Forestal er en ny spiller på markedet indenfor trail-enduro og down-country. Med Cygnus introducerer det Andorra baserede firma sin første traditionelle mountainbike uden motor, og vi har testet den den på sporene i Danmark, langt væk fra Pyrenæerne.

Forestals første analoge mountainbike

Forestal har hidtil været mest kendt udenfor Danmark for deres elektriske mountainbikes, særligt efter lanceringen af den lette enduro-model Siryon. I 2025 udvidede firmaet deres sortiment med to konventionelle mountainbikes. Siryon er udviklet til endurokørsel, mens Cygnus henvender sig til ryttere, der foretrækker mindre vandring og en mere alsidig platform.

Cygnus ligner på flere måder en moderne XC-cykel, men i praksis er den snarere en hurtig trailcykel eller down-country cykel. Forestal positionerer sig tydeligt i high-end segmentet og konkurrerer derfor lige så meget med med de etablerede mærker i butikkerne mens forretningsmodellen er direkte til forbrugeren ligesom f.eks. Canyon.

Første indtryk

Navnet Cygnus betyder “svane” på latin, og navnet matcher da bestemt også vores hvide Cygnus Diode. Den er flot og elegant. Cygnus leveres i to varianter: Halo og Diode. Begge modeller er udstyret med DT Swiss XM 1700 Spline-hjul samt Formula-bremser.

Den billigere Halo-version har mekanisk SRAM GX-geargruppe, mens topmodellen Diode er udstyret med SRAM X0 Transmission og RockShox Ultimate-affjedring. Derudover får man Forestals eget integrerede carbon-cockpit på topudgaven, hvilket har en lækker finish og føles dejligt stift.

Ingen af Ingen af modellerne leveres med remote lockout til affjedringen, selvom rammen er forberedt til det. Er man mere ovre i XC-segmentet af trail kan man derfor føle at der mangler noget her. Cygnus leveres med 120 mm vandring både for og bag, hvilket placerer den i samme kategori som mange moderne XC-modeller.

Alligevel afslører flere detaljer, at Forestal i designprocessen har haft trailkørsel i tankerne. Rammen er udstyret med integreret opbevaringsrum, og bagstellet er ikke optimeret med ekstrem vægtbesparelse som højeste prioritet.

Derudover tilbydes cyklen også med en 130 mm forgaffel, hvilket yderligere understøtter dens trail-orienterede karakter.Vægten af topmodellen ligger på 12,7 kg i størrelse L (uden pedaler), hvilket er respektabelt, men ikke opsigtsvækkende for et design hvor lav vægt ofte er et vigtigt salgsargument.

Der er et par lækre detaljer i form af det integrerede lagerplads i skrårøret og en lille fix splashguard bagtil. Til en pris på knap 58.000kr undrer vi os lidt over at der ikke er kulfiberhjul selvom DT XM 1700 bestemt er et godt alu hjulsæt.

Hvor mange moderne race- og trailcykler bliver længere og mere slack i geometrien, har Forestal valgt en lidt mere traditionel/ konservativ tilgang. Cygnus har en kronrørsvinkel på 67 grader og en saddelrørsvinkel på 76 grader.

Denne opsætning giver forudsigelig og afbalanceret styring, som mange ryttere vil opleve som intuitiv og let at kontrollere. Til gengæld mangler den måske lidt af den ekstra stabilitet, som mere ekstreme geometrier tilbyder på meget stejle nedkørsler og ved høje hastigheder. Selv den mindste størrelse har et reach på 445 mm, hvilket gør cyklen forholdsvis lang og undertegnede testrytter på 190 cm kunne da også nøjes med en str. L.

På sporet

På sporet føles cyklen komfortabel og med en lidt “sporty” position, der egner sig godt til lange ture og mange højdemeter – oplagt til en trailrytter der vil have sjov, men også lange ture. Det lave cockpit giver et godt greb på forhjulet, mens den moderate saddelvinkel sikrer en behagelig balance mellem effektivitet og komfort.

