Vejrudsigten lover smukke, sneklædte og solbeskinnede grusveje – og nå ja, -13 grader. Kulde kan man trods alt værne sig imod og til at holde fødderne varme er Fiziks bud på en off-road sko til vinterbrug, Fizik Terra Artica GTX, helt oplagte. Vi har været en tur i dybfryseren for at teste, om det nu også holder stik.

TEKNOLOGI

Fizik Terra Artica GTX placerer sig i feltet mellem en regulær cykelstøvle og en forstærket cykelsko. Mest af alt minder den om en regulær cykelsko, der er blevet forstærket til at modstå vinterens vejrlig. Det samme gælder søsterskoen på landevejen, Tempo Artica GTX, som vi testede sidste år. Fælles for begge sko er, at de er udrustet med en membran fra GORE-TEX og foret med uld.

Det giver en sko som er varm og i stand til at holde fødderne tørre, til trods for sne, is og vand på jorden. GORE-TEX membranen giver en ideel kombination af åndbarhed og vandtætte egenskaber som gør, at man undgår svedige fødder og vand der siver ind. Skoens uldforing bidrager til at holde fødderne varme og giver ekstra komfort.

Skoene er udviklet med henblik på at blive brugt på de rigtig kolde dage. Selvom de kan modstå store mængder vand, er selve konstruktionen af skoåbningen ikke beregnet til at holde regulær regn ude som sådan. Før eller siden vil det begynde at sive ned igennem velcrolukningen. Man kan dog løse den udfordring med en manchet fra VeloToze, der kan lukke tæt omkring skoåbningen.

Til gengæld modstår overdelen fint sprøjt fra veje og let regn, takket være en coating, som forhindrer vand i at sive igennem ventilationshullerne på overdelen af skoen. X5 ydersålen er helt lukket, som det bør være på en off-road og vintersko. Den har desuden fået et redesign, så den er endnu mere funktionel i særligt glat føre, i tilfælde af at man er nødt til at hoppe af cyklen og forcere terrænet til fods. En gummi coating og store studser sørger for, at man står fast på mudrede og glatte underlag.

PÅ GRUSVEJENE

Timingen for testen af disse sko kunne nærmest ikke være bedre, med den megen sne og kulde vi har haft i den forgangne uge. Når man ifører sig skoene mærker man straks at de er yderst komfortable, både på grund af den indvendige uld, men i lige så høj grad på grund af den forstærkede gummisål, som faktisk gør skoene behagelige at sjoske rundt i før man hopper på cyklen. Selvom jeg har kørt med tykke vinterstrømper, har der været fin plads til tæerne i skoene, som spændes nemt via et BOA-spænde og en velcrolukning oppe ved anklen. Det giver en vis fleksibilitet i forhold til, hvor mange lag man har på benene, uden at skoen strammer omkring anklerne.

Ude af døren har skoene været overraskende varme de første 20 – 30 minutter af hver testtur, men før eller siden sætter kulden ind og skoene går fra at være varme, til at være tilpasse. På to længere ture af over 3 timers varighed, nåede mine fødder aldrig for alvor at blive kolde. De var ikke varme som sådan, men heller ikke ukomfortabelt kolde eller følelsesløse. I stedet vil jeg beskrive dem som en my under den helt tilpasse temperatur, stadig med følelse og bevægelse i tæerne, hvilket jeg synes er godkendt på en tur over 3 timer med -8 grader i gennemsnitstemperatur.

Det samme gælder skoenes evne til at holde fødderne tørre, som der heller ikke har været en finger at sætte på. Dog oplevede jeg på en enkelt tur, at snevejr blev til slud og her begyndte vandet at sive ind ved skoåbningen og afslørede et minus ved støvlerne. For da de første blev våde indvendig, tog det næsten to dage på radiatoren at få foringen tør igen.

Som jeg indledningsvist skriver i dette afsnit, er gummisålen behagelig at gå rundt i når man futter rundt derhjemme og gør klar. Lige så komfortabel skoene er i indkørslen, lige så sikre føles de i terrænnet. Et sted i Rold Skov måtte jeg af cyklen for at passere et vandløb med trædesten. Tiltrods for at stenene var isglatte, stod Fizik Terra Artica fast og fik mig sikkert over.

FACIT

Alt i alt er Fizik Terra Artica GTX et rigtig godt valg til de, som kører længere ture på de råkolde og tørre vinterdage. Skoene er dejlige komfortable og holder fødderne varme – også selv når de er dækket i is. Vand på jorden trænger ikke igennem membranen, det samme kan desværre ikke siges om vand fra oven, så det skal man have med i mente.

Prisskiltet på 1.999 kroner synes jeg ikke er urimeligt for et par gode vintercykelsko. Jeg har været taknemmelig for skoene på de lange ture i testperioden og jeg tror aldrig at jeg har kørt tæt ved 4 timer i -10 graders kulde, uden at få dybfrosne fødder. Men med Terra Artica var fødderne komfortable på hele turen og klar til at komme under den varme bruser. Chapeau!

Min vurdering lander derfor på 5/5, da skoene kan klare alt fra iskolde vinterdage, til våde MTB-spor, dog ikke regulær regn, men det lover Fizik heller ikke at de kan. Så hører du til dem, der ikke er bange for kulde, er disse sko bestemt værd at overveje til vintergravelturen eller MTB’en.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Tørre, råkolde dage.
Pris: 1.999 kr.
Farver: Sort og Grape/Purple.
Mere info: www.fizik.com

Anmeldelsen er fra december 2023.

The post Velomore tester Fizik Terra Artica GTX appeared first on Velomore.

Tempo er Fiziks serie af endurance landevejssko, hvor fokus er rettet mod at forbedre komforten og rytterens oplevelse på især de længere ture. Artica GTX er seriens bud på en sko til de lange, kolde ture i vinterhalvåret og visuelt er det tydeligt at se lighederne med søsterskoen Tempo Decos. Til at modstå vinterens hårde slid og holde elementerne ude, er Artica GTX blevet udrustet med en membran fra GORE-TEX, der bidrager til at holde fusserne varme og tørre.

TEKNOLOGI

Ligesom søsterskoene i Tempo-serien, har Fizik valgt at rykke klampepositionen længere tilbage på Artica. Det skulle angiveligt lette kompressionen af knæet i pedaltrådet og derved forbedre komforten på især længere ture. Klampepositionen skulle også tilgodese de, som sidder langt fremme og foroverbøjet på cyklen, hvilket jeg synes man godt kan have en tendens til på de blæsende vinterdage. Skoen får en effektiv varmeisolering via den indvendige fleeceforing, der også bidrager til skoens komfort.

Samtidig er sålen renset for alle ventilationskanaler, så hverken kold luft eller vand kan trænge op igennem fra neden, som er et velkendt problem, hvis man eksempelvis kører med skoovertræk over sine almindelige landevejssko. Indvendigt er skoen udrustet med en GORE-TEX Koala membran.

GORE-TEX behøver næppe nogen nærmere introduktion. Membranen fra verdensmestrene i vandafvisende materialer sørger for at holde fødderne tørre og varme, ved på en og samme tid at være ekstrem vandafvisende og åndbar. Derfor har skoene små ventilationshuller på oversiden, hvilket umiddelbart virker kontra-produktivt.

Men GORE-TEX membranen, og en coating på ydersiden af skoen gør, at vand ikke trænger ned igennem ventilationshullerne. På ydersiden er skoen desuden forstærket i snuden til at modstå vinterens barske klima, hvilket giver den sit lidt mere robuste udseende, sammenlignet med klassiske landevejssko. Det mest tydelige tegn på, at der her er tale om en vintersko, er det markante panel øverst på skoen, som bl.a. bidrager til at fange kold luft før det trænger ned i skoen. Panelet er udstyret med et velcrospænde, der supplerer skoens BOA-spænde.

PÅ LANDEVEJEN

At trække i Fizik Tempo Artica GTX minder på mange måder om at iføre sig en klassisk landevejssko. Skoene er overraskende lette at komme i og de sidder yderst behageligt. Jeg har testet dem sammen med varme og tykke vintersokker, og til trods for de tykkere sokker, var det let at få fødderne ned i skoene. Komforten er helt i top og skoene har rigeligt plads til både brede fødder og tykke sokker.

Fleeceforingen og panelet omkring anklen smyr sig om foden, og BOA-spændet og velcrolukningen gør det let at justere bespændingen både før og under cykelturene. Til trods for den rigelige plads inde i skoen, er landevejsfittet bevaret og der er rigeligt med luft imellem sko og krankarm, så man undgår den klassiske skuren, som man kender det fra regulære vinterstøvler.

Jeg har testet skoene på længere ture i varierende temperaturer, fra lige under 10 grader til omkring frysepunktet. I begge tilfælde har fødderne været dejligt varme, og ikke mindst tørre. Vind og kulde mærker man ikke meget til pga. skoens forstærkede snude og manglende ventilationskanaler i sålen. Skoene er dog ikke så varme, at man decideret sveder om fødderne.

Takket være GORE-TEX membranens åndbare egenskaber, opstår der en form for homøostase i skoen, hvor den rette temperatur opretholdes af sig selv via den varme man selv skaber. Hvad angår de vandafvisende egenskaber, performer Artica GTX helt som forventet. De holder det meste vand ude ved lette byger og sprøjt fra vejen, men før eller siden må skoene give fortabt mod elementerne på regulære regnvejrsdage – særligt de som vi har oplevet i januar.

Det meste vand som siver ind, kommer gennem skoåbningen, men det kan man løse med et par VeloToze manchetter, skulle man ud på dage med mange byger, eller let regn. Det er dog heller ikke skoens primære formål at modstå meget nedbør. I stedet er formålet de lange, kolde vintertræningsture.

Måske derfor har Fizik valgt, at skoene også kan fås i hvid, som vi har testet, hvilket både er flot og øger synligheden. Umiddelbart var jeg ret skeptisk over det valg, da hvide landevejssko er svære nok at holde pæne i forvejen. Men indtil nu har de hvide Tempo Artica GTX vist sig at holde sig pæne, og de er overraskende lette at tørre rene med en klud eller babywipes.

FACIT

Med Tempo Artica GTX har Fizik udviklet den perfekte vintersko til de lange, kolde cykelture. Skoene er yderst behagelige at have på og holder fødderne varme time efter time. Særligt skoenes lette landevejsdesign finder jeg meget appellerende og man føler sig ikke hæmmet som ved en stor vinterstøvle.

Et prisskilt på 1.999 kroner er heller ikke galt, når man opvejer fordelene ved Artica GTX mod alternativer som tunge vinterstøvler, eller landevejssko kombineret med skoovertræk. Kører man mange eller lange ture om vinteren på landevejen er Fizik Tempo Artica GTX bestemt pengene værd.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Lange ture hvor det er tørt, men rigtig koldt.
Pris: 1.999 kr.
Farver: Sort eller hvid.
Mere info: www.fizik.com

*Anmeldelsen blev første gang bragt i Velomore #08

The post Velomore tester Fizik Tempo Artica GTX appeared first on Velomore.

Lad os bare tage den med det samme: Jeg er kæmpe fan af vinterstøvler! For mig er livet alt for kort til at bruge tid på skoovertræk, som alligevel ikke virker. Jeg brugte ganske vist samme løsning i min spæde mountainbike-start, men efter den første vinter måtte jeg hurtigt indse, at det bare var for besværligt. Skoovertrækkene gik ofte i stykker, og så var de helt vildt besværlige at få på.

Derfor blev næste vintersæson indledt med erhvervelsen af et par vinterstøvler, og jeg har siden da ikke kigget mig tilbage. Det er bare så meget nemmere at hoppe i dem med det samme uden at døje med pasform og træk/hiv-manøvre indtil hænderne er følelsesløse. Når man kommer hjem kan man bare smide dem til tørre, spule dem rene eller hvad man nu har lyst til.

Lækker kvalitet

Det er bestemt ikke første gang, at vi tester sko og vinterstøvler fra Fizik, og det er nok heller ikke sidste gang. De kan mest betegnes som et mellem/highend mærke, og deres produkter plejer at være helt i top! Derfor var jeg også begejstret, da jeg modtog deres nyeste skud på stammen: Terra Nanuq GTX. Det som man mest skal bide mærke i her er GTX, som står for GoreTex. De fleste ved sikkert, at GoreTex er Bugattien inden for membraner til sko, regntøj og alt muligt andet. Mange andre gør i det samme, men de færreste når GoreTex’ tårnhøje niveau. Derfor ved man bare, at det næsten kun kan blive godt, når GoreTex er ombord.

Nanuq kan nok mest betegnes som en støvlet, da kraven ikke er helt så høj som på en støvle. Dens overdel består af en lækker Gore-Tex membran, som er 100 % vandtæt, men samtidig også åndbar. Oven på membranen er skoen beklædt med noget Ripstop stof, som skulle kunne modstå de fleste sten/grene og meget andet, som støvlen kan komme i kontakt med. Overdelen snøres sammen med et BOA L6 spænde, som altid sikrer en god og nem tilspænding. Omkring anklen er der en blød krave, som er i neopren. Indersiden af støvlen består en af blød fleece liner, som giver godt med varme.

Sålen er en ganske grov én af slagsen, som Vibram står bag. Der burde være masser af greb ude i skoven, og der er selvfølgelig også montering til SPD eller Crankbrothers mv. Udskæringen omkring klampepladen er generøs og der er god mulighed for at justere til ens personlige præferencer. Skoen har et stivhedsindex på 3, hvilket betyder, at den er ret blød i det. Til sammenligning vil en top-notch race carbonsko fra Fizik være på 12. Men af hensyn til komfort og brug giver det god mening med en blødere sål, og de færreste sætter alligevel watt rekorder i vinterhalvåret.

Lune fødder

Som det anes i beskrivelsen af støvlen, er der tale om lækre materialer og førstehåndsindtrykket skuffer bestemt ikke. Kvaliteten er virkelig lækker, og man har bare lyst til at tage dem på med det samme. Det er heldigvis også ret nemt at tage dem på, da der er en lynlås i siden af neopren kraven. Det gør det ret nemt at få foden ned i støvlen. Når foden så lander i støvlen bliver den budt velkommen af en dejlig blød fleece, som med det samme giver masser af varme. Pasformen er tæt, men der er stadig luft til at bevæge tæerne. Det var nemt at fintune pasformen via BOA-spændet. Bruger man tykke uldstrømper kan man overveje at gå en halv størrelse op.

Læs også: Velomore tester flade pedaler fra Canyon

Ude i skoven var det en sand fornøjelse at have støvlerne på. Vi har jo haft et ret barskt vejr denne vinter, og det klarede støvlerne bare til UG. Jeg oplevede aldrig at fryse tæerne, men skal da også indrømme, at mine ture ikke var en heldagsoplevelse. Jeg tvivler dog ikke på, at de også kan holde fødderne tørre på en graveltur. Fleece lineren giver rigtig meget varme til tæerne, og jeg oplevede, at jeg faktisk også tit kunne holde varmen bare med almindelige cykelstrømper, og ikke uldsokker, som jeg normalt bruger. Skoen er ikke den letteste eller mindste på markedet, men det generede nu ikke mig, og det er de færreste som jagter Strava-rekorder i vinterhalvåret.

Der var heller ikke nogen problemer med at der kom vand ind i støvlen, og den holdt alt ude. Samtidig var åndbarheden også rigtig god, og selv om mine fødder selvfølgelig var lidt svedige, så var de ikke gennemblødte. Det eneste man skal være opmærksom på er, at neopren kraven omkring anklen ikke sidder tæt om anklen. Der kan altså komme vand ned, hvis man propper fx. cykeltights ned i støvlen og ikke uden om. Jeg cykler altid med bukser, som går ud over kraven, og derfor har jeg slet ikke haft de problemer.

Jeg har ikke testet støvlerne ved fx. 10 plus grader, men jeg kunne forestille mig, at det er deromkring, hvor de ville begynde at være for varme, da fleecen varmer rigtig godt. Man ville hvert fald nok ikke have brug for uldsokker i støvlerne.

Facit

Fizik har endnu en gang smidt et par rigtig gode vinterstøvler på markedet, som passer rigtig godt til det danske klima. Kvaliteten er i top, og Gore-Texen sørger for, at fødderne både bliver holdt tørre og samtidig får de også lov til at ånde gennem membranen. De kan snildt holde dine fødder varme gennem vinteren, og når du kommer hjem kan du bare spule dem rene. Prisen på 2.389 kr. er selvfølgelig i den højere ende, men det er ikke uhørt for vinterstøvler, og bestemt ikke, når der er Gore-Tex involveret. Kvalitet koster, og det kan man ikke komme uden om.

Info

Vurdering: 5/5.
Størrelser: 36-48 (heraf flere halve størrelser).
Farve: Sort/grå.
Vægt: 438 gram.
Mere info: www.fizik.com

Anmeldelsen blev første gang udgivet i januar 2024.

The post Velomore tester Fizik Terra Nanuq GTX appeared first on Velomore.

If it ain’t broken, don’t fix it, som de siger på engelsk. Og netop den vending beskriver bedst anden generation af den populære KASK Protone.

For de stilede italienere har bevaret vinderopskriften, som har gjort Protone til et velkendt syn på landevejene over alt i verden. I bedste fald er der tale om et facelift, da den umiddelbare ændring i forhold til forgængeren, lader til at være tilføjelsen af Icon-logoet.

