Dem, der kender mig, ved, at jeg normalt enten kører med min varme, gule skaterhjelm, også kendt som “æggeskallen”, eller en mountainbikehjelm. Men som så mange andre er jeg efterhånden også blevet grebet af gravelbølgen, og derfor var jeg spændt på at teste en mere klassisk landevejs- og gravelhjelm. Jeg har testet: BBB Cycling Karma MIPS.

Og lad os starte med det indlysende: Jeg elsker farven. Min første tanke, da jeg pakkede hjelmen ud, var dog ikke designet, men vægten. Eller rettere manglen på samme. Karma MIPS føles imponerende let i hånden, og den oplevelse fortsætter, når den kommer på hovedet.

Pasform, pasform, pasform

Man skal ikke dømme en hjelm på udseendet alene. Pasformen er trods alt det vigtigste. For mig er det her en af de hjelme, man tager på og næsten øjeblikkeligt glemmer igen. Den omslutter hovedet på en måde, der både føles behagelig og sikker, uden at trykke nogen steder.

Netop pasform er dog også det sværeste parameter at teste. Hovedformer er forskellige, og en hjelm, der passer perfekt til mig, er ikke nødvendigvis den rigtige til en anden. Derfor tog jeg Karma MIPS med på et social ride og lod flere ryttere prøve den. Reaktionen var overraskende enslydende og alle var enige om, at hjelmen sad rigtig godt.

Det er naturligvis ikke videnskabeligt, men når flere forskellige ryttere spontant kommer med den samme kommentar, er det værd at bemærke.

Ventilation, man faktisk mærker

Ventilation er et af de punkter, hvor Karma MIPS virkelig imponerer mig. De mange ventilationsåbninger og dybe luftkanaler giver en mærkbar luftgennemstrømning gennem hjelmen. På varme sommerdage, og især hvis man som undertegnede har relativt meget hår, gør det en reel forskel.

Jeg har testet hjelmen på både gravel- og pendlercykelture til hverdag, og den har gennemgående holdt hovedet køligere, end jeg havde forventet af en hjelm i denne prisklasse.

En positiv overraskelse

Inden testen kendte jeg faktisk ikke BBB Cycling særligt godt. Derfor var Karma MIPS også en positiv overraskelse. Den kombinerer lav vægt, høj komfort og effektiv ventilation på en måde, som normalt forbindes med væsentligt dyrere hjelme. Samtidig giver det integrerede MIPS Air Node-system en ekstra sikkerhed i forhold til rotationskræfter ved styrt.

Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig om, hvordan hjelmen performer i et styrt, og heldigvis har jeg heller ikke testet den del. Men i daglig brug leverer Karma MIPS præcis det, jeg forventer af en moderne cykelhjelm: Komfort, ventilation og en pasform, der gør, at jeg faktisk har lyst til at tage den på.

Velomores vurdering

BBB Cycling Karma MIPS er en hjelm, der hurtigt gør et godt førstehåndsindtryk. Men vigtigere er det, at den fortsætter med at imponere efter mange timer på cyklen.

Den lette konstruktion, den effektive ventilation og den meget komfortable pasform gør den til en stærk kandidat for både landevejs-, gravel- og motionsryttere.

For mit eget vedkommende er den blevet et fast valg til de ture, hvor mountainbikehjelmen bliver hjemme.

Info

Vægt: 260 gram
Pris: 1.300 kr.
Mere info: www.bbbcycling.com

The post Velomore tester BBB Cycling Karma appeared first on Velomore.

FUSIONs TEMPO! Pro jakke er nordjyderne bud på en do-it-all jakke, der kan modstå både vind og regn, men med et tæt fit, som gør den oplagt til cykelløb.

Jakken har efterhånden en del år på bagen og hed tidligere SLi, men efterhånden som FUSION har forbedret på jakkens performance, har den skiftet navn til nu at indgå i den vindtunneltestede TEMPO! kollektion, som bl.a. benyttes af rytterne på Uno-X Mobility.

Vi har testet den kortærmede version under årets Haute Route Alps, men det er også muligt at få den med lange ærmer, som også kommer i en meget synlig high-vis orange, som er oplagt til de mørke vintermåneder.

Jakken er som skrevet, oplagt at benytte til cykelløb og det behøver ikke være regnvåde, danske cykelløb. Jakken er lige så velegnet i de høje bjerge, hvor vejret kan være omskifteligt fra dal til dal og ofte koldt på toppen. Den fylder marginalt mere i baglommen end en vest, så man må gøre op med sig selv, om man vil slæbe den hele vejen gennem løb som eksempelvis La Marmotte.

Kort/kort, så du kan køre hårdt/hårdt

FUSION optimerer løbende på deres produkter. Hvis du ejer en tidligere udgave af SLi-jakken vil du formentlig bemærke subtile forbedringer. Den seneste version af TEMPO! Pro jakken er forbedret med input fra rytterne på Uno-X Mobility, og har bl.a. fået en let foring, som ikke har været i tidligere versioner.

Den er desuden testet i nordjydernes vindtunnel, hvor den har vist sig hurtigere end en klassisk vest (så måske det er værd at slæbe den gennem La Marmotte alligevel).

Fordelen ved den kortærmede udgave er, at man kan kombinere den med løse ærmer eller bruge den i lidt varmere vejr, end den langærmede version. Er det koldt, kan man parre jakken med et par aeroærmer, mens det i vådt vejr naturligvis er mere oplagt med vandafvisende ærmer, eller bare arme om sommeren.

På landevejen

TEMPO! Pro Jakken er utrolig alsidig og afhængig af intensitet og vejr, har jeg brugt den i et bredt temperaturspænd og forskellige forhold. Jeg har fundet den velegnet fra ca. 8 til 18 grader takketvære foringen, hvor den tidligere model, var bedre egnet når man kom over de 15 grader.

Lige fra kolde nedkørsler i høje bjerge, til cykelløb- eller træningsture herhjemme i regnvejr. Jakken sidder lige så tæt som en cykeltrøje, så skal man køre cykelløb i den, er det muligt at have sin holdtrøje på udenover.

Jakken er tilpas vandtæt og vindafvisende til, at man holder sig varm så længe der er lidt tryk i pedalerne, men til en lang og rolig tur i heldagsregn og den fungerer desuden godt som ydrelag, hvis vejret kalder på flere lag.

Jeg har været glad for min gamle SLi-jakke, så da FUSION tilbød mig at teste TEMPO! Pro til Haute Route var jeg ikke sen til at takke ja. Jakken var ideel til de morgenkolde transporter til start. Den var helt suveræn på turen op over Iseran i solopgangen og på de mange kolde nedkørsler.

Jeg har også tidligere kørt La Marmotte med jakken, hvor er oplagt at have på, hvis det er koldt op ad Croix-de-Fer eller Glandon i solopgangen.

Den fik dog aldrig lov til at stå sin manddomsprøve i Haute Route. På den regnvåde 5. etape som blev aflyst, havde jeg planlagt at køre iført TEMPO! Pro i regnen på de første to bjerge. Så langt nåede vi desværre aldrig, men jeg havde sat nummer på ryggen af jakken.

Vurdering

Vil jeg selv købe jakken? Ja, det ville jeg (og det har jeg). For mig at se, er sådan en type jakke essentiel i enhver cykelgarderobe og FUSIONs bud er et alsidigt og højt ydende stykke udstyr.

Fordele:

• Vind og vandtæt
• Aerodynamisk optimeret og testet i vindtunnel
• Forholdsvis alsidig og oplagt til cykelløb i dårligt vejr

Ulemper:

• Fylder mere i baglommen end en klassisk vest
• Kan være svær at tage af midt i et cykelløb

Oplagt til: Cykelløb eller træning i dårligt vejr.

Info:

• Pris: 1.800 kr
• Kommer også med lange ærmer og i high-vis orange.
• Mere info: www.fusion.dk

The post Velomore tester FUSION TEMPO! Pro jakke appeared first on Velomore.

”Aero is everything” siger man på landevejen, men i terrænet bliver det tydeligt, at ”compliance is everything”. Jo bedre stødabsorption jo mere komfort, jo mere sikkerhed og jo højere fart. Velomore er taget til Norge for at finde ud af om FARA har fat i den lange ende.

Noget af det spændende ved at følge udviklingen af nye gravelcykler er at se, hvordan forskellige producenter forsøger at definere og ramme det optimale, når det gælder den stadig relativt nye kategori. Skal cyklen primært være en cykel til eventyr med oppakning i udfordrende terræn? Eller skal den i stedet være en cykel, der hurtigst muligt får dig fra A til B i et gravelløb?

Skal den være en slags ombygget landevejs-aerocykel, fordi nogen har bildt os ind, at ”aero is everything” eller skal den tværtimod forsøge at indarbejde, at gravelcyklen – også i konkurrencesituationer med høj fart – simpelthen er en anden kategori end landevejsraceren, hvor det for længst er dokumenteret, at aerodynamik er den helt afgørende faktor, når man skal have mest mulig fart ud af sine watt?

MERE PORSCHE END FERRARI

Norske FARA har med deres nye GR4 model valgt at opfinde eller snarere definere en ny Guldlok-zone for gravelcykler. Udtrykket stammer fra eventyret om Guldlok og de tre bjørne, hvor Guldlok prøver tre ting (grød, stole, senge) og hver gang finder én, der er “lige tilpas”. På samme måde prøver FARA med GR4 at ramme en anvendelse og en køreoplevelse, der ligger lige midt imellem to yderpunkter — ikke for ekstrem i den ene eller den anden retning, men altså “lige tilpas”.

Med andre ord en gravelcykel, der både kan være en bikepacking- og eventyrsorienteret cykel og en rendyrket race- og fartmaskine til konkurrence. FARA siger selv, at cyklen i langt højere grad vil være en Porsche end en Ferrari, når vi taler om brug og anvendelse.

At være en Porsche er dog også en høj ambition for mærket, der snart har 10 år på bagen, men først de senere år er ved at etablere sig som en spiller på det store og vanskelige cykelmarked, hvor man skal holde omkostningerne helt i bund, men stadig have styr på sin kvalitetskontrol. Kan man på én gang lave en gravelcykel, som tilfredsstiller bikepackeren og konkurrencerytteren, eller er de så forskellige i deres krav og ønsker, at ambitionen simpelthen er for urealistisk?

HURTIGERE OG SIKRERE

Hvor stort skal et dæk være, før det er for stort til gravelcykling? Ja, i hvert fald større end 57 mm (2.2”), hvis man spørger FARA, for det er så store dæk som GR4 kan klare. Og det er da også muligheden for at kunne sætte deciderede mountainbike-dæk på cyklen, der er den store nyhed i forhold til GR4.

Det er ikke den første gravelcykel, hvor der er plads til enorme dæk, men ud over amerikanske Allied Able er det formentlig den første gravelcykel, hvor der er plads til 57 mm dæk, og hvor ambitionen samtidig er at være en raceorienteret cykel.

Gravelryttere som cykelinfluenceren Dylan Johnson har i flere år fortalt os, at vi burde køre på bredere dæk, fordi det både er hurtigere, mere komfortabelt og sikrere, hvis terrænforholdene bliver tilstrækkeligt vanskelige. Men det er først nu, at flere cykelmærker begynder at udvikle modeller til 50 mm dæk og derover. 35-38 mm dæk, som jeg havde, da jeg begyndte at køre gravel, føles nu totalt oldnordisk.

NYUDVIKLET COCKPIT

En anden nyskabelse på GR4 er det modulære cockpit, hvor man kan indstille det i to længder. Cockpittet ligner lidt det, vi kender fra Cervélo S-serien med en todelt frempind, men der er integreret 4 bolte, så man kan forlænge eller forkorte det 10 millimeter (80-90 mm, 100-110 mm, 120-130 mm). Styret fås i fire bredder herunder et ekstremt smalt styr på 360 mm. Alt efter bredde kommer cockpittet med flare fra 8° (360 mm) til 12° (440 mm).

Med sit markante backsweep og sloping i enderne minder styret også en del om det, man finder på Canyons Grail-model, og som på Canyons styr er der også på FARAs mulighed for at montere et tri-styr. Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker dette styr, er det muligt at bruge en almindelig 1 1/8” frempind og et andet styr.

NY GEOMETRI

I forhold til FARAs tidligere gravel-model – som bare hedder G og ikke GR3 – er geometrien ændret. Med en sadelrørsvinkel på 74° (str. M-XL) er rammen temmelig stejl, og det indikerer cyklens raceambitioner. Kronrøret er med 71,2° fladt og kombineret med et 65 mm efterløb, et BB drop på 80 mm og en lang akselafstand signalerer det styrestabilitet og komfort i hårdt terræn.

Kædestagene er med 425 mm ret korte, og det gør cyklen agil og let at smide omkring snævre sving. Kronrøret er lavt men stack to reach forholdet ender alligevel på ca. 1.45, som er den gyldne midte eller lidt til den sportslige side for en gravelcykel.

Alt i alt er det tydeligt, at FARA GR4 i geometrien forsøger at balancere netop det, der er målsætningen, nemlig en ramme, der fungerer både til eventyr og backpacking i halvhårdt terræn og samtidig er sportslig nok til at opfylde de fleste konkurrenceorienterede rytteres behov. Jeg vender tilbage til, hvordan det så føles i praksis.

CYKLEN DER KAN ALT

Jeff Webb, der er stifter og CEO, siger, at GR4 skal måles på, om den faktisk er en cykel, der tilfredsstiller alle gravelrytteres behov. Altså om cyklen virkelig er denne Jack of all Trades, som i princippet også kan anvendes som en lynhurtig XC-mountainbike eller måske endda en racercykel med 32 mm dæk. I bæredygtighedens navn ville det jo være fint, hvis 1 og ikke X + 1 i fremtiden er det rette antal cykler at eje. Der er uden tvivl mange, der godt kunne nøjes med én cykel og et par forskellige hjul – faktisk alle dem, der ikke tager et nummer på ryggen for en gang i mellem at komme først fra A til B og køre om kap. Og det er jo langt de fleste.

Jeff Webb fortæller, at man i udviklingen er gået efter enkelhed, fleksibilitet, holdbarhed og effektivitet i alle detaljer og fx ikke er gået aero-vejen med rammen, fordi vindmodstanden fra selve rammen simpelthen ikke er så afgørende i gravelløb som i landevejsløb. Men alligevel kan man have sine tvivl om, hvorvidt mange ikke fortsat gerne vil eje en cykel, der er bedst til det, man primært skal bruge den til. Man vil altid ofre et eller andet, når cyklen skal kunne alt. Selv en Porsche Panamera kan jo ikke alt.

UD I TERRÆNET

Vi tester cyklerne i det suveræne terræn nord for Oslo, som med utallige gode stier og korte, stejle bakker og længere stigninger er enhver gravelrytters drøm. Og lad mig bare indrømme, at jeg havde mine fordomme om, hvordan en gravelcykel med de påmonterede 54 mm dæk ville køre.

Javel, den ville sikkert køre godt i meget dårligt terræn sammenlignet med mere almindelige gravelcykler, og den ville sikkert være et glimrende transportmiddel til eventyr og backpacking. Men den ville sikkert også føles tung at accelerere, træg i styringen og som en traktor på hårdt grus og landevej, hvis man gerne vil køre race. Not so.

VELVALGTE KOMPONENTER

Styringen er livlig men stabil og køreoplevelsen adræt og smidig. FARA har ramt en virkelig god balance mellem stabilitet og livlighed, og selv med det 130 mm cockpit på min testcykel i str. L har jeg ikke fornemmelsen af en langsom og træg styring. Det overrasker mig positivt.

Den accelerer som enhver anden godt 8 kg cykel, og på vej ud af byen på asfalten tænker jeg over, om jeg egentlig på asfalt ville kunne mærke forskel på denne cykel og min egen Canyon Grail. Jeg tror det ikke; de store dæk føles i hvert fald overhovedet ikke som “klodser om benet”. Det skal siges, at kombinationen af ZIPPs superbrede XPLR-hjul (40 mm udvendig og 33 mm indvendig) kombineret med Schwalbes Thunder Burt 2.1” dæk muligvis er den allerbedste kombination, man kan forestille sig til en race gravelcykel.

Rullemodstanden er ekstrem lav, Thunder Burt dækkene er lettere end mange rene graveldæk og med fælgenes store udvendige bredde kompromitterer man hverken dækkets stabilitet i sving (med lavt dæktryk) eller aerodynamikken. Udstyret med Srams nye suveræne Force XPLR 13 speed bliver udgangspunktet ikke meget bedre.

COMPLIANCE IS EVERYTHING

Apropos dæktryk, så sænker jeg det betydeligt, da vi kommer ud på gruset. Det er tydeligt at de ca 2 bar foran og bagtil er for meget, hvis man for alvor skal udnytte fordelen ved de brede dæk. Det kan godt være at “aero is everything” på landevejen, men i terrænet bør sloganet nærmere være “compliance is everything”: jo mere stødabsorption jo hurtigere. Jeg kommer ned på godt 1,6 bar foran og små 1,8 bar bagtil og nu begynder magien.

På en stenfyldt op- og nedkørsel kører jeg markant hurtigere og med større sikkerhed, end jeg ville have gjort med “normale” 40-45 mm dæk. Underlaget skal ikke være ret ujævnt før fordelen ved de store dæk og det lave dæktryk kommer til sin ret. Fælgens store indvendige bredde sørger for god støtte i siderne, når man bremser og dykker ned i et skarpt sving. Der er masser af greb i dæksiderne, og midtpå ruller de hurtigt og sikkert.

ER BREDE DÆK ANTI-AERO?

På vej tilbage mod Oslo centrum kører vi lidt fartleg på asfalt. Man kan opnå en god aero-position med underarmene hvilende på FARAs glimrende egetudviklede styr, og med det stejle sadelrør sidder man godt fremme over kranken. Men jeg fornemmer også lidt cyklens begrænsninger som rendyrket gravelracer. Vinden er en større modstander for de brede dæk, når farten kommer på den anden side af 40 km/t. Eller er de? Jeg kommer i tvivl. For ja, i forhold til en racercykel, helt klart, men er kombinationen af de 54 mm dæk på den ultrabrede fælg i virkeligheden langsommere end et 42 eller 45 mm dæk på en smallere fælg?

