Posts Tagged ‘Annika Langvad’

Annika Langvad og Haley Batten vinder Swiss Epic

Posted on: august 22nd, 2020 by velo_admin

Swiss Epic er et af de få etapeløb som har fået tilladelse til at blive gennemført trods corona. Løbet er delt ind i 5 etaper og finder sted i de Schweiziske alper, hvor der bestemt ikke er mangel på højdemeter. Annika Langvad og Haley Batten stillede op som Specialized Racing Team. Langvad skulle oprindeligt have været af sted med svenske Jenny Rissveds, som desværre måtte melde afbud på grund af et alvorligt styrt. Amerikanske Haley Batten og Langvad er bestemt ikke fremmede for hinanden, og har bl.a. kørt på Cyperen sammen. Derfor var amerikaneren den oplagte afløser til Langvad. 

Duoen holdte en stram kæde igennem alle etaperne, og kom sikkert i mål som vindere på samtlige etaper. På sidste etape var føringen dog ikke helt så stor som på de foregående, da begge ryttere fik flere punkteringer. Det lykkedes dog at få styr på dækkene, og de kunne igen køre først over målstregen blandt kvinderne. Totalt set vandt de med en føring på 38 minutter og 19 sekunder ned til 2. pladsen. 

[IMG2]

Stærke Schurter

Danske Simon Andreassen stillede også op til Swiss Epic sammen med tidligere OL vinder, Jaroslav Kulhavy. De måtte dog desværre udgå efter 1. etape, da sidstnævnte fik så stærke smerter i ryggen, at han ikke kunne fortsætte. 

Nino Schurter og holdkammerat, Lars Forster stillede selvfølgelig op for Scott SRAM Racing, og knuste modstanderne i overlegen stil. Der var aldrig tvivl om vinderne blandt mændene, og igen blev Schurter og makker de samlede vindere.

Danmark får 1 ekstra mountainbike rytter med til OL på grund af Coronavirus

Posted on: marts 15th, 2020 by mms

Resten af foråret skulle havde været brugt til at samle mange point ind, og især til de kommende World Cup løb, var alle vel med god grund begyndt at have høje forventninger til Annika Langvad, Sebastian Fini, Caroline Bohe, Simon Andreasen og Malene Degn. De er realistisk set dem som også kunne repræsentere Danmark ved OL i Tokyo til sommer. Flere af rytterne har leveret rigtigt gode resultater i den seneste tid, og var tæt på at ramme topformen til årets første meget vigtige løb.

[IMG4]

Selv om det hele er skrivebordsmatematik på et tidspunkt, hvor både OL og World Cuppen i mountainbike sagtens kan risikere, at blive udskudt eller helt aflyst, så indikerer verdensranglisten på nuværende tidspunkt, at Danmark får 2 pladser hos damerne og 1 plads hos herrerne, når og hvis startskuddet går til cross country løbet i Tokyo til sommer.

Forudsigelse med forbehold

Som altid når det er UCI, der er involveret, er der masser af teknik og regler, som skal læses korrekt, men som vi læser reglerne, får de lande som er placeret mellem nr. 8 og 21 på den olympiske rangliste for herrerne, hver 1 startplads. For damernes vedkommende får de lande, som ligger mellem de 3 og 7 bedste hver 2 startpladser.

På den seneste rangliste for herrerne (3. marts 2020) ligger Danmark nr. 11, meget tæt på Canadierne på 10 pladsen. Det betyder dog ikke det store, da der skal minimum en 7. plads til for at få to ryttere med.

[IMG2]

På ranglisten for damerne ligger Danmark nr. 5, hvilket betyder to startpladser. Landene ligger meget tæt og der er ikke lang afstand til 8. pladsen, som kun giver én startplads. Det tyder derfor på, at det hårde arbejde med at hente point i januar og februar i løbene i Spanien og Grækenland, har sikret den anden startplads.

[IMG3]

Vi må selvfølgeligt tage forbehold for, at UCI læser ranglisten, på samme måde som vi gør, og at der ikke er nogen fejl eller løb, som mangler i opgørelsen.

I forhold til OL i Rio er det en startplads mere for damernes vedkommende og status quo for herrerne.

Det bliver spændende at følge, hvem der skal have de forskellige startpladser. 

Annika Langvad og Haley Batten vinder Cyprus Sunshine Epic

Posted on: marts 1st, 2020 by velo_admin

Annika Langvad stillede til start med holdkammerat, Haley Batten fra Specialized Racing. På herresiden havde de selskab af Simon Andreassen og Alan Hatherly. Det var også første gang, at sidste års World Cup vinder, Kate Courtney skulle deltage i løbet med Erin Huck for Scott MTB Racing. Der var derfor lagt op til et spændende løb, og en lille forsmag på sæsonens World Cup. Løbet blev gennemført parvis, og det var holdets samlede tid, som kunne sikre sejren.

[IMG2]

Stage 1

Første etape var en prolog på 19,5 km med 470 hm. Ruten var primært på grusveje, men havde enkelte afstikkere på singletrack og tekniske stigninger. Annika Langvad og makker havde en god dag på cyklen, og kom i mål med hurtigste tid på 1.37.13 efterfulgt af Kate Courtney og makker med 1.39.05 og tredjepladsen til Trek Factory Racing Team på 1.40.04.

[IMG3]

Efter løbet havde Langvad følgende at sige: ”Vi havde en virkelig god tur derude, og det er fantastisk at have Haley med som holdkammerat. Vi arbejdede godt sammen, og var et effektivt team. Vi havde en fælles entusiasme, og det var motiverende”. På herresiden brillerede Simon Andreassen og Alan Hatherly, og kom ind i tiden 1.24.35 skarpt forfulgt af Kross Racing Team kun 24 sekunder senere. 10 sekunder senere kom tredjepladsen ind, så det var et tæt løb.

[IMG6]

Stage 2

2. etape bød på 59,3 km og 1540 hm mellem de to byer, Kornos og Lythrodontas. Det lader til, at Langvad har fundet noget af formen frem, da hun på etapens hovedstigning lavede en solid præstation og kørte fra hovedgruppen med Haley Batten bagefter. De blev forfulgt af Trek Factory Racings, Evie Richards, men det lykkedes til sidst for Specialized duoen at sætte Richards og krydse målstregen først i tiden 5.37.20 med Trek teamet på en 2. plads i 5.44.10. Scott teamet havde en uheldig dag, da Kate Courtney først punkterede på baghjulet, hvilket forsinkede de to holdkammerater. Til sidst måtte Courtney køre i pit og få et nyt baghjul på, hvorefter de kom ind i tiden 5.49.07.

[IMG4]

Inden etapen havde Langvad og Batten allerede lagt en plan: ”Hvis du kan slippe af sted alene som et team kan du bruge team taktik, og vi planlagde et par scenarier. Det var meget taktisk i den første halvdel, og jeg forsøgte at presse tempoet. Jeg kunne se, at Haley var bag ved sammen med Evie. Haley var dog så stærk, så at hun kunne slippe væk, og det var et drømmescenarie”. Ved mændene var det i dag Kross Racing Team som samlet fik den hurtigste tid. Det betød, at de tog den samlede føring, mens Specialized med Andreassen faldt tilbage på en 2. plads.

[IMG7]

Stage 3

På 3. etape viste Specialized holdet endnu en gang deres styrke, da Langvad og Batten kørte et stærkt løb og kom ind som nr. 1 og 2 i tiden 5.53.07. Scott holdet havde noget at bevise efter gårsdagens punktering og tidstab, og de besluttede sig for at holde sig sammen og køre et stabilt løb. Den taktik fungerede, og de kom ind på en 2. plads i tiden 5.56.43, ikke ret lang tid efter Langvad og co. Der var spænding om 3. pladsen, hvor Gapp Systems – UNIOR kom ind på en flot 3. plads.

[IMG8]

Stage 4

Fjerde og sidste etape var en XCO shorttrack på 6,1 km og 150 hm. Kate Courtney lagde stærkt ud, men måtte sande, at det ikke var hendes bedste dag. Hun begyndte at falde tilbage, hvorefter Langvad tog føringen helt til mål. Herefter var der en gruppe bag Langvad bestående af Courtney, Erin Huck, Evie Richards og Haley Batten. Sidstnævnte havde dog overskud til at give den lidt ekstra gas, og hun kom ind som nr. 2 efter Langvad i en samlet tid på 2.37.03. Scott MTB Racing Team sluttede på en 2. plads i tiden 2.42.25 og Trek Factory Racing på 3. pladsen.

[IMG5]

Det samlede resultat blev:

1. Langvad / Batten 15:44:43

2. Huck / Courtney 16:07:21

3. Richards / Batty 16:22:23

Efter sejren var Langvad rigtig glad for præstationen: “Jeg kan ikke beskrive, hvor godt det føles at have den gode ”mojo” igen. Jeg stortrives med det. Jeg elsker at komme her til solskinnet, og de fede spor. Det giver mig altid et godt boost”.

Blandt elitemændene kæmpede Andreassen en smule i dag, men dog ikke mere end at han og hans holdkammerat sluttede på 2. pladsen, og dermed sikrede sig denne overall. Den samlede sejr gik til Bartlomiej Wawak og Ondrej Cink fra Kross Racing Team.

Annika Langvad skal køre Cape Epic med stærk svensk partner

Posted on: januar 22nd, 2020 by mms

Annika har mange års erfaring med løbet, faktisk er hun den der har vundet det hårde etapeløb flest gange. 5 starter og 5 sejre sætter en tyk streg under Annika Langvads metier og dominans i et af mountainbikesportens allerhårdeste etapeløb. Med Jenny Rissveds får Annika en meget stærk partner, som har vundet mange sejre i cross country løb, og hun var da også meget suveræn, da hun kørte Cape Epic i mixed kategorien sammen med Thomas Frischknecht, den gang hun kørte for Team Scott. Selv om begge nu kører på Specialized cykler, repræsenterer Jenny Rissveds sit eget hold Team 31, som er opkaldt efter FN´s artikel 31, som siger, at alle børn skal have ret til lege og dyrke sport og andre aktiviteter, der svarer til deres alder.