Lige siden Team Sky begyndte at køre med Protone, er hjelmen blevet en af de mest populære cykelhjelme blandt motionister verden over. Hjelmens distinktive design er let genkendeligt og nok det nærmeste man kommer en regulær designklassiker indenfor cykelhjelme og ja, nok det man vil kalde et regulært ikon – hence the new name.

Hjelmen blev særligt populær på knoldene af Sky-rytterne omkring det tidspunkt, hvor producenterne for alvor fik øjenene op for hjelmenes aerodynamiske egenskaber. Protone er dog hverken en top ventileret klatrerhjelm og ej heller en ultimativ aerohjelm, men snarere det perfekte mix af begge dele.

Måske netop det gør, at den stadig har sin berettigelse. For KASK har også den super ventilerede Valegro og aerohjelmene Nirvana og Utopia i sit sortiment, såvel som den omskiftelige Wasabi, der gav “aeroklappen” en renæssance. Protone Icon kan dog være den sidste iteration vi ser, da KASKs seneste skud på stammen, Elemento, mere ligner en opdateret udgave af Protone, end Protone Icon gør det.

Umiddelbart skal man da også virkelig være en sand connaisseur ud i Protones for at se de umiddelbare forskelle på Icon og forgængeren. Et mildt facelift har bevaret det smukke ydre, der fortsat består af en øvre og nedre skal, elegant samlet via den seamless-teknologi som KASK benytter sig af.

Den reelle forskel på den nye udgave og forgængerne skal findes indvendigt. KASK har forbedret sikkerheden i hjelmen uden at gå på kompromis med hverken udseende, performance eller vægt. Med en kampvægt lidt over 230 gram (str. L), er Protone stadig i den lettere halvdel af feltet. Og med over 20 ventilationskanaler, er man garanteret optimal ventilation.

Den mest markante forbedring er derfor fundet ved at styrke hjelmens indre ramme, der bl.a. gør, at hjelmen bliver mere modstandsdygtig i tilfælde af styrt, og bl.a. ikke går i flere stykker. Desværre kan jeg vidne om, at det heller ikke var et issue med forgængeren, som jeg (ufrivilligt i øvrigt, red.) har crashtestet af flere omgange….

KASK har anvendt sin egen WG11 test, for at måle hjelmens modstandsdygtighed overfor de farlige roterende kræfter, der udgør den største trussel for hjernen ved styrt. De har derfor ikke investeret i et sikkerhedssystem fra en ekstern partner, ligesom de heller ikke har haft Protone til test hos Virginia Tech. Den lever naturligvis op til EU’s krav for cykelhjelme. Men udgangspunktet for den indbyggede sikkerhed i hjelmen er, at den skal sænke de roterende kræfter ligesom MIPS gør det, og uden at tilkøbe det sikkerhedssystem, har KASK formået at holde prisen nede på et rimeligt niveau.

På landevejen

Alt er ved det gamle med KASK Protone Icon og har man været glad for forgængeren, som jeg har, kan man glæde sig over at få den præcist samme oplevelse.

Nakkespændet har fået en opdatering, og jeg har i testperioden ikke oplevet nogen problemer med det. Det er let at justere hjelmen til at sidde komfortabelt omkring hovedet.

Ligeledes, har hjelmen fortsat en fremragende ventilation, der vil hjælpe med at holde hovedet køligt på de fleste sommerdage.

Eneste minus ved det “opdaterede” design er, at KASK ikke lader til at have løst problematikken med sved der løber fra pandepuderne, hvilket til tider kan være lidt af en gene, ved en ellers rigtig god hjelm.

Læs også: Velomore tester Giro Aries Spherical

Men ellers er alt som det var ved forgængeren og det er dejligt forfriskende, at en producent ikke ændrer på sit produkt, bare for ændringens skyld, men rent faktisk holder fast i de elementer som har gjort en god hjelm populær. Chapeau KASK!

Facit

Alt er ved det gamle i den nye KASK Protone Icon og tak for det! Den indbyggede sikkerhed har fået en opgradering og lige så, har navnet, hvilket nok er det mest banebrydende man kan sige om den nye hjelm. Jeg savner dog, at KASK også tør lægge handling bag ordene, og sender Protone et tur til Virginia Tech, så vi kan få syn for sagen og se, hvor sikkerhed Protone reelt er, sammenlignet med andre hjelme. I sidste ende lever den jo op til EU’s sikkerhedsgodkendelse, og det i sig selv er vel okay.

Desværre er det ikke lykkedes for KASK at løse problemet med sved fra pandepuderne, som eksempelvis har været et fokusområde for Giro i deres Aeries. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at KASK Protone Icon er en fremragende hjelm og man er ikke i tvivl om, hvorfor den er blevet så populær blandt motionister, når man først har den på hovedet.

Info

Vurdering: 5/5
Bedst til: God ventileret hjelm der egner sig godt som all-round hjelm.
Farver: Sort, hvid, mat sort, mat hvid, grå, mat grå, mat blå, mat olivengrøn, lyseblå og rød.
Størrelser: S – L.
Pris: 1.999 kr.
Læs mere her: www.kask.com

The post Velomore tester KASK Protone Icon appeared first on Velomore.

Har du nogensinde haft en oplevelse af, at noget var som det ikke helt burde være, når du for alvor lukkede op for gassen og trådte hårdt i pedalerne? Det har jeg. En følelse af, at jeg ikke får udnyttet hele min fod, når jeg træder. Det er svært at beskrive præcist, hvordan det føles. For mit eget vedkommende har jeg ikke tænkt meget over mine fødder siden 16-årsalderen, hvor væksten i skostørrelser stagnerede.

Jeg har altid kørt med standardsålerne, der kom med mine cykelsko, og tilskrevet klampepositionen alle problemer, jeg har haft med fødderne, hvilket virker paradoksalt, eftersom jeg har optimeret på nærmest alt andet hvad angår cykling. Bevares, jeg har ikke oplevet problemer som sovende fødder eller såkaldte ’hot spots’, men mere haft en oplevelse af at kontaktfladen kunne være bedre, og at mine fødder er blevet ’trætte’ hen mod slutningen af de virkelig lange ture.

For nylig blev jeg gjort opmærksom på, at jeg har ’brede’ fødder, hvad det så end er. Brede fødder kan være mange ting, men en simpel definition på fænomenet er når forfoden er mere end 8 cm bred, hvilket min åbenbart er. Det har givet anledning til mange tanker om fødder, så da der tikkede en mail ind fra Zoles, med et tilbud om at teste deres customsåler, var svaret klart ja.

ONLINEAPP

Zoles producerer custom såler til nærmest hvad som helst, og de har udviklet deres egen onlineapp. Hvor andre custom såler, jeg har hørt om, kræver at man møder op og får lavet et aftryk af sin fod, kan Zoles klare det hele hjemme fra stuen. Med hjælp fra en mobiltelefon og et stykke hvidt papir, kan man i løbet af 5 – 10 minutter lave en scanning af sine fødder via Zoles onlineapp.

Der er tre vinkler, som hver fod skal scannes fra, og resultatet af scanningen er en 3D model, som kan fortælle, hvor lang og hvor bred din fod er, samt hvor meget eller hvor lidt svang du har. I mit tilfælde viste scanningen, at der er 4 mm forskel mellem længden på mine fødder, at de er brede, og at jeg i øvrigt har høj svang eller hulfod. Den data bruges til at lave et par custom såler tilpasset din fod. Al dataen ligger i Zoles’ system, så man nemt kan gå ind og bestille flere såler, både til sine cykelsko eller almindelige sko, når man får brug for nye eller hvis man har behov for flere såler. Der går ca. lidt over en uge fra bestilling til sålerne lander i postkassen.

HVORFOR ER ET PAR GODE SÅLER VIGTIGE?

Betydningen af et par gode såler, der rent faktisk passer til din fod, er afgørende for at skabe en solid base for dit pedaltråd og ikke mindst komforten på cyklen. En god sål, der støtter hele foden, bidrager til stabilitet i anklen, som er det led, der skal bære al kraften fra trådet over i foden. Har foden ikke tilstrækkeligt støtte, kan den ’kollapse’ hver gang man træder nedad, hvilket der er særlig risiko for, hvis man som jeg har høj svang. Manglende stabilitet under foden kan også føre til problemer med knæ og hofter.

Der findes flere typer af såler, lige fra standard flade såler, der mere minder om et stykke pap, som de fleste cykelsko er udrustet med, over semi-custom såler med udskiftelige kiler, såsom dem der følger med Shimano S-Phyre eller Specializeds Body Geometry-såler. Men den bedste løsning vil for de fleste være et par custom såler.

I SKOEN

Ved check ud hos Zoles kan man vælge hvilket par cykelsko sålerne skal bruges i. Jeg har fundet, at Shimano S-Phyre passer godt til min fod, hvorfor de er mine primære cykelsko lige nu. Sålen fra Zoles passer som fod i hose i skoene, men passer lige så fint i mine andre cykelsko, så ejer man flere cykelsko, behøver man ikke være bekymret.

Mine såler kommer med ekstra svangstøtte, og allerede fra jeg træder de første tråd, er der en mærkbar forskel. Først og fremmest skulle jeg lige vænne mig til, at hele foden nu er i kontakt med sålen, særligt under svangen, hvilket var en underlig, ny følelse. Men efter lidt tid føltes det rart. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, hvor stabilt jeg oplever, at mit tråd er blevet. Følelsen af, at noget var forkert, er forsvundet og ’trætheden’, der kunne opstå hen mod slutningen af ture over 3 timer, er også forsvundet. Lige så, kan jeg også køre med virkelig lav kadence uden at få ondt i knæene, hvilket førhen også har været et issue for mig, da mine fødder har ville træde ned på svangen, som ikke har haft den fornødne støtte under det hårde pres.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at jeg har været nødt til at justere mine klamper, da jeg har døjet med stramme lægmuskler i særligt min venstre fod. Efter 2 måneder med Zoles i skoene, lader det problem til at være gået i sig selv igen. Konsekvensen var, at min venstre fod roterede let udad, hvilket nok er sket fordi musklen i anklen har været på overarbejde pga. manglende støtte under foden, og derved er blevet ekstra spændt (men det gæt står for egen regning).

FACIT

Skal man så investere i et par custom såler? Helt bestemt, særligt hvis du oplever problematikker med fødder, knæ eller hofterne, eller som jeg, har en oplevelse af at noget føles forkert nede i skoen, når du virkelig jokker til, eller kadencen bliver meget tung. Sålerne fra Zoles har været en fornøjelse at stifte bekendtskab med, og måske har du set dem i tv, for da pakken kom ind ad døren, udbrød min kæreste spontant: ”Dem har jeg set i Løvens Hule”, hvor de åbenbart fik en investering med hjem. Og jeg forstår hvorfor. Zoles sendte sammen med testsålerne en prototype på en ny type sål, som jeg har smidt i mine hverdagssko.

Læs også: Velomore tester Specialized Torch 3.0

Fordelen ved Zoles, mod at gå til en bikefitter og få støbt et par såler, er først og fremmest at det er nemt. Det tager ca. 10 minutter første gang man scanner, men så har man dataen lagret, og det er nemt at bestille nye såler. Dernæst er de konkurrencedygtige på prisen, i og med at det hele kører online, så har man flere sko, og vil slippe for at skifte sålerne rundt hver gang, slipper man billigere med Zoles. Når man kigger på deres hjemmeside, skal man ikke blive forskrækket over, at der ikke står cykelsko i deres sportskategori på forsiden. De sponserer ultraryttere og har cykelsko som kategori, når man logger ind, så bare rolig.

Læs også: Aktiver dine medlemsfordele

For mig har custom sålerne forbedret min cykeloplevelse og ændret mit syn på, hvor meget ubehag man bør leve med, især efter 3 – 4 timer i sadlen, eller bare efter en times tid på hometraineren. Så oplever du også ubehag på cyklen eller i skoene, eller har du bare ikke tænkt over dine fødder siden du var en stor hvalp, er det måske på tide at gøre noget ved det.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: At sikre et stabilt fundament for din pedalering og komfort i skoene.
Pris: 795 kr.
Mere info: www.zoles.eu

The post Velomore tester såler fra Zoles appeared first on Velomore.

Opdateret d. 7. juli 2025
Når Jonas Vingegaard ikke kører med sin aerohjelm Giro Eclipse Spherical, kører han med den komfortable og ventilerede Giro Aries Spherical, som hører til blandt markedets sikreste. Da hjelmen udkom i 2023 vippede den Specialized Prevail 3 af pinden, som den landevejshjelm med den højeste sikkerhedsrating fra de uafhængige testere hos Virginia Tech.

Siden da, har POC og P2R lanceret to landevejshjelme, som scorer bedre end Aries Spherical, men danskerens hjelm er fortsat i top 3 over de sikreste landevejshjelme og er den sjette bedste rangerede hjelm overall (MTB, fullface og landevejshjelme til sammen).

Virginia Tech udmærker sig ved at sikkerhedsteste hjelme af enhver karakter. Alle hjelme bliver testet på objektive og målbare parametre og rangeret herefter. En forudsætning for at blive testet er at producenterne frivilligt sender deres hjelme til test.

Det der især gør Aries sikker er den indbyggede MIPS Spherical teknologi, som debuterede med Giros Aether tilbage i 2018. Siden da, har Giro optimeret på flere parametre og med Aries påstår de at have forbedret aerodynamik, komfort, vægt og afkøling.

Vigtigst er dog sikkerheden, der som skrevet ovenfor er markant forbedret. Til sammenligning, var Giro Helios Spherical rangeret som nr. 32, Giro Eclipse Spherical nr. 43 og Giro Aether Spherical helt nede som nr. 77 sikreste cykelhjelm hos Virgina Tech tilbage i 2023, omend alle hjelme har modtaget topkarakter, men bliver udkonkurreret på de marginaler der nu er at finde i nyere hjelme.

Giro har valgt en løsning hvor to EPS-skaller er monteret inden i hinanden, forankret med elastom-ankre (som også præger hjelmens udseende), som gør den inderste skal i stand til at rotere omkring sin egen akse inden i den ydre skal. Konstruktionen har gjort Giro i stand til at forstærke den yderste skals EPS skum, så den bedre kan modstå slag og sammenstød, mens den inderste skal absorberer energien og derved beskytter kraniet og hjernen.

Selve hjelmen vejer i omegnen af 270 gram for en str. M og byder på 24 store ventilationshuller og kanaler, der sikrer god luftgennemstrømning. Samtidig er den udstyret med et såkaldt DryCore sweat management system, som er et silikone indlæg gemt i de forreste puder. Deres funktion er at lede sved væk fra øjenbrynene og brillerne, hvilket er godt tænkt. Sveden ledes således væk fra panden og ud til tindingerne, hvor den enten kan fordampe, blive taget af vinden eller løbe ned ad kinderne.

På landevejen

Hjelmen sidder behageligt på hovedet og er let at rette til. Spherical-opbygningen gør at man kan vrikke med den inderste skål i hjelmen, hvilket umiddelbart er en lidt mærkelig fornemmelse når man ikke er vandt til den. Safety first, som man siger og alt andet lige, sidder hjelmen godt på hovedet. Den er let at justere i omkredsen via nakkespændet og stropperne er også lette at justere.

Hjelmen føles let på hovedet og jeg vil bedst beskrive den som umærkbar, når man først har fået den justeret rigtigt. Ventilationskanalerne fungerer godt, omend den er testet i det tidlige forår og derfor ikke blevet prøvet af under varme forhold. Men luftgennemstrømningen virker god og jeg har faktisk måtte skifte pandebåndet ud med en hjelmhue på enkelte ture, fordi den kolde luft fik kølet knolden for meget af sammenlignet med min egen KASK Utopia.

Sikkerheden er naturligvis svær at udtale sig om, da jeg ingen intentioner har haft om at teste hjelmen i et styrt. Det er dog fristende at komme en vandmelon i den og se hvad et fald ville gøre, men det virker også som et spild. Jeg har dog, som så mange andre i cykelindustrien, stor tiltro til Virginia Techs undersøgelser, som er værd at nørde lidt. Det er værd at bemærke, at hjelmproducenterne selv er ansvarlige for at sende hjelme til test hos Virginia Tech, som ikke laver opsøgende eller kommercielt arbejde.

Aerodynamik er en anden ting som er svær at teste, men noget af det jeg har bemærket er, at vinden ikke støjer specielt meget omkring øerne, hvilket efter sigende skulle være en indikator på at vinden slipper hjelmen på en optimal måde (har jeg læst for flere år siden).

Læs også: Velomore tester Specialized Prevail 3

Om vi er ude i en gråzone med pseudovidenskab skal jeg ikke kunne sige, men det virker fjollet at skrive at hjelmen “føles” hurtig. Der er dog ikke tale om en aerohjelm, så Aries primæreformål er at yde komfort, ventilation og først og fremmest sikkerhed.

Facit

Alt i alt er Giro Aries Spherical en komfortabel og behagelig hjelm. Den er målbart sikker i test, så er man på udkig efter en hjelm til de alle ture, hvor det ikke handler om at køre så hurtigt som overhovedet muligt, er Aries uden tvivl et rigtig godt bud. Personligt er jeg begyndt at tænke mere over hvor sikre mine cykelhjelme er, efter jeg blev far sidste år, så det er et tungtvejende argument for mig at Aries er bedst i test hos Virginia Tech, omend det formentlig er marginaler der adskiller tophjelmene.