Lytter man til drengene bag Youtube-kanalen The Bicycle Station, der nørder med utallige gravelcykler, hjul og dæk, så er det ikke tilfældet. Så snart vi er i terræn med løst underlag, vil det bredere dæk kombineret med den rigtige brede fælg være den hurtigste løsning også ved høj fart. Derfor skal du formentlig ikke være bange for at miste noget til klubkammeraterne eller konkurrenterne i et grusvæddeløb. Den norske væddeløber Simen Nordahl Svendsen har da også flere adskillige sejre og topplaceringer hjem på sin FARA GR4 med brede dæk.

BREDE DÆK FOR THE WIN

Er mountainbikedæk vejen frem, hvis man vil have de bedste oplevelser på gravelcyklen? Efter 6-7 år med forskellige gravelcykler er mine foretrukne dæk i hvert fald blevet bredere og bredere, og jeg er ikke i tvivl om, at FARA har fat i den lange ende, når de nu som nogle af de første satser på op til 2.2” (57 mm) dæk.

Om få år vil vi måske sige, at 38-40 mm er landevejsdæk. Det betyder ikke, at man altid vil vælge de bredest mulige dæk i terrænet. Kører man kun eller primært på store skovstier, perfekt, jævn grus og en del landevej, kommer de brede dæk slet ikke til deres ret. Men i den rette komponentsammensætning er det både sjovere, sikrere, mere komfortabelt og hurtigere med brede dæk. FARA sat valgt at være blandt first moverne, og har måske defineret den nye Guldlok-zone for gravelcykler.

The post Velomore tester FARA GR4 appeared first on Velomore.

Vi kender alle den tolvte Velominati-regel, “N+1”, der beskriver, hvor mange cykler man egentlig har brug for. Her er N lig med antallet af cykler, man i forvejen ejer, og hertil skal der så altid lægges endnu en til. Særlig hvis du går med tanker om både at køre gravel og landevej. I så fald kan reglen måske omskrives til “N=1” med Pronghorns Road-X, som vi har taget et nærmere kig på – både på asfalt og på grus.

Jeg har ofte overvejet, om jeg skulle anskaffe mig en gravel, så jeg ikke bliver totalt ekskluderet af mit cykelhold, når de kører vintertræning på grusvejene. Jeg synes dog, jeg har svært ved at kunne forsvare over for mig selv og min familie, at jeg altså bare må have en cykel mere. Det problem er jeg givetvis ikke den eneste, der står med, og jeg tror, at danske Pronghorn har fundet løsningen med deres gravel-/landevejshybrid Road-X.

UDSTYR

Kigger vi nærmere på cyklens udstyr, kan vi starte med Shimano 105 Di2-geargruppen. Ved køb af Road-X er det muligt selv at vælge mellem landevejs- og gravelgrupper. Foran sidder et 50/34-kranksæt, og bagpå har vi 12 gear med en 11-34-kassette. Det giver mulighed for at køre hurtigt på flad vej og samtidig overvinde stejle stigninger med de laveste gear.

Samtidig er der ikke noget voldsomt stort spring mellem gearene på kassetten, så det er altid muligt at finde det rigtige gear, uanset om man blæser af sted på landevejen eller kæmper sig op ad en stejl bakke i terrænet. Ser man bort fra navnet og fraværet af knapperne øverst på skiftegrebene, er det svært at mærke forskel på den seneste iteration af 105-gruppen og storesøster Ultegra.

I cockpittet har vi et fuldt integreret carbonstyr/frempind fra Pronghorn selv. Styret fås i mange længder og bredder; i den testede udgave er det 40 cm bredt i toppen og 42 cm i bukningerne med en 115 mm lang frempind. Jeg er rigtig glad for styret og føler mig godt til rette i alle positioner.

Sadlen er en Selle San Marco Shortfit monteret på en carbon-sadelpind fra Pronghorn. Sadelpindsbespændingen er blevet opgraderet siden sidste model, og man spænder den med en 4 mm unbrako i toppen af sadelrøret på undersiden af overrøret. Dejligt med en passende størrelse unbrakonøgle i stedet for en for lille torx, som på mange andre cykler.

Cyklen kom monteret med et sæt DT Swiss ERC 1600 carbonhjul til landevej med en fælghøjde på 45 mm og en udvendig bredde på 28,5 mm. Det er et ganske godt allround-hjulsæt på godt 1.500 gram, hvor man både får lidt aerodynamik og en rimelig lav vægt. Det excellerer ikke på nogen af punkterne, men gør arbejdet, som det skal, og har den samme høje kvalitet, som hjul fra DT Swiss altid har.

Dækkene er de altid gode Continental GP 5000 S 32 mm tubeless.

Med til testen fulgte også et ekstra sæt ERC 1600-hjul med Continental TerraSpeed-dæk, så jeg kunne teste cyklen på grus. Det er en gode i forbindelse med testen og ikke en standardservice, men det anbefales at tilkøbe et ekstra hjulsæt til gravelkørsel, hvilket sagtens kan gøres senere. Pronghorn leverer dem endda sat op med dæk, slange og bremseskiver.

DT Swiss har udviklet et system, der gør det muligt at afmontere hele kassettehylsteret – mens kassetten sidder på – uden brug af værktøj. På den måde er det superlet at køre med samme kæde og kassette og veksle mellem to hjulsæt. Når begge hjul er afmonteret, tager det 10-20 sekunder at skifte kassetten. Alt i alt kan man på to minutter skifte fra landevejscykel til en cykel klar til grusvejsræs. Smart.

RAMMEN

Kigger vi på rammen, ligner den mest af alt en landevejsramme uden de helt store armbevægelser. Den er harmonisk i sin udformning og forsøger ikke at være alt på én gang. Der er for eksempel ikke bøsninger til ekstra oppakning, og der er ikke et “hemmeligt rum” i skrårøret. Til gengæld kan den klare dæk op til 40 mm.

Nogle vil gerne have mulighed for endnu bredere dæk, men for en som mig, der oftest kører landevej og indimellem vil på eventyr, giver det rigtig god mening. Den er lavet som en landevejscykel uden tusindvis af beslag, der sjældent gør noget godt for æstetikken.

Fælles for alle udstyrsmodeller er elektroniske gear og enten fuldt integrerede kabler eller en næsten lige så elegant løsning, hvor kablerne går ind i spaceren over kronrøret. Der er derfor ingen synlige kabelhuller på rammen, og på modellen i farven “Ice Blue” giver det et meget flot og rent udtryk.

AI BIKE FIT

Køber man en cykel ved Pronghorn, får man gratis tilpasning via deres Smartfit-system, hvor blandt andet frempindslængde og styrbredde justeres. Systemet måler forskellige punkter på kroppen og giver et fornuftigt bud på setuppet.

Jeg prøvede det inden testen, og selv om alle tallene ikke var helt spot on i forhold til mit normale setup, var det en god rettesnor. Enkelte ting blev justeret, og da jeg hentede cyklen, var alt indstillet næsten perfekt – jeg skulle kun justere sadelhøjden en smule.

Har man ikke stor erfaring med position eller bikefit, er det et rigtig godt sted at starte. Kender man sine mål, kan systemet bruges til at vurdere, hvordan en ny cykel vil passe.

KØREOPLEVELSE

Road-X’en er lidt højere og længere i geometrien end Pronghorns rendyrkede landevejscykler og har fladere vinkler på kron- og sadelrør. I størrelse medium er kronrøret 139 mm og overrøret 545 mm. Akselafstanden på 1.016,7 mm er knap 43 mm længere end på søstermodellen Road Aero, hvilket giver en mere retningsstabil og langsommere styring.

Man vænner sig hurtigt til det, og når først man gør, føles det naturligt. Den rolige styring giver bedre komfort og tryghed i sving og på ujævne veje. I svingene er den klippestabil, og når det går lige ud, glider den let hen over asfalten.

Jeg kørte også en del grus med både 32 mm og 40 mm dæk, og her er cyklen en fornøjelse. Den bliver aldrig den mest komfortable gravelcykel, men den er hurtig, og man får lyst til at tage på eventyr. Ligesom andre Pronghorn-cykler indbyder den til at blive kørt aktivt og med tryk på pedalerne.

Når man skifter mellem landevej og grus, fungerer to-klinge-setuppet perfekt. Jeg har ikke manglet gear i hverken den høje eller lave ende og har hele tiden haft mulighed for at finde det rette tråd.

Cyklen er opgivet til 8,2 kg, hvilket også passer med min egen måling. Den lange akselafstand kan give en fornemmelse af lidt træg acceleration fra lav fart, men op ad bakker og på korte stigninger føles den agil og responsiv. Kraften går direkte i asfalten og forsvinder ikke i en blød ramme.

Alt i alt er det en meget harmonisk landevejscykel med godt udstyr hele vejen rundt – og at den samtidig er underholdende på grusvejene, er et stort plus.

VURDERING

Jeg har for nylig opgraderet min vintercykel, og med mine evige tanker om også at have en gravel burde jeg måske have valgt en Road-X i stedet for en decideret landevejsracer. Den er ikke helt så hurtig som en rendyrket løbscykel, men med samme udstyr og hjul er forskellen næppe mærkbar.

For den normale motionist, der gerne vil ud og opleve landskabet med klubben eller vennerne, er denne cykel rigeligt. Det er en fornøjelse at køre på den, og hvis ikke det havde været for den lidt langsommere styring, ville intet afsløre, at cyklen også kan æde grus.

Cyklen får en klar anbefaling og er bestemt et kig værd, hvis man har de samme tanker om at ville have en gravelcykel, men må nøjes med N=1. På Pronghorns hjemmeside står der: “Skal du kun have én cykel i din stald, skal det være Road-X.” Jeg giver dem ret.

The post Velomore tester Pronghorn Road-X appeared first on Velomore.

Alé er nok bedst kendt som producent af teamtøj og leverer bl.a. tøj til de danske cykellandshold. En stor del af Alés produktion i Verona har været som underleverandør til andre brands, og har man en (meget) gammel Pas Normal-trøje liggende derhjemme vil man se, at der også står Alé på brystet.

Men det italienske mærke har også deres egen kollektion af cykeltøj, bl.a. vintertøj. Her på redaktionen har vi testet vinter tights og vinterjakke i løbet af december og januars blandede vintervejr.

Nordiske forhold

Alé beskriver deres vinterights, kaldet K-Tour, som vandafvisende, åndbare og elastiske. De findes i en sort og en mørkeblå udgave – begge med blå seler. Pasformen er fin og matcher lidt overraskende en nordisk pasform – noget man ikke ser så tit hos Italienske mærker. God og ikke for stor pude, der burde passe de fleste.

Jakken var i modellen Fan, der kan vælges i farverne mørkerød og lyseblå. Designet er klassisk med en kort forside og længere bagside. Fronten er bygget op i tre lag fleece, der sikrer en rimelig beskyttelse mod vind samtidig med, at det er åndbart, svedtransporterende og hurtigtørrende. Siderne og bagsiden består af et enkelt lag.

Pasformen for jakken var lidt udfordrende. Medium var for løstsiddende for min smag, mens small sad meget tæt på armene. Jeg foretrak dog sidstnævnte, og det fungerede også udmærket.

Funktionaliteten er fin og på de klassiske danske vinterdage med temperaturer på 3-6 C fungerer både tights og jakke upåklageligt. Sættet er varmt og afviser lette byer og støvregn, men naturligvis ikke vedvarende regn.

På længere ture kan jakken blive ganske varm, og da der ikke er lynlåse i siderne, kan det blive nødvendigt at åbne op ved halsen. Der er tre lommer på ryggen med fornuftig bredde og dybde. Bukserne fungerer fint med god balance mellem varme og ventilation.

Vurdering

Vil jeg selv købe sættet?  Ja, det kunne jeg godt finde på – som overgangstøj til/fra vinteren, er det velgenet på de dage, hvor temperaturerne ikke er omkring frysepunktet, eller hvor vejret holder tørt.

Fordele:

• Komfortabelt fit i både bukser og jakke
• God balance mellem varme og ventilation

Ulemper:

• Manglende muligheder for ventilation i jakken
• Stort spring i størrelserne

God til: Dig der kører på de klassiske danske vinterdage, hvor det er koldt men ikke ekstremt vådt, og som ønsker et funktionelt, varmt og komfortabelt sæt til overgangssæsonen.

Info:

• Pris jakke: 215 euro.
• Pris tights: 155 euro
• Mere info: www.alecycling.com

The post Velomore tester vintertøj fra Alé appeared first on Velomore.

For vintercyklisten er vintertøj i bund og grund langt vigtigere end sommertøj for sommercyklisten. Sommertøj fylder ikke så meget, det meste kvalitetstøj sidder fornuftigt, hvis det ellers passer i størrelsen, og typisk har man mere af det.

Vintertøjet derimod har man måske kun et sæt af, og det skal bare fungere bedst muligt til de forhold og udfordringer, man udsætter det for.

Er man til racefit, varmt og lækkert designet vintertøj, der ikke koster helt så meget som de dyreste mærker på markedet, så er det absolut værd at se nærmere på danske Willing Ables Arctic-serie, som Velomore har haft fornøjelsen af i den hidtil ret varme vinter.

Danskertøj

Og lad os bare begynde med det sidste – varmen, isoleringen. Det er nogle år siden jeg sidst prøvede nyt vintertøj, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har kørt i vinterbukser MED integreret pude, der sad så godt – og var så varme.

Først og fremmest er de vindtætte omkring skridtet, hvilket er et must, hvis man skal bruge den slags bukser i normalt dansk vintervejr med 0-5 grader celcius. Mange af den type bukser er ellers ”italiener-bukser”, der kun egner sig som forårs- og efterårsbukser i Danmark.

Til gengæld er Willing Able-bukserne med deres 3-lags tekstil og tykke 150 gram børstede fleece meget varme ved 8-10 grader dansk vintervejr. Også for varme, hvis man er ude for at give den gas. Det samme gælder jakken, der med sit tætsiddende, racefit – kort og stramt fortil og længere bagtil – er som skabt til hårde vinterintervaller.

Men det skal være koldt, for selv med en relativt tynd langærmet svedtrøje indenunder, bliver det hurtigt for varmt ved dansk ”Dunkelflaute” og 8-10 grader celsius.

Jacob Ørholms sans for detaljer

Willing Able er den danske grossist Konggaards in-house brand. Tøjet er designet af den uforlignelige danske designer Jacob Ørholm. I 2020 var han ude for en alvorlig ulykke, som vil præge ham resten af livet, men hvor der er vilje er der en vej, og  Willing Able er hans hyldest til livet med cykling.

Og man fornemmer den tidligere cykelrytter  Ørholms sans for detaljer. Den meget elastiske metervare smyger sig omkring kroppen, og der er aldrig noget, der generer. De flade, brede elastikker i bukserne krøller og generer aldrig, og den 15 cm vandtætte manchet nederst på benene sikrer, at man ikke bliver våd og kold på underbenet efter at have taget den første vandpyt head on.

Midterlaget i bukserne er vindtæt, hvilket er fint på de meget kolde dage, men gør som sagt også, at bukserne føles lidt for varme, hvis man giver den gas i temperaturer på 5 grader og derover. Man skal altså tage ”Artic” i navnet alvorligt. Det her er deep winter tøj.

De to yderste lommer bagpå jakken er skrå og skulle lette adgang til de snacks, man gerne vi have fat på. Men de er desværre som på mange andre jakker lidt svære at tilgå med tykke vinterhandsker.

Vandtæt vinterjakke

Jakken har en membran, der er vandtæt til et vandsøljetryk på 10.000 mm, hvilket er meget for en jakke, der ikke et klassisficeret som en egentlig regnjakke. Du kan derfor regne med at den holder dig tør på nær, hvis du bevæger dig ud i kraftig og langvarig regn. Lynlåsen er selvfølgelig også vandtæt

Jo mere vandtæt en jakke er, jo sværere et det som udgangspunkt at gøre den åndbar, så dampen indefra også slipper ud. Det har været lidt svært at vurdere jakkens åndbarhed i de generelt høje varmegrader, vi har haft det meste af testperioden.

Men jeg havde aldrig fornemmelsen af at koge over, som man kan risikere i en regnjakke  – blot at jakken ER varm og i hvert fald ikke slipper kulden ind – heller ikke omkring håndleddene, for ærmerne er godt lange  og med en god, tætsiddende manchet.

Vurdering

Vil jeg selv købe sættet? Ja. Willing Able Artic er deep vinter cykeltøj fra øverste hylde. Det er særligt beregnet til krævende ryttere, der kører stærkt udenfor hele året rundt. Men medmindre du er en frysepind, er du nødt til at have et andet sæt til mildt dansk vintervejr fra 5 grader og opefter.  

Fordele:

• Racefit
• Ekstrem varmt
• Prisen harmonerer med kvaliteten
• Vandtæt jakke

Ulemper:

• Ekstremt varmt
• Baglommerne er svære at komme i med vinterhandsker

Info
Pris jakke: 1.700 kr.
Størrelser jakke: XXS – XXXL
Pris tights: 1.500 kr.
Størrelser tights: XXS – XXXL
Mere info: www.willingable.cc

The post Velomore tester Willing Able Arctic appeared first on Velomore.

Jelly er en meget passende beskrivelse for MNSTRYs nyeste bud på et energiprodukt. Konsistensen er mere marmelade end gel, uden rigtig at være nogen af delene. Konsistensen er hen ad Maurtens gels, omend knap så fast i det.