Faktisk excellerede Cygnus’en på tekniske opkørsler på grund af netop dette, samt den lave front, de moderate kædestagslængder og så pedalplatformen. Bagdæmperen har en tendens til at bevæge sig en smule under pedalering når platform-funktionen ikke er aktiveret, så man skal være indstillet på at slå den til og fra under overrøret. Energitabet er begrænset, men ryttere med fokus på maksimal effektivitet vil sandsynligvis bemærke det. Da der ikke findes lockout på styret, skal justeringen som sagt foretages direkte på dæmperen.

Accelerationerne er udmærkede men ikke eksplosive, hvilket blandt andet skyldes vægten. Til gengæld imponerer baghjulsophænget med fremragende greb og en meget følsom respons, selv på tekniske stigninger. Når terrænet går nedad, fortsætter Cygnus med at være overbevisende.

Baggaflen arbejder følsomt og kontrolleret, samtidig med at den giver god feedback til rytteren. Single pivot designet giver en følelse af at hver en cm vandring udnyttes i grovere terræn. Dækvalget passer også godt til cyklens anvendelsesområde: Schwalbe Wicked Will bagpå og Nobby Nic foran giver både solidt greb og fornuftig punkteringsbeskyttelse.

Formula-bremserne leverer tilstrækkelig bremsekraft, selv med to stempler, hvilket giver tryghed på mere krævende spor. Her er der intet at udsætte og det er forfriskende med alternativer til Sram og Shimano. Hvis man ikke er gør-det-selv-mand skal man dog have in mente at det måske ikke er alle værksteder der er vant til at servicere Formulakomponenter.

Ligesom cyklen er en god allrounder og excellerer på tekniske opkørsler har den også sine begrænsninger. De viser sig primært på meget stejle nedkørsler, hvor den lave front, forgaflen og den relativt stejle kronrørsvinkel reducerer den samlede stabilitet. Derfor vil mere aggressive trailryttere sandsynligvis foretrække modellen med 130 mm forgaffel.

Facit

Forestal Cygnus er en god allround trailcykel der nok bedst kan kategoriseres som en down-country cykel. Den er velegnet til lange dage på sporet hvor man både vil tage de sjove nedkørsler men heller ikke ønsker at blive straffet opad. Den er med sin vægt på 12,7kg ikke den letteste i sin klasse og den er heller ikke billig med en pris på knap 58.000kr. I den prisklasse ved onlinekøb savner vi et par kulfiberhjul.

Til gengæld får man et gennemtænkt design med integreret opbevaring, stærke klatreegenskaber og en underholdende oplevelse på nedkørslerne. Forestal leverer høj komfort, effektiv fremdrift og masser af køreglæde på hurtige og tekniske spor og er et stærkt bud til ryttere, der søger en alsidig mountainbike. Den passer ligeså godt ind i Mols Bjerge som i Pyrenæerne.

The post Velomore tester Forestal Cygnus Diode appeared first on Velomore.

Jeg bor i en lejlighed i Hellebæk, med Strandvejen foran og Teglstrup Hegn bagved. Således lige imellem nogle af kongerigets mest populære cykelstræk, på asfalt, grusstier og skovstykker. De fleste cykelglade naboer her har da også tre cykler i garagen, en racer, en gravel og en MTB.

Men kan jeg i grunden nøjes med én cykel, som jeg kan køre ud på i begge retninger, én cykel, altså, hvor jeg kan hænge på landevejens hurtige hunde op og ned ad Strandvejen og med lige så stor gavn kan køre den anden vej, mod skoven, og her køre lige op med graveldrengene på gruset og gerne brække fra og tage (de lette) mtb spor uden at kny?

Jeg har gjort forsøget og brugt vinteren på at få sammensat et kørende 3-i-1 multitool. Her kommer mine erfaringer med en Elves Nando Pro 29 ramme sat op til at kunne klare det meste.