Læs også: Velomore tester Rapha + POC Omne Air

Alt i alt får Giro Aries Spherical 5 ud af 5 i vurdering, hvor jeg især lægger vægt på Giros påstande om en sikker og komfortabel hjelm faktisk holder stik.

Denne anmeldelse blev første gang udgivet i foråret 2023, men vi har finpudset den i anledningen af årets Tour de France.

Info
Vurdering: 5/5
Pris: 2.499 kr.
Vægt: 270 gram (str. M).
Størrelser: S – L
Mere info: www.giro.com

The post Velomore tester Vingegaards hjelm appeared first on Velomore.

Tekniknørderne har for længst spottet, at de to Canyon-sponsorerede World Tour-hold, Alpecin-Deceuninck og Movistar, har kørt rundt på en ny udgave af Canyons Aeroad siden de tidlige sommerløb. Og den 19. juli løftede tyskerne så endelig sløret for den nye model, der kan købes gennem Canyons webshop – hvis den da ikke allerede er i restlager pga. den omfattende efterspørgsel.

UDVIKLET SAMMEN MED MATHIEU VAN DER POEL

Canyon fremhæver, at 4. generation af modellen primært er blevet udviklet i tæt samarbejde med World Tour-holdene og ikke mindst – ja, du gættede det – verdensmester Mathieu van der Poel. Ønskerne herfra var en cykel, der er mindst lige så hurtig som 3. generation og lidt lettere, så den bedre matcher de stadig hurtige, men lettere rammer som Giant Propel og Specialized Tarmac SL8.

Og så ville MvdP gerne have en ramme, der var mere stiv (mindre udbøjning) omkring sadelpind og sadelrør, selv om Canyon ellers lagde sig i selen for netop at konstruere en enhed med større udbøjning og dermed komfort i 3. generation af rammen. Mekanikerne ville have en cykel, der var lettest mulig at servicere og med nogle mere holdbare detaljeløsninger, når der hver dag skal arbejdes med og ikke mindst højtrykrenses en masse cykler. Og alle har fået deres ønsker opfyldt…

NYUDVIKLET RAMME

Så lad os kigge på nyhederne. Selv om rammeformen ligner 3. generation, er den helt ny. Profilen på forgaflen er blevet bredere og tyndere, som det er muligt med UCI’s seneste ”aero-reglement” fra 2023. Kronrøret er også blevet smallere for at mindske vindmodstanden, og det samme er skrårøret.

Isoleret betragtet skulle disse smallere profiler give en dårligere stivhed, men det er lykkedes Canyon-ingeniørerne at gøre overrøret bredere og stærkere, så stivheden i fronten, der er afgørende for styrestabiliteten, er bibeholdt. Sadelpinden har også en kortere profil og er blevet lettere. Ifølge Canyon er rammen blevet en smule lettere og en lille smule hurtigere – mere herom senere.

AVANCERET STYR

Den nye ramme kommer med det såkaldte PACE-styr, vi kender fra Canyons gravelmodel Grail. Den skal være stivere og lidt lettere end forgængeren, men vigtigere er de tilpasninger, der er mulige med det styr. Først og fremmest det såkaldte Gear Groove, som er et interface, der giver mulighed for at skrue forskellige accessories på – herunder ikke mindst Canyons fremragende tribøjle, der kan omdanne cyklen til en ganske habil TT-cykel.

Styret kan reguleres 50 mm i bredden og 20 mm i højden. Det helt nye er, at man nu kan udskifte selve styrbukningerne – ja, du læste rigtigt – og få et smallere aerostyr med flare og med dybere bukning, så det reelle reach bliver 10 mm længere og kun 350 mm bredt i toppen, hvilket også er UCIs minimumsgrænse. Det er virkelig godt tænkt – især fordi man kan skifte bukningerne (styrenderne) uden at skulle afmontere kabler! Canyon viser igen, at de er verdensmestre i at lave moderne og fleksible styr.

FORDELE FOR HJEMMEMEKANIKEREN

Mekanikerne har fået opfyldt ønsket om bedre og lettere service, idet alle skruer på Canyon Aeroad nu er Torx 25. Det er virkelig utroligt, at andre producenter ikke har tænkt på den ensartethed tidligere – også af hensyn til hjemmemekanikeren, der nu ikke skal stå og fumle med flere forskellige blandinger af Torx og sekskantsnøgler.

Alt kan spændes og løsnes med Torx 25, og den har man tilmed altid med på farten, da der er indbygget en Torx 25 i enden af håndtaget til akslen. Smart. Mekaniker-smart er også den titaniumskrone, der nu er i bunden af gaffelstilken.

Sammen med en dobbeltforsegling omkring den nederste lejeskål og en enkelt bedre tilpasset forsegling omkring den øverste skål kan styrlejer nu bedre modstå salt, skidt og hyppige vaske. Canyon siger, at styrlejerne – der er af stål på SLX-modellerne og en keramik-hybrid på CFR-modellerne – kan holde mange gange længere end på den nuværende Aeroad. I bunden af forgaflen sidder nu to små gummidutter, som gør, at man ikke ridser gaflen, hvis cyklen står på jorden uden forhjul.

Desværre – vil nogen hjemmemekanikere sige – fortsætter Canyon med pressfit-lejer i kranken og er altså ikke gået over til – eller rettere tilbage til – udvendige lejer, der er lettere at servicere og hurtigere at skifte.

MERE AERO?

Er den nye Aeroad så rent faktisk hurtigere og lettere? Ja, indtil videre må vi tage Canyons ord for det. Men det er – indrømmer de – med meget små marginer. Vi taler 1,6 watt ved 45 km/t i forhold til den gamle Aeroad og 2,5 watt hurtigere end fx Vingegaards Cervelo S5. Det svarer i runde tal til forskellen på et hjulsæt på 60 mm og et på 50 mm, og det er i sagens natur ikke noget, der for alvor imponerer.

Det betyder dog, at Canyon nu udstyrer Aeroad-modellerne med 50 mm hjul i stedet for 60-62 mm hjul. Dermed er aerodynamikken den samme, men den samlede vægt bliver lidt mindre. Samlet set er topmodellen med Dura-ACE blevet ca. 150 gram lettere, hvoraf lavere og lettere hjul altså udgør en del af vægtbesparelsen.

KØREOPLEVELSE

Velomore har haft cyklen til test hele sommeren og kørt på den i bjergene omkring Comosøen og faktisk kørt en konkurrenceenkeltstart på den med tribøjlen monteret på styret. Vores testcykel er SLX-modellen med Sram Force og Zipp 404-hjul. Den største mærkbare forskel ift. den tidligere model er, at den er blevet ”hårdere” at køre på. Bagtil er der ikke længere den mærkbare udbøjning, som man fornemmede på den gamle.

Den nye sadelpind er en traditionel aeropind, der ikke giver sig i rammen, og den lidt kraftigere samling mellem sadelstræbere og sadelrør gør også sit til, at bagenden føles hårdere over dårlig vejbelægning. Det er altså sådan, MvdP vil have det, og så må vi andre indordne os. Om det er en god eller mindre god ting er en individuel bedømmelse.

De lidt bredere og mere aerodynamiske ben på forgaflen virker også til at give mindre udbøjning, så samlet set føles den nye Aeroad mere kontant end den mere ”smooth” forgænger. Med plads til 32 mm dæk kan man dog blot montere bredere dæk og sænke trykket, og så er komfortniveauet det samme som på den gamle model.

Stivheden og stabiliteten ved accelerationer og højfartsnedkørsler er, som vi kender fra Canyon, fremragende. Selv tunge og uerfarne ryttere vil føle sig trygge, når der skal drejes og korrigeres i høj fart. Til gengæld vil den ret aggressive stack-to-reach på 1,44 på en XL måske ikke være sagen for en ældre motionsrytter, der gerne vil sidde højere og kortere på cyklen. Her er Canyons Endurace-model et bedre valg.

Umiddelbart skuffede den samlede vægt på vores testcykel. Næsten 8,2 kg for en størrelse XL (opgivet til 7,84 kg for en str. M) er godt et halvt kilo tungere end den gamle Aeroad SLX-model med Ultegra 12-speed og DT Swiss 62 mm hjul, som vi tidligere har testet. Godt nok er Sram Force lidt tungere end Shimano Ultegra, men hvor de sidste 200 gram ligger, er svært at sige. I bjergene og under accelerationer kan man godt mærke, at cyklen ikke er verdens letteste, men i almindelig dansk terræn er Aeroad stadig berusende hurtig. En af cyklens allerstørste

selling points er muligheden for at montere en virkelig fremragende tribøjle i styrets gear groove. Det omdanner cyklen til en ret habil enkeltstartscykel, hvis man gerne vil afprøve triatlon eller køre en enkeltstart i et cykelløb.

Det gjorde denne tester, og med tristyrets mange tilpasningsmuligheder var det muligt at finde en god, aerodynamisk position på cyklen, der klart gav mere fart. Man kan tilmed købe en anden sadelpind med +15 mm setback, så man kommer til at sidde optimalt stejlt i TT-positionen. På den måde bliver cyklen virkelig til en habil TT-maskine, der ikke efterlader rene TT-cykler ret meget.

FACIT

Skal man så skynde sig at sælge sin gamle Aeroad – hvis man har købt sådan en inden for de seneste år – og få sig den nye model? Hertil er svaret nej. Det er tale om et facelift med mange gode nye features – herunder det nye styr, 25 mm Torx-skruer og bedre forseglede styrlejer. I forhold til vægt, aerodynamik og komfort er der dog ikke meget at hente – ja, faktisk må komforten objektivt siges at være lidt dårligere end forgængerens med den innovative sadelpind, som dog også gav en del problemer med knirkelyde.

Læs også: Velomore tester Canyon Disruptr

Har man sin første Canyon Aeroad til gode, er den nye dog helt klart værd at satse på. Med Sram Force er cyklen ganske vist ikke specielt let for en allround aerocykel, men topmodellen CFR med Sram RED eller Shimano Dura-ACE er med en vægt på lige godt 7 kg bestemt en aero allrounder værdig. Konkurrenter som Specialized Tarmac, Pinarello Dogma, Giant Propel og Cannondale Super Six Evo er nok lettere, men når vægt og aerodynamik forenes, er Canyon Aeroad formentlig den hurtigste landevejscykel.

INFO

Vurdering: 4,5/5.
Pris:
Mere info:

The post Velomore tester Canyon Aeroad CF SLX 8 appeared first on Velomore.

Fast Forward, eller hurtigt fremad, er nøgleordene hos ROSEs nye gravelracer Backroad FF. Postordretyskerne fra Bocholdt har skabt en regulær fuldblodsracer til gravelløb med kun én ting for øje: Fart!

En udvikling, som er meget sigende for den skillevej, som gravelcyklingen står overfor, hvor retningerne hedder adventure eller performanceorienteret ræs. Sidstnævnte har man hos ROSE taget seriøst, hvor ingeniørerne har frembragt en aerodynamisk optimeret grusknuser.

Det kræver kun et hurtigt blik at se, at den nye ROSE Backroad FF er en rendyrket racermaskine: Koniske rør, D-formet saddelrør, lave saddelstræbere, en aggressiv geometri, integreret frempind og styr (som i øvrigt er virkelig smalt) samt 50 mm carbonfælge sender et klart signal.

Backroad FF er kommet for at køre stærkt! Var den ikke monteret med 40 mm Schwalbe G-One RS Evo, ville man næsten ikke kunne se forskel på Backroad FF og søsteren fra landevejen XLITE. Det fælles ophav er tydeligt at se i de to cyklers karakteristika, og DNA’et til Backroad FF kommer også direkte fra aeroraceren.

Det hurtige udseende understreges af den suveræne SRAM Force XPLR-gruppe, som uden synlige kabler og med kun én klinge (44t) bidrager til det minimalistiske og hurtige ydre. En specialdesignet og diskret chainguard fra Wolftooth sørger for, at kæden bliver, hvor den skal, men den er nærmest også det eneste, som ”stikker” ud af rammen på Backroad FF.

Aerogains

Det smalle styr har fået grebene vinklet let indad, hvilket gør det muligt at hvile underarmene på styret og dermed sidde lavt og komfortabelt – uden at bryde UCI-regler – mens bukningerne har 15° flare for bedre kontrol på tekniske nedkørsler.

Faktisk leder styret tankerne lidt hen på ”mågestyret” fra Specialized Venge, da der er 20 mm rejsning fra midten af styret og ud mod grebene, hvilket måske virker en smule mærkeligt, når frempinden giver -10° hældning, men tilsammen udgør det et kompromis mellem komfort og aerodynamik.

Til gengæld er styret kun 38 cm bredt, hvilket synes meget smalt, men på en størrelse M-cykel er det dejligt forfriskende, at det er rationalet, der har rådet, fremfor den arbitrære standard med 42 cm brede styr.

Der, hvor Backroad FF for alvor bliver en sand racermaskine, er på geometrien, som er 1:1 hentet fra X-Lite på landevejen. Reach er blevet længere, og stack kortere, hvilket gør, at man sidder mere strukket ud som på en aeroracer, og på den måde nemt kommer ned i en mere aerodynamisk position hen over styret.

Samtidig er akselafstanden og kædestræberne blevet kortere, så man får en mere nænsom styring, om end det koster lidt på komforten over meget ujævnt terræn.

Nye hjul

Hjulsættet, som følger med Backroad FF, er ROSEs nyudviklede GC50 carbonhjulsæt, som er lavet specifikt til gravelræseren. Kampvægten siger 1.550 gram (uden tubeless tape) og er optimeret til 40 mm dæk. Forhjulet er 40 mm bredt, mens baghjulet måler 32 mm i bredden for at spare vægt.

Det giver en intern fælgbredde på 27 mm og dermed optimalt for 40 mm dæk og et forholdsvist lavt dæktryk. Som en fræk detalje er niplerne på egerne gemt inde i fælgen, og alt i alt viser ROSEs egne tests i vindtunnel, at hjulsættet er 7 – 9 % mere aerodynamisk end forgængeren GC40.

Som skrevet kommer hjulene udrustet med Schwalbe G-One RS Evo, som er et udmærket valg til danske forhold.

Ekstraudstyr

Med til cyklen kommer en integreret cykelcomputerholder, som er let at installere under styret. Derudover er det muligt at tilkøbe tasker til Backroad FF, som monteres med magneter.

Selvom Backroad FF ikke er tiltænkt lange gruseventyr, har ROSE alligevel lavet to tasker til hver side af overøret, som angiveligt skulle forbedre cyklens aerodynamik en smule. Om ikke andet er taskerne praktiske at have med for dem, som kører meget lange gravelløb, hvor potentialet for uforudsete situationer er stort.

Råddent slik

Nå ja, foruden den hurtige profil gør ROSE Backroad FF sig også bemærket med sin lakering, hvor der også er fart over feltet. Sjældent har vi haft en cykel til test, som har fået så mange kommentarer med på vejen, som Backroad FF i den frække ”rotten candy” har fået.

Den lyserøde lakering er strintet med sort, der giver en marmoragtig effekt. Man kan mærke, at malingen er sprøjtet på, når man kører sine fingre hen over rammen, og hver enkelt cykel er håndmalet. Det er bestemt en smagssag, om man kan lide farven eller ej. Personligt blev jeg mere vild med den under testperioden, end jeg umiddelbart var til at begynde med.

Farven er uden tvivl karismatisk, og er man vild med at skille sig ud på en cykel, er rotten candy lakeringen lige noget for dig. Ellers fås Backroad FF også i to mere afdæmpede farver (gråhvid og pistaciegrøn).

På gruset

Man er i hvert fald ikke i tvivl om, at man er kommet op på en væddeløber, når man bestiger Backroad FF. Den foroverbøjede position, med armene hvilende på styret og hænderne omkring skiftegrebene, virker som den mest naturlige position at sidde i.

Er man vant til at sidde aggressivt på sin landevejscykel, vil man straks føle sig hjemme, men søger man det mere komfortorienterede, vil man skulle sluge nogle kameler. Positionen oppe i grebene føles hurtig og giver en fremragende kontrol over cyklen, der reagerer nænsomt og responsivt. Bukningerne er også forholdsvis komfortable at sidde i, og giver en god kontrol over cyklen, når det for alvor går hurtigt nedad på tekniske nedkørsler, om end de kan være svære at finde herhjemme.

En smart detalje er, at bremsegrebet er blevet rykket tættere på bukningerne, så det er nemmere at regulere farten eller skifte gear. Cyklenes stivhed giver en fremragende kraftoverførsel, der bidrager til den responsive håndtering og en hurtig acceleration.

Faktisk virker ROSE Backroad FF til at være lige hurtig på både asfalt og grus. Og man mærker det især i antrittet, når man træder til op ad bakke, hvor kampvægten på 8 kg ikke gør meget væsen af sig. Cyklen gør sig dog bedst i terræn, hvor man kan tonse afsted og udnytte den rå kraftoverførsel og gode aerodynamik.

Den korte akselafstand gør, at man skal være påpasselig i virkelig teknisk terræn. På et MTB-spor op ad bakke ramte jeg forhjulet med den ene skosnude i en hurtig manøvrering. Det var dog også langt ude af cyklens komfortzone, og en situation, som man nok ikke vil opleve i et dansk gravelløb.