[IMG4]

Til Cape Epic kommer holdet til at køre som Team 31: Outride, hvor Outride er et amerikansk forskningsprogram, som skal vise at cykling er godt for din mentale og fysiske sundhed. Mon ikke begge skal køre på Specialized Epic full suspension cykel, og måske i den nye udgave som der går rygter om, skal lanceres inden OL i Tokyo. For begge atleter står der nok et stor kryds i kalenderen den 28 juli, hvor OL køres, så Cape Epic forhåbentligt bliver den helt rigtige forberedelse og optakt.

[IMG2]

I de 5 Cape Epic sejre Annika har i bagagen, har hun haft 3 forskellige partnere, så Jenny Rissveds bliver den 4 partner i den forhåbentlige 6 sejr.

Til Cape Epic arrangørerne fortæller Annika Langvad, at da hun skulle kigge på planlægningen af sin 2020 sæson, var hun usikker på, om hun skulle køre Cape Epic, så spørgsmålet var, hvad der kunne motivere hende.  Motivationen har hun fundet i at køre med Jenny Rissveds, og få en eventyrlig oplevelse ud af det sammen. Sammen vil de selv sætte retningen for, hvad de vil med løbet. Annika Langvad fortæller, at hun føler, at hun har en god forbindelse med svenske Jenny Rissveds, og at de forstår hinanden på mange planer.  

[IMG3]

Herrerne udtaget til VM, Valgren femmer i Canada, og en Vuelta rytter overrasker

Posted on: september 16th, 2019 by louisejohansen

Herrelandsholdet til VM er udtaget
[IMG2]

De danske ryttere har kørt en fantastisk sæson, derfor stiller Danmark med fuldt hold når det går løs i Yorkshire. Det har heller ikke været en hemmelighed at det må have været svært for landstræner Anders Lund at vælge hvem der skal med til VM. Men holdets bredde skal være med til at sikre Danmark et godt resultat.

Danmark ligger som nation nummer ni på UCI’s verdensrangliste, dette viser endnu engang at der har været flotte danske resultater gennem hele sæsonen. VM-truppen er en bladning af rutinerede- og unge ryttere, der sammen skal forsøge at forbedre sidste års syvende-plads.

Årets rute er på 285 kilometer, og det er derfor en fordel fra starten at Danmark har otte ryttere til start. Der er dog ingen voldsomme stigninger på ruten eller på de syv afsluttende omgange, derfor skal holdet ud og tage ansvar i finalen. Hvem der næste år skal have regnbuetrøjen på, finder vi ud af i næste uge.

Det er ikke kun til linjeløbet Danmark har gode kort på hånden, også på enkeltstarten er der to stærke ryttere.  Ikke overraskende har landstræneren udtaget EM-sølvvinderen Kasper Asgreen og den flergange danske mester Martin Toft Madsen.

Derudover er holdet til ”mixed relay” også udtaget. Det er første gang denne disciplin bliver kørt til et verdensmesterskab

Det danske herrelandshold til VM består af

Enkeltstart:
Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step)
Martin Toft Madsen (BHS–Almeborg Bornholm)

Linjeløb:
Jakob Fuglsang (Astana Pro Team)
Magnus Cort Nielsen (Astana Pro Team)
Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step)
Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step)
Michael Valgren Hundahl (Team Dimension Data)
Mads Pedersen (Trek-Segafredo)
Christopher Juul-Jensen (Mitchelton-SCOTT)
Casper Pedersen (Team Sunweb)

Team Time Trial Mixed Relay:
Pernille Mathisen (Team Sunweb)
Julie Leth (Bigla Pro Cycling)
Emma Norsgaard (Bigla Pro Cycling)
Martin Toft Madsen (BHS–Almeborg Bornholm)
Christoffer Lisson (BHS–Almeborg Bornholm) 
Julius Johansen (coloQuick Cycling)

Valgren viser formen
[IMG3]

Det har ikke været en fantastisk sæson for Michael Valgren, som har kæmpet med at finde sidste års gode form. Men det kan vise sig at den er ved at være der i går kørte han ind på en femteplads i løbet GP Montreal.

Det var en sulten Greg van Avermaet der løb med sejren, han har ligesom Valgren ikke haft den bedste sæson, men nu melder begge ryttere sig ind i kampen om VM-trøjen. Van Avaermaet overspurtede Diego Ulissi (UAE) og Ivan Garcia (Bahrain-Merida), det var hans første sejr siden Robauix sejren i 2017.

Benene føltes gode, og det giver mig selvtillid frem mod VM, fortæller Valgren på holdets hjemmeside.

Dette lover godt for næste uges VM, hvor vi må krydse fingre for at de danske ryttere sammen kan forbedre sidste år resultat.   

U19 -herrer udtaget til VM
[IMG4]

Der er nu ganske kort til at VM skydes i gang og nu er de et meget stærkt og talentfuldt hold udtaget til at vise de danske farver frem. Danmark har tidligere leveret flotte VM-præstationer i denne klasse og der er også forhåbninger til at de kan blande sig i toppe ved det kommende VM.

Der er en stor talentmasse i dansk cykelsport, og Michael Berling har fundet de mest formstærke ryttere frem til VM.

  • Jeg tager en stærk trup med til årets VM. Kampen om de fem pladser har i år været hård, og det høje niveau i Danmark har gjort, at rigtig mange ryttere var inde i billedet lige til det sidste. Men rytterne på det endelige hold har gennem sæsonen vist, at de hører til i toppen af den internationale U19-klasse, udtaler Michael Berling.

De danske U19-herrer til VM i landevejscykling 2019 er:

Enkeltstart:
William Blume Levy (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
Joshua Gudnitz (Team ABC Junior) 

Linjeløb:
Frederik Wandahl (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
William Blume Levy (Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior)
Joshua Gudnitz (Team ABC Junior)
Emil Schandorff Iwersen (Team ABC Junior)
Robin Juel Skivild (Team Mascot Workwear)

Langvad vinder første sejr i fem måneder
[IMG5]

I lørdags tog Annika Langvad sin første UCI-sejr i fem måneder, da hun vandt i Norge. Hendes sæson har været en blandning af op- og nedture, hun sejrede endnu en gang i Cape Epic og fik en helt fantastisk debut på landevejen, hvor hun kørte sig på podiet i flere store løb. Læs mere om Langvad sejr her.

Vuelta rytter frier til kæresten
For de fleste er det et stort øjeblik at gennemføre en Grand Tour, men denne rytter ville gøre det endnu mere uforglemmeligt og på den sidste etape af Vuelta a España havde han bestemt sig for at fri til sin kæreste.

Billeder fra løbet viser at Burgos-BH rytteren Jesús Ezquerra køre ned til holdbilen, hvor i han kæreste sad. Han tog en ring frem og friede til hende midt under etapen. Selvfølgelig vidste tv-kameraerne hvor de skulle være til at forevige øjeblikket for parret.

Hun sagde ja.

<blockquote class="twitter-tweet" data-lang="da"><p lang="en" dir="ltr">She said yes! <br><br>Jesus Ezquerra with a magnificent proposal on the final stage to Madrid! <a href="https://twitter.com/hashtag/LaVuelta19?src=hash&amp;ref_src=twsrc%5Etfw">#LaVuelta19</a> <a href="https://t.co/0zqp3dxiRw">pic.twitter.com/0zqp3dxiRw</a></p>&mdash; Eurosport UK (@Eurosport_UK) <a href="https://twitter.com/Eurosport_UK/status/1173279110380081152?ref_src=twsrc%5Etfw">15. september 2019</a></blockquote>
<script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>
 

 

Langvad bryder sejrstørken med norsk UCI-sejr

Posted on: september 16th, 2019 by Breum

Annika Langvad tog lørdag sin første UCI-sejr siden hun i april hentede to sejre ved Sea Otter Classic, da hun vandt UCI-løbet Karl XII rittet i Halden, Norge.

Langvads sæson har budt på store op- og nedture: Efter en suveræn sejr i Absa Cape Epic og en fænomenal World Tour-debut på landevejen, hvor hun kørte sig på podiet i løb som Strade Bianche og Flèche Wallonne, gik den danske mountainbike-stjerne ind i en svær periode.

I sæsonens første world cup-afdelinger kæmpede Langvad med at finde løbsformen på mountainbiken og tog en løbspause, og i henover sommeren blev den danske Specialized-stjerne tvunget til at se til fra sidelinjen, da hun pådrog sig brud i højre hånd og skulder i et styrt.

[REL6]

Danskeren gjorde comeback i Val di Sole og kørte derefter både VM og de to sidste world cup-afdelinger. Selvom danskeren fortsat var langt fra sit topniveau, satte hun punktum for årets world cup-sæson med en god følelse, og i den forgangne weekend besluttede hun sig derfor for at stille til start i det norske UCI-løb, Karl XII rittet:

– Jeg havde en fantastisk følelse, da jeg drog hjem fra world cup-finalen, og denne weekend besluttede jeg mig i sidste øjeblik for at holde det momentum kørende. Der var et C1-løb i Norge, ikke langt hjemmefra, skriver Langvad på Instagram.

Langvad havde en langsom start med flere fejl, men hun fik over de næste omgange fundet sit spor på ruten og fik for alvor gang i cyklen. Specialized-rytteren kunne efter knap halvanden times kørsel køre først over streegn til en overbevisende sejr, knap to minutter foran dagens nummer to, estiske Janika Jõiv, der jævnliigt er at finde i top-20 i de største løb.

– Jeg havde en langsom start og lavede masser af fejl på første omgang. Jeg brugte de næste omgange på at finde bedre linjer. Krydsede målstregen og vandt! Jeg kørte lidt og begyndte at fryse, før jeg fandt Thomas, der havde skyndt sig tilbage fra den tekniske zone. Det føltes præcis som i gamle dage,men på samme tid føltes det også som starten på noget nyt. Jeg nød det virkelig!, skriver Langvad.

Dansk nedtur i worldcup – van der Poel i overlegen stil og svensk overraskelse

Posted on: august 12th, 2019 by jakob@senergy.dk

Med to omgange igen rykkede van der Poel stærkt fra den regerende verdensmester Nino Schurter og holdt føringen hele vejen til mål. Van der Poels har gang i en fænomenal sæson med resultater i både mountainbike, cross og på landevejen. Regerende verdensmester i cross, vinder af Amstel Gold Race på landevej og to sejre i worldcuppen i mountainbike taler vist sit tydelige sprog om en unik cykelrytter.