Som alle andre MNSTRYs produkter, er Jelly baseret på Energy Unit systemet, hvor hvert produkt indeholder 40 gram kulhydrat. Det er i blandingsforholdet 1:0,8 mellem glukose og fruktose, hvilket er den optimale ratio i forhold til, at gøre rytteren i stand til at optage mere end 90 gram kulhydrat i timen. Jelly kommer i smagsvarianterne neutral, rabarber og granatæble, hvoraf vi har testet rabarber og neutral.

Det er i øvrigt værd at nævne, at Jelly har et forholdsvis lavt indhold af salt, så nemt kan kombinere med det andre, mere saltholdige produkter.

På landevejen

Jeg har bl.a. testet Jelly i Haute Route Alps og naturligvis også på træningsture herhjemme. Energimæssigt er der ikke noget at komme efter. Jelly optages nemt og hurtigt, uden at det giver maveproblemer selv når man oppe på 3 enheder i timen.

Smagen er dejlig behagelig på begge de testede varianter – rabarber og neutral. Rabarber-smagen er vitterlig som at få et skud marmelade i munden. Jelly’en er, som skrevet, tykkere end almindelige gels, men ikke sådan at man ligefrem skal tykke dem, som det er tilfældet med Maurten.

Den noget tykkere konsistens gør dem mindre egnede til at blive slugt når intensiteten er høj. Til gengæld er det rart, at skulle bruge kæberne bare en smule og dermed er Jelly en fin variation at få ind mellem gels. Særligt hvis man ikke er til energibarer.

Vurdering

Vil jeg selv købe MNSTRY Jelly? Ja, det ville jeg faktisk. På en lang tur, eller et langt løb, er det rart at få noget andet i munden end gels, så for variationens skyld, ville jeg selv købe Jelly.
Fordele: Kræver at man tygger en smule, men ikke meget. Giver en rar stimuli af munden.
Ulemper: Er sværere at indtage end en gel, når intensiteten er høj.
Oplagt til dig: Der foretrækker gels, men gerne vil have noget variation i konsistensen.

info

Pris: 2,79 € stk/ 31,90 € for en kasse (12 stk).
Mere info: www.mnstry.com

The post Velomore tester MNSTRY Jelly appeared first on Velomore.

Drømmer du om at vågne til fuglefløjt, duften af hav og en ny dag på cyklen? Så er Sea to Summit Telos TR2 Bikepack måske teltet for dig. Det er designet specifikt til bikepackere og eventyrere, der ønsker et let, kompakt og veldesignet telt, som passer perfekt til livet på to hjul.

Jeg pakkede teltet med på sommerens bikepacking-eventyr til Öland i Sverige – sammen med mine børn, oppakning til en hel uge og drømmen om frihed på cyklen. Når alt skal kunne være på bagagebæreren, tæller hver eneste gram og liter. Og her viste Telos TR2 Bikepack hurtigt sin styrke.

Let og logisk opsætning

Jeg indrømmer det gerne: Jeg er ikke den mest rutinerede, når det gælder telte. På tidligere ture har jeg sovet i shelter, og på familieture har min mand stået for det praktiske. Men denne gang skulle jeg selv klare det.

Til min store lettelse gik det som en leg. Sea to Summit Telos TR2 Bikepack er utroligt nemt at slå op – selv uden manual. Det tager få minutter, og det er en stor fordel, når man ankommer sent efter en hel dag på cyklen, eller vejret driller med regn og blæst.

Teltet har et intuitivt stangsystem, og inder- og ydertelt klikkes let sammen. Inderteltet består primært af myggenet, hvilket giver en let og luftig fornemmelse. Konstruktionen er et fritstående kuppeltelt, så du kan slå det op, selv hvor pløkker ikke bider.

Med to indgange og to apsisser er det nemt at komme ind og ud – og der er plads til sko og små tasker. De større vandtætte cykeltasker lod vi blive på cyklen natten over.

Overraskende rummeligt og godt ventileret

Jeg var skeptisk, da jeg så teltets størrelse første gang. Kunne to voksne virkelig sove komfortabelt her? Ja – og endda med god plads. Den patenterede Tension Ridge-konstruktion løfter teltets tag og giver ekstra højde samt effektiv luftgennemstrømning.

Vi testede teltet i august  med 27–30 grader, og ventilationen fungerede overraskende godt. Det blev aldrig kvælende, og der var kun minimal dugdannelse.

Pakkeleg

Det eneste punkt, der krævede lidt øvelse, var at få teltet tilbage i de små pakposer. Første gang føltes det som Tetris i stofudgave – men efter et par forsøg sad det lige i skabet. Til gengæld er det en fornøjelse at kunne pakke et rummeligt to-personers telt så kompakt, at det næsten forsvinder i oppakningen.

FORDELE

• Ekstremt kompakt pakkestørrelse med kortere stænger og lav volumen
• Nem montering på cyklen – fungerer både på forgaffel, styrtaske og bagagebærer
• Intuitivt spændesystem – sidder stabilt, også på ujævnt terræn
• Refleksdetaljer ved lynlåse og telt, perfekt om natten
• Fremragende ventilation
• Rummeligt og fritstående design
• Let og robust – vejer under 2 kg

ULEMPER

• Der medfølger ikke footprint, hvilket er ærgerligt i et telt i denne prisklasse. (Note to self: slå teltet op hjemmefra!) Heldigvis kan det tilkøbes separat. Jeg synes det er rart at have med, hvis du skal slå telt op på et meget ujævnt underlag, der potentielt kan lave hul i bunden.

Facit

Sea to Summit Telos TR2 Bikepack er et virkelig godt valg til dig, der drømmer om eventyr på to hjul – uanset om du kører gennem skov, langs kysten eller over fjelde. Det kombinerer lav vægt, kompakt pakkestørrelse og høj komfort på en måde, der gør det svært at finde bedre alternativer til bikepacking.

Jeg har i hvert fald fået blod på tanden til flere ture med teltet bagpå. Der er en særlig frihed i at kunne slå lejr, hvor du har lyst – og vågne op til udsigten over hav, sø eller skov. Der er noget magisk ved at lyne teltet op om morgenen og kigge ud på havet eller skoven – helt uforstyrret.

Info

Vurdering: 5/5.
Vandtæt: Ja
Længde: 223 cm
Bredde: 244 cm
Højde: 111 cm
Pris: 3.399 kr
Mere info: www.friliv.dk

Teltet er testet for Friliv.dk, som forhandler et bredt udvalg af kvalitetsudstyr til friluftsliv, cykling og outdoor. Som abonnent på Velomore får du 20% rabat hos Friliv.dk.

The post Velomore tester bikepacking telt appeared first on Velomore.

Vejrudsigten lover smukke, sneklædte og solbeskinnede grusveje – og nå ja, -13 grader. Kulde kan man trods alt værne sig imod og til at holde fødderne varme er Fiziks bud på en off-road sko til vinterbrug, Fizik Terra Artica GTX, helt oplagte. Vi har været en tur i dybfryseren for at teste, om det nu også holder stik.

TEKNOLOGI

Fizik Terra Artica GTX placerer sig i feltet mellem en regulær cykelstøvle og en forstærket cykelsko. Mest af alt minder den om en regulær cykelsko, der er blevet forstærket til at modstå vinterens vejrlig. Det samme gælder søsterskoen på landevejen, Tempo Artica GTX, som vi testede sidste år. Fælles for begge sko er, at de er udrustet med en membran fra GORE-TEX og foret med uld.

Det giver en sko som er varm og i stand til at holde fødderne tørre, til trods for sne, is og vand på jorden. GORE-TEX membranen giver en ideel kombination af åndbarhed og vandtætte egenskaber som gør, at man undgår svedige fødder og vand der siver ind. Skoens uldforing bidrager til at holde fødderne varme og giver ekstra komfort.

Skoene er udviklet med henblik på at blive brugt på de rigtig kolde dage. Selvom de kan modstå store mængder vand, er selve konstruktionen af skoåbningen ikke beregnet til at holde regulær regn ude som sådan. Før eller siden vil det begynde at sive ned igennem velcrolukningen. Man kan dog løse den udfordring med en manchet fra VeloToze, der kan lukke tæt omkring skoåbningen.

Til gengæld modstår overdelen fint sprøjt fra veje og let regn, takket være en coating, som forhindrer vand i at sive igennem ventilationshullerne på overdelen af skoen. X5 ydersålen er helt lukket, som det bør være på en off-road og vintersko. Den har desuden fået et redesign, så den er endnu mere funktionel i særligt glat føre, i tilfælde af at man er nødt til at hoppe af cyklen og forcere terrænet til fods. En gummi coating og store studser sørger for, at man står fast på mudrede og glatte underlag.

PÅ GRUSVEJENE

Timingen for testen af disse sko kunne nærmest ikke være bedre, med den megen sne og kulde vi har haft i den forgangne uge. Når man ifører sig skoene mærker man straks at de er yderst komfortable, både på grund af den indvendige uld, men i lige så høj grad på grund af den forstærkede gummisål, som faktisk gør skoene behagelige at sjoske rundt i før man hopper på cyklen. Selvom jeg har kørt med tykke vinterstrømper, har der været fin plads til tæerne i skoene, som spændes nemt via et BOA-spænde og en velcrolukning oppe ved anklen. Det giver en vis fleksibilitet i forhold til, hvor mange lag man har på benene, uden at skoen strammer omkring anklerne.

Ude af døren har skoene været overraskende varme de første 20 – 30 minutter af hver testtur, men før eller siden sætter kulden ind og skoene går fra at være varme, til at være tilpasse. På to længere ture af over 3 timers varighed, nåede mine fødder aldrig for alvor at blive kolde. De var ikke varme som sådan, men heller ikke ukomfortabelt kolde eller følelsesløse. I stedet vil jeg beskrive dem som en my under den helt tilpasse temperatur, stadig med følelse og bevægelse i tæerne, hvilket jeg synes er godkendt på en tur over 3 timer med -8 grader i gennemsnitstemperatur.

Det samme gælder skoenes evne til at holde fødderne tørre, som der heller ikke har været en finger at sætte på. Dog oplevede jeg på en enkelt tur, at snevejr blev til slud og her begyndte vandet at sive ind ved skoåbningen og afslørede et minus ved støvlerne. For da de første blev våde indvendig, tog det næsten to dage på radiatoren at få foringen tør igen.

Som jeg indledningsvist skriver i dette afsnit, er gummisålen behagelig at gå rundt i når man futter rundt derhjemme og gør klar. Lige så komfortabel skoene er i indkørslen, lige så sikre føles de i terrænnet. Et sted i Rold Skov måtte jeg af cyklen for at passere et vandløb med trædesten. Tiltrods for at stenene var isglatte, stod Fizik Terra Artica fast og fik mig sikkert over.

FACIT

Alt i alt er Fizik Terra Artica GTX et rigtig godt valg til de, som kører længere ture på de råkolde og tørre vinterdage. Skoene er dejlige komfortable og holder fødderne varme – også selv når de er dækket i is. Vand på jorden trænger ikke igennem membranen, det samme kan desværre ikke siges om vand fra oven, så det skal man have med i mente.

Prisskiltet på 1.999 kroner synes jeg ikke er urimeligt for et par gode vintercykelsko. Jeg har været taknemmelig for skoene på de lange ture i testperioden og jeg tror aldrig at jeg har kørt tæt ved 4 timer i -10 graders kulde, uden at få dybfrosne fødder. Men med Terra Artica var fødderne komfortable på hele turen og klar til at komme under den varme bruser. Chapeau!

Min vurdering lander derfor på 5/5, da skoene kan klare alt fra iskolde vinterdage, til våde MTB-spor, dog ikke regulær regn, men det lover Fizik heller ikke at de kan. Så hører du til dem, der ikke er bange for kulde, er disse sko bestemt værd at overveje til vintergravelturen eller MTB’en.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Tørre, råkolde dage.
Pris: 1.999 kr.
Farver: Sort og Grape/Purple.
Mere info: www.fizik.com

Anmeldelsen er fra december 2023.

The post Velomore tester Fizik Terra Artica GTX appeared first on Velomore.

Lad os bare tage den med det samme: Jeg er kæmpe fan af vinterstøvler! For mig er livet alt for kort til at bruge tid på skoovertræk, som alligevel ikke virker. Jeg brugte ganske vist samme løsning i min spæde mountainbike-start, men efter den første vinter måtte jeg hurtigt indse, at det bare var for besværligt. Skoovertrækkene gik ofte i stykker, og så var de helt vildt besværlige at få på.

Derfor blev næste vintersæson indledt med erhvervelsen af et par vinterstøvler, og jeg har siden da ikke kigget mig tilbage. Det er bare så meget nemmere at hoppe i dem med det samme uden at døje med pasform og træk/hiv-manøvre indtil hænderne er følelsesløse. Når man kommer hjem kan man bare smide dem til tørre, spule dem rene eller hvad man nu har lyst til.

Lækker kvalitet

Det er bestemt ikke første gang, at vi tester sko og vinterstøvler fra Fizik, og det er nok heller ikke sidste gang. De kan mest betegnes som et mellem/highend mærke, og deres produkter plejer at være helt i top! Derfor var jeg også begejstret, da jeg modtog deres nyeste skud på stammen: Terra Nanuq GTX. Det som man mest skal bide mærke i her er GTX, som står for GoreTex. De fleste ved sikkert, at GoreTex er Bugattien inden for membraner til sko, regntøj og alt muligt andet. Mange andre gør i det samme, men de færreste når GoreTex’ tårnhøje niveau. Derfor ved man bare, at det næsten kun kan blive godt, når GoreTex er ombord.

Nanuq kan nok mest betegnes som en støvlet, da kraven ikke er helt så høj som på en støvle. Dens overdel består af en lækker Gore-Tex membran, som er 100 % vandtæt, men samtidig også åndbar. Oven på membranen er skoen beklædt med noget Ripstop stof, som skulle kunne modstå de fleste sten/grene og meget andet, som støvlen kan komme i kontakt med. Overdelen snøres sammen med et BOA L6 spænde, som altid sikrer en god og nem tilspænding. Omkring anklen er der en blød krave, som er i neopren. Indersiden af støvlen består en af blød fleece liner, som giver godt med varme.

Sålen er en ganske grov én af slagsen, som Vibram står bag. Der burde være masser af greb ude i skoven, og der er selvfølgelig også montering til SPD eller Crankbrothers mv. Udskæringen omkring klampepladen er generøs og der er god mulighed for at justere til ens personlige præferencer. Skoen har et stivhedsindex på 3, hvilket betyder, at den er ret blød i det. Til sammenligning vil en top-notch race carbonsko fra Fizik være på 12. Men af hensyn til komfort og brug giver det god mening med en blødere sål, og de færreste sætter alligevel watt rekorder i vinterhalvåret.

Lune fødder

Som det anes i beskrivelsen af støvlen, er der tale om lækre materialer og førstehåndsindtrykket skuffer bestemt ikke. Kvaliteten er virkelig lækker, og man har bare lyst til at tage dem på med det samme. Det er heldigvis også ret nemt at tage dem på, da der er en lynlås i siden af neopren kraven. Det gør det ret nemt at få foden ned i støvlen. Når foden så lander i støvlen bliver den budt velkommen af en dejlig blød fleece, som med det samme giver masser af varme. Pasformen er tæt, men der er stadig luft til at bevæge tæerne. Det var nemt at fintune pasformen via BOA-spændet. Bruger man tykke uldstrømper kan man overveje at gå en halv størrelse op.

Læs også: Velomore tester flade pedaler fra Canyon

Ude i skoven var det en sand fornøjelse at have støvlerne på. Vi har jo haft et ret barskt vejr denne vinter, og det klarede støvlerne bare til UG. Jeg oplevede aldrig at fryse tæerne, men skal da også indrømme, at mine ture ikke var en heldagsoplevelse. Jeg tvivler dog ikke på, at de også kan holde fødderne tørre på en graveltur. Fleece lineren giver rigtig meget varme til tæerne, og jeg oplevede, at jeg faktisk også tit kunne holde varmen bare med almindelige cykelstrømper, og ikke uldsokker, som jeg normalt bruger. Skoen er ikke den letteste eller mindste på markedet, men det generede nu ikke mig, og det er de færreste som jagter Strava-rekorder i vinterhalvåret.

Der var heller ikke nogen problemer med at der kom vand ind i støvlen, og den holdt alt ude. Samtidig var åndbarheden også rigtig god, og selv om mine fødder selvfølgelig var lidt svedige, så var de ikke gennemblødte. Det eneste man skal være opmærksom på er, at neopren kraven omkring anklen ikke sidder tæt om anklen. Der kan altså komme vand ned, hvis man propper fx. cykeltights ned i støvlen og ikke uden om. Jeg cykler altid med bukser, som går ud over kraven, og derfor har jeg slet ikke haft de problemer.

Jeg har ikke testet støvlerne ved fx. 10 plus grader, men jeg kunne forestille mig, at det er deromkring, hvor de ville begynde at være for varme, da fleecen varmer rigtig godt. Man ville hvert fald nok ikke have brug for uldsokker i støvlerne.

Facit

Fizik har endnu en gang smidt et par rigtig gode vinterstøvler på markedet, som passer rigtig godt til det danske klima. Kvaliteten er i top, og Gore-Texen sørger for, at fødderne både bliver holdt tørre og samtidig får de også lov til at ånde gennem membranen. De kan snildt holde dine fødder varme gennem vinteren, og når du kommer hjem kan du bare spule dem rene. Prisen på 2.389 kr. er selvfølgelig i den højere ende, men det er ikke uhørt for vinterstøvler, og bestemt ikke, når der er Gore-Tex involveret. Kvalitet koster, og det kan man ikke komme uden om.

Info

Vurdering: 5/5.
Størrelser: 36-48 (heraf flere halve størrelser).
Farve: Sort/grå.
Vægt: 438 gram.
Mere info: www.fizik.com

Anmeldelsen blev første gang udgivet i januar 2024.

The post Velomore tester Fizik Terra Nanuq GTX appeared first on Velomore.