For i virkeligheden vil Backroad FF bare have lov at blive sluppet løs på flad vej eller let kuperet terræn, hvor man kan komme hurtigt fremad. Jeg fandt, at 10-44 gearingen og 44t klingen var tilpas til danske forhold, men skal man kun køre gravelløb herhjemme, kunne jeg godt være fristet til at eksperimentere med SRAM’s 10-36t kassette, for at mindske springene mellem gearene på flad vej, på bekostning af den helt store pizza.

Facit

Er du på jagt efter en kompromisløs væddeløbsmaskine til gravel? Så er ROSE Backroad FF lige sagen for dig. De aerodynamiske optimeringer og den aggressive geometri giver 1:1 pay-off i fart og håndtering på cyklen, der alt i alt bidrager til en sjov køreoplevelse. Bevares, du skal føle dig hjemme i den aggressive position, som takket være det veltænkte styr, til gengæld er relativt komfortabelt, selv over lang tid (hvis du ervant til at sidde aggressivt).

Læs også: Kom godt i gang med gravel

Prisen er tilmed skarpere end mange af de nærmeste rivaler (til trods for integreret wattmåler), så kører du primært gravel med et enkelt eller to landevejsløb indimellem, er der råd til at smide penge efter et landevejshjulsæt også, og dermed nøjes med en cykel. Så skal du hurtigt fremad og jagte podier i gravelløb, skal du bestemt overveje en ROSE Backroad FF – der er i hvert fald ingen tvivl om, at der her er tale om en rendyrket gravelræser.

Info

Vurdering: 5/5.
Pris: 39.120 kr.
Mere info: www.rosebikes.dk

The post Velomore tester Rose Backroad FF appeared first on Velomore.

Der findes energiprodukter som kan sluges og så findes der dem, som smager decideret godt. GU Energy hører bestemt til sidst nævnte. Her på redaktionen har vi i løbet af efteråret testet gels og chews fra amerikanske GU, og vi må erkende, at vi i den tid har været rigtig glade i munden.

GU Energy kommer fra Californien og der er bare noget ved de amerikanske energiproducenter, som smager bedre end de europæiske.

Chews

Chews er mere eller mindre en form for vingummi, eller i hvert fald en sukkerblanding i fast form, der kun består af sukker. GU Energy chews kommer i små, mundrette bidder. En pakke chews indeholder 8 vingummier og 22 gram kulhydrat.

De er legge at tykke og selve strukturen minder om en blød vingummibamse, der nærmest smelter i munden. Det er let at sætte en hel håndfuld til livs og den testede ‘Blum Pom’ smagsvariant er virkelig lækker. Faktisk så lækker, at det er fristende at hive dem frem som fredagssnolder…

Energimæssigt minder de meget om en gel, men oplevelsen af at tykke og få noget ned i maven er er meget rar, så jeg har primært brugt dem som supplement til gels, hvor de har fungeret virkelig godt. Om ikke andet, har man kunne glæde sig til at hapse de lækre vingummier på lange cykelture

Gels

GU Energy’s gels er forholdsvis små og kommer også med 22 gram kulhydrat, ligesom deres chews. På den måde supplerer de hinanden godt. Hovedparten af GU’s gels indeholder koffein, amino syrer og salt. Meget praktisk, har GU trygt mængden af hver tydeligt på indpakningen, så man nemt kan holde regnskab med eksempelvis koffein og salt.

Kendetegnende for alle de gel varianter vi har testet, er at de er ekstremt velsmagende og rige i smagene. Konsistensen er til den tykkere side, så der skal suges og presses lidt for at få det sidste hold ud af indpakningen. Det gør dog ikke mig noget, da man slipper for at blive smurt ind i sukker fra en tyndtflydende gel, når man åger, eller døje med en lomme smurt ind i sukker, når man lægger den tomme gelpakke tilbage.

Af de varianter vi har testet, viste ‘Birthday Cake’ sig som den, jeg bedst kunne lide. Smagen kan bedst beskrives som den guf, man får på is om sommeren. Overraskende nok, smagte Cola varianten rent faktisk af cola, hvilket jeg synes de sjældent gør.

Facit

Alt i alt er GU Energy et yderst lækkert bekendtskab. Deres chews og gels er karakteriseret ved at være ekstremt velsmagende, og må siges, at høre til blandt de bedste produkter på markedet, når det kommer til smag. Udvalget er stort, så man behøver ikke bekymre sig for at gå kold i en bestemt smag. Der er masser at vælge mellem med koffein og uden koffein.

Energiindholdet kunne godt være større, og man brænder hurtigt mange gels eller chews af på en 3 timers cykeltur. Prisen er ligeledes høj.

Men går man op i rigtig god smag og god performance, så kommer man ikke udenom GU Energy. At de tilmed tydeligt angiver mængden af salt eller koffein på deres indpakninger, er blot et kæmpe plus.

Som Velo+ medlem sparer du i øvrigt 10% på alle GU Energy-produkter hos Gaiasport.dk.

Info

Vurdering: 5/5.
Pris chews: 359 kr. (for en kasse med 12).
Pris gels: 479 kr. (for en kasse med 24).
Mere info: www.gaiasport.dk
Velo+ rabat: Spar 10%.

The post Velomore tester GU Energy appeared first on Velomore.

“Kompatibel med Zwift og Strava” er nok en sætning jeg aldrig havde forventet at læse i forbindelse med et par høretelefoner. Men den er god nok. Senneheiser Momentum Sport er udviklet specifikt til udholdenhedssport og fitness, hvorfor de kommer med indbygget puls- og kropstemperaturmåling.

Begge dele foregår naturligvis i øret og dataen transmitteres til din foretrukne fitness app – i hvert fald for pulsmålingens vedkommende, men mere om det senere.

En finde i øret

Designmæssigt er der tale om et par helt klassiske in-ear høretelefoner. Med i æsken er der to forskellige typer af tilpasningsmuligheder i form af hørepropper og ørefinder (i mangel på bedre ord), der gør det muligt at tilpasse høretelefonerne efter dit øres størrelse (i alt 3 forskellige størrelser).

Finderne skiftes nemt ud via et diskret gummibånd, der sidder i en rende omkring høretelefonerne. Modsat mange andre høretelefoner, er finden lavet af blødt gummi og forholdsvis diskret. Når man tager høretelefonerne i øret, roterer man dem, så finden bøjer sin ind i øret og derved sætter sig i spænd og holder høretelefonen på plads.

Sprød lyd

Lyden i Sennheiser Momentum Sport er fremragende. Intet mindre! Og langt den bedste jeg nogensinde har oplevet i et par in-ear høretelefoner. Der er tre standard settings af støjreduktion, ligesom det er muligt tilpasse diskant, bass og andre elementer af lydoplevelsen.

Tanken bag de forskellige niveauer af støjreduktion er, at imødekomme dem som træner både ude og indendørs, så man bl.a. kan høre trafik, eller lukke baggrundsstøjen i fitnesscentret eller pain caven ude.

Teknologien med puls- og kropstemperaturmåling er udviklet i samarbejde med Polar. Det betyder desværre, at kropstemperaturmåling kun er kompatibelt med Polars app, eller den tilhørende Sennheiser-app (hvor man også kan konfigurer lydniveauer).

Til gengæld er pulsmålingen kompatibel med diverse apps og enheder.

I brug

Først og fremmest er lyden, som tidligere skrevet, helt fantastisk. Sprød og skarp, ligesom man vil have den. Det er nemt at tilpasse høretelefonerne så de sidder komfortabelt i øret og med ørefinden er det muligt at få dem til at sidde så godt, at nærmest al anden lyd lukkes ude. Man skal dog lige finde tricket til at få drejet høretelefonerne rigtigt på plads. Når først man har styr på det, sidder høretelefonerne helt kanon.

Støjreduktionen fungerer upåklageligt, både på hometraineren og i fitnesscentret, hvor jeg ikke har bidt mærke i henholdsvis lyden fra blæseren eller musikken i fitnnescentret. Til gengæld har jeg været mere udfordret af den ude på landevejen.

Når man slår støjreduktionen fra, aktiveres et par ydre mikrofoner, der opfanger omgivelsernes lyde. Det giver en voldsom og ubehagelig støj i høretelefonerne, når de ydre mikrofoner opfanger vindens susen. Et problem, som er mindre udtalt når man cykler med pandebånd, men det vil man jo ikke gøre på en sommerdag…

Man indstiller nemt på de forskellige funktioner i appen, eller ved at trykke på høretelefonerne. Både højre og venstre høretelefon er udstyret med trykfølsomme knapper, hvor man kan skrue op og ned for lyden, skifte sang eller ændre støjreduktionsindstilling. Det er muligt at tilpasse knapperne efter sin egen smag. Lyden styres smart ved bare at holde fingeren på den pågældende høretelefon (venstre for ned, højre for op), mens funktioner, eller skift af sang, sker ved 1, 2 eller 3 tryk.

Det er dog min oplevelse, at systemet kludrer i kommandoerne når man kommer over 2 tryk, ligesom man nemt kan komme til at trykke, eller justere ved lyden, når man “lige” skal rette høretelefonen til.

Tag pulsen

Det jeg har været mest spændt på, har været kvaliteten af pulsmåleren. Men pulsmåling fra øret fungerer overraskende godt – både til fitness og til Zwift. I hvert fald så længe man befinder sig i de lavere zoner.

Pulsen ligger tæt på den som registreres af mit brystbælte, dog viser Sennheiser konsekvent 2-4 pulsslag lavere end mit brystbælte (Wahoo Trackr). Så længe man cykler i de lave zoner, er der pulsen ret konstant, som man kan se på grafen herunder.

Til gengæld udfordres Sennheiser Momentum Sport når pulsen begynder at stige, og ved høj puls, eller pludselige stigninger, kan Sennheiser have svært ved at følge med. Der er ofte en latens tid i stigninger og fald. Særligt ved korte intervaller alla 40/20. Herunder er det grafer fra et Zwiftløb, pulsen halter bagefter, særligt på “nedkørslen”, hvor jeg slap trådet.

Samtidig er pulsen sårbar overfor høretelefonernes position i øret og bevægelser i ansigtet. Jeg har flere gange observeret pulsstigninger når jeg har spist på cyklen, hvilket har resulteret i ret markante spring, mens der tygges. Samtidig kan en grimasse eller det at tørre sig med et håndklæde skubbe til høretelefonerne og påvirke pulsmålingen. Eller som på grafen herunder, når man cykler ude og drejer hovedet med hjelm på. Her ser man, hvordan pulsen pludselig falder drastisk, fordi høretelefonen har ændret position.

Hvad er din temperatur?

Kropstemperaturmåleren har jeg haft sværere ved at bruge, da den kun er kompatibel med Sennheiser eller Polars app. En tommelfingerregel er, at de mest præcise temperaturmålinger foregår rektalt og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har dobbeltjekket, som jeg har gjort med pulsen… Men teknologien må formodes at være relativ veludviklet, da øretermometer er ret almindeligt til småbørn. Jeg kan dog konstatere, at min kropstemperatur ligger stabilt mellem 36,4 og 36,7, som har været de temperaturer Sennheiser har registreret under mine træninger, uanset hvor meget jeg har svedt eller hvor høj pulsen har været. Regulær varmetræning har jeg ikke udsat mig selv for i testperioden…

Benytter man Sennheisers app, kan man se både puls og kropstemperatur på samme skærm, som på billedet herover, hvilket egentlig er meget smart, nu hvor funktionen ikke lader til at have connectivity med tredjeparts apps eller devices.

Læs også: Velomore tester Wahoo Trackr pulsmåler

En anden spøjs detalje er æsken, som høretelefonerne opbevares og lades i. Den er udstyret med et blødt gummi, som er meget lækkert, men som i den grad også tiltrækker snavs. Det gør, at den hurtigt kommer til at se ulækker eller snusket ud, efter at have ligget i lommen eller tasken. En detalje, som er lidt skuffende for et premium produkt.

Facit

Når alt det er sagt, så får man i Sennheiser Momentum Sport et par fremragende høretelefoner til cykling. Særligt e-cykling. Pulsmålingen er forholdsvis præcis, men er sårbar overfor bevægelser i ansigtet, hvilket jeg synes bør trække ned i den overordnede vurdering. Er pulsen ikke det primære data man bruger til sin cykeltræning, er udfaldende ikke et problem og noget, man fint kan leve med.

Lyden er fantastisk, men det koster også at få sprød lyd og god pasform i øret, og mon ikke at prisskiltet på 2.509 kroner vil afskrække de fleste. Konklusionen må derfor være, at Sennheiser Momentum Sport uden tvivl er et premium produkt, hvad angår lyd og pasform. Bruger du mange timer på hometraineren og i fitnesscentret, så er de værd at overveje, da du får pulsmåling med i købet. Der er dog risiko for udfald eller upræcise læsninger ved meget høj puls, men for de fleste af os, vil det næppe gøre nogen forskel alligevel. Derfor falder min vurdering på 4 ud af 5.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Indendørs træning.
Pris: 2.509.
Særlige funktioner: Puls- og kropstemperaturmåling.
Mere info: www.sennheiser-hearing.com

The post Velomore tester Sennheiser Momentum Sport appeared first on Velomore.

Med 100 mg koffein pr. bar, har Chimpanzee lanceret en ny energibar som i den grad giver et spark. Super bar er navnet og de kommer i 2 forskellige smagsvarianter, som vi har haft fornøjelsen af at teste dem begge.

Som altid med Chimpanzee, består de nye energibarer af naturlige ingredienser og derfor er barerne baseret på en base af dadler, cashewnødder og rosiner, krydret med bær eller kakao for at opnå de to smagsvarianter Jelly Berry og Cocoa Muffin.

Hver bar vejer 55 gram og det giver et næringsindhold på ca. 200 kalorier fordelt på 7,7 gram fedt, 32,4 gram kulhydrat, 4,7 gram protein og 5,3 gram fiber. De 100 mg koffein kommer fra guarana og er tiltænkt at give barerne et ekstra skud energi.

Smagsoplevelse

Indpakningen er nem at få op mens man sidder på cyklen. Det er ret tydeligt at se, at der er tale om en bar baseret på daddel og det er altid rart at kunne se, hvad en energibar består af, synes jeg.

Konsistensen er som en klassisk daddelbar og er en fin mellemting mellem blød og hård. Smagen er forholdsvis subtil for Jelly Berry, hvor bærsmagen nærmest kommer snigende, mens Cocoa Muffin har en behagelig og kraftig smag af kakao.

Med det blandede næringsindhold, er det oplagt at indtage barerne før træning. I testperioden har jeg primært spist dem før tidligere træninger eller træninger, som har ligget lang tid efter et hovedmåltid. Her har de givet et godt energiboost og øget mental friskhed.

Jeg har dog ikke været ude på længere ture, hvor det har givet mening at indtage energibarer eller koffein, men jeg forestiller mig, at de vil være rare at have med i lommen på ture over 2 timer.

Personligt vil jeg være påpasselig med at indtage barerne sidst på dagen, da 100 mg koffein trods alt får indvirkning på søvnen. Selv foreslår Chimpanzee, at man bl.a. kan spise barerne efter træning, men her er så stor en dosis koffein heller ikke ideel. 100 mg koffein er trods alt mere, end hvad man finder i en almindelig kop kaffe eller en 250 ml Red Bull, så det er bestemt en mærkbar mængde – og en mængde der giver mening i en snack før træning, eller en energibarer til de hårde eller lange cykelture.

Læs også: Velomore tester energibarer fra Chimpanzee

Personligt kan jeg bedst lide Cocoa Muffin varianten, men uanset hvilken man vælger, får man en velsmagende bar, som ikke gør nogen fortræd (medmindre du er allergisk overfor dadler og nødder).

BEMÆRK AT DU SOM VELO+ MEDLEM AF VELOMORE SPARER 40% PÅ ENERGIBARER FRA CHIMPANZEE.

Eneste minus jeg kan komme i tanke om, er næringsindholdet. Jeg havde gerne set et større kulhydratindhold ud fra tesen om, at man behøver 60 gram kulhydrat i timen for at præstere optimalt på rolige ture. Her vil jeg nødig spise 2-3 energibarer med 100 mg koffein hver…. Men det hører trods alt mere i kategorien personlige holdninger, snarere end barernes reelle performance.

Info

Vurdering: 4/5.
Smagsvarianter: Jelly Berry og Cocoa Muffin.
Pris: 300 kr. pr. kasse (20 barer).
Mere info: www.chimpanzeebar.com

The post Velomore tester potent energibar fra Chimpanzee appeared first on Velomore.

Der er langt mellem de store innovationer når store mærker som Wahoo og Tacx spytter nye smarttrainere ud, men med Tacx NEO 3M lader det alligevel til, at hovedet på sømmet er blevet ramt. Smarttraineren udkom på et lidt mærkeligt tidspunkt, nemlig i december sidste år, hvor man må formode, at de som var på udkig efter en smarttrainer til vinteren, allerede havde fået købt de skulle bruge.

Uanset, så har vi her på magasinet haft fornøjelsen af at teste NEO 3M tilbage i foråret. Og det har været et glædeligt bekendtskab.

