglandskab Dachstein-Tauern, og selv i juni måned skal rytterne regne med at forcere passager dækket af sne. Løbet består 

foruden en 16 kilometer lang bjergenkeltstart af tre hårde etaper på henholdsvis 56, 69 og 73 kilometer. Alle med mellem 2.000- 3.000 højdemeter. 

Etaperne er prægede af lange og seje opkørsler, hvor gennemsnitsfarten er svær at holde over 10 km/t, og hurtige nedkørsler på grus, hvor farten kommer op over 60 km/t. Som ved mange
andre etapeløb er cirka halvdelen af deltagerne ved Alpentour udlændinge. De i alt cirka 400 deltagende ryttere tæller flere verdensmestre, OL-deltagere og et dusin nationale mestre. Rytterne er inddelt i klasser efter køn, alder og niveau. Alpentour kan desuden køres i hold – både rene herre- eller damehold eller mixhold. Jeg stiller op i Sportklasse 3 – klassen for soloryttere over 40 år. 

Hvilket løb?

1. Ambitiøs og realistisk. Gør dig klart, hvor meget du kan træne, samt hvilket ambitionsniveau du har. Du skal ud mindst tre gange om ugen for at blive klar til et cykelløb i udlandet. 
2. Find et løb, der passer dig og din træningsindsats. Se f.eks.: www.bikecalendar.eu eller www.mtbkalender.dk 

På løbsdagen

1. Styr på mave og cykel. Stå op i god tid, drik rigeligt både vand og energi og spis en kulhydratrig kost to-tre timer før starten. Få styr på dit udstyr og fastgør rute-profilen på frempinden. Varm grundigt op. 
2. Ingen syre. Læg forsigtigt ud og hold dit puls-niveau under din AT- grænse – også på stigningerne. Så har du kræfter til at forcere senere i løbet, hvor placeringerne afgøres. 
3. Bliv i gruppen – eller fald tilbage. Kør gerne i en gruppe, hvor I skiftes til at tage slæbet i front. Men vær ikke være bleg for at falde tilbage og finde dit eget tempo, hvis farten er for høj i gruppen. 
4. Let gear og mange omdrejninger. Pas på med at køre i for tunge gear, da det giver risiko for kramper og ømhed. 
5. Mad og drikke. Du bør indtage mellem en halv til en hel liter væske i timen og mellem 1.000-1.200 kJ i timen. 
6. Nyd det. Det er løbet, du har trænet til det sidste halve år. Rammerne er fantastiske, og du skal bare tænke på at cykle. Nyd det – også når det bliver hårdt. 

Din plan frem mod løbet

1. Start i god tid. Begynd din specifikke træning cirka fem-seks måneder før den store udfordring og kom af med hvalpefedtet som det første. 
2. Kør med andre. Det sure vinter-slid bliver lettere med en fælles drøm forude. Og løbsoplevelsen bliver meget større, når den udleves med en håndfuld venner hjemmefra. 
3. Kombinationen. Træn en kombination af intervaller, lange ture og styrketræning. 
4. Træn funktionelt. Gør gradvist din træning mere funktionel, så dine træningspas vil minde mere og mere om etaperne i løbet. 
5. Kort – så langt. I de første vinter- uger trænes mange korte intervaller på mellem 30 sekunder og fem minutter for at øge styrken i benene og den maksimale iltoptagelse. Siden øges intervallerne til tempointervaller blandt andet for at flytte syregrænsen. Her er de enkelte intervaller på mellem 12 og 20 minutter. Husk dog stadig at træne de korte, intensive intervaller. 
6. Træn som i løbet. Datoen nærmer sig, og træningen bliver løbs-specifik. Intervallerne og de lange ture er længere. De mest intensive intervaller er få og i stedet erstattet af AT-intervaller (12-20 minutter) og længere tempo-intervaller på op til 60 minutter. Du er klar. 
7. Stille før stormen. De sidste syv til ti dage inden løbet drosler du ned for træningen og nøjes med korte ture med lav intensitet. 
8. Test cyklen, spis din gel. Det er ikke nødvendigt med det seneste
   i kulfiber og elektrolytter for at køre løb i udlandet. Men dit udstyr skal være gennemtestet og nyserviceret. 

The post Sådan bliver du klar til MTB-etapeløb i udlandet appeared first on Velomore.