Giants Revolt modeller har i 2025 fået mindre justeringer, som gør den i forvejen meget alsidige gravelcykel fra 2024 endnu bedre. Herunder en fuld intern kabelføring gennem frempind og headset. Derudover har den fået et stort rum i downtuben til at opbevare fx slanger, værktøj, snacks eller tubeless repair udstyr. Vi tester om den nye Revolt stadig lever op til den omdømme. 

Giant Revolt modellerne 

Modellen vi har fået til test er topmodellen som har det mundrette navn Giant Revolt Advanced Pro 0. Den står med fuld carbon hele vejen rundt, SRAM Force AXS med 2 klinger foran og Giants egne CX1 gravel hjul som er 35 mm dybe, har en indvendig bredde på 25 mm og kun vejer lige under 1400 gram. Hele cyklen vejede jeg da jeg tog den ud af kassen, uden pedaler og flaskeholdere kun 8,080 kg. Det er en rigtig rigtig god lav vægt.

Revolten fås dog i næsten alle prisklasser og og helt ned til 11.500 for den billigste med aluminiumsramme og til den dyreste til 52.000 som er den vi kører på. Sammenholdt med mange andre af de store brands får man rigtig meget for pengene ved Giant som i virkeligt sindssygt meget. Flere af carbonmodellerne har fået Giants D-Fuse teknologi i styr og sadelpind, hvilket giver mellem 7 og 12 mm flex som gør at turene bliver mere behagelige. Det har vores testmodel selvfølgelig også. 

Følger trenden 

Der er en stadig stigende tendens til at gravelcykler får større og større dæk frigang, særligt i de helt store løb i udlandet som Unbound i USA og Trakaen i spanien som begge er løb på over 200 km kan vi se, at de professionelle har helt op til 50 mm og nogle gange endnu større som fx Schwalbe Thunder Burt og Continental Race King 2.2 som jo egentligt er MTB dæk.

Grunden til valget er, uden at vi selv har lavet en test på det endnu, at de større dæk har bedre rullemodstand på grus og bedre punkteringsbeskyttelse, hvilket jo er win/win. Man kan jo så argumentere for om man ikke bare skal køre op en XC MTB og jo det kan man godt men det er svært at opnå samme fart og aerodynamik på en MTB på grund af geometrien og styret. 

I forhold til større dæk frigang følger den nye Revolt, og i øvrigt også den tidligere Revolt, trenden ved at have en massiv dæk frigang på helt op til 53 mm officielt ifølge Giant. Jeg har dog set eksempler på at der kan være helt op til 56-57 mm eller 29×2.25.

Det er en kæmpe fordel at man har muligheden for de store dæk på tekniske ruter som primært er på grus og skov, hvor det udover de allerede nævnte fordele giver en meget bedre komfort. Skal man køre løb som overvejende er asfalt med mindre dele af grus segmenter, er de store dæk måske ikke helt så oplagte. 

På gruset 

Inden jeg smed cyklen ud og asfalt, grus- og skovstierne omkring Viborg satte jeg cyklen op med 40 ml tubeless væske i hvert dæk og pumpede dem op til ca. 40 psi eller ca. 2.5 bar. Dækkene er fra Giant og er “desværre” kun 40 mm brede, jeg kunne godt have tænkt mig at Giant havde udnyttet den store frigang de har lavet og som minimum havde installeret Revolten med 45 mm dæk.

Ikke desto mindre kører Revolten utroligt behageligt og komfortabelt på grus og skovstier. Den ville uden tvivl blive endnu mere komfortabel med bredere dæk, men selvfølgelig med en øget rullemodstand på asfalt. Jeg kørte på en 

størrelse ML hvor stack højden er over 600, hvilket også er med til at øge komforten men ikke aerodynamikken. Det er dog sjældent, at man som motionist når en fart på en gravelcykel, hvor det virkelig betyder noget og jeg tror at langt de fleste vil vælge komforten som i sidste ende gør at man kan cykle længere. 

På asfalt som der unægteligt er meget af mellem de fede grusstier glider cyklen også fint af sted, uden at man lægger meget mærke til den øgede rullemodstand fra dækkene. Det var også det eneste sted at de 2 klinger gav mening for eller synes jeg at man burde montere cyklen med én enkelt klinge foran. På de mere tekniske skovstier med større sten og rødder gjorde cyklen det også fremragende. Her kom D-Fuse systemet virkelig til sin ret og gjorde sit for at glatte så mange af de små stød og ujævnheder ud. 

Det lille depot i rammen er jeg vild med og brugte det flittigt flere gange til at opbevare både ekstra slanger og snacks i. Begge dele kan nemt være der, da der er rigeligt med plads og personligt synes jeg at det er rart at man ikke behøver at have lommerne på ryggen fyldt med ting eller at man har brug for en sadeltaske. 

Jeg er til gengæld ikke specielt begejstret for flip chippen som kan ændre akselafstanden og dermed geometrien en smule, jeg vil bare have en fast geometri og så bare af sted uden at skulle tænke mere over det. Jeg tror også at 99% altid ville vælge den længste akselafstand for den bedste stabilitet. Det gør også at man ikke kan benytte UDH til bagskifteren, hvilket besværliggøre processen når hangaren til bagskifteren knækker. 

Facit

Giant har virkelig skabt en mega fed gravelcykel med den nye udgave af Revolt. Jeg er særligt vild med den store dæk frigang og jeg er ikke i tvivl om at man nemt kan sætte de fleste 29×2.25 dæk på fælgen uden problemer.

Derudover er det også en fantastisk komfortabel gravelcykel som nemt tager dig flere hundrede kilometer uden at du får ondt i kroppen. Slutteligt vil jeg nævne den yderst skarpe pris på “kun” 52.000 kroner og det går faktisk igen ved hele Giants program – man får utroligt meget for pengene. 

The post Velomore tester Giant Revolt appeared first on Velomore.

Har du nogensinde haft en oplevelse af, at noget var som det ikke helt burde være, når du for alvor lukkede op for gassen og trådte hårdt i pedalerne? Det har jeg. En følelse af, at jeg ikke får udnyttet hele min fod, når jeg træder. Det er svært at beskrive præcist, hvordan det føles. For mit eget vedkommende har jeg ikke tænkt meget over mine fødder siden 16-årsalderen, hvor væksten i skostørrelser stagnerede.

Jeg har altid kørt med standardsålerne, der kom med mine cykelsko, og tilskrevet klampepositionen alle problemer, jeg har haft med fødderne, hvilket virker paradoksalt, eftersom jeg har optimeret på nærmest alt andet hvad angår cykling. Bevares, jeg har ikke oplevet problemer som sovende fødder eller såkaldte ’hot spots’, men mere haft en oplevelse af at kontaktfladen kunne være bedre, og at mine fødder er blevet ’trætte’ hen mod slutningen af de virkelig lange ture.

For nylig blev jeg gjort opmærksom på, at jeg har ’brede’ fødder, hvad det så end er. Brede fødder kan være mange ting, men en simpel definition på fænomenet er når forfoden er mere end 8 cm bred, hvilket min åbenbart er. Det har givet anledning til mange tanker om fødder, så da der tikkede en mail ind fra Zoles, med et tilbud om at teste deres customsåler, var svaret klart ja.

ONLINEAPP

Zoles producerer custom såler til nærmest hvad som helst, og de har udviklet deres egen onlineapp. Hvor andre custom såler, jeg har hørt om, kræver at man møder op og får lavet et aftryk af sin fod, kan Zoles klare det hele hjemme fra stuen. Med hjælp fra en mobiltelefon og et stykke hvidt papir, kan man i løbet af 5 – 10 minutter lave en scanning af sine fødder via Zoles onlineapp.

Der er tre vinkler, som hver fod skal scannes fra, og resultatet af scanningen er en 3D model, som kan fortælle, hvor lang og hvor bred din fod er, samt hvor meget eller hvor lidt svang du har. I mit tilfælde viste scanningen, at der er 4 mm forskel mellem længden på mine fødder, at de er brede, og at jeg i øvrigt har høj svang eller hulfod. Den data bruges til at lave et par custom såler tilpasset din fod. Al dataen ligger i Zoles’ system, så man nemt kan gå ind og bestille flere såler, både til sine cykelsko eller almindelige sko, når man får brug for nye eller hvis man har behov for flere såler. Der går ca. lidt over en uge fra bestilling til sålerne lander i postkassen.

HVORFOR ER ET PAR GODE SÅLER VIGTIGE?

Betydningen af et par gode såler, der rent faktisk passer til din fod, er afgørende for at skabe en solid base for dit pedaltråd og ikke mindst komforten på cyklen. En god sål, der støtter hele foden, bidrager til stabilitet i anklen, som er det led, der skal bære al kraften fra trådet over i foden. Har foden ikke tilstrækkeligt støtte, kan den ’kollapse’ hver gang man træder nedad, hvilket der er særlig risiko for, hvis man som jeg har høj svang. Manglende stabilitet under foden kan også føre til problemer med knæ og hofter.

Der findes flere typer af såler, lige fra standard flade såler, der mere minder om et stykke pap, som de fleste cykelsko er udrustet med, over semi-custom såler med udskiftelige kiler, såsom dem der følger med Shimano S-Phyre eller Specializeds Body Geometry-såler. Men den bedste løsning vil for de fleste være et par custom såler.

I SKOEN

Ved check ud hos Zoles kan man vælge hvilket par cykelsko sålerne skal bruges i. Jeg har fundet, at Shimano S-Phyre passer godt til min fod, hvorfor de er mine primære cykelsko lige nu. Sålen fra Zoles passer som fod i hose i skoene, men passer lige så fint i mine andre cykelsko, så ejer man flere cykelsko, behøver man ikke være bekymret.

Mine såler kommer med ekstra svangstøtte, og allerede fra jeg træder de første tråd, er der en mærkbar forskel. Først og fremmest skulle jeg lige vænne mig til, at hele foden nu er i kontakt med sålen, særligt under svangen, hvilket var en underlig, ny følelse. Men efter lidt tid føltes det rart. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, hvor stabilt jeg oplever, at mit tråd er blevet. Følelsen af, at noget var forkert, er forsvundet og ’trætheden’, der kunne opstå hen mod slutningen af ture over 3 timer, er også forsvundet. Lige så, kan jeg også køre med virkelig lav kadence uden at få ondt i knæene, hvilket førhen også har været et issue for mig, da mine fødder har ville træde ned på svangen, som ikke har haft den fornødne støtte under det hårde pres.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at jeg har været nødt til at justere mine klamper, da jeg har døjet med stramme lægmuskler i særligt min venstre fod. Efter 2 måneder med Zoles i skoene, lader det problem til at være gået i sig selv igen. Konsekvensen var, at min venstre fod roterede let udad, hvilket nok er sket fordi musklen i anklen har været på overarbejde pga. manglende støtte under foden, og derved er blevet ekstra spændt (men det gæt står for egen regning).

FACIT

Skal man så investere i et par custom såler? Helt bestemt, særligt hvis du oplever problematikker med fødder, knæ eller hofterne, eller som jeg, har en oplevelse af at noget føles forkert nede i skoen, når du virkelig jokker til, eller kadencen bliver meget tung. Sålerne fra Zoles har været en fornøjelse at stifte bekendtskab med, og måske har du set dem i tv, for da pakken kom ind ad døren, udbrød min kæreste spontant: ”Dem har jeg set i Løvens Hule”, hvor de åbenbart fik en investering med hjem. Og jeg forstår hvorfor. Zoles sendte sammen med testsålerne en prototype på en ny type sål, som jeg har smidt i mine hverdagssko.

Læs også: Velomore tester Specialized Torch 3.0

Fordelen ved Zoles, mod at gå til en bikefitter og få støbt et par såler, er først og fremmest at det er nemt. Det tager ca. 10 minutter første gang man scanner, men så har man dataen lagret, og det er nemt at bestille nye såler. Dernæst er de konkurrencedygtige på prisen, i og med at det hele kører online, så har man flere sko, og vil slippe for at skifte sålerne rundt hver gang, slipper man billigere med Zoles. Når man kigger på deres hjemmeside, skal man ikke blive forskrækket over, at der ikke står cykelsko i deres sportskategori på forsiden. De sponserer ultraryttere og har cykelsko som kategori, når man logger ind, så bare rolig.

Læs også: Aktiver dine medlemsfordele

For mig har custom sålerne forbedret min cykeloplevelse og ændret mit syn på, hvor meget ubehag man bør leve med, især efter 3 – 4 timer i sadlen, eller bare efter en times tid på hometraineren. Så oplever du også ubehag på cyklen eller i skoene, eller har du bare ikke tænkt over dine fødder siden du var en stor hvalp, er det måske på tide at gøre noget ved det.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: At sikre et stabilt fundament for din pedalering og komfort i skoene.
Pris: 795 kr.
Mere info: www.zoles.eu

The post Velomore tester såler fra Zoles appeared first on Velomore.

Nogle gange dukker der et dæk op, som tilsyneladende sætter en ny standard. Sådan et dæk var Hutchinsons graveldæk Caracal Race, da det kom ud i foråret 2024. Det skulle supplere den allerede kendte Caracal-model, som ikke rigtig havde gjort sig synderligt bemærket på det hastigt voksende marked for graveldæk.

Men med en ny og tyndere karkasse og den nyudviklede MACH 3.0 slidbane skulle Race-modellen være MEGET hurtigere, selv om den ligende den gamle på en prik. Og faktisk viste målinger fra det anerkendte website bicyclerolingresistance.com, at Race-modellen målt på ren rullemodstand var langt, langt foran den gamle model og tilmed helt i toppen blandt andre hurtige graveldæk. 

Ekstremt lav rullemodstand

Dækket var ifølge målingerne 12-13 watt bedre i rullemodstand end Caracal-modellen – per dæk! Det er meget, og Caracal Race havde tilmed lavere rullemodstand end mange deciderede landevejsdæk. Den mest oplagte begrænsning var, at dækket kun kunne fås i 40 mm og med brune sider, og 40 mm dæk er hurtigt gået hen og blevet et ret smalt dæk til mange typer gravelcykling. 

Nu har det franske firma imidlertid suppleret 40 mm dækket med et 45 mm dæk, som både fås med brune og sorte sider, og VeloMore har fået stillet begge til rådighed af den danske importør Juhl Cycling.

Smidig karkasse

Graveldækkene låner teknologi, som vi allerede har set på landevejsserien Blackbird (se link). Den såkaldte SwiftEasy Casing skal både give både lavere rullemodstand (10%) og højere komfort ved at tillade bedre deformation hen over underlaget.

I stedet for at overlappe lagene i dækkets karkasse, som man normalt gør, vikles de fine 127 TPI-fibre rundt om kernen. Derefter lægges et ekstra lag karkasse fra kant til kant, som gør dækket helt lufttæt i tubeless opsætning.

Kombinationen betyder, at dækket både føles hurtigere, mere smidigt og mere komfortabelt – uden at gå på kompromis med punkteringsbeskyttelsen. 

Gummiblanding

Dækfabrikanterne er meget hemmeligsfulde i forhold til deres gummiblandinger. Hos Hutchinson hedder den nyeste blanding til deres top landevejs- og gravelserie Mach Tread 3.0, og den skal være 75% bedre i “rivestyrke”, have forbedret slidstyrke og bedre greb på våd vej.

Med en bred, glat slidbane i midten og små knopper i siden er Caracal Race udviklet til kørsel på tør og hardpacked grus eller asfalt. Det er klart et dæk til sommerkørsel under danske forhold, og det er da også under disse forhold, vi har testet det.

Enorm smidig køreoplevelse

Det umiddelbart mest bemærkelsesværdige, når man første gang kører med dækket, er den enorme smidighed. Det her dæk kan virkelig deformere, når det rammer alle ujævnheder på et grusstykke. Det giver sikkerhed og tryghed i kørslen og en fornemmelse af, at man kan presse cyklen lidt mere.

Det er klart, at fornemmelsen bliver mere udtalt med 45 mm dækket end med 40 mm udgaven, og foregår gravelturen mest på grus, vil jeg klart anbefale 45 mm dækket (hvis cyklen tillader det). Jeg eksperimenterede selvfølgelig en del med dæktrykket og fandt, at til mine 72 kg. var det optimale med 40 mm dækkene 2.0 bar foran og 2.2 bagtil. På 45 mm kunne jeg gå ned til 1.85 bar foran og 2 mm bagpå på fælge med 25 mm indvendig bredde. Det er lidt mindre end Hutchinson anbefaler, men man må prøve sig frem.

Sommer på grus og vinter på landevej

På landevejen er især 40 mm dækket det bedst rullende graveldæk, jeg nogensinde har prøvet. Måske er jeg lidt farvet at de gode testresultater, men i back to back sammenligning med fx det populære Specialized Pathfinder Pro – som i det ydre minde lidt om Caracal Race og også er fremragende på asfalt og hårdt underlag – er jeg ikke i tvivl om, at jeg kører på et hurtigere dæk.

Faktisk ville jeg ikke tøve med at vælge 40 mm dækket til kørsel på vinterlandeveje, hvor det sammenlagt vil outperforme alle andre dæk, hvis man er en af de mange, der også kører på landevejen på sin gravelcykel i vinterhalvåret.

Begrænsningerne

Dækket har selvfølgelig sine klare begrænsninger, når det kommer til mudder og fedtede skovveje. Der er ikke meget greb i de 1,3 mm høje knopper på siderne af dækket, så det er ikke et dæk, man kører gravel med hele året rundt.

Det er svært at vurdere resistensen over for punkteringer. I testperioden har jeg ikke haft problemer overhovedet, og der er næsten ingen synlige brugsspor i form af huller og rifter. I det hele taget er det min oplevelse, at man på moderne og brede (gerne mindst 45 mm) graveldæk med lavt dæktryk ikke behøver gå så meget op i punkteringsresistens. Med tilstrækkelig tubelessvæske og passende dæktryk vil man sjældent opleve at stå og skulle plugge sine dæk.