NEO 3M er aftageren til den populære Tacx 2T, der hidtil har nydt statussen som Tacx’ flagskib. Forskellen på de to er i korte træk, at 3M kommer med indbyggede motion plates, der får cyklen til at bevæge sig frem og tilbage i takt med pedaltrådet, WiFi og ethernet forbindelse, dog via et tilkøbs produkt, 11 speed kassette, håndtag og mulighed for hele to bluetooth forbindelser på en gang.

Det virker umiddelbart som små ændringer, men i et marked, hvor smarttrainerne efterhånden ligner hinanden, er det ikke mindst vigtige tilføjelser for Tacx. Læg dertil, at Tacx også har styrket modstandsenheden og kølessystemet i smarttraineren, så den nu kan håndtere større belastninger ved lavere kadence, som hvis man skal bestige en stejl stigning i Zwift, Rouvy eller MyWhoosh. Samtidig er den irriterende strømblok (i mangel på bedre ord) blevet flyttet ind i maskinen, så den ikke ligger og fylder på gulvet.

Ellers har den de samme funktioner som foregængeren: Wattmåling med en præcision på +-1%, max stigningssimulering på 25% og max poweroutput på 2200 watt, hvilket burde være rigeligt for de fleste… Derudover kan NEO 3T også bruges uden at være tilsluttet strøm, hvilket er ret smart, hvis man hører til dem som gerne vil varme op til cykelløb, eller hvis du være sikker på, at kunne cykle når vi alle skal forskanse os i vores dommedagsbunkere.

Vægten er på behagelige 23,6 kg, hvilket gør, at den ikke letter fra gulvet når du træder an, men vil du gerne have den med til at varme op til cykelløb, er den forholdsvis svær at bære – selv med håndtaget, så er den et stort et skrummel.

Designmæssigt, har Tacx bevaret udseendet fra 2T’eren, der stadig gør sig bemærket ved, ikke at have noget svinghjul. Der er blevet gjort bedre plads til skivebremser, og Tacx har stadig disko dasko under traineren, der lyser op når du fyrer den af om aftenen.

I pain caven

Mest bemærkelsesværdig ved NEO 3M er den indbyggede bevægelse. Smarttraineren ‘gynger’ blidt frem og tilbage, hvilket faktisk giver en meget behagelig oplevelse, når man træder i pedalerne. Der er ikke tale om meget mere end 2,5 cm bevægelse i hver retning, men det er nok til, at give en oplevelse af at der sker noget. Det pudsige er dog, at der samtidig lader til at være en let vuggen fra side til side, som alt i alt bidrager til en overordnet yderst realistisk følelse af at cykle udendørs.

Det er via fødderne på vingerne at bevægelsen opstår, og er man ikke vild med det, kan man nemt låse fødderne via en knap bagerst på maskinen, som dog forudsætter, at man hopper af cyklen og gør det. Hvilket er en skam, da det kunne være rart at slå denne funktion til og fra, undervejs på ens cykelture.

Bevægelsen er dog ikke så voldsom, at den følger mærkbart med når man rejser i pedalerne, og magien ved den blive vuggen forsvinder. Især hvis man spurter, hvorfor jeg har haft funktionen slået fra under Zwift-løb. Faktisk følte jeg lidt, at noget af min peakpower forsvandt ned i bevægelserne.

Læs også: Velomore tester Wahoo KICKR Move

Til gengæld reagerer den lynhurtigt og præcist så snart man ændrer i sit poweroutput, og særligt ved intervaltræning brillerer NEO 3M. Skiftende fra lave til høje watt sker lynhurtigt og præcist. Særligt skiftende virker meget realistiske, og minder i følelse meget om skiftende i tempo ude fra landevejen, uanset om man kører i ERG-mode eller ej.

Facit

Jeg må ærgerligt indrømme, uanset hvor jeg glad jeg er for Wahoo KICKR Bike og KICKR 5v, så har Tacx NEO 3M virkelig overrasket. Den vuggende fornemmelse er en fin tilføjelse, som giver et dejligt afbræk til de ellers, monotone langture.

Men der hvor 3M særligt kommer til sin ret, er ved dens lynhurtige og præcise wattmåling, der sætter en tyk streg over den realistiske oplevelse. Det er klart den bedste oplevelse i ERG-mode jeg har haft, og langt den største rate af fuldendte intervaller i ERG-mode, i øvrigt.

Læs også: Benyt dine Velo+ fordele lige her

Om det så retfærddigør prisen, tja, det synes jeg ikke. Smarttraineren står til 15.499 kroner, hvilket er langt mere, end hvad Wahoo’s ditto kan købes for. Til den pris kan jeg godt leve med en mindre tilgivende ‘watt oplevelse’ og motion plates. Holdbarheden virker dog god, så mon ikke man har smarttrainer i mange fremad, skulle man finde prisen overkommelig. Uanset hvor meget Tacx NEO 3M har imponeret os, kan vi kun give den 4 i vurdering. Ydelsen er bestemt i top, men med det voldsomme prismærke, skal der altså bare meget mere til, at forsvare en absolut topkarakter.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Virkelig behagelig i freeride, men brillerer i ERG-mode og intervaltræning.
Pris: 15.499.
Mere info: www.garmin.dk

The post Velomore tester Tacx NEO 3M appeared first on Velomore.

Lad det være sagt med det samme. Jeg er stor fan af Zwift og tilbringer ugenligt mange timer i det animerede univers henover vinteren. Det var derfor en fin adspredelse at stifte bekendtskab med Rouvy da muligheden opstod. Men tillad mig at undskylde på forhånd, for det er svært ikke at trække paralleller mellem de to platforme, så bær over med mig.

Rouvy er, ligesom Zwift, en online trænings- og løbsplatform. Men der hvor de to fundamentalt adskiller sig fra hinanden, er deres måde at simulere cykeloplevelsen på. Hvor Zwift er 100 % animeret og i høj grad også gamificeret (bl.a. ved hjælp af power ups), er Rouvy en klassisk simulation, hvor man kører en rute fra virkeligheden, til en optagelse af virkeligheden, med simulering af stigningsprocenter.

Rouvy har krydret de virkelig optagelser ved at lægge deres grafik henover i form af bannere, målportaler og ryttere. Det giver en høj grad af genkendelighed, når man kører steder man har været før i den virkelige verden, og er desuden oplagt som forberedelse til rejser eller Gran Fondo’er.

Rouvy er forholdsvis simpel at gå til og første gang man logger på, er det sjovt at bruge tid på at tilpasse sin avatar. Man har et lille udvalg af trøjer, cykelshorts og cykler. Det er muligt at customise med farver, men sammenligner man med Zwift, er udvalget ret begrænset og funktionen virker mere som om at den er der, fordi andre platforme også har den. Der er fire cykler at vælge imellem, hvoraf to af dem er fra virkelighedens verden. Det samme gælder med andet udstyr, såsom hjelme.

Det er dog muligt at unlocke nyt udstyr henad vejen, ved hjælp af de credits man optjener når man cykler. Lidt ligesom i Zwift. Og ligesom i Zwift, stiger man også i level efterhånden som man får mere erfaring. Der er i alt 10 levels, med hver 10 niveauer, så reelt er der tale om 100 levels.

Køreoplevelse

Er man til simulering af virkelige ruter er Rouvy lige noget for dig. Det er sjovt at køre steder man kender virkelig godt og app’en fungerer faktisk også rigtig godt som route recon. Jeg blev straks taget tilbage til flere fremragende ture i Alperne, da jeg kørte Croix-de-Fer i Rouvy og det er sjovt, hvordan man sidder og venter på det sving, eller den der rampe, når man kører de forskellige ruter.

Ens rytter kan sidde på hjul og få læ af andre, og en smart feature i Rouvy er, at der er en draft-bar øverst på skærmen som viser, hvor meget læ man pt. får fra den foran kørende. Når man starter en rute kan man vælge at køre alene, eller man kan vælge at have følgeskab af op til flere bots, så man ikke har oplevelsen af at køre alene og samtidig kan få lidt læ undervejs.

For modsat Zwift, er der mindre trængsel på vejene i Rouvy og man savner egentlig lidt det sociale aspekt, der fylder forholdsvis meget i Zwift. I løbet af min 3 måneders testperiode, mødte jeg enkelte gange andre ryttere, men det var som skibe i natten uden nogen interaktion. Man kan se i ruteoversigten hvilke ruter der benyttes af andre. Men da alle ruter er A til B og ikke free ride som i Zwift, skal man enten starte samtidig som de andre, eller forsøge at indhente dem.

Jeg har spurgt Rouvy om, hvor mange aktive brugere de har, hvilket de ikke ville oplyse. Jeg er dog nået op i level 19 i løbet af testperioden i løbet af 38 timer, hvilket er længere end 85 % af platformens brugere er nået, så det i sig selv er en imponerende bedrift og vidner om, at der nok ikke er specielt mange brugere eller at de bare ikke kører særligt meget derinde.

Hvad angår valg af udstyr, har man som sagt 4 cykler at vælge imellem. Herfra kan man unlocke et par andre cykler ved hjælp af credits man optjener. Det kræver dog VIRKELIG mange timer i platformen og efter 3 måneder er jeg ikke engang halvvejs mod at havde sparet op til at unlocke en ny cykel. Samtidig er level systemet svært for mig at gennemskue og vist nok baseret på kadence? Det er i hvert fald ikke levels og unlock af goodies som skal drive motivationen for at fortsætte en halv time ekstra i Rouvy.

Rouvy vs. Zwift

En decideret sammenligning er svær at komme udenom. I sidste ende skal man gøre op med sig selv, om man er mere til simulation af virkelige ruter, fremfor det mere gamificerede miljø i Zwift. Her råder Rouvy til gengæld over et imponernede stort katalog af ruter man kan køre og tilmed optaget i virkelig god kvalitet. Omvendt, savner man lidt den open world opbygning, som Zwift har, hvor man kan køre rundt i en verden. I Rouvy skal man skifte fra rute til rute og man kan nemt komme vidt omkring i løbet af et par timer.

Et andet aspekt der adskiller de to platforme markant, er det sociale element. Hvor Zwift har et stort community og en aktiv gruppechat (til tider for aktiv), er man mere Palle alene i Rouvy. Det er fint, hvis man blot ønsker at fokusere på sin træning.

Et sidste element jeg vil fremhæve i sammenligningen med Zwift, er den indbyggede motivation til at blive ved. Jeg har ikke helt gennemskuet hvordan man tjener erfaringspoint og credits i Rouvy. I Zwift ved man hvordan og hvornår man tjener XP til levels og drops til at handle i det store udvalg i shoppen. Men den indbyggede motivation savner jeg i Rouvy og funktionerne virker mest af alt til at være der, ja fordi det har de andre ogs.

Løbsdelen må jeg ærligt indrømme at jeg ikke har prøvet, da udvalget af løb med deltagere nok til, at det gav mening, har været for begrænset og aldersforskellen mellem mig og de andre deltagere har været tæt op 40 år. De har tidligere eksperimenteret med løbsformater og bl.a. haft en online udgave af Vuelta a Espana, hvor de endte med at sende de 5 bedste ryttere videre til et live event i forbindelse med sidste etape i Vueltaen. De har også næsten lige offentliggjort et samarbejde med LIDL-Trek, så platformen forsøger at gøre sig selv mere interessant og byder på nogle unikke muligheder, som Zwift og MyWhoosh ikke har.

Brugenvenlighed

Sidste, men ikke mindst vil jeg fortælle om min oplevelse da testperioden var færdig. Jeg blev udrustet med et 3 måneders gratis abonnement på Rouvy, men var bl.a. nødt til at indtaste mine dankortoplysninger. Fint nok. Da prøveperioden nærmede sig sit ophør ville jeg naturligvis opsige mit abonnement, men det skulle vise sig at være mere end almindeligt besværligt. Hvor Zwift har en nemt og simpel metode til at opsige eller sætte sit abonnement på stand-by, skulle man ved Rouvy igennem tæt ved 20 forskellige spørgsmål, hvoraf de fleste var noget alla “Er du sikker?, er du helt sikker? Er du sikker sikker? Bombersikker???”.

Og ja, jeg skal ærgerligt indrømme at jeg troede jeg havde opsagt mit abonnement, så forestil dig min overraskelse da der tikkede en kvittering ind for en måneds forlængelse. I andet forsøg lykkedes det at komme igennem den vedvarende strøm af tiggende formaninger til at blive, men oplevelsen trækker ned i den samlede vurdering. En online cykelplatform må acceptere at brugerne forsvinder periodevis når udesæsonen starter, og derfor skal det være nemt at sætte sit abonnement på pause eller opsige.

Facit

Rouvy er et forfriskende pust omend der stadig er lang vej op til konkurrenterne Zwift og MyWhoosh. Rouvy er et fint alternativ og perfekt til de, som vil have simulering, fremfor “computerspil”, som de to førnævnte platforme. Var jeg laserfokuseret på at forberede mig til eksempelvis La Marmotte, ville jeg nyde at kunne lære stigningerne at kende.

Men hører man til de af os, som kører flere timer ad gangen, kan Rouvy godt gå hen og blive kedelig og triviel. Til det, er der ikke nok indbygget motivation til at holde dampen oppe, og når man har kørt simulationen af Alpe d’Huez et par gange, begynder den også at blive kedelig. Men skulle jeg kun have 1 times effektiv træning, så ville jeg nok hellere køre Rouvy end Zwift, for at være ærgerlig.

Læs også: MyWhoosh offentliggør vilde planer for VM i e-cykling

Der mangler stadig lidt fintuning hist og her af interface og brugervenlighed og især den bøvlede opsigelse trækker ned i min vurdering. Jeg lander derfor på 4, da Rouvy bestemt er et friskt pust, men desværre heller ikke mere end det. Platformen vil helt sikkert være et hit hos dem, som bare gerne vil så tæt på at cykle udenfor, uden alle de smarte dikkedarer som Zwift og MyWhoosh har at byde på. Og jeg håber inderligt, at Rouvy får den økonomiske støtte der skal til, for at kunne klare sig i konkurrencen mod giganten Zwift og finansielt stærke MyWhoosh.

Læs også: Zwift guide: Sådan kommer du i gang med e-sport cykelløb

Der er 14 dages gratis prøveperiode på Rouvy, så man kan selv gøre sig sine egner erfaringer med platformen, som i øvrigt koster ca. 104 kr om måneden, hvilket er knap 50 kr. mindre end Zwift.

Info

Vurdering: 4/5.
Abonnementspris: 104 kr.
Mere info: www.rouvy.com

The post Velomore tester Rouvy appeared first on Velomore.

Vil du gerne sikre din cykel mod tyveri er der, desværre, ikke så meget du kan gøre. Det forsøger AlterLock at gøre op med, med deres bud på en tyverialarm med geolokalisering.

AlterLock er i al sin simpelthed en kombineret tyverialarm og GPS-tracker, der diskret skjules under flaskeholderen.

Systemet fungerer ved, at AlterLock geolokaliserer din enhed, som sidder på cyklen. Her kan du oprette såkaldte safezones, som oplagt ville være dit hjem eller arbejdsplads. Når cyklen forlader en safezone går alarmen.

Via en medfølgende app kan man selv oprette safezones, og det er også her, at man slår tyverialarmen fra, når man selv skal ud og køre på sin cykel.

Alarmen har forskellige ringestyrker og lyde, og det er muligt at skifte indstilling på den. Desværre har den et begrænset antal hyl i sig, før den slår fra. Her kunne man godt havde ønsket, at den hyler uafbrudt, når tyveknægtene har fat i cyklen….

Skulle det ske, at din cykel bliver taget af langfingrede typer der, ikke kan kende forskel på dit og mit, bliver enheden ved med at sende et GPS-signal med jævne mellemrum, der fortæller om cyklens placering og gør det nemt at finde den igen via app’en.

I brug

Systemet fungerer overraskende godt og man lærer hurtigt at huske at slå alarmen fra, inden man begynder en ny cykeltur. Systemet kommer først med en advarselslyd, før den store alarm går, så man har lidt tid til at afblæse alarmen, før alle naboerne hører, at man er på ved ud for at cykle igen. I app’en kan man også fortælle enheden, at cyklen er under transport, så alarmen ikke går amok bag på bilen eller i flyet.

I mit hoved forestiller jeg mig et scenarie, hvor en cykeltyv løber ned igennem byen med en hylende cykel. Dette er dog ikke tilfældet med AlterLock. Efter knap et minuts tid eller kortere slår alarmen fra. Det er, ved nærmere eftertanke, nok meget godt, hvis man ikke vil have, at cykeltyven skal forsøge at finde og afmontere alarmen.

Enheden vejer kun 50 gram, så det er ikke det, der ødelægger din power to weight ratio. Batteritiden for den testede enhed, som er tredje generation, kan holde batteri i op til 3 måneder, så det er vigtigt at minde sig selv om at få den ladt op, når man alligevel har sine gear og wattmåler til opladning.

Selvom systemet er smart og diskret, er ulempen, at det sidder monteret under flaskeholderen. Det er derfor relativt let for en cykeltyv at skrue alarmen af. Med i pakken følger klistermærker, som advarer om, at cyklen er udrustet med en tyverialarm, og man kan frygte, at en cykeltyv med kendskab til AlterLock kommer forberedt med en umbraco-nøgle i hånden. Spørgsmålet er også, om man vil sætte klistermærker med tyverialarm på sin carbonracer? Til gengæld har jeg sat dem på min bycykel, til skræk og advarsel.