Hjertet fra Kina

Rammen, hjertet på cyklen, skulle være en let 29er hardtail carbonramme med en moderne geometri der ikke kun skriger aggressiv XC, men som kan bruges til mere. Samtidig skulle den være til at betale og se drøngodt ud. Valget faldt på en Elves Nandor Pro 29. De tunge argumenter er en vægt på bare 900 gram, en (ret) alsidig og dog stadig moderne geometri, et prisskilt omkring de 5.500 kr., et frækt look og tilmed en dansk distributør i Elvesbike Scandinavia.

Nandor Pro 29 er en moderne XC-ramme, men uden at gå all-in på de mest progressive tendenser. Med en kronrørsvinkel omkring 69 grader og et (relativt) langt reach er rammen både stabil og har samtidig en kvik respons og styring også når det nedad.

Rammen er tredje generation fra den anerkendte kinesiske producent, Elves, og her på tredje aftapning af Nandor-rammen, er den, udover den fladere kronrørsvinkel, konstrueret med et overdimensioneret “X”-kronrør med plads til intern kabelføring. I kombination med det trapezformede underrør giver “X”-kronrøret øget stivhed i rammen og dermed en meget hurtig respons og effektiv kraftoverførsel.

Opbygningen: let, enkel og kompromisløs

Resten af cyklen er bygget i samme ånd som rammen: Det skal være let, effektivt og give bedst udbytte af mine tråd i pedalerne både på asfalt og i skoven. Forgaflen er en fast Seido Taza gaffel i carbon. Det betyder mindre komfort i ujævnt terræn, men til gengæld en meget præcis front og en markant lavere samlet vægt (end med en affjedringsgaffel).

Man kan i øvrigt skære 200 gram af vægten på forgaflen ved at vælge en anden og kortere fast carbon forgaffel, men Taza’ens muligheder for at påmontere cykeltasker gjorde udslaget for mig. 

Hjulene er håndbyggede kulfiberhjul med en vægt på 1.200 gram med 30 mm indvendig bredde, monteret med Schwalbe Thunderburt dæk i 2.35 bredde. Gearsystemet er et 1-kling-mix af Sram XX1 og Gabaruk. Bremserne er Hope Evo X2, meget lette med rigelig bremsekraft, og cockpitten er kulfiber.

Som en lille kuriositet har jeg monteret et sæt bar ends i carbon, der giver bedre ergonomi og aerodynamik henover det brede, flade styr. Vægten uden pedaler er beskedne 8 kilo rent, endda med mulighed for let at pine vægten ned mod 7,5 kilo-mærket med andre dæk og en lettere forgaffel. Dermed er cyklen lettere end de fleste gravelcykler på markedet.

Den store test

Det var teorien, nu til den virkelige test. I gruset, i skoven og på asfalten.

På grus føles cyklen hurtig og hjemmevant. Den stive ramme kommer virkelig til sin ret her. Den er helt stabil i gruset, samtidig med at den opleves meget styrevillig og responssiv. Resultatet er på den måde en legesyg og samtidig præcis cykel i gruset.

Mine venner på gravelcyklerne formår ikke at distancere mig på det bløde underlag, og de smarte kommentarer forstummer hurtigt på sporet, når den sorte Elves-cykel mere end hænger på gravelcyklerne. Faktisk virker det til, at jeg har en lille fordel på de mere tekniske passager, hvor rammens geometri og det brede, lige styr måske giver en fordel.

MTB. Cyklen klarer også mindre tekniske MTB-spor fint. Den er lynhurtig, især på bakkerne og i de mange accelerationer, der er MTB-sportens DNA. Så længe der ikke kommer større tekniske forhindringer på MTB-sporet, udmærker cyklen sig ved en imponerende stivhed og direkte respons. ‘

På tekniske MTB-spor kommer cyklen naturligt til kort, men det skyldes alene den faste forgaffel. Monterer man en affjedringsforgaffel på Elves-stellet, og det prøvede jeg faktisk, bliver cyklen ca. 600 gram tungere, men så klarer den til gengæld også de mest tekniske xc spor. Den udgave, med high end affjedringsforgaffel med 100-120 mm vandring, vil klart været det oplagte valg for dem, der køber Elves-rammen.