Facit

Hutchinson har med deres nye serie af dæk til både landevej (Blackbird Race) og gravel (Caracal Race) taget et enormt skridt fremad og står nu lige med eller endog foran flere af de store konkurrenter fra fx Specialized, Schwalbe, Continental og Pirelli.

Det er især rullemodstanden, som er det store “selling point”, men i praksis er der for mig især dækkets enorme smidighed og dermed komfort og sikkerhed, som gør, at jeg indtil videre har dette dæk som favorit på hurtige og tørre grusveje. Men husk at vælge Race-udgaven. Det almindelige Caracal-dæk ligner på en prik, men er et helt andet dæk med en anden karkasse og en anden gummiblanding.

Info

 Størrelser: 700×40 (40-622) og 700×45 (45-622)
Vægt: ca. 475 g (40 mm) og 570 g (45 mm)
Karkasse: 127 TPI SwiftEasy Casing
Gummiblanding: Mach Tread 3.0
Pris: 445 kroner 
Mere info: juhlcycling.dk

The post Velomore tester Hutchinson Caracal Race TLR appeared first on Velomore.

DT Swiss er med rette kendt for deres kompromisløse tilgang til hjulkonstruktion og GRC 1600 Spline er ingen undtagelse. Med en fælgdybde på 42 mm balancerer hjulsættet både aerodynamik, stivhed og lan sidevindfølsomhed, så man får det bedste fra begge verdener uanset om man kører på skovstier eller grusveje gennem åbne vider.

Vi testede hjulsættet i forbindelse med vores test af LaPierre Croshill CF, som kommer udrustet med GRC 1600 som standardvalg. Hjulene er designet med fokus pålav vægt, høj stivhed og aerodynamisk effektivitet, hvilket gør en mærkbar forskel, både under acceleration og på lange, flade stræk. Fælgenes profil er optimeret til at skære rent gennem vinden, men uden at blive for høje, så sidevindsfølsomheden holdes på et minimum – en klar fordel på blæsende dage.

Navene er bygget med præcisionslejer, der sikrer silkeblød rotation og minimal friktion, hvilket både forbedrer trædeøkonomien og giver en mere direkte kraftoverførsel. Egerne er placeret i et mønster, der balancerer aerodynamik og styrke, så hjulet holder sig stift under hårde spurter, men samtidig giver en smule eftergivenhed på ujævnt underlag.

Hjulsættet er tubeless-ready, hvilket åbner for lavere dæktryk og dermed bedre komfort og greb, uden at gå på kompromis med rullemodstanden. Kombineret med et sæt hurtige, lette dæk får rytteren en fornem følelse af, at hvert watt omsættes direkte til fremdrift. Kort sagt er hjulene ikke bare tilbehør – de er et nøgleelement, der løfter hele køreoplevelsen til et højere niveau.

Hjulsættet er, som skrevet, testet på LaPierre Crosshill CF. På asfalt føltes cyklen nærmest som en racercykel takket være hjulenes relativt høje profil, mens cyklen og hjulene for alvor blev vækket til live på gruset. Hjulene accelerer hurtigt og føles både stabile og præcise rundt i sving og ved pludselige retningsskift. Det skyldes både stivhed og de brede WTB Raddler TCS Light 700×44c dæk, som cyklen kom monteret med.

Det efterlader et helhedsindtryk af et hjulsæt, der føles solide og driftsikre i det meste terræn, man som gravelrytter finder her til lands. De balancerer fint stabilitet og hastighed, og er velegnede både på gruset og til hurtige transportstykker på asfalt. Alt i alt performer de, som man ville forvente af et hjulsæt fra DT Swiss. Vi har set dem online til 5.999 kroner, hvilket må siges at være en skarp pris for et solidt cykelhjul, der tåler at få nogle tæsk i skoven.

Info

Vurdering: 4/5.
Materiale: Carbon
Indvendig bredde: 24 mm
Udvendig bredde: 32 mm
Fælgdybde: 42 mm
Mere info: www.dtswiss.com

The post Velomore tester DT Swiss GRC 1600 gravelhjul appeared first on Velomore.

LaPierre er en traditionsrig fransk producent med base i Dijon. I årtier har mærket leveret racercykler og mountainbikes til både motionister og World Tour-ryttere. I gravel-verdenen har Crosshill-serien været deres bud på alsidige, prisvenlige aluminiumscykler.

Men med 2025-udgaven tager LaPierre et markant skridt: Den nye Crosshill CF-serie er lavet i kulfiber og retter sig nu direkte mod det kræsne gravelpublikum.

Crosshill CF 8.0 er topmodellen uden affjedring, og her handler det om effektivitet, komfort og moderne gravelperformance i én samlet pakke.

Rammen

Rammen er fremstillet i UD kulfiber og benytter LaPierres nye 3D Tubular Endurance-koncept. Det betyder, at sadelstræberne ikke er koblet til sadelrøret, men i stedet ført ind i overrøret – en løsning der reducerer vibrationer uden at kompromittere stivheden. Det er et design, man normalt ser på high-end endurance racercykler, og det klæder en gravelramme.

Finishen er elegant med en flot lakering, diskret branding og et strømlinet udtryk. Kablerne er trukket internt, og stellet er spækket med monteringspunkter – til skærme, tasker og ekstra flasker.

Geometrien er en blanding af det sporty og det komfortable: Med en længere reach, kortere kædestræbere og lavere krankhøjde får man en aggressiv position, der samtidig giver masser af stabilitet. Rammen er optimeret til 700c hjul og klarer dæk op til 45 mm.

Udstyr

Topmodellen er udstyret med SRAM Force XPLR AXS – en trådløs 1×12-gearsgruppe udviklet specifikt til gravel. Kombinationen af en 40t-klinge foran og en 10-44 kassette bagpå giver et stort gearområde, som er tilstrækkeligt til både stigninger og tempo.

Styr og frempind er i henholdsvis aluminium og kulfiber, men styrformen er moderne: 12° flare, 20 mm rise og 122 mm drop giver god kontrol i teknisk terræn. Sadlen er LaPierres egen og overraskende komfortabel, men kan selvfølgelig tilpasses personlige præferencer.

Alt i alt er udstyrsniveauet gennemført, uden gimmicks, og orienteret mod gravelrytteren der ønsker performance uden overflødigheder.

Hjul

DT Swiss er med rette kendte, for deres lækre hjul. Her er ikke blot tale om en nødvendig komponent, men en central del af cyklens samlede køreegenskaber. Det valgte sæt er designet med fokus på lav vægt, høj stivhed og aerodynamisk effektivitet, hvilket gør en mærkbar forskel, både under acceleration og på lange, flade stræk. Fælgenes profil er optimeret til at skære rent gennem vinden, men uden at blive for høje, så sidevindsfølsomheden holdes på et minimum – en klar fordel på blæsende dage.

Navene er bygget med præcisionslejer, der sikrer silkeblød rotation og minimal friktion, hvilket både forbedrer trædeøkonomien og giver en mere direkte kraftoverførsel. Egerne er placeret i et mønster, der balancerer aerodynamik og styrke, så hjulet holder sig stift under hårde spurter, men samtidig giver en smule eftergivenhed på ujævnt underlag.

Hjulsættet er tubeless-ready, hvilket åbner for lavere dæktryk og dermed bedre komfort og greb, uden at gå på kompromis med rullemodstanden. Kombineret med et sæt hurtige, lette dæk får rytteren en fornem følelse af, at hvert watt omsættes direkte til fremdrift. Kort sagt er hjulene ikke bare tilbehør – de er et nøgleelement, der løfter hele køreoplevelsen til et højere niveau.

Køreegenskaber

Det første, man mærker, er vægten. Med under 9 kg (uden pedaler) i størrelse M er Crosshill CF 8.0 en let gravelcykel – især i betragtning af hjulsættet og dækstørrelsen. Det betyder kvik acceleration og en lethed i sving og retningsskift.

På asfalt føles den næsten som en racercykel. Den reagerer hurtigt, og stivheden i rammen og cockpittet betyder, at hvert tråd bliver omsat effektivt til fart. På hårdt grus er styreegenskaberne forbilledlige – både opad og nedad.

Det er dog på lange ture med skiftende underlag, at cyklen for alvor viser sin klasse. Bagrammens flex reducerer træthed over tid, og dækkene sluger de værste ujævnheder. Man savner ikke affjedring – tværtimod føles cyklen mere direkte og responsiv.

Selvom 1×12-gear er blevet standard på gravel, vil nogle måske savne et lettere gear til stejle stigninger med oppakning. Men til den klassiske danske eller centraleuropæiske gravelrute er gearområdet passende.

Crosshill CF 8.0 trives både på lange udflugter, hurtige solo-ture og teknisk grus – dog ikke i decideret trailkørsel, hvor manglende affjedring og dropperpost kan begrænse den.

Facit

LaPierre Crosshill CF 8.0 er en gennemført og veludstyret gravelcykel i den lette, rene ende af spektret. Den henvender sig til ryttere, der foretrækker en kvik og sportslig oplevelse uden unødvendig kompleksitet.

Fravalget af affjedring og dropperpost er ikke en spareøvelse – det er et valg om performance og lav vægt. Resultatet er en gravelcykel, der både er hurtig, komfortabel og alsidig, men som primært henvender sig til rytteren, der kører forholdsvis let og teknisk ukompliceret. Til €5.999 er den ikke billig, men sammenlignet med konkurrenterne får man masser af værdi i både udstyr og køreegenskaber.

Info

Vurdering: 5/5.
Ramme: UD Kulfiber, 3D Tubular Endurance-design
Gear: SRAM Force XPLR AXS 1×12
Kassette: 10–44
Klinge: 40t
Bremser: SRAM Force AXS hydrauliske skiver, 160 mm
Hjul: DT Swiss GRC 1600 Spline
Dæk: WTB Raddler TCS Light 700×44c
Dækplads: Op til 45 mm
Vægt: Ca. 8,7 kg (str. M, uden pedaler)
Mere info: www.lapierrebikes.com

The post Velomore tester LaPierre Crosshill CF appeared first on Velomore.

MNSTRY hører til blandt de forholdsvis nye energiproducenter på markedet og er udviklet af ernæringsekspert Robert Gorgos, som bl.a. arbejder med Redbull – Bora Hansgrohe. Der bruges kun naturlige ingredienser for at skåne maven og fordøjelseskanalen mest muligt, og hver ingrediens har måttet kæmpe for sin plads og er nøje udvalgt på baggrund af videnskabelige undersøgelser.

For at gøre det så let som muligt for sine brugere, har MNSTRY udviklet et simpelt energienhedssystem: Såkaldt “Energy Units”. En unit består af 40 gram kulhydrat, som svarer til en dosering af MNSTRYs produkter på tværs af drikke, barer og gels. Det gør det let at planlægge sit energiindtag og holde styr på det undervejs i træning og til cykelløb.

Derudover varierer MNSTRYs produkter mellem standard formularer og den gyldne 1:0,8 ratio, som er optimal i forhold til at optage mere end 90 gram kulhydrat i timen. Deres produkter er derfor udviklet til henholdsvis indtag på under og over 90 gram i timen, hvilket man skal være opmærksom på, når man køber eller sammensætter smagsvarianter og typer af energiprodukter.

Vi testede derfor MNSTRYs prøvepakke til Mallorca 312, hvor der blev kørt 120 gram kulhydrat ned i timen.

GELS

MNSTRY har fire gels på markedet: regulær, koffeinholdig, Ice gel og en helt nyudviklet gel med bicarbonat (som vi endnu ikke har testet).

Smagsvarianterne på de regulære gels er mango, lemon, neutral og æble, mens Ice gel fås i mango & appelsin, blåbær & mint og neutral. De koffeinholdige gels fås i smagsvarianterne kirsebær, lime og matcha. Koffeinindholdet varierer mellem smagsvarianterne, så man ydermere har muligheden for at planlægge et optimalt koffeinindtag.

MNSTRYs gels har en behagelig konsistens, som er mere flydende end fast, og rammer for mig den helt ideelle konsistens. Smagene er subtile og underspillede, og til trods for at jeg ikke kan lide mango, var den smagsvariant tilpas nedtonet til, at den var dejlig og forfriskende.

Ice gels kan nedfryses og indtages iskolde eller som slushice på hometraineren eller den første del af cykelturen. De indeholder derfor lidt mere væske, men kan sagtens sluges uden at have været frosset ned, og især blåbær & mint-smagen var lækker. Min personlige favorit på tværs af alle varianterne er den neutrale smag, som er en kombination af sweet and savory, uden at det bliver kedeligt.

BARER

MNSTRY har to energibarer i deres sortiment – porridge bar og intensity bar. Sidstnævnte indeholder flere hurtige kulhydrater og er tiltænkt cykelløb og intens træning, mens porridge barer indeholder kulhydrater, som er længere om at blive optaget og derfor egner sig bedre til længere eller roligere ture.

Som navnet lidt afslører, er porridge bar mere eller mindre en havregrynsbar. Men hvor de fleste havregrynsbarer, jeg er stødt på, er kendetegnet ved at være bastante og have knasende sukker, er den her let og delikat. Barren smelter nærmest i munden og er virkelig velsmagende. Konsistensen er svær at beskrive helt præcist, men den er virkelig dejlig og man mangler nærmest kun et stykke chokolade som supplement. Især smagen med blåbær og vanilje blev en umiddelbar favorit.

Intensity bar er mere tør og består af, hvad der synes at være tørret abrikos og puffede ris. Smagen er god, men ikke lige så delikat som porridge barerne.

PULVER

Ligesom med energibarerne har MNSTRY to energidrikke – den hurtige og den langsomme. Faktisk har de tre, for der er også en pulverblanding med 80 gram kulhydrat pr. servering kaldet Power carb.

Alle tre drikke kommer i en regulær version og en ”heat”-version med ekstra elektrolytter til varme forhold. Fast carb og Power carb er velegnede til træning og konkurrence. De smager begge godt og opløses let i dunken. Smagene er igen lidt anderledes end de gængse brands med hindbær i Fast carb og ananas i Power carb.

Slow carb er som nævnt en mere langsomt optagelig drik, der er tiltænkt mindre intense ture. Der er brugt isomaltulose, som skulle være længere om at blive optaget og derved give et mere stabilt og langvarigt energioptag. Fordelene skulle være, at det ikke påvirker fedtstofskiftet i samme grad som de hurtigere optagelige sukkerarter, hvilket skulle være gavnligt ved lavere intensiteter.

PROTEIN

Sidst men ikke mindst råder MNSTRYs sortiment også over to restitutionsprodukter – recovery shake og proteinbar.

Recovery shake er, modsat klassisk proteinpulver, en blanding af kulhydrater og protein til at maksimere restitutionen. MNSTRY har benyttet naturlig kakao, og det giver en fin smag, som er virkelig lækker, hvis man blander den op med mælk. En dosering giver knap 20 gram protein og 16 gram kulhydrat.

Proteinbaren kommer i to varianter, baseret på enten peanuts eller hasselnødder. Begge barer er velsmagende, om end de smager meget af nød. Konsistensen minder om porridge bar, men har en mere peanutbutter-agtig konsistens, som er lidt mere tør i det. Modsat andre proteinbarer efterlades man ikke hungrende efter vand. Med 35 gram kulhydrat og 14 gram protein er de oplagte at spise på lange cykelture.

PÅ LANDEVEJEN

MNSTRYs produkter er et godt og lækkert bekendtskab. Smagene er rolige og underspillede, så man ikke får smagstræthed af at indtage de samme produkter flere timer i træk, dag efter dag.

Konceptet med Energy Units er simpelt, men genialt, og gør det let at planlægge sit energiindtag til træning og løb, og det giver desuden muligheden for, at man let kan mixe og matche på tværs af drikke, barer og gels. Jeg kan desuden godt lide, at de har udviklet drikke med et højere indhold af elektrolytter, så man bedre kan tilpasse sit indtag af mineraler efter varmere forhold.

Alle produkterne er skånsomme ved maven, og selvom jeg fik spist mig igennem det meste af testprodukterne under Mallorca 312, oplevede jeg ingen maveproblemer under eller efter løbet – heller ikke den sædvanlige ”jeg skal ikke have mere sukkerholdigt i dag”-fornemmelse. Til trods for at jeg kørte 120 gram kulhydrat i timen over 6 timer fra et helt nyt brand.

Vil du selv mærke forskellen, kan du – ligesom os – starte med MNSTRYs testpakke. Den giver dig et godt overblik over smagsvarianterne og gør det let at mærke, om energien holder hele vejen.

VURDERING

Vil jeg selv købe MNSTRY? Ja, det ville jeg faktisk. Nok ikke til træning, der er prisen for høj, men til cykelløb vil jeg helt klart gå med MNSTRYs skånsomme, velsmagende og simple energi system.

Fordele:

• Enkelt energisystem der gør det let at planlægge sit indtag.
• Indpakningen er nem at åbne på farten.
• Naturlige ingredienser – jeg oplevede ikke den klassiske “sukker træthed” i maven efter Mallorca 312

Ulemper:

• Man skal være opmærksom på fordelingen af kulhydrat på tværs af smagsvarianter.

Oplagt til dig: Der vil have de bedst præsterende energiprodukter.
Mere info: www.mnstry.com

The post Velomore tester energiprodukter fra MNSTRY appeared first on Velomore.

Magene PES P505 er designet til at levere nøjagtige wattmålinger med en præcision på ±1,5%. Den spider-baserede teknologi sikrer pålidelige data, hvilket gør det nemt for ryttere at overvåge deres præstationer og optimere træningen. Wattmåleren kan måle op til 2.500 watt og registrerer kadence mellem 20 – 200 pedalomdrejninger pr. minut. Derudover tilbyder den måling af højre/venstre balance og pedal smoothness, hvilket giver et dybdegående indblik i pedaltrådet. 