Systemet kører via abonnementsordning og der er pt. 2 tyder at vælge imellem: Gratis eller 34 kr måneden. Det er ikke meget og vælger man at betale for et år ad gangen, koster det kun 349 kr. Med det gratis’ abonnement får man kun alarm og notifikationer om sin enhed, hvorfor man skal betale sig til at få sporing og crash detection (som AlterLock også har).

Jeg har testet AlterLock henover sommeren og indtil videre er cyklen ikke blevet stjålet. 7, 9, 13… Det giver en vis sikkerhed, når man på træningsture må efterlade cyklen uden for synsvidde hos købmanden eller bageren, at man trods alt kan opspore den igen ret hurtigt. Jeg forestiller mig også, at en hylende alarm vil virke afskrækkende, selvom jeg ikke har haft mulighed for at teste det. Alarmen virker, skulle jeg hilse og sige. Jeg har både glemt at slå den fra før cykelture, og haft min datter til at løbe rundt med dem, og cyklen skal ikke mange meter ud af safezonen, før alarmen går amok.

Det umiddelbare minus ved AlterLock er, at alarmen er nem at fjerne. Det tager ikke særlig lang tid at identificere enheden, eller at skrue en flaskeholder af. Samtidig er navnet lidt misvisende, da der ikke er tale om en decideret lås.

Facit

Formålet for AlterLock er først og fremmest at give lidt ro i sjælen, særligt til de, som efterlader deres cykler sårbare steder, såsom udenfor købmanden eller bageren, eller har den stående i kælderrum, cykelskure, på arbejdspladsen, eller har en bycykel stående et sted i byen. Alarmen vil virke afskrækkende for de spontane cykeltyve og hvis ikke, vil man selv eller politiet hurtigt kunne finde frem til cyklens position – hvis altså ikke cykeltyven har identificeret AlterLock’en og pillet den af.

Læs også: Velomore tester Canyon Disruptr

Til generation 4 kunne jeg godt ønske mig en funktion, der gør det muligt at gemme alarmen inde i rammen, uden at den rasler rundt. Og mens jeg er mest øm over min racercykel, så er jeg faktisk rigtig glad for at have AlterLock siddende på min bycykel også. Men får man husket at lade den op?

OPDATERET: Adspurgt til placeringen udenfor rammen svarer AlterLock, at de arbejder på andre løsninger. Udfordringen med en indvendig placering er, at carbonrammen i en landevejscykel mindsker signalet fra enheden. Samtidig viser data (ifølge AlterLock), at en synlig alarm kan have en afskrækkende effekt på tyve, hvilket taler for en udvendig placering, når man spørger AlterLock.

Info

Vurdering: 3/5.
Bedst til: Dig som ofte må lade cyklen ude af synsvidde og vil have lidt ro i sindet.
Pris: 1000 kr. for enheden. 34 kr/måneden på abonnement.
Mere info: www.alterlock.com

The post Velomore tester AlterLock appeared first on Velomore.

“Din hjelm er et af de første steder, der rammes af vinden. I et forsøg på at udfordre dette har vi samarbejdet med førende eksperter for at introducere en ny standard inden for hjelmperformance og beskyttelse. En, der er hurtigere, mere afkølende og klar til moderne cykelløb uanset, hvordan de udspiller sig. Dette er en ny standard inden for fart, performance og beskyttelse. En ny æra af fart.”

Der er fuld bingo på markedsføringslingoen, når Canyon skal beskrive deres første forsøg med at lave cykelhjelme. Men Canyon var ikke Canyon hvis de ikke leverede noget nyt til branchen, og denne gang har de slået sig sammen med firmaet HighBar.

Helt nyt bespændingssystem

HighBar bespændingssystemet kaster de traditionelle Y-formede stropper, vi kender fra andre hjelme, på møddingen og erstatter det med en fleksibel plastrem/-arm og en drejeknap, således at man blot vipper HighBaren ned under hagen og spænder til på drejeknappen. For at tage hjelmen på, skal HighBar-systemet vippes op. Derefter tager du hjelmen på med systemet vippet op (det roterer omkring et fast punkt nær dine ører), og så sænker du det under din hage og strammer det, indtil det sidder tæt. Det er i princippet godt tænkt.

Fordelene skulle blandt andet være bedre sikkerhed, da systemet ikke kræver, at du som på en almindelig hjelm, strammer remmene godt til – hvilket mange cykelryttere “glemmer”. Hjelmindstillingen er på denne måde nærmest “idiot-sikret”. Eric Horton, der er produktdirektør hos HighBar siger, at videnskabelige undersøgelser har vist, at løse stropper kan resultere i en 50 procent reduktion i hovedbeskyttelse. Så det er ladrig nok bare at have en hjelm på. Den SKAL sidde rigtigt.

Aero-fordele og meget mere

Ifølge HighBar og Canyon skulle systemet også være mere aero, reducere lydniveauet ved høje hastigheder og endda reducere temperaturen på huden.

HighBar siger, at deres egne vindkanaltest viser en aerodynamisk gevinst på 7 watt ved 50 km/t, hvilket svarer til en besparelse på 16 sekunder over 40 km, samt en reduktion af lydniveauet på 6 til 7,5 decibel. Det har ikke været muligt at finde en testprotokol for disse målinger.

Med hensyn til køling siger HighBar, at de har målt en reduktion i hudoverfladetemperaturer på 4,8ºC sammenlignet med traditionelle Y-stropper, fordi deres bespændingssystem er designet til at sidde i afstand fra rytterens ansigt.

Canyon har lavet en baglygte, der kan integreres i hjelmen og koster 239 kr.

Sikkerhed, vægt og justering

Ud over HighBar-systemet er Canyon Disruptr CFR ikke særlig eksotisk. Der er tale om en “standard-løsning” med en EPS-skumkerne parret med en polycarbonat ydre skal. Umiddelbart er der ingen fancy materialer som kulfiberindlæg eller andet, som andre hjelmproducenter nogle gange praler med, uden de oplagte fordele som regel dokumenteres.  

Hjelmen har dog indbygget MIPS, der i teorien afhjælper rotationsskader, der kan opstå i hjernen i forbindelse med et voldsomt styrt. Bagpå styrer man som på andre hjelme bespændingssytemet med en drejeknap, og der er fire niveauer for justering af højden. Vægten er 275 gram for en størrelse M. Det er ikke prangende i forhold til en highend-hjem til 2.400 kr.

Oplevelse i brug

Jeg skal være ærlig og sige, at det har været lidt svært at vænne sig til HighBar-systemet, som jo er den nye hjelms største selling point. 

Første udfordring kommer, når man har taget hjelmen på og slår HighBaren ned. Hvor meget skal men egentlig spænde den under hagen? Hvis man spænder godt til (som man skal I forhold til sikkerhed), så irriterer det hårde plastik under hagen, og hos mig generer den også mit fremstående strubehovede (adamsæble). Jeg savner den umærkelige blødhed under hagen, og det er I hvert fald vigtigt, at man undersøger “pasformen” under hagen før køb. 

Så skal man have brillerne på, og de skal ikke som vanligt sidde udenpå remmene, men indenfor HighBaren. Det føles lidt besværligt at få brillerne på plads inden for, og i hvert fald hos mig er det som om, der ikke er helt plads til brillestængerne.

På cykelturene tog jeg mig flere gange i at tænke over, at jeg havde hjem på, og det er som regel et dårligt tegn. Brillerne (jeg forsøgte med flere) sad ikke rigtig godt og gled lidt ned, og HighBaren under hagen gled lidt frem og skulle vippes tilbage, hvis jeg ikke spændte den hårdt, og i så fald genererede den som nævnt mit strubehovede.

Læs også: Canyon Aeroad med omfattende facelift

Ventilationen er til gengæld fin – jeg kørte med hjelmen i de varme dage i begyndelsen af september og “resten” af hjelmen er i det hele taget velsiddende. Enkelte cykelvenner mente, at den æstetisk mere ligner en commuter- eller skaterhjelm, og det kan der måske være noget om, men om man kan li’ det eller ej må være op til den enkelte. Den enkelte skal i så fald betale 2.399 kr for hjelmen, og det virker som en meget høj pris for et produkt fra Canyon, som jeg ellers er kendt for at være forholdsvis billig i sammenligning med andre highend-mærker. Innovationen har sin pris!

Facit

Canyon skubber altid grænserne for nye innovative løsninger cyklen og cykeltilbehøret. Det skal firmaet have ros for. Jeg er ikke I tvivl om, at HighBar-systemet sikkerhedsmæssigt er meget fornuftigt, fordi alt for mange kører med for løse og dårligt tilpassede remme. På “hverdags”- og børnehjelme vil det være en kæmpe gevinst. Men jeg er ikke overbevist om, at den nuværende løsning er den bedste for alle landevejs-, gravel-, og MTB-ryttere. Og prisen, ja den er altså meget høj.

Info

Vurdering: 3/5.
Pris: 2.399 kr.
Størrelser: S, M og L.
Farver: Hvideller sort.
Mere info: www.canyon.com

The post Velomore tester Canyon Disruptr appeared first on Velomore.

Til lange MTB- og gravelløb er en god væskeblære essentiel. Udover at være en nem og praktisk måde at medbringe væske, er det også en smart måde at medbringe reservedele og andet udstyr. Derfor har vi testet Camelbaks Chase Adventure 8, der netop er udkommet i en opdateret version.

Chase 8 kommer med 6 liters opbevaringsplads, fordelt på to større rum på ryggen, hvoraf det ene er med lynlås lomme. Derudover er der to små lynlås lommer på stropperne, samt to meshlommer.

Indvendigt kan Chase 8 rumme 2 liter væske det separate rum til væskeblæren. Væskeblæren åbnes og lukkes med et forholdsvis stort skruelåg, som er nemt at åbne og lukke. Væskeblæren sidder fast øverst i tasken med en fin lille strop, så det er nemt at tage blæren ud for at rengøre den, eller opbevare den i fryseren mellem brug (tip: Hvis du opbevarer din væskeblære i fryseren mellem brug, minimerer du dannelsen af bakterier i blæren og slangen).

Chase 8 kan justeres i siderne og holdes fast via et dobbeltspænde på brystet. Dermed slipper man for irriterende mavespænder, men jeg kunne godt savne en skulderstrop til justering af, hvor højt Camelbak’en sidder på ryggen.

Det inderste rygpanel er i et ventileret meshmateriale, med et blødt panel indenunder, som sørger for at ventilere ryggen og lede sveden væk.

I brug

Chase 8 sidder yderst kompakt på ryggen. Udover at Camelbak’en ikke fylder specielt meget, sidder den også godt til, så man undgår irriterende bevægelser eller hop undervejs. Det mærker man især, når man kører med tekniske MTB-spor med masser af hop og drops, eller på ujævne skovspor på gravelcyklen.

Læs også: Guide: Flade pedaler til MTB

Jeg har testet Camelbak’en på både MTB og gravel, og har indtil videre været tilfreds med bespændingen og hvordan den sidder på ryggen. Det kræver lidt tilvænning, eller tilpasning, at få stropperne rette til, men når først de sidder korrekt, er det en fryd at blæse afsted henover sporene med Chase 8, og man bliver overrasket over, hvor godt en Camelbak kan sidde uden muligheden et par skulderstropper.

De to store opbevaringsrum er mere end rigeligt til at have alt det nødvendige med, til et langt løb eller tur ud i terrænnet. Jeg har oftest brugt det yderste rum til at opbevare en jakke, mens lynlåsrummet er blevet brugt til reservedele, energibarer og andre nødvendigheder, såsom tegnebog og mobiltelefon. Faktisk bliver man overrasket over, hvor meget udstyr man kan have med, og det bliver pludselig et spørgsmål om at begrænse sig, frem for at pakke til alle mulige scenarier…

Mest bemærkelsesværdig er den lethed Chase 8 bæres med, selv når væskeblæren er fyldt. Man mærker ikke meget til, at man cykler rundt med 2 liter væske på ryggen.

Læs også: Kom godt i gang med gravel

Væskeblæren er i øvrigt nem at fylde. Der sidder et forholdsvist stort skruelåg, som holdes oppe med hjælp af en plastik ‘bro’. Det minimerer bøvlet med at holde en tung væskeblære og derved også risikoen for at tabe potentielt 2 liter vand. Til gengæld gør broen det også lidt bøvlet, når man skal få den fyldte blære ned i tasken, men løsningen er overordnet set virkelig smart.

Facit

Alt i alt imponerer Camelbak med deres Chase 8. Mest af alt er den komfortabel og behagelig at have på. Den høje position på ryggen gør, at vægten sidder et sted på ryggen, hvor man egentlig ikke rigtig bemærker den. Samtidig er det dobbelte brystspænde helt genialt og det er rart at slippe for et begrænsende mavespænde. Men mest af alt, har Chase 8 imponeret os med mængden af opbevaring, både på stropperne foran og i de to store rum bagved.

Info

Vurdering: 5/5.
Størrelse: 45 x 25 x 19 cm
Væske: 2L.
Opbevaring: 6L.
Pris: 1000 kr.
Mere info: www.camelbak.com

The post Velomore tester Camelbak Chase Adventure 8 appeared first on Velomore.

Genopladeligt batteri og mulighed for HRV-måling er de to store nyheder i Wahoo’s afløser til den populære pulsmåler Tickr. Trackr er navnet, som foruden de to førnævnte funktioner, også har fået et opdateret design og hele tre Bluetooth-porte.

At batteriet (endelig) er blevet genopladeligt er nok den største nyhed. Det har længe været en efterspurgt funktion, så man slipper for at bøvle rundt med de små batterier, og noget som Wahoo’s Tickr Fit til armen er udstyret med.

Det genopladelige batteri betyder også, at selve sensorens design er blevet forbedret. Den er nu fuldstændig forseglet og derved mere modstandsdygtig overfor sved, som ikke længere kan trænge ind nogen steder.

En opladning rækker til 100 timers brug og sender advarsler når batteriet er ved at være tømt, via LED lysene på sensoren. Wahoo har samtidig øget mængden af elektroder, så pulsmålingen er blevet mere præcis.

I brug

Først og fremmest er jeg glad for at batteriet nu er blevet genopladeligt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg i panik har bøvlet med at skifte de små batterier i Tickr’eren, før en cykeltur eller et Zwift-løb. I den halvanden måned jeg har brugt Trackeren, har jeg ikke haft behov for at lade. Det virker også som om, at sensoren er god til at spare på batteriet. LED indikatorerne begynder først at blinke når man tager pulsbæltet på og stopper i samme øjeblik, man tager det af igen – hvor Tickr sagtens kunne ligge og blinke en halv nat efter brug.

At pulsmåleren slår hurtigt til og fra, tolker jeg som et tegn på, at pulsaflæsningen er blevet hurtigere og mere præcis. Sammenlignet med Tickr’en, er det heller ikke så vigtigt længere, at få fugtet elektroderne på pulsbæltet. Trackr’en lader i hvert fald til, at kunne aflæse præcist selvom den er tør.

Det er særligt en fordel, hvis man vil aflæse sin HRV om morgenen. Det har jeg aldrig gjort før, men det er nemt at tage pulsbæltet på inden man står ud af sengen. Det kræver at man henter en tredjeparts app til formålet og tager maximalt 2,5 minut.

Læs også: Velomore tester Wahoo Kickr Move

I testperioden har jeg ikke haft nogen spikes eller pludselige fald i pulsen. Trackr har indtil nu virket bundsolid i sine aflæsninger, uden udfald.

Facit

Umiddelbart har Wahoo samlet alt det bedste fra et klassisk pulsbælte og deres armbåndsbaserede pulsmåler. Man får det genopladelige batteri fra armbåndet og pulsbæltes præcision. Bæltet sidder komfortabelt og ubemærket på brystet, mens det nye design gør, at Trackr er blevet mere holdbar (jeg har været igennem 3 Tickr enheder i løbet af de sidste 6 år). Med muligheden for flere Bluetooth og ANT+ kanaler, kan man forbinde Trackr til sine foretrukne apps.

Læs også: HRV – et værktøj der er værd at benytte

Hvorvidt den er holdbar og præcis over tid, må tiden jo vise. Umiddelbart virker Trackr mere pålidelig end forgængeren Tickr og selvom det er svært at lave de store innovationer i en pulsmåler, lader det alligevel til, at Wahoo har lavet nogle gode forbedringer fra forgængeren.

Info
Vurdering: 5/5.
Det kan vi li’: Forbedret design, batterilevetid og genopladeligt batteri.
Pris: 669 kr.
Mere info: www.wahoofitness.com

The post Velomore tester Wahoo Trackr pulsmåler appeared first on Velomore.

Den store italienske dækproducent Pirelli har på få år etableret sig som en af de førende spillere – også når det gælder cykeldæk. På landevejssiden lyder det nyeste dæk det lange navn P Zero Race TLR RS Speedcore og er en videreudvikling af det P Zero Race TLR Speedcore, der kom i 2023, og som vi anmeldte til 5 ud af 5 stjerner her på Velomore.

Det nye dæk med tilnavnet RS, har ifølge Pirelli, 13 % mindre rullemodstand og er 8 % lettere end det gamle, og dækket er dermed firmaets bedste, hurtigste og vist nok også dyreste landevejsdæk.