[CITAT]

Hos kvinderne vandt den olympiske mester fra 2016 svenske Jenny Rissveds noget overraskende hos kvinderne. Hun satte for to år siden cyklen i skuret, efter hun blev syg af både en depression og en spiseforstyrrelse, hvilket hun har været meget åben om. Jenny Rissveds gjorde comeback på toppen af podiet i Lenzerheide, hvorfor det var en meget følelsesladet vinder der efter løbet udtalte: ”Jeg har så mange følelser efter to år væk fra sporten. For to år siden ville jeg ikke engang leve, og jeg vil bare sige, at det er muligt, og man skal aldrig give op. Giv aldrig op, aldrig!”

Begge danske kvinder måtte udgå af søndagens løb. Både Langvad og Degn er stadig i gang med deres genoptræning efter styrt i løbet af forår og sommer. Der var ellers lagt op til et godt comeback for Annika Langvad på worldcuppen, da hun blev nummer 13 i short track.

Den danske mester Sebastian Fini har haft et svingende år, og måtte ligeledes udgå i sidste weekends worldcup i Val di Sole – i går kørte han ind som nummer 91. Simon Andreassen (U23) lå lang tid med og kæmpede om podieplaceringer. Desværre blev han ramt af en punktering, hvorfor han måtte tage til takke med en niendeplads. Simon Andreassen har ellers været godt kørende den seneste tid, og siger selv, at han føler sig i rigtig god form.     

Sidste afdeling af worldcuppen køres den 6-8 september i Snowshoe i USA.

 

Ærkerival overvandt mudderet og sejrede i Langvads comeback

Posted on: august 2nd, 2019 by Breum

'Solens dal' levede ikke op til sit navn, da kvindernes short track-løb markerede startskuddet på en travl Worldcup-weekend i Val di Sole. Rytterne blev mødt af en glat og regnvåd rute ved starten af den traditionsrige løb, der samtidig var skadesplagede Annika Langvads første Worldcup siden short track-løbet ved tredje afdeling i Nové Mesto.

Trods løbspausen, startede Langvad i anden startrække, men da starten blev skudt i gang og rytterne kørte ud på den græsklædte rute, gled den danske stjerne bagud. 

[REL14]

Anne Terpstra (Ghost) forcerede tempoet på den første stigning, men kort efter tog Pauline Ferrand-Prevot (Canyon//SRAM) over, og den franske mester fik – sammen med Eva Lechner – et lille hul til verdensmesteren, Kate Courtney (Scott-SRAM), og resten af feltet.

Amerikaneren, der hidtil har domineret årets Worldcup, fik lukket hullet til frontduoen anden omgang, hvor Jolanda Neff (Trek Factory Racing) førte forfølgerne an få sekunder efter. Langvad manglede formentlig den nødvændige løbsform til at være med helt fremme, og den stærke dansker var ende som nummer 26 efter første omgang.

Neff og Sina Frei (Ghost) fik kontakt til frontgruppen ved slutningen af anden omgang. Den unge Ghost-schweizer tøvede ikke og angreb på omgangens anden stigning. Den tidligere U23-verdensmester blev hentet ind igen af Ferrand-Prevot, der satte et modbydeligt tempo. 

Bagfra fik den forsvarende U23-verdensmester, Alesandra Keller (RN Racing) og Anne Tauber (CST-Sandd-Bafang), kontakt til frontgruppen. Favoritterne kiggede på hinanden ved udgangen til femte omgang, og tempoet faldt for en stund, hvilket lod flere ryttere komme tilbage. 

[REL18]

Frei lå ikke på den lade side, og den lille schweizer lancerede endnu et angreb på første stigning. Ferrand-Prevot var mere end villig til at påtage sig føringsarbejdet i forfølgergruppen. Frei øgede sit forspring, og hun kørte ud på sjette omgang med over ti sekunders forspring til forfølgerne, der nu blev ført an af Chloe Woodruff (USA), der vandt short track-løbet i Nové Mesto.

Nu var det Neffs tur til at svinge taktstokket, og den forsvarende Worldcup-vinder rykkede væk fra resten af favoritterne. Ferrand-Prevot var endnu engang tvunget til at jagte, mens Courtney viste svaghedstegn og sakkede bagud. 

Den schweiziske stjerne halede voldsomt ind på sin unge landsmand, og da de kørte ud på næstsidste omgang, var Freis forspring nede på to sekunder. Neff fik kontakt på stigningen, og Trek-rytteren gik direkte forbi, forcerede og fik slået et lille hul på de mudrede opkørsel. 

[REL2]

Frei og Neff arbejdede godt sammen, da de kørte ud på sidste omgang, men den tidligere verdensmester angreb på første stigning og satte Frei. Trek-rytteren begik en lille kørefejl, der lod Frei komme tilbage, men Neff fastholdt førerpositionen.

Neff fløj gennem de sidste glatte sving, og hun fik endnu engang et lille hul til sin unge landsmand. Neff holdt kæden stram og holdt sit forspring hele vejen til stregen.

Jolanda Neff  tog sejren foran Sina Frei og Pauline Ferrand Prevot, mens Courtney måtte tage til takke med en tiendeplads. Annika Langvad fik kørt sig lidt frem igen, og den danske eks-verdensmester krydsede stregen på en 22. plads.

Med dagens sejr rykkede Neff tættere på Worldcup-føringen, og selvom Kate Courtney stadig indtaget førstepladsen forud for søndagens XCO-løb, er hendes schweiziske rival nu blot 95 point efter i den samlede stilling. Anne Terpstra (Ghost) indtager tredjepladsen, 445 point efter Courtney.

Resultat – Short track, elite kvinder – 5. afdeling af XCO World Cup

1. Jolanda Neff (Schweiz) – Trek Factory Racing, 20'23

2. Sina Frei (Schweiz) – Ghost Factory Racing, +0'02

3. Pauline Ferrand-Prevot (Frankrig) – Canyon//SRAM, +0'08

4. Rebecca McConnell (Australien) – Primaflor-Mondraker-Rotor, +0'11

5. Eva Lechner (Italien), +0'11

 

Optakt: Worldcup i Val di Sole

Posted on: august 2nd, 2019 by emiltandrup@gmail.com

Det er kun en uge siden, at europamestrene i MTB skulle findes i BRNO i Tjekkiet, og allerede i denne weekend går det igen løs, når verdens bedste mountainbikeryttere atter skal dyste i Val di Sole, Italien. . 

Ruten

[IMG12]

Ruten i Val di Sole i Italien er kendt som en meget hård rute og i år skal der på den 4 kilometer lange rundstrækning forceres 160 intense højdemeter. Ruten i Val di Sole skiller sig ud fra de andre ruter på løbskalenderen, ved at være placeret i en bikepark, der også bruges til verdensmesterskaberne i disciplinen 4-cross, og dele af denne 4-cross rute, vil rytterne skulle passere undervejs. Her er bl.a. tale om en større hoplinje samt en svær rockgarden. 

Ruten i Val di Sole består af to sløjfer, der begge udspringer fra tech-zonen. Den første sløjfe er meget teknisk med smalle switchbacks, rockgardens og intense op- og nedkørsler. Her vil der blive sat store krav til rytterenes tekniske kunnen. 

Efter at rytterne har ramt tech-zone kører de ud på den anden sløjfe, som er meget anderledes fra den første. Her starter en lang og bred opkørsel, som fortsætter til rutens næst højeste punkt. Derfra skal rytterne ud på flere hurtigere græsarealer, der sætter store krav til rytternes svingteknik. Tilskuere på den anden sløjfe har før været vidne til afgørende angreb, så her kan man forvente angreb på de sidste omgange af søndagens løb. 

Tidligere vindere

Som det er set før på løbskalenderen er schweiziske Nino Schurter manden man skal slå, og dette gør sig også gældende i Val di Sole. Den regerende verdensmester har vundet 6 ud af de sidste 7 løb, der er blevet kørt i den norditalienske dal.

På kvindernes side ser det lidt anderledes ud, og her har danske Annika Langvad samt den nykårede europamester Jolanda Neff stået øverst på podiet. Den polske mountainbike rytter Maja Wloszczowska har stået øverst på podiet flest gange med hendes sejre i 2010 og 2018, og med en andenplads i 2011 og 2017 ligner hun kvinden, de andre skal slå i Val di Sole. 

Favoritterne, herre elite

 

#1 Nino Schurter – Scott-Sram

[VURDERING6]

[IMG2]

Schweiziske Nino Schurter har igen i år været den, alle prøver at slå, og med to sejre i de to sidste worldcup-afdelinger er han også denne weekends favortit. Derudover har Nino Schurter vundet 6 ud af de seneste 7 løb i Val di Sole, og derfor vil det ikke være nogen stor overraskelse, hvis det igen er det schweiziske talent, der stiller sig øverst på poidet efter søndagens løb. 

#2 Mathieu Van der Poel – Corendon-Circus

[VURDERING5]

[IMG6]

Det bedste bud på en mulig konkurrent til Nino Schurter, må være stortalentet Mathieu Van der Poel. Med en sejr i sidste weekend, kommer Van der Poel til Val di Sole med fornyet selvtillid og en nyvundet europamester-trikot, der skal vises stolt frem. Det bliver svært at slå Nino, men andenpladsen i den samlede worldcup-stilling, må være det bedste bud. 

#3 Mathias Flükiger – Thömus RN Swiss Bike Team

[VURDERING4]

[IMG5]

Schweiziske Mathias Flükiger har i denne sæson vist rigtig god form, og har tidligere på sæsonen tilføjet en worldcup sejr til resultaterne. En dyr fejl i Les Gets kostede ham en kamp om podiet, og han sluttede kun lige inden for top 10. Flükiger kommer derfor til Val di Sole, klar til igen at vise, at han kan slå Nino Schurter

#4 Henrique Avancini – Cannondale Factory Racing XC

[VURDERING3]

[IMG7]

Henrique Avancini har igen i denne sæson vist, at han er meget stabil og flere gange i denne sæson har han været på podiet, samt vundet et Short Track løb. Han får svært ved at lege med helt i top, men en placering i top 5 burde være inden for rækkevidde, hvis han kører lige så godt, som han tidligere har vist. 