Kompatibilitet og installation

PES P505 er kompatibel med Shimano’s 24 mm Hollowtech II krankbokse og passer til standard 110 BCD 4-bolt klinger. Den fås med pedalarmslængder på 165, 167,5, 170, 172,5 og 175 mm, hvilket giver ryttere mulighed for at vælge den optimale størrelse. Installationen er ligetil, og mange brugere rapporterer en problemfri montering.

Det er dog vigtigt at bemærke, at PES P505 ikke er kompatibel med BB386 krankbokse. Hvis man planlægger at skifte kranksættet mellem flere forskellige cykler med jævne mellemrum, skal man indkøbe et lager af O-ringe til ekspansionsbolten. Der medfølger kun 3 i æsken, og de kan ikke genbruges.

Brugeroplevelsen

Kranksættet oser af kvalitet. Der er brugt dyr 7075-aluminium med lækker koksgrå-anodiseret finish, og der er flere CNC-fræste detaljer, som holder vægten nede. Gearskiftene kører perfekt, og ved en peakpower på +1000 watt er der ingen mislyde fra klinger, der skraber på forskifteren. Stivheden er altså i orden. Watt-målingerne leveres stabilt og fuldstændig som man er vant til fra andre wattmålere.

Når man som bruger sammenligner sine ’Magene’-watt med data fra sine andre watt-målere, er der også en høj grad af overensstemmelse. Væsentligst er dog, at målingerne er konsistente og sammenlignelige fra tur til tur. Det gør kranksættet til et pålideligt træningsværktøj.

Batterilevetid og tilslutningsmuligheder

En af de bemærkelsesværdige funktioner ved Magene PES P505 er dens imponerende batterilevetid på op til 200 timer pr. opladning (noget lavere ved lave temperaturer).

Læs også: Velomore tester Magene C606 GPS cykelcomputer

Opladningen foregår via et medfølgende magnetisk ladekabel, og det gør opladning meget enkel og effektiv. Wattmåleren understøtter både Bluetooth- og ANT+-tilslutning, hvilket sikrer kompatibilitet med en bred vifte af cykelcomputere og træningsapps. 

Facit

Magene PES P505 wattmåler kranksættet kombinerer præcision, brugervenlighed og kompatibilitet med en konkurrencedygtig pris.

Læs også: Velomore tester Magne L508 Radarlygte

Med pålidelige målinger, lang batterilevetid og nem installation er det et attraktivt valg for både amatører og seriøse cykelryttere, der ønsker at forbedre deres træning uden at sprænge budgettet.

Info Magene PES P505

Vurdering: 4,5 ud af 5
Måleområde: 0-2.500 watt
Præcision: ±1,5%
Kadenceområde: 20-200 rpm
Tilslutning: Bluetooth og ANT+
Batterilevetid: Op til 200 timer
Specifikationer:
Størrelser: Pedalarmslængder på 165, 167,5, 170, 172,5 og 175 mm
Farver: Sort
Vægt: Fra ca. 650 gram (822 gram for det testede 172,5 mm kranksæt)
Pris: 2.299,00 kroner 
Info: www.pulsure.dk

The post Velomore tester wattmåler fra Magene appeared first on Velomore.

Den er stor, er min umiddelbare tanke, da jeg åbner æsken med den nye cykelcomputer fra Wahoo. Ace er navnet, og ligesom vi ser det med smartphones, bliver cykelcomputere også gradvist større for at give plads til nye funktioner, bedre batterier og større og bedre skærme.

For Aces vedkommende er det især batteriet, der fylder, og Wahoo hævder, at batteritiden er på imponerende 30 timer for en enkelt opladning, hvilket især vil glæde dem, som har hang til ultracykling.

For at gøre plads til batteriet er Ace vokset til 126 x 71 x 24 mm og en vægt på 208 gram, modsat forgængeren ELEMNT Bolt V2’s 77 x 47,6 x 21 mm og 68 gram. Samtidig er LED-panelerne i venstre side og toppen af enheden forsvundet, hvilket giver plads til et display på 96,7 mm med 16 millioner pixels og touchskærm.

Det er ikke den eneste nye funktion, der er blevet ’plads’ til. Frontpanelet har fået en indbygget vindsensor, der kan registrere, om du kører i med-, side- eller modvind. Det er ikke en CdA-måler, så du kan ikke bruge den til at optimere din egen aerodynamik – endnu.

Sensoren sidder forrest på cykelcomputeren, hvor den umiddelbart virker meget udsat overfor regn, mudder, støv og skidt fra vejen, hvorfor man kan frygte for dens holdbarhed i længden.

Trods tilføjelsen af touchskærm, har knapperne i bunden af skærmen fået lov at blive, ligesom knapperne på sidepanelet og den smarte zoom-funktion også er blevet bevare.

Sidst, men ikke mindst, har Ace imponerende 16 GB hukommelse til at logge alle dine ture.

I brug

Brugeroplevelsen af Wahoo Ace er helt, som man forventer, og kender den fra Wahoos andre cykelcomputere.

Opsætningen er nem og sker via Wahoo-appen, hvor man let kan lave brugerprofiler, træningssider osv. Med Ace siger Wahoo farvel til ELEMNT-appen og vil fremover samle deres økosystem og alle funktioner i én og samme app, Wahoo-appen.

Der er et hav af data at vælge imellem, og masser af informationer, man kan få vist på de 10 datafelter, man kan have på hver træningsside.

Vind på næsen

Bl.a. viser vindsensoren, hvor kraftig en med- eller modvind man kører i – eller hvor stort et ’boost’ eller ’drag’ man får, for at bruge Wahoos terminologi. Det sker via en farveindikation såvel som en angivelse af vindens hastighed i km/t.

Jeg skal ærligt indrømme, at funktionaliteten af vindsensoren er til at overse, og de fleste vil nok næppe være i tvivl om, hvor vinden kommer fra. Dog kan den hjælpe dig med at finde den optimale læposition, når du sidder på hjul bag andre ryttere. Efter hver tur kan man se, hvor længe man har kørt i modvind og sidevind.

Foruden analyse af vindretning, byder Wahoo Ace og Wahoo-appen på masser af analyseværktøjer, og der er rigeligt med data, man kan dykke ned i efter hver tur, særligt hvis man vil nørde i puls, watt osv.

Den store og tydelige skærm gør det ekstra nemt at navigere efter kort, og det er endda muligt at planlægge ruter med hjælp fra Google og Apple Maps, mens man er på farten. Smart, hvis man har brug for at komme til nærmeste bager i en snæver vending.

I skrivende stund mangler Wahoo Ace evnen til at vise Strava-segmenter, som kommer i senere opdateringer. Det samme gælder bl.a. personliggjorte alarmer, som lige nu heller ikke er en mulighed. Det er ærgerligt, at Wahoo ikke har styr på den slags før lanceringen.

Batteritiden mellem opladninger er fornuftig, men ved almindelig brug er den ikke på 30 timer, som Wahoo siger. For at udnytte batteriets fulde potentiale, er man nødt til at slå funktioner fra.

Wahoo skal til gengæld have ros for diskret at have tilføjet en ringeklokke til Ace. Et hurtigt dobbelttryk på skærmen, og cykelcomputeren siger ”ring, ring”. Det er smart! Men overraskende nok en funktion, som Wahoo er gået MEGET stille med. Jeg vil dog fremhæve det som en af Aces stærkeste nye funktioner, og en, som jeg har brugt meget mere, end vindmåleren…

Facit

Overordnet set er Wahoo Ace en god cykelcomputer. Alle basisfunktionerne er der, som man også ville forvente, men flere af de funktioner, der tilføjer noget ’mere’ til oplevelsen, såsom Strava live-segmenter eller personlige alarmer, mangler fortsat.

Samtidig er der stadig ’børnesygdomme’ og jeg har bl.a. oplevet meget langsomme opstarter, samt en skærm, der ofte fryser under opstarten. Det giver en oplevelse af, at Ace ikke er helt færdigbagt.

Personligt synes jeg, at Ace virker voldsomt stor og jeg savner også LED-panelerne i siden, som var en fin detalje ved Wahoos cykelcomputere.

Det efterlader mig med et blandet indtryk. Det, som Ace gør godt, gør den virkelig godt: Skærmen er virkelig tydelig og lækker at se på, der er masser af data af få vist og ringeklokken er helt genial. Men vindmåleren virker i bedste fald overflødig. Funktionen har potentiale, hvis den i fremtiden kan sige noget om CdA i realtid. Det vil gøre den til et markant stærkere værktøj, som kan bruges i jagten på Strava-tider, cykelløb eller til justering af positionen af på cyklen. Men lige nu, fremstår den overflødig.

Læs også: Velomore tester Wahoo Tracke pulsmåler

Set oppefra, vil Ace være et godt valg for langt de fleste. Er man på udkig efter en god cykelcomputer, med masser af funktioner, en stor og tydelig skærm, og er ligeglad med størrelsen, så er Ace et godt valg. Batterilevetiden lever ikke helt op til de 30 timer, men når først Wahoo får rullet diverse opdateringer ud i løbet af 2025, som får tilføjet de manglende funktioner og ryddet op i børnesygdommene, skal Ace nok vise sig som den fremragende cykelcomputer, den har potentialet til at være.

Men lige nu må den nøjes med en score på 4 ud af 5 stjerner, da man trods alt må forvente, at en cykelcomputer til 4.699 kr. ikke er afhængig af opdateringer for at være fuldendt, og derfor får Ace ikke en perfekt score på 5/5.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Dig som går op i ydelse fremfor størrelse.
Pris: 4.699 kr.
Mere info: www.nordic.wahoofitness.com

The post Velomore tester Wahoo Ace appeared first on Velomore.

I en tid, hvor teknologi spiller en central rolle i cykelsporten, præsenterer Magene sin C606 GPS-cykelcomputer, der kombinerer moderne funktioner med brugervenlighed. Enheden er designet til både entusiaster og professionelle, der søger præcision og pålidelighed i deres træning og navigation.

Design og display

Magene C606-enheden fremstår med et robust design, der passer fint på cykelstyret. Computeren er kompatibel med Garmin-holdere, og det gør montering nem.

Den 2,8″ farvetouchskærm med hydrofobisk nano-anti-fingeraftryksbelægning sikrer klare og læsbare visninger under alle forhold, selv i direkte sollys. Skærmen er forstærket med højstyrke Asahi-glas, som gør den modstandsdygtig over for ridser og daglig brug.

Navigation og tilslutningsmuligheder

C606 understøtter GPS-, Beidou-, Glonass- og Galileo-satellitsystemerne, og det giver præcis positionsbestemmelse og pålidelig navigation. Brugere kan downloade globale kort direkte til enheden for nem og effektiv ruteplanlægning og sving-til-sving guidning. Enheden tilbyder også forbindelse via Bluetooth og WiFi, og det gør synkronisering med træningsplatforme som Strava og TrainingPeaks nem og problemfri. 

Træningsfunktioner og kompatibilitet

Magene C606 er kompatibel med en bred vifte af sensorer via ANT+ og Bluetooth, herunder hastigheds- og kadencesensorer, pulsmålere og wattmålere. Det giver ryttere mulighed for at overvåge og analysere deres præstationer i realtid. Derudover understøtter enheden integration med elektroniske gearsystemer som Shimano Di2 og SRAM eTap.

Det bliver for omfattende at opremse alle de funktioner, som computeren har, men tag vores ord for, at du er godt dækket ind. Vi savnede i hvert fald ikke noget under testen. 

Opsætning foregår dejligt nemt via den tilhørende app, men den er måske også computerens største achilleshæl. For app’en forlanger nemlig omfattende adgang til dine telefondata. Hvis du ikke synes, det er supercharmerende at stille dem til rådighed for kinesiske servere, skal du nok gå med en anden cykelcomputer. 

Batterilevetid og holdbarhed

Med en batterilevetid på mellem 17 og 25 timer i normal tilstand og op til 28 timer i batterisparetilstand er C606 designet til lange ture uden behov for hyppig opladning.

Opladning foregår i øvrigt nemt via USB-C-porten. Enheden er vandtæt og er godt beskyttet mod stød og slag, hvilket gør den egnet til hård brug i alle vejrforhold og terræner. 

Facit

Magene C606 GPS-cykelcomputeren tilbyder en imponerende kombination af avancerede funktioner, brugervenlighed og pålidelighed. Dens præcise GPS-navigation, omfattende træningsfunktioner og lange batterilevetid gør den til et attraktivt valg for cyklister på alle niveauer.

Læs også: Velomore tester Magene radarlygte

Selvom nogle brugere har rapporteret om mindre navigationsproblemer og en ikke-intuitiv ruteplanlægning, tilbyder C606 generelt et fremragende forhold mellem pris og ydeevne.

Info

Fordele ved Magene C606

• Præcis GPS-navigation med understøttelse af flere satellitsystemer.
• Kompatibilitet med en bred vifte af sensorer og træningsplatforme.
• Lang batterilevetid, ideel til lange cykelture.
• Robust og vandtæt design, egnet til forskellige vejrforhold.
• Hurtig dataoverførsel via Bluetooth og WiFi.

Ulemper ved Magene C606

• Navigationsfunktionen kan være mindre pålidelig sammenlignet med premium-modeller.
• Ruteplanlægning kan opleves som mindre intuitiv.
• Begrænset integration med visse populære tredjeparts navigationsapps.
• Touchskærmens respons kan variere under våde forhold.

Specifikationer
Vurdering: 4/5
Størrelse: 2,8″ farvetouchskærm
Farver: Sort
Vægt: 65 gram
Pris: 1.199,00 kroner

The post Velomore tester Magene C606 GPS cykelcomputer appeared first on Velomore.

Første gang jeg gik ind i en Café du Cycliste-butik (i Palma de Mallorca), havde jeg det som en dreng, der smagte slik for første gang, og da jeg forlod butikken, var det med en ny erkendelse: “Kan cykeltøj virkelig være så fedt?” Og den kærlighed er ikke rustet – jeg er vild med skidtet. 

Idéen til det franske cykeltøjmærke stammer fra en autentisk, lille café i parfumebyen Châteauneuf-de-Grasse uden for Nice. Og her, omtrent 15 år efter tøjmærkets tilblivelse, er idéen stadig den samme: at skabe cykeltøj, der kombinerer mode, teknisk funktionalitet og et originalt udtryk. På den måde er CdC vel cykeltøjsbranchens svar på en rock ’n’ roll-lillesøster, der over for familien insisterer på, at man godt kan være fashion og samtidig køre stærkt.

Jeg har haft lejlighed til at teste Café du Cyclistes shorts, Virginie, og den langærmede jersey Angele, både i efterårsvejr og på de første forårsdage.

Angele jersey

Jeg har brugt trøjen både som yderste lag med en langærmet baselayer indenunder og under en isolerende jakke på de helt kolde dage, og den klarer begge dele flot.

Trøjen minder ikke meget om en klassisk cykeltrøje, men i et moderigtigt design og udtryk. Alligevel er jersey’en udført med tekniske løsninger og i et materiale, der gør den meget kapabel på cyklen. Med andre ord er Angele jersey’en et typisk stykke CdC-beklædning.

Trøjen er lavet i en polyester/elastane-blanding og er meget behagelig at have på. Pasformen er afslappet for en cykeltrøje at være, og den gør sig efter min mening lige så godt på caféen på torvet i Mallorca, som på cyklen på landevejen eller i skoven. Materialet betyder, at sveden relativt hurtigt bliver transporteret væk fra kroppen, og derfor tørrer trøjen hurtigt i vinden på mindre hårde passager.

Med praktiske detaljer som tre store cargo-lommer til nødvendige ting og en ekstra lynlåslomme til opbevaring af værdigenstande, rummer trøjen fine muligheder for opbevaring. 

Virginie shorts

Jeg har testet Virginie grusshortsene siden oktober, og på den måde har shortsene fra CfC’s gravel-kollektion været med mig gennem regn, slud, frost (under lange bib’s) og i forårssolen.

Der er tale om et par shorts uden pude, som derfor kræver, at du har bukser med pude på inden under. Shortsene er fremstillet i polyamid (91%) og elastan (9%) med et justerbart bæltesystem, der rent faktisk fungerer. Baglommerne har lynlås, og den diskrete lomme på benet er oplagt til kreditkort eller nøgler.

Virginie shortsene er lette og har en relativt stram pasform – glem alt om vide All Mountain-shorts her. Til gengæld er shortsene meget fleksible i både stof og syning, og sammen med det meget behagelige stof på indersider har de en rigtig god komfort – også når du arbejder med tyngdepunktet på cyklen og bevæger dig på sadlen. Shortsene sidder tæt, men de giver sig, og du mærker næsten ikke, at du har dem på.

Akkurat som tilfældet er med Angele jersey’en, har shortsene en meget fin fugttransporterende evne, der holder dig tør, når sveden begynder at komme.

Facit

Samlet set er Virginie shortsene en rigtig god kombination af funktionalitet og komfort og dermed et oplagt valg til både gravel- og MTB-ture, hvor du især bliver glad for den lave vægt og den store bevægelsesfrihed.

Læs også: Velomore tester Sharq Fulcrum

Angele jersey’en er et oplagt valg for rytteren, der ønsker en anderledes og mere casual jersey, der rummer gode tekniske funktionelle løsninger og har stor anvendelighed. Der er ikke så meget at sige andet end, at jeg har fået mig en cykeltøje med den karakteristiske flyvende fisk på brystet, som allerede har vist sig at være min yndlingsjersey.

Info

Café du Cycliste Virginie shorts
Vurdering: 5/5.
Pris: Vejledende ca. 1.270 DKK
Mere information: www.cafeducycliste.com

Café du Cycliste Angele jersey
Vurdering: 5/5.
Pris: Vejledende ca. 1.100 DKK
Mere information: www.cafeducycliste.com

The post Velomore tester Cafe de Cycliste til off-road appeared first on Velomore.

Vi har kørt både ”allroad” og gravel med italienernes nye model. Bølgeformede hjul er ikke noget nyt. Vi så det første gang på Zipps NSW-hjul, og siden på Princetons hjul, som Team INEOS kørte med. Og vi har også set hjul, der lanceres under kategorien ”allroad” – som oftest med stor indvendig bredde og med lidt mere gods i, så de kan tåle de tæsk, som de får på grus- og skovveje.