Konkurrence om bedste allrounder

RS-Dækket er udviklet i samarbejdet med LIDL-Trek-holdet, og vi så det første gang i foråret, hvor bl.a. Mads P. kørte med dækket i alle forårsklassikerne. Men dengang stod der kun PROTOTYPE med store gule bogstaver på siden af dækket. Målet for Pirelli var at lave et dæk, der på alle væsentlige parametre kan konkurrere med guldstandarden inden for moderne landevejsdæk nemlig Continentals GP 5000 S TR.

For godt nok bliver der stadig produceret ultralette, hurtige og skrøbelige dæk til fx tidskørsler på tørre veje, men det lader til, at de store dækproducenter især konkurrerer om at lave det bedste alsidige dæk, som er godt nok til World Tour-holdene under stort set alle forhold. Det nyder vi almindeligt dødelige cykelryttere og -motionister godt af, for ingen gider at skifte dæk mere end højst nødvendigt. Alt efter vejens beskaffenhed og formålet kan det dog stadig give mening at skifte mellem forskellige dækbredder (Pirelli RS kommer i fire størrelser 26, 28, 30 og 32 mm). 

For at have fuld kontrol over produktionsprocessen har Pirelli flyttet dækproduktionen tilbage til Italien, til byen Bollate, lidt uden for Milano. Det har næppe gjort noget godt for prisen på dækkene, men til gengæld kan man håbe det kan indfri forventningerne til kvaliteten.

SpeedCore og slidbane

Med RS-dækket bygger Pirelli videre på speedcore-teknologien fra sidste års model. Teknologien dækker over en helt ny karkasse, der gør brug af 5 lag – herunder et af aramidfibre. Aramidfibrene er det midterste lag og binder sig med gummiblandingen på en måde, der forbedrer dækkets mekaniske egenskaber. Især bliver smidigheden bedre, og netop den er afgørende for rullemodstanden.

Pirelli siger, at de fandt ud af, at gamle model var en smule ”overbygget”, og at de kunne opbygge karkassen, så den blev lettere og mere smidig uden nævneværdige kompromiser i forhold til styrken og punkteringsresistensen. Helt ny og udviklet på den nye fabrik i Italien er slidbanen/gummiblandingen, der kaldes SmartEvo2. Man mærker tydeligt, at det er en anden compound end SmartEvo1, idet den føles mere ru, mindre glat og lidt blødere i siderne. Det er især den nye compound der skulle forbedre rullemodstanden OG vejgrebet, som Pirelli selv hævder er den bedste blandt alle landevejsdæk.

Lav rullemodstand og bedste vejgreb

Ifølge bicyclerollingresistance.com tyder det på, at Pirelli har ret. Pirelli P Zero Race TLR RS Speedcore har det bedste greb på vådt underlag, som man nogensinde har testet. Det gør i hvert fald dækket interessant til danske forhold – ikke mindste på våde veje i sommerhalvåret og måske endda også langt ind i efteråret og vinteren. For dækket er stadig ret så resistent over for punkteringer – igen ifølge bicyclerollingresistance – og et niveau bedre end fx Continental 5000 GP S TR.

Når det kommer til det vigtige parameter rullemodstand, så er Pirelli RS lige en hårsbredde dårligere end ”guldstandarden” Continental 5000 GP S TR (vi taler 0,3-0,5 watt!) men hele 3-4 watt hurtigere end forgængeren P Zero Race TLR Speedcore. Hvis de tal fra bicyclerollingresistance holder i den virkelige verden og ikke kun på tromlen i garagen, så er det nye dæk 30% hurtigere end forgængeren og ikke kun 13 %, som Pirelli selv hævder. 

Montering, tryk og størrelser

Det plejer at være let at montere Pirellis dæk på fælgen, men for første gang oplevede jeg visse udfordringer med at montere det stramme dæk på min DT Swiss-fælg. Det kan være en tilfældighed, men andre melder dog også om lidt større udfordringer med at krænge RS-dækkene på. 

Sat på mine fælge med 21 mm indvendig bredde op pumpet op måler 26 mm dækket 27 mm og 28 mm dækket 29 mm. Er man interesseret i det bedste kompromis mellem fart og komfort kører man 26 mm foran og 28 mm bagtil. Pirelli angiver detaljeret det tryk, man med fordel kan køre med alt efter dækbredde og ens vægt. Personligt har jeg eksperimenteret en del med stadig mindre tryk i dækkene. Det bedste kompromis for mig (72 kg) mellem rullemodstand, komfort og vejgreb er 4,7-5,0 bar bagtil (28 mm) og 4,5-4,8 foran (26 mm). Men man må prøve sig frem. Hvis man vælger 30 eller 32 mm kan man selvsagt sænke trykket yderligere, og de bredere dæk gør dem endnu mere anvendelige som (luksus)helårsdæk.

På landevejen

Pirellis RS-dæk er en forbedring af de gamle P Zero Race TLR Speedcore. De er hurtigere, og de har et enormt godt vejgreb. Jeg har kørt cykelløb på dem i regnvejr, og mens andre gled i svingene følte jeg mig sikker og komfortabel. Jeg havde en fornemmelse af, at de ville advare mig, hvis jeg kom for tæt på grænsen for grebet.

Læs også: Velomore tester Vittoria RideArmour

Der er ingen punkteringer været i testperioden, og dækkene virker holdbare og er ikke særligt slidte efter ca. 1.200 km. Det er i bund og grund måske de eneste dæk, der på de samlede parametre for racerdæk er på niveau med eller over de dæk, jeg har kaldt ”guldstandarden”, nemlig Continental GP 5000 S TR. Det bliver igen en 6-stjernet oplevelse fra Pirelli. 

Info

Vurdering: 5/5.
Pris: 679 kr.
Størrelser: 26, 28, 30, 32 mm.
Mere info: www.Pirelli.com

The post Velomore tester Pirelli P Zero Race TLR RS Speedcore appeared first on Velomore.

Silca Ultimate Graphene Spray Wax er en avanceret sprayvoks, designet til at behandle og beskytte lakerede overflader på cykler, såsom stel og andre lakerede komponenter. Denne spray kombinerer graphene, et af de mest slidstærke og alsidige materialer, med en højtydende voksformel for at give uovertruffen beskyttelse og enestående glans.

Anvendelsen af Silca Ultimate Graphene Spray er enkel og effektiv. Efter at have rengjort og tørret cyklens overflader, sprøjtes produktet jænvt over de ønskede områder og tørres over med en mikrofiberklud eller påføres direkte med en mikrofiberklud, hvorved du undgår at produktet kommer på steder, hvor det absolut ikke skal – såsom bremseflader, -klodser og – skiver. Efter 2 – 3 minutters tørretid, tørres overskydende voks af med en ren mikrofiberklud. Graphene-voksen trænger dybt ind i overfladens mikrostrukturer. Denne proces efterlader en glat, blank overflade, som ikke kun ser fantastisk ud, men også beskytter mod snavs, vand og UV-stråler. 

Silca lover enestående resultater med deres Ultimate Graphene Spray Wax – faktisk næste ”for god til at være sand”. Og vores oplevelser bekræfter, til dels, disse påstande. Efter flere ugers brug under forskellige vejrforhold har vi bemærket, at cyklens lak forbliver skinnende og beskyttet mod elementerne.

Den ultratynde voksfilm, som sprayen efterlader, skaber en barriere, der i højere grad effektivt afviser snavs og vand, hvilket gør rengøringen efter en tur noget nemmere – specielt ”truckervasken”, hvor du af tidsnød, bare giver cyklen en hurtig overspuling. Det er testet på både matte og blanke overoverflader, og overflade føles tydeligt glattere – specielt lige efter første behandlingen. Beskyttelsen skulle varer i flere måneder.

Facit

Vi tøver ikke med at kalde dette produkt ét af de bedste på markedet – hvis ikke det bedste. Prisen er dog høj, men med en flaske på 473 ml, har du altså spray voks til del cykler. Det som dog gør den til en vinder i vores øjne er brugervenlighed. Og vi elsker jo alle en cykel som skinner som en diamant i solen stråler.

Info

Vurdering: 4/5.
Størrelse: 473 ml.
Pris: 402 kroner.
Mere info: www.silca.cc

The post Velomore tester Silca Graphene Spray Wax appeared first on Velomore.

Vi har været så heldige at have haft fingrene i et par interessante produkter fra Silca. Vi har både testet deres Silca Wax Prep Bundle, bestående af deres Super Secret Chain Lube, som er en drypvoks, samt deres Chain Stripper. Derudover har vi også testet deres Ultimate Graphene Spray Wax.

Og når vi skriver heldige, så bunder det i vores store interesse for at nørde med produkter. Og netop sådan et firma er Silca. Det er svært at beskrive Silca med ét ord, måske med to, og så ville det være ’marginal gains’. Ejeren, Josh Portner, elsker at nørde med alle cykelrelaterede produkter, hvor han ser forbedringspotentiale. Men ikke blot forbedring, men ultimative forbedringer, og de deler glædeligt ud af deres viden og ikke mindst dedikerede entusiasme gennem deres podcasts og YouTube-kanal. Hermed en stor opfordring herfra til at tjekke det ud, hvis du elsker at nørde.

Chain Stripper

Vi starter med Chain Stripper’en, for det er efterhånden alment kendt, at for at smøre godt, specielt når man går over til voksbaserede produkter, så kræver det et ordentligt grundlag. Og her er en 110 procent klinisk rengjort og affedtet kæde alfa og omega. Tag blot en lille tur forbi ’Zero Friction Cycling’, som har skrevet lange artikler om emnet. Kort fortalt, kræver det et enormt arbejde for blot at få renset en ny kæde ned, som kommer præsmurt med fabrikssmørelse. Denne tykkere olie, grænsende til fedt, gør intet godt for kæden udover at holde den rustfri på butikshylden.

Der er lavet guidelines til, hvordan man med en opløser som fx mineralsk terpentin, ultralydsrenser og sprit over flere omgange sikrer, at man får en 110 procent ren kæde. Ikke kun på overfladen, men vigtigst af alt mellem rullerne. Ideen med voks er, at den skal binde sig til kædens overflade og udfylder alle mikrofordybningerne i materialet. Er overfladen ikke ren og affedtet, er et voksprodukt, firkantet sagt, ikke meget værd.

Og her kommer Silcas Chain Stripper ind i billedet som en kærkommen hjælp. Udover at være et meget mere miljøvenligt alternativ med bionedbrydelige ingredienser, så sikrer det også i én og samme proces, at kæden både renses ned og efter sigende også forbereder overfladen ift. at binde voksen.

Tro os, vi har været der. Rystet og rystet terpentinbadede kæder, ultralydrenset igen og igen. Og det virker. Men man skal bestemt ville det i jagten på ’marginal gains’. Vores erfaring er også, at det SKAL gøres med en helt ny kæde, hvilket Silca også anbefaler. Hvis først man har kontamineret fabrikssmørelsen, og den har fået lov at tiltrække ”skidt og snavs”, er det tæt på en umulig opgave at komme til bunds. Og det vil man, da det netop er dette, som giver vokssmøring de store fordele: Lavere friktion, langt mindre slitage og ikke mindst en meget renere drivlinje.

Silca beskriver, at man kan benytte denne kæderensevæske til at lægge kæden i blød i. Ingen tvivl om, at det giver langt det bedste og sikreste resultat. Men de beskriver også, at man får nedrenset kæden tilstrækkeligt ved at dryppe produktet på kæden og lade den stå i blød inden afrensning med vand og sæbe. Vi har prøvet begge metoder og kan konkludere, uden at kunne teknisk verificere det, at vi opnår et yderst effektivt og rent resultat med den sidstnævnte ”dovne” metode. Kæden bliver skinnende blank, og rullerne høres rasle på kædens pinde, som bevis på, at smøremidlet inde i kæden er blevet udrenset. Vi vil dog altid være påpasselige med denne metode, da man skal være meget OBS på, at dette yderst potente afrensningsmiddel IKKE ender tæt på cyklens lejer. Og det kan være en udfordring at kontrollere, hvor specielt yderlejet i kassetten og lejerne i pulleyhjulene er noget udsatte.

Chain Stripper skulle dog være formuleret således, at det er skabt til at nedbryde olie og fedt, men ikke voks. Ønsker du derfor at afrense en ”vokset” kæde, bør du ty til andre produkter på markedet. Men til formålet er produktet ideelt.

Super Secret Chain Lube

Dette ikke så hemmelige kædesmøremiddel er en såkaldt drypvoks. Det vil sige en opløst voks, som dryppes direkte på kæden. Tyer man igen til den anerkendte side ’Zero Friction Cycling’, ser man også, at den ligger helt med i toppen i forhold til at reducere friktion, hvilket giver en watt-besparelse men ikke mindst også en imponerende forlængelse af drivlinjens levetid. Dette opnås ikke kun ved nedsat friktion, men også fordi en korrekt vokssmurt kæde er langt renere og afviser skidt i langt højere grad end mere ”tiltrækkende” smøremidler.

På Velomore er vi store fans af alle voksprodukter. Simpelthen fordi vi elsker blanke, skinnende, rene kæder og kassetter. Og med brug af Super Secret Chain Lube er det lige præcis det, du får – kilometer efter kilometer. Så på den front er vi begejstrede. I forhold til at teste friktionen har vi ikke udstyret og må lægge vores tiltro til de få derude, som kan lave sådanne objektive tests. Og wattbesparelsen, som det viser sig, der er, tager vi bestemt med glæde. Efter at have kørt månedsvis på både gravel, hometrainer og landevej har vi ikke kunnet måle noget slid på vores kæde. Under våde forhold har den sine begrænsninger, som langt de fleste brugbare produkter, vi har stødt på gennem tiden.

Men den klarer dog opgaven ganske godt. Den hærder ikke fuldstændig hårdt, men er stadig en anelse ”klistret” 24 timer efter påføring modsat andre lignende produkter på markedet. Måske det bare er vores lommefilosofi og historik med smøring med tyk fed olie, som spiller os et puds, men vi føler, at dette medvirker til en anelse bedre modstand mod vand. I hvert fald nok til at holde kæden smurt på en god, lang, våd træningstur.

I forhold til selve påføringen skal man finde sin teknik for, at det ikke løber ud over det hele. Når man møjsommeligt har rengjort og affedtet kæden, og elsker at sidde og nærstudere sit eget spejlbillede i den blanke kæde, har vi med nogle produkter gjort det til vane at dryppe hver enkelt rulle med voks for at sikre, at voksen kommer derhen, hvor der er behov for den, men uden at ”svine”, hvor der ikke er behov. Det er sværere at styre med Super Secret Chain Lube, da den er meget letflydende, så det kræver lidt justering af teknikken. Men det er tydeligt at se, at det nærmest suges ind i kædens ruller frem for at lægge sig oven på kæden. Og det er netop voksens penetreringsevne, den roses for. Så vi er fans.

Læs også: Velomore tester SMURT

Prisen ligger i toppen, men det gør ydelsen også. Eneste reelle minus Velomore kan finde, relaterer sig ikke direkte til denne drypvoks, men mere til selve kategorien. For med denne, som alle andre drypvokse, skal du være tidligt ude og altså smøre kæden 12 – 24 timer i forvejen, så den når at tørre op og hærde. Så hører du til typen, som altid står og smører cyklen i sidste øjeblik er produktet IKKE for dig.

Info

Vurdering: 5/5.
Bedst til: De, som for alvor går i at nørde med deres kæde.
Pris: 328 kr (44 euro).
Mere info: www.silca.cc

The post Velomore tester Silca Wax Prep Bundle appeared first on Velomore.

De nye Specialized Torch 3.0 kommer med et markant ændret design. Specialized har langt om længe droppet velcrospændet nederst på skoen, hvilket for mig, virkede overflødigt med de to Boa-spænder. Således kommer Torch 3.0 med et mere rent og elegant look, der visuelt minder meget om S-Works Torch.

For at kompensere for det manglende velcro-spænde, kommer skoene med multi-retningsbestemte Boa S2-SV-spænder, der sikrer optimal komfort henover vristen, ved at fordele trykket mere jævnt. Fordelen ved disse spænder er, at man kan foretage microjusteringer undervejs, og derved både stramme og løsne skoene on the fly.

Skoens overside er lavet i tre forskellige typer materialer, med TPU helt i front, som afløses af et mere luftigt mesh-materiale, med laserskårne huller for bedre ventilation, og læder omkring hælen. Læderpanelet bidrager til at bevare en stivere hæl og derved holde foden på plads.

Undersiden af skoene består af en carbonplade med et stivhedsindeks på 8,5. Fronten af skoene er forstærket med et gummipanel under tæerne. Inden i skoene ligger en sål udviklet med afsæt i Specializeds Body Geometry-system.

Sålen er forholdsvis simpel, men er udstyret med tre teknologier som Specialized henholdsvis kalder Varus Wedge, Longitudinal Arch & Metatarsal Button, der tilsammen bidrager med øget komfort og kraftoverførsel, ved at forhindre foden i at kollapse og undgår trykzoner.

På landevejen

Erfaring siger mig, at Specializeds sko normalt er forholdsvis smalle. Men de nye Torch følger trenden fra S-Works storesøsteren, og er blevet bredere ude i snuden. Den øgede bredde i tåboksen kan jeg enormt godt lide, og det er dejligt at se, eller opleve, at en stor producent som Specialized er begyndt at bevæge sig væk fra det smalle “Nike” look, og tættere på en cykelsko, der rent faktisk passer til almindelige fødder. S-Works Torch er blevet 4 mm bredere, og mon ikke det samme gælder for Torch 3.0.