#5 Stephane Tempier – Bianchi Countervail

[VURDERING3]

[IMG8]

Franske Stephane Tempier sluttede som nummer 2 i 2017 i Val di Sole, kun overgået af Nino Schurter i et meget tæt opgør. Det er et resultat han brænder for opnå igen, og med en fjerdeplads ved sidste worldcup i Les Gets, melder franskmanden sig klar til kamp. 

Outsiderne

Florian Vogel (Team KMC-Ekoï-Orbea) har igen i år vist, at alderen ikke afholder ham fra at blande sig i toppen. I sidste weekend sluttede Florian Vogel som nummer to ved EM, kun overgået af Van der Poel. Flotte resultater i dette års worldcup samt en podieplacering i Val di Sole sidste år gør, at han er med som en outsider til søndagens løb. 

Lars Forsters (Scott-Sram) sæson startede rigtig godt med en sejr i Absa Cape Epic sammen med Nino Schurter og i første afdeling af worldcuppen lignede han en, der skulle køre med om sejren. Flere styrt kostede ham dog en lang pause fra worldcup løb. Lars Forster ligner en der er på vej tilbage, med bedre og bedre resultater i de seneste løb. Rammer Forster dagen, kan han godt køre med om en top-5 placering. 

Italienske Gerhard Kerschbaumer (Torpada Ursus) vil gøre alt for et godt resultat, når han skal køre worldcup på hjemmebane søndag. Ved sidste worldcup i Les Gets i Frankrig sluttede Kerschbaumer som nummer to, så formmæssigt er han klar. Gerhard Kerschbaumer har før slået Nino Schurter, og med opbakningen fra publikum, kan han vise sig som den helt store joker. 

Cykelmagasinets favorit

Nino Schurter

Cykelmagasinets joker

Gerhard Kerschbaumer

Favoritterne, dame elite

#1 Kate Courtney – Scott-Sram

[VURDERING6]

[IMG3]

Kate Courtney har vist sig som den stærkeste i denne sæson, med  3 sejre i 4 løb. Senest vandt hun i Les Gets i Frankrig, hvor den nykårede europamester blev henvist til en andenplads. Rammer Kate Courtney igen dagen, vil resten af feltet få meget svært ved at slå hende. 

#2 Jolanda Neff – Trek Factory Racing

[VURDERING6]

[IMG4]

Jolanda Neff har i denne sæson igen vist, at hun er en af de bedste kvindelig mountainbikeryttere lige nu. Hun har flere gange udfordret Kate Courtney og Neff lægger da også kun 175 point efter hende på andenpladsen i den samlede worldcup-stilling. Jolanda Neff vandt i sidste weekend EM i mountainbike, og hun kommer derfor med stor motivation for, at vise EM-trikoten frem med et flot resultat. 

#3 Yana Belomoina – CST-Sandd-Bafang

[VURDERING4]

[IMG9]

Yana Belomoina har de seneste par sæsoner været ramt af styrt, der har sendt hende på en lang vej tilbage til toppen af kvindernes mountainbike. Nu er hun endelig tilbage, og igen viser hun, at hun har, hvad der skal til, for at kæmpe med fremme i feltet. Ved sidste weekends EM sluttede Belomoina på en flot andenplads, og tidligere på sæsonen er det også blevet til podieplaceringer i worldcuppen. Der er derfor stor sansynlighed for, at Yana Belomoina kører sig på podiet igen på søndag. 

#4 Elisabeth Brandau

[VURDERING3]

[IMG10]

Tyske Elisabeth Brandau er endnu en af de ”nye” ryttere, der gerne vil være med helt fremme. Det tyske stortalent, har været stærk hele sæsonen. Ved sidste worldcup i Les Gets sluttede Brandau på en flot tredjeplads både i fredagens Shorttrack og worldcup-løbet om søndagen. I sidste weekend sluttede Brandau desuden som nummer 3 ved EM. Elisabeth Brandau kan derfor, hvis hun rammer dagen, vise sig at være den stærkeste udover Neff og Courtney

#5 Sina Frei – Ghost Factory Racing

[VURDERING2]

[IMG11]

Sina Frei kører sit første år som Elite, efter at have været dominerende i U23-kategorien de sidste par år. I Elite-klassen i år, har hun da også vist, at det er med god grund, for flere gange har hun været på podiet, eller kørt sig i top 10 i wolrdcup-afdelingerne. Sina Frei kan derfor med stor sandsynlighed levere et godt resultat igen på søndag. 

Outsiderne

Franske Pauline Ferrand Prevot (Canyon-Sram Racing) fik en lidt svær start på sæsonen, hvor resultaterne ikke helt levede op til forventningerne. Hun er dog i de sidste par worldcup-afdelinger kommet efter det, og ved sidste weekends EM, kørte hun en flot 4. plads hjem. 

Svenske Jenny Rissveds (Team 31) er igen tilbage i mountainbikesporten efter, at hun i 2016 valgte at sætte sin karriere på standby. OL-guldvinderen har med sit nye team, lavet om på hele setuppet omkring hvordan hun kører løb, og det må siges at have båret frugt. På meget kort tid, er hun kommet tilbage til toppen af mountainbikesporten, og ved EM sluttede hun på en flot 9. plads. Rissveds er derfor værd, at holde øje med resten af sæsonen. 

Maja Wloszczowska (Kross Racing Team) har det meste af sæsonen været ret anonym, men ved sidste weekends EM, viste hun igen, at hun sagtens kan køre med helt fremme. Ved EM blev det til en 5. plads til Wloszczowska og som den mest succesfulde kvinde i Val di Sole, med to sejre og to andenpladser, kan Maja Wloszczowska vise sig som den helt store joker i kvindernes løb på søndag

Cykelmagasinets favorit

Kate Courtney

Cykelmagasinets joker

Maja Wloszczowska

Danskerne

Malene Degn viste tidligere på sæsonen, at hun også som Elite-rytter er en af verdens bedste på en mountainbike. En top-ti placering efterfuldt af en podieplacering i to worldcup-afdelinger tegnede til at blive en forrygende sæson for det store talent. Et styrt på en træningstur gjorde dog, at hun som nykåret danmarksmester måtte sidde ude i en worldcup. Degn er så småt på vej tilbage og ved europamesterskaberne blev det til en 28. plads. Malene Degn er stadig på vej tilbage, så der skal nok lidt flere træningsuger til, før hun er helt tilbage og kan blande sig i top 10. 

Den tidligere verdensmester Annika Langvad er efter en længere pause tilbage i worldcuppen. Langvad har grundet brud på to fingre og et skulderblad måtte igennem en længere genoptræning, men nu er hun igen klar. Formen er svær at afgøre efter en længere pause, men hun har tidligere vundet i Val di Sole, og derfor kan løbet på søndag være det, der for alvor sender Langvad tilbage til fronten. 

[REL1]

Caroline Bohé har i de første worldcup-afdelinger lige akkurat ligget udenfor top 10. I Les Gets fik hun dog gennembrudet, hvor det blev til en flot 5. plads. Ved EM i sidste weekend, sluttede Caroline Bohé som nummer 10. Rammer Caroline dagen, kører hun sig i top ti, og måske endda top 5. 

Sebastian Finis formkurve har i denne sæson været stødt stigende og det samme har hans resultater ved worldcuppen været. Den danske mester kravler worldcup efter worldcup længere frem i toppen af feltet og ved sidste weekends EM, blev det til en meget flot 17. Plads. Det varer ikke længe før, at Sebastian Fini kan kæmpe med om en plads i top 10. En placering inden for top 20 på søndag, vil være mere en godkendt.

Simon Andreassens sæson har indtil videre været meget svingende. Han er tilbage efter at have haft en svær sæson sidste år med sygdom og styrt, og hans form har vist sig at være rigtig god, med en 3. Plads i en worldcup. Han sluttede som nummer 15 ved VM, men rammer han dagen og lever op til sit ellers høje niveau, vil han kunne køre med om sejren på søndag.

Jonas Lindberg har indtil videre haft en rigtig flot sæson. I 3 ud af sæsonens 4 første løb er Jonas sluttet inden for top 10, senest med en 6. Plads i Les Gets i Frankrig. Lindberg ligger lige nu som nummer syv i den samlede stilling. Med en meget teknisk rute på søndag, vil en top 10 placering være inden for rækkevidde. 

Hvor kan løbet ses?

Kvindernes Short Track løb køres fredag kl. 17.30, med mændene til start lige efter. Søndag er U23-kvinderne i aktion kl. 8:30 efterfulgt af U23-herrerne klokken 10:15. Søndagens Elite-løb starter med kvindernes løb kl. 12:20. Mændene kører 15.05.

Elite-løbene kan streames live på redbull.tv eller i Red Bull TV appen, der kan downloades gratis. 

Annika Langvad melder sig klar til worldcup

Posted on: august 1st, 2019 by emiltandrup@gmail.com

Den danske MTB stjerne Annika Langvad har haft en svær start på 2019 sæsonen. Formen var ikke med hende i de to første afdelinger af worldcuppen og kort tid efter styrtede Annika til et løb på dansk jord. Styrtet sendte hende på en længere pause, da hun pådrog sig brud på to fingre samt et lille brud på et skulderblad. 

De seneste par uger, er træningen på mountainbiken dog gået meget bedre og den gode følelse på mountainbiken er tilbage. Annika er næsten smertefri, og hun meddelte derfor på sin Instagram-konto tidligere i dag, at hun vil deltage i denne weekends worldcup afdeling i Val di Sole, Italien. 

[REL4]

Annika har været væk fra worldcup løb i flere måneder, og derfor er forventningerne til hende, heller ikke lige så høje som de plejer. Langvad har dog vundet  i Val di Sole før, nemlig i 2015, så ruten bør passe hende godt. Kan hånden holde til presset, kan søndagens løb være løbet, hvor vi ser Annika med fremme, hvor vi plejer at se hende. 

Løbet kan ses på Red Bull TV fra kl. 11.00. 

Stort interview med Degn: Jeg ville gerne have givet Annika en rigtig battle!

Posted on: juni 14th, 2019 by emiltandrup@gmail.com

Malene Degn har forud for denne sæson skiftet hold fra tyske Ghost Factory Racing til det franske hold KMC Ekoï Orbea. Holdet adskiller sig også en smule fra det hold, Malene Degn kørte på inden skiftet, men skiftet har været en rigtig god oplevelse

– Jeg kom fra et tysk hold, fyldt med kvinder og nu er jeg på et fransk hold, hvor det er blandet, og det passer mig egentlig rigtig godt. På det hold, jeg kører på nu, kører vi på Orbea cykler, hvor jeg også har en fullsuspension. 