I sommer præsenterede Fulcrum – søsterfirmaet til Campagnolo – dog som de første et bølgeformet allroad-hjulsæt, som ifølge fabrikken er skabt til alle cykeludfordringer, der kræver dæk på mellem 30 og 65 mm. Hjulene er dog optimeret – hvad det så end betyder – til dækbredder mellem 30 og 42 mm.

PÅ BØLGEN BLÅ

Bølgeformede fælge ser ud til at blive mere populære, og det er nok faldet både den ene og den anden cykeltraditionalist for brystet. Skulle DET nu være moderne? Ideen er dog ikke alene et markedsføringsstunt, selv om jeg nu også personligt synes, at designet er tiltalende rent æstetisk. Designet er inspireret af naturlige former, som hajfinner og pukkelhvalers knuder på finnerne, som skaber mindre vandmodstand. Dette princip kan bruges til at optimere luftstrømmen rundt om hjulet. En af fordelene er således i teorien mindre luftmodstand: Den bølgeformede profil er designet til at reducere turbulens og forbedre aerodynamikken ved høje hastigheder.

Fælgens form skaber på den måde en jævnere luftstrøm rundt om fælgen sammenlignet med traditionelle fælge. Den mest oplagte fordel er dog reduceret følsomhed over for vind. Den ujævne kant bryder vinden i mindre ”lommer”, hvilket gør hjulet betydeligt mindre følsomt over for sidevind, som for lette ryttere kan være en udfordring allerede fra fælghøjder omkring 40 mm. Cyklen bliver simpelthen lettere at styre ved høj fart i sidevind. Og så er der vægten: Ved at fjerne unødvendigt materiale fra fælgen i bølgeformede sektioner kan man i teorien opnå en bedre vægt-til-stivheds-ratio. Hjulene forbliver stive, stærke og aerodynamiske, men bliver lettere.

SIDEVINDSSTABIL

Kigger man på SHARQ-hjulene, hvis fælghøjde varierer fra 42 – 47 mm, siger Fulcrum, at fælgen er 21% mere stabil i sidevind fra 0° til 10° og op til 30% mere stabil ved vindvinkler mellem 10° og 20°, sammenlignet med en typisk fælgprofil af lignende dybde. 30% lyder af meget, men jeg vil ikke afvise det efter at have prøvekørt hjulene. Det særlige ved bølgerne på SHARQ-fælgen i forhold til andre bølgeformede fælge er, at de har en symmetrisk bølge nær fælgnæsen og en asymmetrisk bølge på siderne.

Det er tydeligt at se, når man kigger på fælgen tæt på, og Fulcrum siger, at det er denne kombination, der i særlig grad optimerer balancen mellem stabilitet og aerodynamik. Måske har Fulcrum virkelig skabt noget indtil videre unikt med netop det design. Jeg skriver “indtil videre”, for teknologien/designet kan næppe patenteres efter striden mellem Zipp og Princeton, som Zipp tabte. I hvert fald siger Fulcrum, at de aldrig tidligere har brugt så mange udviklingstimer på et hjul som SHARQ, og det tror man sådan set gerne. Djævlen er ofte i detaljen.

BREDE FÆLGE OG EGERE

De nøgne tal på hjulene indikerer allroad-potentialet. Vægten er opgivet til 1.440 gram, og de tilsendte testhjul med Shimano- kassettehus var blot 7 gram tungere. Det er pænt let for et stærkt gravelhjulsæt, men ikke fantastisk for et landevejshjulsæt. Med en indvendig bredde på 25 mm og en udvendig på 30 mm er fælgen bestemt egnet til graveldæk og måske især de efterhånden flere og flere og mere populære allroad-slickdæk på 32 – 40 mm. Hjulene er bygget op med 24 helt nye såkaldte A3RO 0,8 × 3 mm straight-pull egere, der er skabt til SHARQ-hjulene.

De er bredere end sædvanlige knivegere, så det kan være en god idé at købe et par ekstra sammen med hjulene, da den lokale cykelhandler næppe ligger inde med dem. Det bliver dog næppe nødvendigt. Fulcrum/Campagnolo er kendt for at lave den måske bedste og mest holdbare 2:1 hjulopspænding, hvor der er 16 eger i træksiden og 8 i den modsatte (foran er det 16 eger i bremsesiden). Egerne på SHARQ er låst fast i navet, så de altid flugter, og på baghjulet rører de overlappede egere på træksiden ikke hinanden. Det gør, at hjulene efter al sandsynlighed slet ikke vil miste spændingen selv efter flere års brug.

KERAMISKE KUGLER OG KONUSLEJER

Fælgen har i øvrigt en mini-hook, så der er ingen begrænsninger på, hvilken type dæk der må påmonteres, men Fulcrum skriver selv, at minimumsbredden for et clincher- eller tubeless-dæk er 30 mm. Velkommen til de brede dæks verden. Andre velkendte og afprøvede teknologier fra Fulcrum/Campagnolo er MoMag, der gør, at man undgår at bore hul helt igennem fælgen til niplerne. Niplerne ledes i stedet hen til hullet og egerne med en magnet. Ud over større holdbarhed og mulighed for større spænding på egerne betyder det også, at man ikke behøver tubeless tape for at sætte cyklen op uden slange.

Fulcrum holder fast i konuslejet, hvor løse – og i Sharqs tilfælde keramiske – kugler løber mellem den ydre skål og den kegleformede indre del (konusen). Mens de fleste producenter i dag sværger til lukkede lejer i varierende kvalitet, er der fortsat fordele ved konuslejet, som med keramiske kugler nærmest er uopslideligt, hvis det med mellemrum rengøres, smøres og finjusteres, hvilket er meget let på SHARQ.

Det er veldokumenteret, at et korrekt justeret konusleje med løse kugler holder bedre til stød og meget variende belastninger under offroad-kørsel end et lukket leje, hvor vægten fordeles på færre kugler. Til gengæld skal man være opmærksom på, at lejet ikke løber for stramt (friktion) eller for løst (slør), for så slider man på lejet. Det kræver altså lidt mere opmærksomhed end et lukket leje, der skal skiftes, når det er slidt.

FACIT

I testperioden har jeg afprøvet SHARQ-hjulene på min Canyon Grail gravelcykel både som allroad-hjul med 32 mm Vittoria RideArmour dæk og 40 mm Schwalbe G-One RS. Begge var meget lette at sætte op tubeless med en almindelig fodpumpe. Det er ikke altid, det går så let. Jeg har haft hjulene med ude flere gange under hårde vindforhold, og der er ingen tvivl om, at forhjulet faktisk virker meget stabilt i sidevind, men det er selvsagt umuligt at vurdere, hvor meget det skyldes selve fælgprofilen.

Læs også: Fulcrum lancerer blandevejs hjul

På en gravelcykel med lang akselafstand og en relativ flad kronrørvinkel vil alle hjul føles mere stabile i sidevind end på en aero-landevejsracer med stejlere kronkørsvinkel. En sådan cykel vil hjulene uden tvivl også passe, og på den måde er de nok et af markedets mest alsidige, aerodynamiske high-end hjul. Hjulene lover ikke exceptionelle værdier, som de fleste andre mærker slår på i deres nogle gange tvivlsomme markedsføring, og i den forstand tiltaler de også mere feinschmeckeren, der ved, at Fulcrum/Campagnolo laver hjul, der er tjekket i alle detaljer. Som bevis på dette kommer alle SHARQ-hjul med et “Fulcrum Identification Card” (F.I.C.), der dokumenterer, at hver enkelt hjul har gennemgået firmaets minutiøse kvalitetskontrol. Den slags bør vi som forbrugere værdsætte i en tid, hvor mere og mere cykeludstyr går hen og bliver hyldevarer “made in China”.

INFO

Vurdering: 5/5.
Vægt: 1.440 gram.
Indvendig bredde: 25 mm.
Udvendig bredde: 30 mm.
Fælghøjde: 42 – 47 mm.
Dækbredde: 30 – 65 mm.
Pris: 19.995 kr.
Mere info:

The post Velomore tester Fulcrum Sharq appeared first on Velomore.

PACR er de danske foulweather specialister GripGrabs performance serie og før jul lancerede de både PACR Water-Resistant bib tights og PACR Windproof Lightweight Jacket, som vi har testet har på Velomore.

Der er noget oldschool synes jeg, over de helt lette ,vindtætte jakker, der mest af alt minder om en tynd gummi membran. Ikke desto mindre er det netop hvad PACR Windproof Jacket er, og den står i skarp kontrast til moderne “Gabba” lignende jakker, der kan lidt af det hele.

Jakken er dog set som et supplement til ens øvrige garderobe og er oplagt at have med i lommen, til når vinden tager til eller man får brug for lidt ekstra varme.

Jakken er udstyret med en YKK 2-vejs Vislon-lynlås, der muliggør hurtige justeringer for temperaturregulering uden behov for at åbne jakken helt, mens silikonepaneler ved sømmen sikrer, at jakken forbliver på plads under hele turen.

De lange vinter tights er et par klassiske vinterbukser, i et minimalistisk design med solide konstruktioner. Den anatomiske pasform sikrer, at bukserne sidder komfortabelt, selv efter lang tid i sadlen. De føles relativt tynde, til trods for et trelags vandafvisende materiale. Indvendig er de forret med et tyndt og strækbart fleecemateriale, som bidrager til at holde varmen.

På landevejen

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde svært ved at se fidusen ved PACR-jaggen da den landede på kontoret. Et meget let materiale, og semi-løst, eller nok snarere, blafrende fit. Hvad kunne denne jakke mon gøre, som min Gabba-agtige jakker ikke kunne?

Men i løbet af den grå vinter og særligt her i det tidlige forår, har jakken for alvor gjort min skepsis til skamme. Den er først og fremmest super nem at have med i lommen, da jakken kan foldes sammen til næsten ingenting, hvorfor der altid er plads at finde i ryglommerne til den.

Der hvor den for alvor kommer til sin ret, er når turen har været lang og kulden begynder at trænge sig på. Eller man skal kæmpe sig igennem modvinden på hjemvejen. Her bidrager jakken til at holde vinden ude og varmen inde – selv i 12 s/m modvind.

Jakken giver, trods sit tynde og skrøbelige udseende, en regulær vindblokering og holder på varmen alle en regnjakke, men uden at man som sådan koger over. Og skulle man alligevel befinde sig på en bakke hvor det bliver lidt for varmt, kommer den smarte tovejs lynlås til ens redning. En jakke, som iden grad har overrasket positivt.

Cykelbukserne har ligeledes været et behageligt bekendtskab, omend at man her får det man forventer. Fittet er dejligt komfortabelt, og selvom puden synes tynd, er den komfortabel selv efter 3 timer i sadlen. Bukserne virker også tynde, men er tilpas varme til, at man kan køre lange og rolige ture ved 5 grader eller mere, uden at bekymre sig om kolde ben.

Men kommer man tættere på frysepunktet, er det min oplevelse, at cykelbukserne begynder at blive for kolde. Til gengæld er de helt suveræne hvis man kører intervaller, eller bare holder et halv hårdt tempo. I så fald kan de sagtens bæres ned til frysepunktet, mens de fortsat er komfortable når temperaturen nærmer sig 10 grader.

Og så er der også vandtætte. I hvert fald i sådan en grad, at man ikke behøver at bekymre sig om sprøjt fra vejen. Indrømmet, de har ikke været testet i regulær regn over længere tid, men ca. en halv times tid i vådt vejr har de fået, uden at benene blev kolde og gennemblødte.

En smart detalje er en QR-kode inde i bukserne, som gemmer på vaskevejledning og lidt tips og tricks. Bl.a. til øvrig beklædning sammen med bukserne, og at man i øvrigt skal huske at trække dem uden overs eventuelle skoovertræk, så vandet ikke løber langs buksebenet ned i skoene. Det er smart!

Facit

Jeg må nok indrømme, at GripGrab PACR Windproof Lighweight Jakke har vist sig som jakken jeg ikke vidste, at jeg behøvede. Men den har været min bedste ven på vinterens og det tidlige forårs turer, særligt den sidste time, når jeg trætheden og kulden begyndte at trænge sig på.

Umiddelbart kan jeg også se den som værende velegnet i de høje bjerge, hvor den i en lommen vil fylde og veje mindre end de fleste veste, og være guld værd på lange og kolde nedkørsler.

Læs også: Velomore tester GripGrab XPLR jakke og bukser

Med PACR-bukserne går man heller ikke galt i byen. De kan bruges sammen med alt hvad man ellers har i sin vintergarderobe og som vinteren har været i år, har de været det oplagte valg. De er ikke super tykke og derfor gode, hvis man skal ude og køre intervaller eller decideret ræs, når det er regnvejr eller under 10 grader.

Info

Vurdering Jakke: 5/5.
Bedst til: Når du trænger til et ekstra lag mod vinden eller kulden.
Pris jakke: 900 kr.
Vurdering vinterbukser: 5/5.
Bedst til: Gør sig godt all-round, men er virkelig fremragende til intense ture i det tidlige forår.
Pris vinterbukser: 1.600 kr.
Mere info: www.gripgrab.com

The post Velomore tester GripGrab PACR cykelbukser og vindjakke appeared first on Velomore.

Med vinteren for døren var det som at få besøg af julemanden da pakken med testprodukter fra GripGrab meldte sin ankomst. GripGrab er eksperter i dårligt vejr, eller dansk vintervejr om man vil, og deres nyeste kollektion består bl.a. af EXPLR Waterproof Lightweight Jacket og EXPLR Waterproof Lightweight Pants, der som navnet antyder, er en del af GripGrabs explore orienterede kollektion, der fokuserer på alsidighed og funktionalitet.

Både jakken og bukserne har et minimalistisk og stilrent design, med et nordisk look, som man kender det fra GripGrab. Jakken kommer i tre forskelligefarver: sort, sennepsgul og olivengrøn. Materialet føles let, men robust, og både sømme og lynlåse er forseglede, hvilket straks signalerer høj kvalitet. Pasformen er relativt tætsiddende uden at føles begrænsende, og jakken har en justerbar hætte. Bukserne har en fornuftig længde, og de justerbare benåbninger gør dem nemme at tage af og på over cykelsko.

Funktionelle detaljer

Jakken er udstyret med en YKK 2-vejs Vislon AquaGuard-lynlås, som gør det let at ventilere uden at skulle åbne jakken helt op. En lille brystlomme giver plads til nøgler eller energibarer, mens reflekterende detaljer øger synligheden i dårlige lysforhold.

Bukserne har en praktisk åbning, så du nemt kan komme til lommerne, hvis du kører med MTB-shorts indenunder, hvilket er en smart detalje. Derudover er skridtet forstærket for øget holdbarhed – en vigtig feature, hvis man bruger dem til gravel eller længere ture i dårligt vejr. Det er muligt at lukke bukserne helt tæt omkring benene med velcro, så man undgår at vand eller mudder sniger op nedefra.

Et af de største plusser ved EXPLR-serien er vægten. Jakken vejer kun 230 g, mens bukserne er lidt tungere, men stadig overraskende kompakte for et par vandtætte overtræksbukser. Begge dele kan nemt og hurtigt pakkes ned i en ryglomme eller styrtaske, såfremt vejret ændrer sig på cykelturen, eller man skal have pulsen op.

I brug

Med en vandtæthed på 15.000 mm og en åndbarhed på 40.000 g/m²/24h lover GripGrab et regnsæt, der holder dig tør uden at det bliver en svedig sauna indvendigt. I praksis lever jakken og bukserne op til forventningerne og jeg har endnu til gode at blive våd udefra og ind. De holder vandet ude selv i kraftig regn, og den høje åndbarhed gør, at fugt relativt hurtigt forsvinder indefra. Under højintens træning kan man heldigvis åbne lynlåsen nedefra, så man kan ventilere overkroppen.

Både jakke og bukser har smarte detaljer, som gør det nemt at justere hvor tæt sættet skal sidde. På siden af jakken findes to stropper som lukker til omkring livet, mens der som tidligere skrevet, er velcropaneler på bukserne så man kan gøre dem strammere omkring benene. En anden lækker detalje er hætten, som sidder komfortabelt omkring hovedet uden at hæmme bevægeligheden, når man har hjelm på. Og det er dejligt, at man ikke skal bekymre sig om at blive våd oppefra og ned.

Sættet egner sig derfor perfekt til gravel eller MTB, uanset om du har det på hele dagen, eller blot på transportstykker frem og tilbage mellem hjemmet og skoven. Jeg har desuden brugt det til at cykle på arbejde, hvilket det naturligvis også egner sig godt til.

Facit

GripGrab har skabt et regnsæt, der kombinerer lav vægt, høj åndbarhed og solid vandtæthed i en stilren pakke. Det er ikke det billigste sæt på markedet, men til gengæld får du et produkt, der er velegnet til både pendling, gravel-eventyr og MTB i ustadigt vejr.

Læs også: Velomore tester Magisk regnjakke fra Santini

Jeg savner dog en lomme på ryggen af jakken, eller i det mindste huller til at kunne komme i lommerne på en cykeltrøje indenunder. Det er dog til at leve med, og prisen man nu engang må betale for at holde regn ude. Alt i alt endnu et vellykket regnvejrssæt fra GripGrab.

Info

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Gravel og MTB i regnvejr.
Pris jakke: 1.600 kr.
Pris bukser: 1.200 kr.
Mere info: www.gribgrab.com

The post Velomore tester GripGrab EXPLR jakke og bukser appeared first on Velomore.

Skal, skal ikke? Jeg kender mange, der har fundet cyklen frem efter nogle år i kælderen.

De vil cykle igen og har hørt, at man skal have kulfiberhjul nu om dage. Men den slags er jo hundedyre. Jeg kender også folk, som cykler meget og allerede har et godt hjulsæt eller to, men overvejer et sæt mere, der kan “noget andet” end dem, de har. Og de vil typisk ikke betale 15.000 – 20.000 kr. for hjulsæt nummer tre.