Lige så, er også sålen overraskende komfortabel. Tiltrods for at jeg fra naturens side er udrustet med en høj svang, fandt jeg, at Torch 3.0 ydede fin støtte med standard sålen. Jeg skulle dog lige vende mig til den pelotte agtige ting ude ved tæerne. Men har man problemer med varmezoner eller trykzoner når man cykler, tror jeg faktisk, at Torch 3.0’s sål vil gøre en forskel – og hvis ikke, har Specialized et godt udvalg af Body Geometry såler til forskellige fodtyper.

Det gør dermed også Torch 3.0 til et par virkelig komfortable sko. Stivheden er helt i top og man har en oplevelse af, at alle watt bliver udnyttet. Ventilationen halter en smule og på de aller varmeste dage vi havde i maj, oplevede jeg, at skoene blev ret varme efter et par timer i sadlen, hvilket nok skyldes, den lukkede og forstærkede snude. Alle ventilations hullerne sidder oppe på skoen, og det giver en luftgennemstrømning som er anderledes fra de sko, hvor der også er hul ved snuden.

Det mest overraskende ved skoene er, hvor lette de er at holde rene. Jeg har et had/kærlighedsforhold til hvide sko. Hvide sko er pisse lirens, men en forbandelse at holde pæne og rene. Her skal Specialized have ros for, at have fundet et materiale, som indtil videre har vist sig forholdsvist nemt at holde rent.

Facit

Alt i alt er Torch 3.0 overraskende komfortable. Der er blevet mere plads i tåboksen, mens sålen yder fin komfort. Jeg har især haft glæde af skoene på hometraineren, hvor de godt nok er lidt varmere end mit andet par sko, men ikke mere, end at man kan holde det ud, og jeg synes jeg vinder mere på komforten og stivheden.

Læs også: Velomore tester Specialized Propero 4

Så er du på jagt efter et par elegante og komfortable sko, men stadig med en stivhed der er konkurrencedygtig, så skal du blot kigge til Torch 3.0. Prisen er dog der opad og 2.000 kroner synes jeg er meget at betale for et par sko, der end ikke er topmodellen. Men man sparer trods alt 1.100 kroner sammenlignet med S-Works modellen.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Dejligt komfortable og super stive. God all-round sko.
Farver: Sort, hvid, grøn og lilla.
Pris: 2.000 kr.
Mere info: www.specialized.com

The post Velomore tester Specialized Torch 3.0 appeared first on Velomore.

Gores Endure er regnsættenes svar på et multitool. Sættet klarer MTB-kørsel i en regnfuld skov i strakt arm, men det er samtidig så behageligt og så nemt at få af og på, at jeg også har brugt det til at vandre i, på turene til og fra job, og som en vindjakke på ustadige dage i byen. 

Sættet byder tilmed på mange fine funktionelle løsninger – og en imponerende vandtæthed. Lægger man derpå Gores åndbare membran, Gore-Tex Paclite Plus, der har gjort mærket til førerhund i feltet af vandtæt/åndbart materiale, så er vejen banet for en succes. Og det er Gore Endure.

Jakken

Jakken har et komfortabelt snit med god plads til flere lag og med et længere rygstykke, der giver god beskyttelse i vådt føre. Hætten har plads til en hjelm, der bliver holdt fint på plads takket være de to muligheder for justeringer, som hætten har. 

Foran på jakken findes to lommer med gummiforseglede lynlåse, der er nemme at betjene, selv med (tynde) handsker på. En indvendig lomme, er der også blevet plads til, velegnet til nøgler eller et kreditkort. Jakkens snit er et fint kompromis, ikke for tight og ikke flagrende; et snit der gør den fuldt brugbar som en regnjakke, eller let vindjakke, uden du behøver være på cyklen.

Både jakke og bukser er forsynet med silikonebånd, og sammen med snor og knapper, er der gode justeringsmuligheder både på bukser og jakke, bl.a. kan man med trykknapper justere benbredden ved underbenene, og desuden bidrager buksernes lange lynlås også til, at bukserne er nemme at få på og af. 

Bukserne

Jeg har det dobbelt med at køre med regnbukser i skoven. Det er selvsagt rart at være beskyttet mod regn, men med de tørre ben følger ofte en regning: Manglende bevægelsesfrihed, overophedning og den irriterende lyd fra stoffet, når benene arbejder. 

Læs også: Benyt dine Velo+ fordele lige her

Her efter to måneders hyppig brug, er jeg som sådan stadig ikke fan af konceptet regnbukser på cykel; det er bare federe at køre i skoven uden. Men, for der et stort men, Endure-bukserne er de bedste og mest komfortable regnbukser, jeg har prøvet, og på en våd dag i skoven, er de et stensikkert valg, for de er lette, bekvemme og lyder ikke som to plasticposer, der gnides mod hinanden, når man cykler

Læs også: Fulcrum lancerer nyt blandevejshjul

Bukserne kommer med en række gode funktioner. Den eneste lynlåslomme på højre side er placeret længere tilbage, så din smartphone eller pung ikke kommer i vejen, mens du træder i pedalerne. En lille netlomme på indersiden af ​​bukserne, hvor du kan opbevare småpenge eller nøgler er endnu en rar feature.

Konklusion

Endure-sættet giver god pasform, har mange og nemme justeringsmuligheder og fremragende beskyttelse mod regn og vind, når du cykler. Sættets snit betyder, at det også fint kan anvendes, når du ikke er på cykel. Og når du ikke har brug for sættet, er det meget nemt at pakke sammen og vejer meget lidt.

Info

Vurdering: 5/5.
Bedst til: All-round performance på regnvåde dage, men egner sig bedst til MTB og gravel.
Pris: Vejl: ca. 2.000 kr. (jakke) og 1.600 kr. (bukser) 
Materiale: GORE-TEX
Læs mere: www.gorewear.com

The post Velomore tester Gore Endure regnsæt appeared first on Velomore.

Der findes snart ikke en produktkategori eller producent med respekt for sig selv, som ikke laver et gravelspecifikt produkt. Således heller ikke italienske Alé, der herhjemme nok er bedst kendt for at lave teamtøj og spraglede designs.

Nu bevæger de sig ind på gravelscenen, med henholdsvis Gravel Creek-trøjen og Gravel Stone-cykelshortsene. Begge produkter er udviklet specielt med gravel for øje, ikke så meget ræs, men mere jagten på eventyr og de rigtig lange ture.

Udover at være produceret i et ekstra slidstærkt materiale, gør både trøje og cykelshorts sig særligt bemærket ved, at være udrustet med ekstra mange lommer. Creek-trøjen har hele seks lommer på ryggen, placeret ovenpå hinanden, mens Stone-cykelshortsene har lommer på både ryg og lår.

Foruden lommerne, er Creek-trøjen produceret i et let genbrugsgarn, der både er slidstærkt og åndbart. På undersiden af ærmerne er der placeret et let mesh-panel for optimeret ventilation. For at sikre god komfort og pasform, er ærmerne laserskårne, mens et kraftigt gummibånd omkring livet sørger for at holde trøjen på plads.

Stone-shortsene er udviklet i et kraftigere materiale, som yder hele 50+ UPF i solbeskyttelse, mens snittet er anatomisk og følger kroppens position på cyklen. Lommerne er i et let mesh-materiale, så de i det mindste ikke bidrager til at holde på varmen.

På grusvejene

Det er tydeligt, at Alé har haft de lange cykeleventyr for øje, da de designede sættet. Lommerne på ryggen af trøjen skal man lige vende sig til, og jeg har svært ved at gennemskue, om det er en god ide eller ej, at pakke i to lag. Man skal lige vende sig til det, og tænke over, hvad man pakker hvor. Umiddelbart har jeg brugt de inderste lommer til praktiske ting – tegnebog, slanger, værktøj eller energibarer, mens de yderste primært er blevet brugt til lettere energiprodukter, som gels, og affald.

Når først man har vænnet sig til det, fungerer det faktisk meget godt. Sværere har jeg haft det med ryglommen på shortsene. Større ting trykker ind mod ryggen, særligt hvis man har noget i ydrelommerne. Lommen har vist sig bedst egnet til opbevaring af vest eller en tynd jakke, omend det er med risikoen for, at de bliver våde af sved. Et par ekstra gels har jeg også haft plads til derinde, og cykler man i koldt vejr, er lommen genial til at holde energibarer bløde og spiselige.

Lommerne på lårene er jeg til gengæld helt vilde med. De er nemme at komme i og tilpas store. De sidder langt nok nede ad låret til at være komfortable, selv når de er fyldt. Med seks lommer på ryggen og to på lårene, har man pludselig rigeligt med plads at gøre godt med.

Overordnet set er sættet komfortabelt at have på, helt som forventet når det er Alé. Trøjen er lidt større i størrelsen end shortsene, og kommer med rigeligt livvidde. Der har i testperioden ingen anmærkninger været. Designet er klassisk italiensk, med et smart mønster og masser af farver, der muligvis ikke falder i alles smag. Vi har testet et matchende kit med en snert af olivengrøn i shorts og trøje, og lilla til lyserøde stafferinger på trøjen. Der er noget ‘gravel’ agtigt i at køre med jordfarvede shorts og trenden med farvede shorts kan jeg enormt godt li.

Facit

Alt i alt har Alé skabt et spændende sæt, som især egner sig godt til lange cykelture – både på landevej og gravel. Det er oplagt til bikepacking, og heldagseventyr, med sine mange lommer. Jeg har svært ved at gøre op med mig selv, om jeg synes det er en god ide eller ej med dobbelt-lommer udenpå hinanden. Alternativt, kunne man måske nøjes med en bredere lomme yderst bagpå, og rykke de to andre lommer ude på sidepanelerne…

Læs også: Velomore tester Vittoria RideArmour

Alt i alt et godt sæt, hvor især shortsene har imponeret med deres gode komfort, smagfulde design og praktiske lommer. Jeg er helt vild med udvalget af farver, og især de testede olivengrønt shorts har været et hit. Trøjens print er mere en smagssag, og spørgsmålet er, om et dobbeltlag af lommer bliver for voldsomt, hvis man virkelig pakker alle seks til randen.

Info

Alé Creek cykeltrøje
Vurdering: 4/5.
Bedst til: Lange og varme ture, hvor der er brug for ekstra lommeplads.
Størrelser: XXS – 5XL.
Farvekombinationer: 3 varianter.
Pris: Ca. 857 kr. (115 euro).
Mere info: www.alecycling.com

Alé Stone cykelshorts
Vurdering: 5/5.
Bedst til: Solide all-round shorts, med lommer på lår og ryg. Idelle til bikepacking.
Størrelser: XXS – 5XL.
Farver: 6 varianter.
Pris: 1.118 kr. (150 euro).
Mere info: www.alecycling.com

The post Velomore tester gravelsæt fra Alé appeared first on Velomore.

Er der noget mere lirens end et par lækre solbriller? Det er gennem glassende vi som cykelryttere oplever verdenen og for langt de fleste brilleglas, i et varmt og indbydende skær. Det er samtidig solbrillerne som giver os cykelryttere et cool udseende, og det gælder bestemt også for KOO Alibi.

De italienske briller kommer i et stilrent halfframe design, og hele 12 forskellige ramme/glas farvekombinationer. Det er desuden samme briller som Primoz Roglic og holdkammeraterne på Bora-Hansgrohe kører med.

Vi har testet den flotte og let underspillede Harbour Blue Matt med kobber farvede glas. Brillerne er udrustet med Zeiss-linser, med en VLT filtrering på 22%. Med i pakken følger et par ekstra næsepuder, samt en ‘Optial Clip’ for de, som har behov for glas med styrke.

På landevejen

KOO Alibi er lette og elegante at have på. Man mærker ikke meget dem til på hovedet og de afrundede brillestænger sørger for, at brillerne sidder hvor de skal, selv over ujævnt terræn. En vægt på lige knap 24 gram er heller ikke alverdens.

Brilleglasset giver et blidt lys og godt udsyn i alt fra dårligt vejr og halvmørke, til klare forårsdage med højt solskin. Unisex designet med en halfframe er stilrent og elegant, og med det store udvalg af farvekombinationer, er der et alibi til alle, så at sige.

Facit

Alt i alt er KOO Alibi noget så simpelt som et par rigtig gode cykelbriller. Stilrene, med et godt design. Mest bemærkelsesværdigt er hvor godt de holder deres plads på hovedet og jeg har sjældent cyklet med briller, der sidder så godt på hovedet.

Læs også: Velomore tester KASK Protone Icon

Antallet af gange jeg har måtte skubbe dem tilbage op ad næsen kan tælles på en hånd. Prisen for det testede par lander på lige knap 1.350 kroner.

Info

Vurdering: 5/5.
Pris: 1.342 kr.
Antal farve/glas kombinationer: 12.
Vægt: 24 gram.
Mere info: www.kooworld.cc

The post Velomore tester KOO Alibi appeared first on Velomore.

Vittoria er kendt for sine højtydende dæk i den helt dyre ende. Sammen med bl.a. Continental, Schwalbe og Pirelli sidder italienerne på tronen for de landevejsdæk, der har lavest rullemodstand og vægt og samtidig god punkteringsresistens og grip med lanceringen af Vittoria RideArmour. Men som alle danske helårscykelryttere ved, er det de færreste dæk i den dyre ende, der egner sig til mange kilometer på vinterveje i Danmark. Og tilmed er udbuddet af nye tubeless-dæk til vinterraceren stadig relativt begrænset. Derfor er det glædeligt at italienerne med Vittoria RideArmour nu lancerer, et på papiret, højtydende helårsdæk til den krævende rytter eller cykelpendler og tilmed med valg mellem tubeless eller ren clincher-dæk. Det er tubeless-versionen vi her har fået test.

Teknologi

Punkteringsresistensen er det helt afgørende parameter for et kraftigt helårsdæk til raceren, og Vittoria har gjort meget for at optimere denne. Navnet ”armour” refererer til det nyudviklede lag af kobberfarvet polyamid, som dækker siderne i dækket, og som skulle gøre det meget resistent over for cuts netop der, hvor man ofte oplever punktering.

Selve gummilegeringen er som altid nøglen til et godt dæk. Vittoria bruger både graphene og silicium i gummimaterialet, hvilket giver dækket en række positive egenskaber, som bedre rullemodstand og holdbarhed. Graphene er et materiale der først blev opdaget i 2004 og er grundlæggende et lag carbon, der kun er en atom tykt. Det er strækbart og fleksibelt, men alligevel ekstremt hårdt, og det er flere hundrede gange stærkere end stål. Hvordan Vittoria nærmere bestemt bruger det i sine high-end dæk er en forretningshemmelighed.

Læs også: Velomore tester Elite 50D landevejshjul

Under gummilaget er Vittoria RideArmour-dækket udstyret med en tyk og tætvævet 100 TPI nylon karkasse, der er hemmeligheden bag et holdbart dæk, som tåler vinterhverdagens hårde slid. Endelig er dækket også udstyret med et lag Kevlar® fra kanttråd til kanttråd. Det er med andre ord tale om et dæk, som virkelig er skabt til et hårdt liv, helt i lighed med vinterdækket par excellence Schwalbe Durano Plus.

Køreoplevelse

Og det er netop dæk som Schwalbe Durano Plus og Pirelli Cinturato Velo at Vittoria skal sammenlignes med og ikke fx “helårsdæk” som Continental 5000 All Season TR, som vi tidligere har testet, og som i langt højere grad er et konkurrencedæk – blot med ekstraordinært gode egenskaber i vådt føre.

Køreoplevelsen minder – heldigvis – mest om Pirellis dæk, der ikke føles hårde og “døde” som Schwalbes ekstreme Durano Plus, hvor eneste plus er, at man næsten ikke KAN punktere. Med mellem 3,5 og 4 bar I dækkene er komforten god og dækkene føles hverken langsomme, tunge eller hårde – meget lig Pirellis dæk. Med en vægt på 430 gram for 32 mm udgaven er de selvfølgelig tunge men stadig nogenlunde på linje med Pirelli Cinturato Velo.

Læs også: Velomore tester GP 5000 AllSeason TR

Særligt lagde vi mærke til det tilsyneladende fremragende grip, som altså er et resultat af gummiblandingen, der føles blød og lidt ru. Der var – selvfølgelig – ingen punkteringer i testperiode i foråret, som heller ikke er den allerværste sæson for punkteringer.

Facit

Det er godt, at nogle dækproducenter stadig lægger sig i selen for at producere reelle helårsdæk af høj kvalitet til cykelpendlere og vintercyklister. Hvis du er i markedet for nye “vintersutter”, eller bare ikke vil risikere punkteringer for nogen pris, så tøv ikke med at afprøve Vittoria Ride Armour til raceren, gravelcyklen eller for den sags skyld hverdagscyklen.

Info

Vurdering: 4/5.
Pris: 459 kroner.
Størrelser: 26-32 mm (35 mm og 40 mm kommer senere).
Vægt: 375 – 430 gram.
Mere info: www.vittoria.com

The post Velomore tester Vittoria RideArmour appeared first on Velomore.