Også forberedelserne op til denne sæson, har været markant anderledes end forrige år. Resultatet kan man se på hendes placeringer i Worldcuppen. Hendes første år som Elite vel at mærke. 

– Det var et sæsonmål at køre nogle top ti placeringer i Worldcuppen, men jeg havde bestemt ikke regnet med, at gøre det i første Worldcup og så i den næste Worldcup køre mig på podiet. Altså det var helt sikkert en overraskelse.

– Jeg er flyttet til Spanien, ned tæt ved Girona, så mine vinterforberedelser har været optimale. Jeg har kunne træne alle de træninger, jeg skulle – præcis som planlagt. Jeg har kunne opbygge en rigtig god base i min form, som jeg har kunne bygge på op mod Worldcup-sæsonen, så ja, det har helt klart været en optimal forberedelse. 

Den regerende danmarksmester Annika Langvad, er grundet et styrt tidligere på sæsonen, ikke til start på søndag. Løbet vil derfor med stor sandsynlighed skulle afgøres mellem Malene Degn og Caroline Bohé, som før har kæmpet meget tæt. Caroline Bohé peger på Malene Degn som favorit, men vil gøre alt for at slå hende. Malene Degn ved da også, at hun skal holde sit niveau for at tage sejren. 

[REL2]

Altså, jeg drømmer jo helt klart om at stå i den rød/hvide trikot søndag eftermiddag, men jeg ved også bare, at hvis jeg skal det, så skal alt også bare spille. Jeg skal køre til mit bedste niveau, så det er det, jeg forbereder mig til at kunne. 

I de to seneste løb mod Caroline Bohé, har Malene Degn været henvist til 2. pladsen, og selv tror hun, at årsagen har ligget i mangel på motivation. Det skal dog være anderledes ved dette års DM. 

– Jeg har nogen gange, når jeg har kørt mindre løb, så har jeg ikke lige været så motiveret, og jeg har måske været i en træningsperiode, hvor jeg ikke har været frisk til cykelløbene. Men her til DM, der prøver jeg at stå så oplagt, som jeg kan! 

 

Annikas styrt ærgrer Malene Degn 

– Men det er helt klart også ærgerligt, at Annika ikke kan køre. For lige nu, hvor jeg er så godt kørene, så ville jeg gerne kunne give hende en god battle. Jeg har faktisk slået hende i de sidste par løb, så jeg kunne godt tænke mig, at have givet hende en rigtig battle!

Ender Malene Degn med at tage sejren på søndag, forventer hun også, at folk vil påpege, at Annika ikke har deltaget. 

– For hvis nu jeg så endelig vinder på søndag, så vil jeg jo være mega stolt og jeg vil køre rundt i trøjen og være mega stolt over det i et helt år, men jeg ved også, at folk vil sige; jamen det var fordi Annika ikke var der. Og det synes jeg er lidt irriterende, for jeg ville gerne have kæmpet mod hende.

 

DM ruten

DM ruten i Fruens Plantage i Næstved er blevet diskuteret meget på det seneste.

Ruten i år er, ifølge ruteplanlæggeren Steen Dalum lavet, så den skal leve op til internationalt niveau. I forhold til forrige år er ruten gjort både mere fysisk og teknisk hård. Ruteudviklingen passer Malene Degn.

– Jeg tror bare lidt, at dem der laver cykelløb her i Danmark, de er lidt længere fremme end mange af rytterne er i Danmark. Niveauet i Danmark teknisk er jo ikke højere end i udlandet på nogen måde.

– Jeg synes jo selv det er en god udvikling, for det er hvad mountainbike er i 2019. Det er tekniske, korte og hårde ruter. Jeg ved godt, at mountainbike var anderledes for 10 eller 15 år siden, men det er hvad det er nu. 

[REL4]

Flere af cykelmagasinets læsere har været ved tasterne omkring ruten og flere mener, at den decideret er bygget til eliten og ikke til motionister. Malene Degn kan godt følge problematikken, men hun mener ikke, at de tekniske elementer skal begrænses på de danske ruter. Løsningen skal findes et andet sted

– Jeg kan også godt forstå, at der er en problematik i, at der er nogen der ikke vil komme, fordi ruterne bliver for svære. Men det tror jeg godt, man kan finde en løsning på. Altså der kan være nogle klasser, der skal køre B-linjer, for eksempel når man kommer op i H-klasserne osv. Jeg tror i hvert fald godt, at man kan finde nogle løsninger. 

Ligesom flere af de andre danske ryttere, ser Malene Degn også de tekniske ruter i Danmark som en fordel. 

– Jeg synes da det er vildt fedt, at vi har tekniske ruter her i Danmark, for så passer det mere til det internationale niveau. Det er en fordel for os og helt sikkert også for alle de unge, fordi de får en smag for, hvad er det egentlig, at mountainbike er lige nu. 

[CITAT]

Når løbet skydes i gang på søndag, er Malene Degn at finde på en ny cykel. Skiftet til det franske hold KMC Ekoï Orbea, har givet Malene Degn muligheden for at køre på en fullsuspension og følge udviklingen inden for sporten.

– Jeg kører Orbea Oiz, som er deres fullsuspension her på søndag og skiftet har været mega fedt. Nu har jeg kørt hardtail i 10 år og det har også gjort mig til en rigtig god cykelrytter. Jeg har virkelig lært hvordan man styrer cyklen, men det har også virkelig været en fordel at have fullsuspension, fordi det bliver mere og mere teknisk krævende. 

[IMG2]

Malene Degns Orbea Oiz er, ligesom størstedelen af feltets cykler, monteret med en dropperpost. Selv peger hun på en ny tendens inden for sporten. 

– Ja, det er ligesom om, at mountainbike kører mere og mere over i, at vi ikke er så opmærksomme på vægt mere. Altså selvfølgelig betyder det noget, og vi vil gerne have lette cykler, men faktisk betyder det mere for os, at det er nogle gode forgafler, gode hjul, dæk der ikke punkterer og grejet bare virker. 

– Det er blevet mere vigtigt, at det virkelig er noget godt grej vi har på vores cykler, som kan tåle rigtig meget, i stedet for, at det bare er en mega let carbon hardtail, som det var engang. 

 

En top-ti overall vil være vildt!

Malene Degns helt store sæsonmål var, at køre en top ti placering hjem i en Worldcup. Dette mål blev indfriet allerede til første afdeling. Målet er nu, at holde formen sæsonen ud. 

– Altså jeg kunne rigtig godt tænke mig, at holde mit høje niveau igennem de næste par måneder – og kunne få lov til at komme op og køre i top ti igen i Worldcuppen. Sidste år følte jeg, at jeg havde en rigtig god start på sæsonen og så havde jeg faktisk lidt svært ved at holde niveau – jeg blev lidt træt til sidst. Så i år, der er en af målene, at prøve at holde mig frisk igennem hele sæsonen, så jeg også kan stå skarpt til VM i Mont-Sainte-Anne i Canada i september.

Hun fortsætter; 

– Det ville være kæmpe stort, at kunne køre en overall placering i top ti, men det kræver, at alt bare skal spille, for der er fandeme mange gode ryttere!

Langvad foran mindre pause grundet styrt

Posted on: juni 2nd, 2019 by velo_admin

Den seneste tid har ikke været så succesfuldt for Annika Langvad, da hun har kæmpet lidt med resultaterne på mountainbike, og for at gøre ondt være, så styrtede Annika Langvad i dag under opvarmningen til et mountainbikeløb.

[REL1]

Styrtet resulterede desværre i, at Langvad har brækket mindst to knogler i højre hånd samt et brud i skulderbladet. Det skriver Langvad på sin Facebookside.

Nu står Langvad overfor en mindre pause, da hun skal bære gips de næste fire uger. Langvad håber dog på at kunne sætte sig på home-traineren, så hun kan komme hurtigt tilbage efter sit styrt.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fannikalangvadfanpage%2Fposts%2F1315380378615213&width=500" width="500" height="478" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowTransparency="true" allow="encrypted-media"></iframe>

 

Langvad trækker sig fra Worldcup-løb

Posted on: maj 26th, 2019 by Breum

Annika Langvad har besluttet sig for ikke at stille til start ved dagens Worldcup-løb i Nové Mesto. Det skriver hun på sin Facebook-side.

Den danske mountainbike-stjerne har kæmpet med at finde løbsformen i de seneste løb, og Langvad har derfor besluttet sig for, at det klogeste vil være at springe dagens XCO-løb over:

– Desværre kommer jeg ikke til at køre dagens World Cup i Nové Mesto. Jeg er langt fra hundrede procent løbsklar. I stedet for at prøve at kæmpe mig igennem, har jeg denne gang besluttet at trække mig for at kunne starte på en frisk og arbejde på at komme tilbage, skriver Langvad på sin Facebook-side.

[REL5]

Specialized-rytteren regner dog med at være til start, når den næste afdeling af Worldcuppen køres i Vallnord i starten af juli

– Jeg er ærlig talt rigtig ked af dette, især fordi Nové Mesto er et af de steder, jeg holder mest af at køre. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at få styr på problemerne. Vi ses i Andorra!.

Langvad har haft en stærk start på sæsonen med en suveræn samlet sejr i Cape Epic, sejr i Sea Otter Classic og en række top-fem placeringer i sin første sæson på landevejen, hvor hun har været med fremme i løb som Strade Bianche og Ardennerklassikerne.

Da Worldcuppen blev skudt i gang i Albstadt i sidste weekend, var Langvad dog en skygge af sig selv. 

Danskeren, der i sidste sæson dominerede short track-løbene, måtte tage til takke med en femteplads i det indledende short track-løb og i søndagens XCO-løb, udgik danskeren efter en start, hvor hun hurtigt faldt bagud.

[REL6]

I fredagens short track-løb i Nové Mesto krydsede Langvad stregen på en beskeden 15. plads, hvilket var hendes dårligste resultat i et short track-løb, siden disciplinen blev en del af Worldcuppen sidste år.