Og så kender jeg dem, der har købt en ny cykel med skivebremser til 10.000 – 15.000 kr., som har fundet ud af, at de nok burde ofre penge på et bedre hjulsæt for at udnytte cyklens potentiale og få en federe køreoplevelse. Flere og flere kigger i retning af de mange kulfiberhjulsæt, der ikke koster en bondegård. “Kina-mærker” som Elite og Hyper er blevet særdeles populære, fordi alverdens test viser, at de ikke nødvendigvis er ringere end de dyre mærkevarer og endda lokker med lav vægt og kulfibereger.

Men hvad med holdbarheden? Hvad med garantien? Den slags kedelige spørgsmål er man også nødt til at stille sig selv.

DEN LETTESTE HJULSERIE

Og her er det, at flere nok med fordel kunne kigge på DKBIKEs serie af hjul. De gæve folk fra Vejle har efterhånden solgt hjul siden 2020 og har tilsyneladende ret gode kundeanmeldelser. For halvandet år siden testede Velomore også et hjulsæt fra firmaet og var ret begejstrede for kombinationen af pris og ydelse.

DKBIKE har et showroom i Vejle, de taler dansk (surprise), giver god vejledning og har en fin garanti på hjulene, der koster i omegnen af, eller en smule mere end, de populære hjul fra fx førnævnte Hyper og Elite. Det er et godt udgangspunkt for at kigge nærmere. Deres relativt nye serie af hjul – Feather – er den letteste hjulserie i sortimentet og kan bygges med en række forskellige nav og fælghøjder til priser mellem 9.000 og 12.500 kroner.

Velomore har kigget nærmere på “bjerghjulet” med 40 mm fælge og DKBIKE ratchet-nav til en vægt på lige over 1.300 gram.

DE HÅRDE FACTS

DKBIKE beskriver hjulene således: “Ultra letvægtshjulsæt – perfekt til dig, der kører licensløb, i bjerge eller blot ønsker et super letvægts-setup. Lateralt såvel som vertikalt er hjulene exceptionelt stive.” Det lyder jo meget godt.

Man kan vælge mellem 40 mm, 45 mm, 50 mm eller 65 mm fælghøjde. Alle fælge har en ydre bredde på 28 mm og en indvendig bredde på 21 mm – altså på linje med mange andre hjul, hvor forhjulet dog ofte er lidt bredere for at sikre bl.a. bedre sidevindsegenskaber med høje fælge og mulighed for at køre med dæk, der er bredere end 28 mm. Med DKBIKE-hjulene er 25-28 mm det aerodynamisk mest optimale, men de kan også køres med 42 mm graveldæk, hvis man ønsker. Fælgene er med kant (hooked) og kan selvfølgelig køres med eller uden slanger.

Man kan vælge mellem fem forskellige nav: DKBIKE ratchet-nav, Ratchet med keramiske lejer, DKBIKE med keramiske lejer, DT Swiss 350 og DT Swiss 240. DKBIKE ratchet-navet er den billigste løsning til 8.995 kroner, og DT Swiss 240-løsningen den dyreste til 12.495 kr. Vægten, ja, den varierer kun godt 100 gram fra det letteste til det “tungeste.” Med DT Swiss 240-løsningen er den angivne vægt for et sæt 50 mm fælge blot 1.337 gram, og hvis det holder, må det siges at være ganske konkurrencedygtigt (og lettere) end hvis man fx valgte et færdigbygget DT Swiss ARC 1400-hjulsæt med 50 mm fælghøjde. Den maksimale ryttervægt er angivet til 130 kg, og garantien er på 900 dage. Det er en fin garanti.

RATCHET ELLER PAWLS

En frihjulsmekanisme kan bestå af en “ratchet” (en skralde) eller af “pawls” (paler eller fangklapper). Frihjulsmekanismen er den mekanisme, der gør, at pedalerne kan stå stille, mens cyklen stadig bevæger sig fremad, som når du triller ned ad bakke.

I et ratchet hub-system er der to tandede ringe, der interagerer med hinanden. Når du træder i pedalerne, griber tænderne fat i hinanden og overfører kraften til hjulet. Når du stopper med at træde, skiller tænderne sig fra hinanden, hvilket giver dig mulighed for at frihjule.

Fordelen ved et ratchet-system er, at det har en større overfladekontakt og flere kontaktpunkter mellem tænderne, hvilket giver en mere jævn, effektiv og hurtigere kraftoverførsel. Det er ofte mere holdbart og kræver mindre vedligeholdelse end traditionelle systemer.

DKBIKEs ratchet-frihjulsmekanisme har 36 kontaktpunkter, mens der er 6 paler i navet med keramiske lejer, og selvom sidstnævnte måske er en smule mere letløbende, anbefaler DKBIKE selv ratchet-systemet til de fleste kunder pga. holdbarhed og minimal vedligeholdelse.

Vores testhjul er da også udstyret med ratchet med keramiske lejer.

KØREOPLEVELSE

Hjulene kom sat op med Pirellis P Zero Race tubeless-dæk, bremseskiver og en 11-34 12-speed Shimano-kassette, som er tilkøb på DKBIKEs hjemmeside. Første indtryk er, at hjulene virkelig er lette og flotte. En vejning viser, at den lovede vægt på lige godt 1.300 gram faktisk holder. Navene kører perfekt, hjulene er helt lige, og finishen virker høj. Man har altid en god subjektiv fornemmelse af, at lette hjul accelererer hurtigere end tungere hjul. ”No shit Sherlock” … det gør de faktisk også objektivt, men fornemmelsen er mere udtalt end de objektive kendsgerninger. Min cykel er pludselig blevet over 300 gram lettere end med mine 62 mm DT Swiss-hjul, og det føles godt, når man skal op i fart ud af svingene eller accelerere op ad bakke. Hjulene forekommer absolut rigeligt stive.

Jeg har kørt nogle løb på hjulene, og på flad vej ved høj fart i let sidevind har jeg også en fornemmelse af, at sejleffekten er lidt mindre end med et 60-65 mm hjul, så man mister lidt fart, især ved yaw-vinkler på 15-20 grader. Til gengæld er de helt uproblematiske at styre i kraftig sidevind og er en drøm at accelerere op i fart ud af svingene. Til løb i dansk terræn vil jeg i reglen foretrække en fælg på mindst 50 mm, men kører man i mere bakket og bjergrigt terræn, forekommer 40-45 mm som den optimale fælghøjde.

Læs også: Velomore tester danske kulfiberhjul fra DKBIKE

Det er tydeligt at se, at mange ryttere i det professionelle felt er begyndt at køre med lidt lavere fælge igen, efter i nogle år at have sværget til de 60-65 mm høje fælge. I blandet terræn er lidt lavere fælge tilsyneladende det bedste kompromis mellem vægt, fart og stabilitet. Men hos DKBIKE kan man altså vælge, som man vil, og fx køre 40/50 mm eller 50/65, eller hvad der nu passer til ens kørestil og behov. 40 mm-hjulene er selvfølgelig de letteste, og det er et hjulsæt, som jeg personligt meget gerne ville tage med til La Marmotte eller et andet bjergløb. Med den forventede holdbarhed in mente er det også et hjulsæt, som der bør være mange uproblematiske træningskilometer i.

HOLDBARHED?

Netop holdbarheden er det selvfølgelig svært at sige noget om på et nyt hjulsæt, der stort set kun har kørt i tørvejr. Kvaliteten af lejer og pakninger viser sig først efter 6 til 12 måneder i al slags føre og vejr. Efter masser af beskidte kilometer og cykelvask finder man ud af, om et cykelnav ”æder” sine lejer. Derfor har Velomore også planer om at køre lidt vinterlandevej og gravelcykling hen over det næste halvår og så tjekke de keramiske lejer efter. Derefter vender vi tilbage med en opdatering.

Med en fornem garanti på 900 dage tror folkene bag DKBIKE i hvert fald på kvaliteten af deres produkt, og det er et godt udgangspunkt.

FACIT

DKBIKEs Feather-serie giver virkelig mulighed for at vælge et fremragende hjulsæt, der matcher eller overgår de dyrere mærkevarer, når det gælder vigtige parametre som vægt, stivhed og finish. Hjul som føromtalte Elite kan med kulfibereger matche prisen og endda underbyde vægten en smule. Men holdbarheden og lejekvaliteten er lidt et spørgsmålstegn – i hvert fald når man læser brugeranmeldelser på nettet.

Læs også: DKBIKE bliver ny hjulpartner på Velomore

Vi kunne måske godt ønske os muligheden for at vælge endnu bredere fælge (fx 32-34 mm ydre bredde og 23-25 mm indre bredde, som bl.a. amerikanske Reserve, Zipp og andre tilbyder), idet hjulene derved ville kunne tage endnu bredere landevejsdæk, og brede graveldæk ville sidde bedre på hjulene. Det forlyder, at DKBIKE arbejder på at tilbyde nye lette og brede hjul specifikt til gravel inden for kort tid. Men som letvægtshjul til max 28 mm dæk er Feather-hjulene i topklasse.

INFO

Vurdering: 5/5.
Vægt: 1.314 gram.
Pris: 9.995 kr.
Velo+ pris: 9.195 kr.
Mere info: www.DKBIKE.dk

The post Velomore tester DKBIKE Feather letvægtshjul appeared first on Velomore.

Fast Forward, eller hurtigt fremad, er nøgleordene hos ROSEs nye gravelracer Backroad FF. Postordretyskerne fra Bocholdt har skabt en regulær fuldblodsracer til gravelløb med kun én ting for øje: Fart!

En udvikling, som er meget sigende for den skillevej, som gravelcyklingen står overfor, hvor retningerne hedder adventure eller performanceorienteret ræs. Sidstnævnte har man hos ROSE taget seriøst, hvor ingeniørerne har frembragt en aerodynamisk optimeret grusknuser.

Det kræver kun et hurtigt blik at se, at den nye ROSE Backroad FF er en rendyrket racermaskine: Koniske rør, D-formet saddelrør, lave saddelstræbere, en aggressiv geometri, integreret frempind og styr (som i øvrigt er virkelig smalt) samt 50 mm carbonfælge sender et klart signal.

Backroad FF er kommet for at køre stærkt! Var den ikke monteret med 40 mm Schwalbe G-One RS Evo, ville man næsten ikke kunne se forskel på Backroad FF og søsteren fra landevejen XLITE. Det fælles ophav er tydeligt at se i de to cyklers karakteristika, og DNA’et til Backroad FF kommer også direkte fra aeroraceren.

Det hurtige udseende understreges af den suveræne SRAM Force XPLR-gruppe, som uden synlige kabler og med kun én klinge (44t) bidrager til det minimalistiske og hurtige ydre. En specialdesignet og diskret chainguard fra Wolftooth sørger for, at kæden bliver, hvor den skal, men den er nærmest også det eneste, som ”stikker” ud af rammen på Backroad FF.

Aerogains

Det smalle styr har fået grebene vinklet let indad, hvilket gør det muligt at hvile underarmene på styret og dermed sidde lavt og komfortabelt – uden at bryde UCI-regler – mens bukningerne har 15° flare for bedre kontrol på tekniske nedkørsler.

Faktisk leder styret tankerne lidt hen på ”mågestyret” fra Specialized Venge, da der er 20 mm rejsning fra midten af styret og ud mod grebene, hvilket måske virker en smule mærkeligt, når frempinden giver -10° hældning, men tilsammen udgør det et kompromis mellem komfort og aerodynamik.

Til gengæld er styret kun 38 cm bredt, hvilket synes meget smalt, men på en størrelse M-cykel er det dejligt forfriskende, at det er rationalet, der har rådet, fremfor den arbitrære standard med 42 cm brede styr.

Der, hvor Backroad FF for alvor bliver en sand racermaskine, er på geometrien, som er 1:1 hentet fra X-Lite på landevejen. Reach er blevet længere, og stack kortere, hvilket gør, at man sidder mere strukket ud som på en aeroracer, og på den måde nemt kommer ned i en mere aerodynamisk position hen over styret.

Samtidig er akselafstanden og kædestræberne blevet kortere, så man får en mere nænsom styring, om end det koster lidt på komforten over meget ujævnt terræn.

Nye hjul

Hjulsættet, som følger med Backroad FF, er ROSEs nyudviklede GC50 carbonhjulsæt, som er lavet specifikt til gravelræseren. Kampvægten siger 1.550 gram (uden tubeless tape) og er optimeret til 40 mm dæk. Forhjulet er 40 mm bredt, mens baghjulet måler 32 mm i bredden for at spare vægt.

Det giver en intern fælgbredde på 27 mm og dermed optimalt for 40 mm dæk og et forholdsvist lavt dæktryk. Som en fræk detalje er niplerne på egerne gemt inde i fælgen, og alt i alt viser ROSEs egne tests i vindtunnel, at hjulsættet er 7 – 9 % mere aerodynamisk end forgængeren GC40.

Som skrevet kommer hjulene udrustet med Schwalbe G-One RS Evo, som er et udmærket valg til danske forhold.

Ekstraudstyr

Med til cyklen kommer en integreret cykelcomputerholder, som er let at installere under styret. Derudover er det muligt at tilkøbe tasker til Backroad FF, som monteres med magneter.

Selvom Backroad FF ikke er tiltænkt lange gruseventyr, har ROSE alligevel lavet to tasker til hver side af overøret, som angiveligt skulle forbedre cyklens aerodynamik en smule. Om ikke andet er taskerne praktiske at have med for dem, som kører meget lange gravelløb, hvor potentialet for uforudsete situationer er stort.

Råddent slik

Nå ja, foruden den hurtige profil gør ROSE Backroad FF sig også bemærket med sin lakering, hvor der også er fart over feltet. Sjældent har vi haft en cykel til test, som har fået så mange kommentarer med på vejen, som Backroad FF i den frække ”rotten candy” har fået.

Den lyserøde lakering er strintet med sort, der giver en marmoragtig effekt. Man kan mærke, at malingen er sprøjtet på, når man kører sine fingre hen over rammen, og hver enkelt cykel er håndmalet. Det er bestemt en smagssag, om man kan lide farven eller ej. Personligt blev jeg mere vild med den under testperioden, end jeg umiddelbart var til at begynde med.

Farven er uden tvivl karismatisk, og er man vild med at skille sig ud på en cykel, er rotten candy lakeringen lige noget for dig. Ellers fås Backroad FF også i to mere afdæmpede farver (gråhvid og pistaciegrøn).

På gruset

Man er i hvert fald ikke i tvivl om, at man er kommet op på en væddeløber, når man bestiger Backroad FF. Den foroverbøjede position, med armene hvilende på styret og hænderne omkring skiftegrebene, virker som den mest naturlige position at sidde i.

Er man vant til at sidde aggressivt på sin landevejscykel, vil man straks føle sig hjemme, men søger man det mere komfortorienterede, vil man skulle sluge nogle kameler. Positionen oppe i grebene føles hurtig og giver en fremragende kontrol over cyklen, der reagerer nænsomt og responsivt. Bukningerne er også forholdsvis komfortable at sidde i, og giver en god kontrol over cyklen, når det for alvor går hurtigt nedad på tekniske nedkørsler, om end de kan være svære at finde herhjemme.

En smart detalje er, at bremsegrebet er blevet rykket tættere på bukningerne, så det er nemmere at regulere farten eller skifte gear. Cyklenes stivhed giver en fremragende kraftoverførsel, der bidrager til den responsive håndtering og en hurtig acceleration.

Faktisk virker ROSE Backroad FF til at være lige hurtig på både asfalt og grus. Og man mærker det især i antrittet, når man træder til op ad bakke, hvor kampvægten på 8 kg ikke gør meget væsen af sig. Cyklen gør sig dog bedst i terræn, hvor man kan tonse afsted og udnytte den rå kraftoverførsel og gode aerodynamik.

Den korte akselafstand gør, at man skal være påpasselig i virkelig teknisk terræn. På et MTB-spor op ad bakke ramte jeg forhjulet med den ene skosnude i en hurtig manøvrering. Det var dog også langt ude af cyklens komfortzone, og en situation, som man nok ikke vil opleve i et dansk gravelløb.

For i virkeligheden vil Backroad FF bare have lov at blive sluppet løs på flad vej eller let kuperet terræn, hvor man kan komme hurtigt fremad. Jeg fandt, at 10-44 gearingen og 44t klingen var tilpas til danske forhold, men skal man kun køre gravelløb herhjemme, kunne jeg godt være fristet til at eksperimentere med SRAM’s 10-36t kassette, for at mindske springene mellem gearene på flad vej, på bekostning af den helt store pizza.

Facit

Er du på jagt efter en kompromisløs væddeløbsmaskine til gravel? Så er ROSE Backroad FF lige sagen for dig. De aerodynamiske optimeringer og den aggressive geometri giver 1:1 pay-off i fart og håndtering på cyklen, der alt i alt bidrager til en sjov køreoplevelse. Bevares, du skal føle dig hjemme i den aggressive position, som takket være det veltænkte styr, til gengæld er relativt komfortabelt, selv over lang tid (hvis du ervant til at sidde aggressivt).

Læs også: Kom godt i gang med gravel

Prisen er tilmed skarpere end mange af de nærmeste rivaler (til trods for integreret wattmåler), så kører du primært gravel med et enkelt eller to landevejsløb indimellem, er der råd til at smide penge efter et landevejshjulsæt også, og dermed nøjes med en cykel. Så skal du hurtigt fremad og jagte podier i gravelløb, skal du bestemt overveje en ROSE Backroad FF – der er i hvert fald ingen tvivl om, at der her er tale om en rendyrket gravelræser.

Info

Vurdering: 5/5.
Pris: 39.120 kr.
Mere info: www.rosebikes.dk

The post Velomore tester Rose Backroad FF appeared first on Velomore.