Med Langvad ude af dagens Worldcup-løb, er det op til Malene Degn (KMC-Ekoi-Orbea) at repræsentere de danske farver. Den unge dansker kører sin første sæson på eliteniveau, men havde en fantastisk debut i Albstadt, hvor hun kørte sig til en fornem 10. plads i det tyske mudder.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fannikalangvadfanpage%2Fposts%2F1310042365815681%3A0&width=500" width="500" height="591" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowTransparency="true" allow="encrypted-media"></iframe>

Ny Worldcup-skuffelse for Langvad, da amerikansk outsider sejrede

Posted on: maj 24th, 2019 by Breum

Sæsonens første Worldcup endte som en stor skuffelse for danske Annika Langvad, der måtte tage til takke med en femteplads i short track og udgik af XCO-løbet efter en start, hvor hun aldrig for alvor var med i front. 

Helt anderledes gik det for debutanten Malene Degn, der i sin debut på eliteniveau sikrede sig en fornem 10. plads i XCO-løbet. Den talentfulde dansker viste dermed, at hun er i stand til at omsætte sidste års flotte præstationer i U23-klassen til topresultater blandt de bedste i verden.

[REL12]

Her til aften skulle Degn forsøge at bygge videre på den flotte debut, mens Langvad jagtede revanche, da årets anden Worldcup blev skudt i gang med et short track-løb i Move Mesto. 

Langvad stillede til start som forsvarende vinder, men den danske mester kunne ikke for alvor true de bedste i aftenens løb, der udviklede sig til et hurtig og taktisk affære. 

Worldcuppens førende rytter, verdensmesteren Kate Courtney (Scott-SRAM) og europamesteren Jolanda Neff (Trek), ligner allerede efter første runde af Worldcuppen de to ryttere, der skal kæmpe om den samlede sejr i Worldcuppen.

De to stjerner holdt sig langt fremme under hele løbet, hvor Haley Smith (Norco) og den tyske duo Nadine Rieder og Elisabth Brandau var særledes aktive i front af feltet.

På sjette omgang lancerede amerikansk Chloe Woodruff et stærkt angreb, og amerikanerne, der imponerede med en sjette – og en syvendeplads i Albstadt, fik hurtigt et fornuftigt hul til forfølgerne.

De store stjerner kiggede på hinanden, og Woodruff kunne køre ud på den sidste omgang med hele femten sekunders forspring til feltet.

Kate Courtney forsøgte sig med et angreb på sidste stigning, men Neff var vågen og var med det samme opppe på hjul af verdensmesteren. Farten gik ud af feltet, der dermed mistede deres sidste chance for at hente Woodruff.

Amerikaneren tog en flot sejr efter et modigt angreb, mens den britiske mester Annie Last (KMC-Ekoi-Orbea) spurtbesejrede Neff, Courtney og Pauline Ferrand Prevot (Canyon//SRAM) i kampen om andenpladsen.

Annika Langvad kom i mål på en 15. plads, hvilket er hendes dårligste resultat i en short track-worldcup siden disciplinen blev introduceret sidste år, mens Malene Degn krydsede stregen på en 27. plads.

Resultat – 2. afdeling af Worldcup short track – elite kvinder

1. Chloe Woodruff (USA)

2. Annie Last (KMC-Ekoi-Orbea)

3. Jolanda Neff (Trek Factory Racing)

4. Kate Courtney (Scott-SRAM)

5. Pauline Ferrand-Prevot (Canyon//SRAM)

15. Annika Langvad – Specialized Racing

27. Malene Degn – KMC-Ekoi-Orbea

Dansk stortalent imponerer i Langvads nedtur

Posted on: maj 19th, 2019 by emiltandrup@gmail.com

Under fredagens Short Track stod det klart, at Kate Courtney ville være med helt fremme under dagens World Cup. At løbet skulle afgøres allerede på start-loopet, var dog en stor overraskelse. Et styrt fra schweiziske Jolanda Neff på den første mudrede nedkørsel, gav amerikanske Kate Courtney mulighed for, at slå et hul, som konkurrenterne ikke var i stand til at lukke.

Schweiziske Jolanda Neff, der sidste år løb med titlen som Europamester og den samlede World Cup, lignede en, der havde svært ved at følge dagens høje tempo. Hollandske Anne Tauber, der er kører på samme hold, som danske Sebastian Fini, fik hurtigt overtaget andenpladsen – og slået et hul – i suveræn og overlegen stil.

Et slemt styrt på en af de sidste omgange resulterede dog i, at Neff fik en chance for at generobre andenpladsen. Ukrainske Yana Belomoina, fra selv samme team, fik overhalet Anne Tauber på sidste omgang og sluttede på en flot 3. plads, efter at være startet langt bagved.

Det danske stortalent Malene Degn, havde i denne weekend sin debut i Elite-klassen. Under fredagens Short Track løb sluttede Malene Degn på en solid 21. plads. Godkendt og med en start-placering i 3. Række til dagens løb.

Under løbet viste Degn utrolig høj klasse, og gennem hele løbet kørte hun sig frem i placeringerne. På den næstsidste omgang lå hun sammen med sidste års U23 World Cup-vinder, Sina Frei, som også havde debut i Elite-klassen. Sina Frei har før slået Malene Degn, men i dag var det omvendt. Malene Degn sluttede på en utrolig flot 10. plads i sin debut.

Danske Annika Langvad må siges, at være kommet dårlig fra start i World Cuppen, i en sæson, hvor hun ellers har set knivskarp ud – og som indtil videre har givet nogle kæmpe resultater. I fredagens Short Track, var Langvad en skygge af sig selv. Hun var ellers storfavorit til sejren, efter at have taget 5 ud af 6 sejre i sidste sæson.

Undervejs lå Langvad langt fra de forreste og først på sidste omgang kom hun op til den førende gruppe, der dog viste sig for stærke. Et angreb fra Kate Courtney, henviste Langvad til en meget skuffende 5. plads.

En femteplads om fredagen i Short Track betød en startplacering i forreste række til dagens løb. Igen var Langvad dog slet ikke til at kende – hun missede starten, hvor Kate Courtney og Jolanda Neff med det samme fik slået et hul til de andre og da de efter startloopet kørte ud på 1. Omgang var Langvad allerede nede som nummer 50. Kort tid efter, blev det nævnt, at hun var udgået.

Grunden til Langvads exit er endnu ukendt, så det bliver spændende at høre hvad, der gik galt.

De to unge talenter Caroline Bohé og Sofie Heby var også i aktion i Albstadt. Sofie Heby havde World Cup debut og sluttede på en meget flot 9. plads i Pige Junior. Caroline Bohé viste igen, at hun er en af de bedste U23 ryttere, da hun sluttede som nr. 11 på en meget mudret rute.

Næste World Cup køres d. 24-26 maj i Nové Mesto i Tjekkiet. Her krydser vi fingre for, at de danske talenter igen kører flotte resultater hjem, og at Annika Langvad kommer stærkt igen. 

Resultat – 1. afdeling af Mercedes-Benz MTB World Cup 2019, Albstadt

1. Kate Courtney (USA) – Scott-SRAM, 1''26'03

2. Jolanda Neff (Schweiz) – Trek Factory Racing + 0'49

3. Yana Belomoina (Ukraine) – CST-Sandd-Bafang +1'31

4. Anne Tauber (Holland) – CST-Sandd-Bafang +1'49

5. Anne Terpstra (Holland) – Ghost Factory Racing +2'20

10. Malene Degn (Danmark) – KMC-Ekoi-Orbea +3'29

 

Dronningen af Fleche Wallone vandt. Langvad i top-3

Posted on: april 24th, 2019 by velo_admin

Kvindernes La Fleche Wallone blev afgjort her først på eftermiddagen. Efter 118 kilometer i sadlen skulle der findes en vinder blandt kvinderne. Et godt bud på sejren var på forhånd Annika Langvads holdmakkerinde, Anna van der Breggen, der har vundet løbet de sidste fire år. Udover Annika Langvad, var der også forhåbninger om en god placering til Cecilie Uttrup Ludwig, der også har kørt et flot forår.  

Det endte dog med, at feltet blev sprunget i stumper ind mod målstregen i Huy. Det stod her klart at de to holdkammerater, Langvad og van der Breggen, skulle kæmpe om sejren mod Annemiek van Vleuten. Her viste van der Breggen, hvorfor hun er dronningen af La Fleche Wallone og tog en overlegen sejr, da hun overspurtede sin landskvinde van Vleuten. Dermed udbyggede van der Breggen sin imponerede rekord med 5 sejre (i træk!) i La Fleche Wallone. Annika Langvad kom ind på tredjepladsen få sekunder efter de to hollændere. Cecilie Uttrup fik også kæmpet sig i top-10, da hun endte på en 8.plads i løbet. 

Langvad genvinder Sea Otter XC

Posted on: april 12th, 2019 by alexanderbeguin

Annika Langvad (Specialized) har taget sin gode form fra Cape Epic-løbet med videre til det amerikanske. Danskeren vandt torsdag en blæsende udgave af Sea Otter XC foran Erin Huck (CZ Racing) og verdensmesteren Kate Courtney (Scott-SRAM). 

Sejren blev grundlagt på et soloangreb, der gjorde at Langvad kørte alene i front på de sidste tre omgange af løbet. Her distancerede hun sine konkurrenter med 31 sekunder, da hun kørte over stregen efter det 35 kilometer lange løb. 

På de første omgange af det ganske kuperede løb, sad hun i en gruppe med Kate Courtney, Erin Huck, Chloe Woodruff (Pivot-Stan’s),Sophia Gomez-Villafane (Pivot-Stan’s) og Catharine Pendrel (Clif).

[REL1]

Den stejle bakke på rundstrækningen trak mange tænder ud og efter fire omgange var kun Huck i stand til at følge Langvad, men til sidst måtte hun også slippe danskerens hjul. 

– Vinden er virkelig hektisk derude, og der er så mange åbne passager. Pigerne var så stærke i begyndelsen. Jeg prøvede bare at hænge på. Langsomt kunne jeg så slå et hul, og jeg så glad for at have vundet mit først Cross Country-løb i sæsonen, fortæller Langvad til Velonews

Efter at have sejret suverænt i etapeløbet Absa Cape Epic i Sydafrika for bare få uger siden, var Langvad ikke sikker på, at hun havde haft tid nok til at restituere frem til Sea Otter. Danskerens tro på sig selv hjalp dog på tingene.

At komme fra Cape Epic er altid svært. Den første weekend jeg startede med at træne efterfølgende var bare forfærdelig. Jeg tvivlede virkelig på, om jeg kunne vende tingenes tilstand i tide, men man er nødt til at være tålmodig og tro på det, og så kommer det også, siger Langvad. 

Top-10 resultat – Sea Otter Classic

1. Annika Langvad, 01:21:52
2. Erin Huck, 01:22:23
3. Kate Courtney, 01:23:30
4. Sofia Gomez-Villafane, 01:25:38
5. Catharine Pendrel, 01:25:41
6. Chloe Woodruff, 01:26:27
7. Alexis Skarda, 01:26:54
8. Lea Davison, 01:27:18
9. Katerina Nash, 01:27:37
10. Sandra Walter, 01:27:57

Langvad & van der Breggen vandt Cape Epic

Posted on: marts 24th, 2019 by velo_admin

På den sidste etape i Cape Epic skulle rytterne køre 70 kilometer med 1800 meter, der skulle klatres undervejs. Annika Langvad og Anna van der Breggen, der førte løbet samlet inden etapen, valgte at tage den fulde kontrol over løbet og overlod ingenting til tilfældighederne. De to stærke kvinder lagde sig dermed i front og tog også sidste etape af løbet, hvilket medfører at de har vundet 6 ud af de 7 etaper, der har været i løbet. I forhold til de andre etaper, hvor duoen har vundet etaperne med adskillige minutter, var der lidt mere spænding over løbet i dag. Undervejs blev danskeren og hollænderen nemlig tæt forfulgt af Candice Lill fra Sydafrika og Adelheid Morath fra Tyskland. Efter 56 kilometer var Langvad og van der Breggen kun cirka et halvt minut foran forfølgerne og i mål vandt de med 17 sekunder ned til sydafrikaneren og tyskeren. I den samlede stilling vandt Langvad og van der Breggen også foran Lill og Morath med hele 31 minutter, hvilket vidner om den suverænitet de to har lagt for dagen. Sejren i Cape Epic blev den femte for Langvad, der har været med til at vinde løbet 2014, 2015, 2016, 2018 og altså nu i 2019. For Anna van der Breggen var det hendes første titel, eftersom det var hendes debut. 

[REL1]
[REL2]
[REL3]

Langvads makker imponerede efter karrierens dårligste dag

Posted on: marts 23rd, 2019 by Breum

Femte etape satte et midlertidigt stop for Annika Langvad og Anna van der Breggens dominans i Cape Epic, da Investec-Songo-Specialized indkasserede deres første nederlag i det sydafrikanske etapeløb.

Danskerens hollandske makker indrømmede efterfølgende, at etapen havde været i kamp for hende, og at hun havde haft karrierens værste dag på cyklen.

[REL2]

Konkurrenterne havde derfor håbet på, at gårsdagens nederlag blev et vendepunkt for løbets dominerende par, men de forhåbninger knuste Langvad og van der Breggen på lørdagens sjette etape, hvor det dansk-hollandske par slog hul til konkurrenterne efter ganske få kilometer og vandt etapen i suveræn stil, omkring ni minutter foran dagens nummer to.

Det tidlige angreb var en del af parrets taktik, da de dermed kunne få lov til at køre deres eget tempo på de tekniske sektioner. 

Langvad var imponeret over van der Breggen, og den stærke dansker havde efterfølgende rosende ord til overs for sin hollandske makker:

– I dag var helt klart en god dag for os. Baseret på vores oplevelser på gårsdagens etape, talte vi om, at hvis vi kunne komme væk tidligt, få et hul og køre vores eget tempo, uden at skulle følge de andre holds tempo, så ville det være godt for os. Allerede et par kilometer efter start, hvor vi stadig sad i en gruppe, kiggede jeg på Anna, og hun signalerede: "Nu kører vi!", og så kørte vi. Vi satte et rigtig stærkt angreb ind og fik et enormt hul på kort tid, og så holdt vi dem bare der. Anna kørte som en 'boss' i dag, og hun var så super stærk. Det var virkelig en god dag for os, sagde Langvad i det efterfølgende sejrsinterview.

[REL1]

Mens Langvad har stor erfaring i det sydafrikanske løb og på mountainbikens brede dæk, er Cape Epic en ny oplevelse for Anna van der Breggen, der er vant til at køre på landevejens jævne underlag. Indtil i går, havde Cape Epic dog været en positiv oplevelse for hollænderen, der i dag genfandt den gode følelse på cyklen og derfor kunne nyde løbet igen:

– Jeg var glad for, at jeg havde det meget bedre i dag end i går. I går havde jeg en virkelig dårlig dag, men i dag følte jeg mig godt kørende fra start, så jeg tænkte, at hvis vi kunne komme væk fra start, så kunne vi køre vores egen fart på nedkørslerne, hvilket fungerede godt på de første etaper. Derfra satte vi bare vores eget tempo, og jeg var glad. Stigningerne var lidt mindre stejle i dag, og det føltes bedre, fordi man kan holde tempoet bedre. I dag kunne jeg nyde det igen. Jeg tror, Annika har nydt det hver dag, og i dag kunne jeg også gøre det, sagde hollænderen.

Cape Epic afsluttes i morgen med en halvfjerds kilometer lang etape fra Stellenbosch, hvor Langvad, van der Breggen og resten af deltagerne skal forcere omkring 1800 højdemeter, før de krydser løbets allersidste målstreg i Val de Vie, Paarl.

Langvad tilbage på toppen med sjette etapesejr

Posted on: marts 23rd, 2019 by Breum

Investec-Songo-Specialized har været på en regulær sejrsstime i Absa Cape Epic, hvor Annika Langvad og Anna van der Breggen vandt løbets prolog og første fire etaper i overbevisende stil. Fredag havde sidstnævnte, efter eget udsagn, karrierens værste dag på cyklen, og parret måtte derfor indkassere deres første nederlag i løbet.

Løbets næstsidste etape tog rytterne ud på knap halvfems kilometer gennem Stellenbosch mange vinmarker, men der var ikke mange øjeblikke til at nyde den flotte udsigt, for undervejs skulle rytterne forcere hele 2650 højdemeter.

[REL1]

Rytterne fik ikke mange øjeblikke til at finde benene, for kort efter start ventede den lange, stejle Botmaskop-stigning, der uden tvivl ville skille fårene fra bukkene. 

Havde konkurrenterne håbet på, at gårsdagens nederlag ville blive et vendepunkt for Langvad og van der Breggen, fik de hurtigt deres forhåbninger knust, for den dansk-hollandske duo fik hurtigt slået hullet og skabt sig et forspring på over et minut frem mod den hurtige Skyfall-nedkørsel.

Ved første depot var gårsdagens vindere, Summit Fin, knap fire minutter efter den førende duo, og forpringet voksede sig kun større over de næste kilometer. Langvad og van der Breggen arbejdede godt sammen, og de forcerede dagens stigninger i et voldsomt tempo, som ingen af konkurrenterne var i nærheden af at matche.

[REL2]

Langvad og van der Breggen kom sikkert gennem dagens "technical terrain" og udbyggede deres forspring frem mod etapens andet depot, hvor de nærmeste forfølgere, Summit Fin og Kross-Spur, var henholdsvis seks og et halvt og ti minutter efter.

Løbets førende ryttere slap ikke gassen og med godt og vel femten kilometer til mål, rundede de elleve minutters forspring til forfølgerne, men herfra kørte parret sikkert frem mod målstregen og tabte en anelse tid frem mod løbets sidste depot, hvor forspringet faldt til lige under ti minutter.

Specialized-duoen drejede ind på opløbsstrækningen, og de kunne løfte armene i vejret som dagens etapevindere efter endnu en suveræn præstation. Knap ni minutter senere kom Candice Lill og Adelheid Morath (Summit Fin) i mål på etapens andenplads, mens Maja Wloszczowska og Ariane Lüthi var yderligere to minutter efter på tredjepladsen.

I klassementet, er Langvad og van der Breggen  nu over en halv time foran Summit Fin forud for løbets sidste etape, mens sygdomsplagede Kross-Spur ligger på tredjepladsen, over en time efter.

Resultat – 6. etape af Absa Cape Epic 2019

1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Investec-Songo-Specialized, 4''43'12

2. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit Fin, +8'43

3. Maja Wloszczowska og Ariane Lüthi – Kross-Spur, +10'27

Samlet stilling efter 6. etape

1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Investec-Songo-Specialized, 27''52'55

2. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit Fin, +30'05

3. Maja Wloszczowska og Ariane Lüthi – Kross-Spur, +1''01'55

Langvad måtte nøjes med andenplads på kongeetapen

Posted on: marts 22nd, 2019 by alexanderbeguin

Efter fem sejre i træk fra Annika Langvad og Anna van der Breggen (Investec-songo-Specialized) var det to andre ryttere, som krydsede stregen først i Stellenbosch fredag. 

På løbets kongeetape på 100 kilometer med 2.850 kilometer var det Summit Fin-holdet, som lagde sig i front efter cirka 40 kilometer. Candice Lill og Adelheid Morath kiggede sig ikke tilbage og øgede stødt deres føring etapen igennem. 

Anna van der Breggen i store problemer

Angrebet kom efter et uheld til Anna van der Breggen, som styrtede på nedkørslen fra Gantouw Pass. Styrtet kostede et hjulskifte og Anna van der Breggen var ligeledes mærket efter faldet, hvilket Lill og Morath udnyttede, forklarede de i et interview kort efter de passerede målstregen.  

Det kostede dermed Langvad en sjette etapesejr i træk, men den samlede førsteplads sidder makkerparret dog stadig solidt på. 

– Det var en hård dag. Jeg havde en dårlig dag, hvilket aldrig er godt her. Det var hele tiden op og ned, og jeg havde mit livs længste dag på cyklen. Men vi sagde fra starten, at vi ikke skulle tage for mange chancer, hvis vi fik uheld. Men jeg havde det virkelig dårligt efter styrtet, sagde van der Breggen kort efter de kom i mål. 

Langvad havde tilsyneladende 'pacet' hendes holdkammerat igennem den sidste halvdel af etapen, hvor van der Breggen led noget så eftertrykkelig. Alligevel lykkedes det kun at smide omkring fire minutter til Summit Fin-holdet, og samtidig komme på en sikker andenplads på etapen. Derfor var det også en stolt Langvad, der fejrede 35-års fødselsdag, der udtalte sig efter etapen: 

– Jeg er så stolt af min partner. Det her løb er så en stor mental udfordring. Jeg prøvede bare at være der for Anna, men hun skal selvfølgelig selv træde i pedalerne, sagde danskeren. 

Der venter nu to etaper tilbage af Cape Epic, hvor især morgendagens sjette etape omkring samme område i Stellenbosch, er en krævende størrelse. 

Resultat – Cape Epic – 5. etape

  1. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit Fin, 05:20.42
  2. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Invenstec-Songo-Specialized, +04'05
  3. Jennie Stenerhag og Mariske Strauss – Silverback-Fairtree, +11'30
  4. Sabine Spitz og Nadine Rieder – Meerendal WIAWIS Rotwild +15'51

 

Cape Epic – Samlet stilling efter 5. etape

 

  1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Invenstec-Songo-Specialized, 23''09'42
  2. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit Fin, +21'22
  3. Ariane Lüthi og Maja Wloszczowska – Kross-Spur, +51'28
  4. Jennie Stenerhag og Mariske Strauss – Silverback-Fairtree, +59'24

Langvad og van der Breggen fortsætter dominansen

Posted on: marts 21st, 2019 by Velomore

Annika Langvad og Anna van der Breggen har ikke lavet andet end at vinde i Cape Epic og derfor kommer det dog heller ikke som en overraskelse, at de igen tog sejren på den 32 kilometer lang enkeltstart. Her slog Langvand og van der Breggen der nærmeste konkurrenter med 1 minut og 44 sekunder og med yderligere 2 minutter ned til tredjepladsen på etapen. 

[REL1]

Dog var dagen ikke helt uden uheld for Annika Langvad og Anna van der Breggen, da Annika Langvad rent faktisk styrtede undervejs på enkeltstarten, men hurtigt kom tilbage på cyklen og kunne køre i mål med en noget så overbevisende sejr. Noget der bare viser hvor suveræne makkerparret er, at de selv efter styrt kan slå deres øvrige konkurrenter med flere minutter. 

Med sejren på enkeltstarten betyder det, at Annika Langvand og Anna van der Breggen er foran med hele 26 minutter ned til andenpladsen i den samlede stilling, forud for løbets sidste 3 etaper. 

Langvad og van der Breggen vinder endnu en gang

Posted on: marts 20th, 2019 by louisejohansen

I dag skulle der tilbagelægges 107 kilometer med 2800 højdemeter, men igen i dag var det ikke et problem for Langvad og van der Breggen. Det var en dansk-hollandsk duo der fra start var klar til endnu en vild dag. De havde en plan og den gik bedre end de havde forventet.  På førte stigning ville de teste konkurrenterne, og endte med at køre fra dem og kørte alene til mål. Duoen ligger ikke på den lade side selvom de fører løbet, de kæmper for hvert sekund og havde også fart på da de kørte ind på den sidste kilometer.

Annika Langvad fortæller under vinder interviewet, at hun i går havde en dårlig dag, men at hun var meget bedre kørende i dag. Anna van der Breggen fortæller også at hun sagtens kunne mærke at hendes makker havde bedre ben i dag. Hun fortæller ydermere at det var Langvad som tog teten på den sidste del da hun selv var træt.

Holdet som ved dagens start var deres nærmeste konkurrenter Kross-Spur, ødelagde desværre et dæk tidligt på etapen, og de endte med at tabe 22 minutter.

Annika Langvad og Anna van der Breggen fører løbet med 23.43 minutter inden tidskørslen i morgen

Resultat – Cape Epic – 3. etape

  1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Invenstec-Songo-Specialized, 05:23.43
  2. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit Fin, +5'52
  3. Jennie Stenerhag og Mariske Strauss – Silverback-Fairtree, +19'59
  4. Ariane Lüthi og Maja Wloszczowska – Kross-Spur, +21'57

Cape Epic – Samlet stilling efter 3. etape

  1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Invenstec-Songo-Specialized, 15''42'52
  2. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit Fin, +16'06
  3. Ariane Lüthi og Maja Wloszczowska – Kross-Spur, +29'47
  4. Jennie Stenerhag og Mariske Strauss – Silverback-Fairtree, +47'35

Langvad og van der Breggen sparede på kræfterne, men vandt alligevel

Posted on: marts 19th, 2019 by Breum

Tirsdag stillede Annika Langvad og Anna van der Breggen til start på 2. etape af Absa Cape Epic, hvor det dansk-hollandske par skulle forsvare førertrøjen og forsøge at tage deres tredje etapesejr i træk.

Investec-Songo-Specialized parret kørte dog mere afventende end på løbets lange, første etape, og det var først på etapens sidste stigning, at Langvad og van der Breggen slap væk fra de nærmeste rivaler, Kross-Spur.

[REL1]

Der var dog langt fra tale om dårlige ben eller manglende selvtillid, for parret havde på forhånd planlagt at spare på kræfterne efter en udmagrende første etape:

– Vi var ret smadrede, da vi krydsede målstregen i går, så i dag prøvede vi faktisk at spare så meget på kræfterne, som vi kunne, men det var stadig vanvittig hårdt. Vi prøvede bare at følge pigerne [Kross-Spurt red.], men på vej op ad sidste stigning kunne vi mærke, at de blev svagere, så vi pressede tempoet lidt og fik et hul, sagde Langvad efter etapen.

Langvad kender Cape Epic som sin egen bukselomme, og danskeren viste, at dagens sidste stigning, Machine Climb, ville kræve en stor kraftanstrengelse, og det var derfor afgørende at have energi tilbage på den sidste halvdel af etapen:

– Den [stigningen] lå sidst på etapen, og man skal time det godt for stadig at have noget tilbage i tanken dér, og sådan prøvede vi at pace vores indsats i dag, sagde den danske maraton-verdensmester.

[REL4]

Etapen bød også på flere tekniske nedkørsler, hvor Specialized-duoen blev udfordret af Maja Wloszczowska og Ariane Lüthi (Team Kross-Spur), der satte et højt tempo på dagens "technical terrain".

Særligt Anna van der Breggen, der primært gør sig på landevejen og kun har få mountainbike-løb på CV'et, blev udfordret på de tekniske sektioner, men den hollandske verdensmester holdt sig oprejst og matchede specialisternes tempo – til stor glæde for hovedpersonen selv, da selv den mindste fejl kunne koste et styrt:

– Jeg er rigtig glad for dagens etape, fordi vi formåede at blive sammen med Maja og Ariane på nedkørslerne og de tekniske sektioner uden at styrte. Man kunne nemt styrte i dag, hvis man kørte for stærkt, så det gjorde det en god dag for mig, og vi endte med at tage sejren, hvilket også er rigtig rart, sagde van der Breggen.

I morgen køres løbets tredje etape, der er 107 kilometer lang og byder på 2800 højdemeter. Rytterne skal køre opad fra etapens start, og dagens første store stigning venter efter omkring ti kilometer, før den mægtige Groenlandberg, der er omkring ti kilometer lang, starter for alvor efter omkring 25 kilometer. Herefter venter der en nedkørsel og en teknisk opkørsel på Die Nek, efterfulgt af to længere stigniger på etapens sidste halvdel.

Suveræne Langvad fuldender hattrick i Cape Epic

Posted on: marts 19th, 2019 by Breum

Annika Langvad fortsatte sit perfekte titelforsvar, da hun og Anna van der Breggen vandt 2. etape af Absa Cape Epic. Dagens etapesejr var parrets tredje ud af tre mulige, og de udbyggede i samme ombæring deres forspring til Kross-Spur med omkring et minut.

[REL1]

Dagens etape var halvfems kilometer lang, men rytterne fik ikke mange kilometer til at varme op, før dagens første stigninger skulle forceres. Topparrene holdt farten jævn på den første stigning, og der skete derfor ikke den store udskilning før dagens anden og tredje stigning, hvor Investec-Songo-Specialized trak fra sammen med de nærmeste konkurrenter, Kross-Spur, Summit-Fin, Silverback-Fairtree og Meerendal WIAWIS.

[IMG2]

Gårsdagens etape var løbets længste, hvor Langvad og van der Breggen virkelig gravede dybt, og det var tydeligt, at parret greb dagens etape mere konservativt an. På Machine-stigningen lod de således Summit-Fin og Kross-Spur sætte tempo, mens det dansk-hollandske par bare fulgte med på hjul.

Kross-Spur var dog ikke tilfredse med situationen og angreb på stigningen. Det kostede for Summit-Fin, der blev sat, men Langvad og van der Breggen var med på hjul af Wloszczowska og Lüthi. Kross fortsatte det høje tempo på på dagens "technical terrain", hvor Specialized nøjedes med at følge med, og de to toppar fik hurtigt distanceret Summit-Fin, der ved tredje forplejningszone var over to minut efter. 

[REL3]
[IMG3]

Frem mod dagens sidste, lange stigning, Lebanon, kom angrebet fra Investec-Songo-Specialized, der fik distanceret Kross-Spur. Det førende par havde sparret på kræfterne på etapens første halvdel, og nu slog de turboen til, og på toppen af stigningen havde de omkring halvandet minuts forspring til de nærmeste forfølgere.

Langvad og van der Breggen holdt kæden stram over de afsluttende bakker, og kom sikkert gennem den afsluttende single track-sektion. Parret krydsede for tredje dag i træk målstregen med et suverænt forspring til nummer to og kunne dermed træde op på podiet for at blive hyldet for deres tredje etapesejr ud af tre mulige.

Kross-Spur kom i mål på andenpladsen, to minutter og otte sekunder efter, mens Summit-Fin blev kørt ud af lystavlen og kom i mål på tredjepladsen, knap ti minutter efter Langvad og van der Breggen.

[IMG4]

Resultat – 3. etape af Absa Cape Epic 2019

1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Investec-Songo-Specialized, 04''18'01

2. Ariane Lüthi og Maja Wloszczowska – Kross-Spur, +02'08

3. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit-Fin, +09'54

Samlet stilling efter 3. etape

1. Annika Langvad og Anna van der Breggen – Investec-Songo-Specialized, 04''18'01

2. Ariane Lüthi og Maja Wloszczowska – Kross-Spur, +07'50

3. Candice Lill og Adelheid Morath – Summit-Fin, +18'03