Det vil give en virkelig hurtig MTB, der æde danske xc spor med stor appetit med en vægt der kan kommer ned på 8,5 kilo, og (hvis man er god til at shoppe komponenter) til en meget rimelig samlet pris. Nå, tilbage til oplevelsen af cyklen…  

På landevejen overrasker den – ikke mindst i min sædvanlige cykelgruppe, der modsat mig, også kører landevej. Sammen med dem, de er alle på high-end landevejscykler, accelererer jeg hurtigt og kan uden problemer holde farten i gruppen. Jeg holder om mine barends eller helt inde ved frempinden, mens jeg dukker mig ned og leverer, hvad jeg har ned i pedalerne. Og det går rigtig fint.

Den er sikkert ikke så hurtig som en landevejsracer; trods mine bar ends sidder jeg ikke så aerodynamisk på cyklen, ligesom dækkene heller ikke er det optimale valg til landevejen. Men med en 36t klinge på, følger jeg altså helt fint med blandt landevejsryttere, der er på samme formmæssige niveau som jeg, også på ture hvor kæden er stram over 2-3 timer.

Konklusion

Sagen er klar herfra. Det kan faktisk lade sig gøre at skabe en cykel, der kan køre hurtigt både på grus, i skov og på landevejen – hvis du finder den rigtige ramme og andre egnede komponenter.

Når eksperimentet lykkedes, operation gik godt og patienten overlevede, skyldes det primært en meget kapabel Elves Nandor Pro 29-ramme, der var det perfekte valg til projektet. Den er let, stiv og med en geometri der passer mig perfekt. En dansk distributør er også altid et plus.

Barends og en eftermonteret, større chainring gav desuden ekstra fart i cyklen, særligt på vejen.

The post Velomore tester 3-i-1 cykel på alle underlag appeared first on Velomore.

Der findes cykler, som udvikler sig. Og så findes der cykler, som definerer en kategori. Da SCOTT lancerede den seneste generation af Spark i 2021, ændrede den opfattelsen af, hvad en moderne XC-cykel kunne være. Den integrerede bagdæmper, den aggressive geometri og den usædvanligt høje kapacitet i teknisk terræn gjorde Spark til en favorit blandt både World Cup-ryttere og motionister, der ønskede en hurtig cykel overalt. Nu, fem år senere, er det tid igen.

Til modelår 2027 præsenterer SCOTT en helt ny generation Spark RC, som bygger videre på det allerede succesfulde koncept, men samtidig forfiner næsten hver eneste detalje.

En af markedets letteste 120 mm XC-raketter

Hjertet i den nye model er femte generation af Spark RC-rammen. Topversionen i HMX-SL-kulfiber vejer kun 1.427 gram i størrelse medium inklusive rammedele og lejer, hvilket placerer den blandt de absolut letteste 120 mm XC-rammer på markedet.

SCOTT understreger dog, at lav vægt ikke længere er det eneste mål. I stedet har fokus været på at skabe en cykel, der omsætter hver eneste watt til fremdrift uden at gå på kompromis med kontrol, komfort eller holdbarhed. For konkurrenceorienterede ryttere er det desuden muligt at fjerne intern opbevaring og visse komponenter for at spare yderligere op til 100 gram til racebrug.

I en periode handlede XC-racing, lidt ligesom landevejscykling, meget om vægt. Den letteste cykel vandt diskussionen, allerede inden startskuddet havde lydt. Sådan ser virkeligheden ikke længere ud.

Nutidens World Cup-baner indeholder stenpassager, hop, drops og tekniske nedkørsler, som for få år siden ville have passet bedre til en trailcykel. Derfor har SCOTT, ligesom mange andre producenter, valgt en anden vej med den nye Spark RC.

Ja, den er let. Faktisk vejer HMX-SL-rammen kun 1.427 gram og placerer sig blandt de letteste 120 mm-rammer på markedet. Men vigtigere er det, at hvert eneste gram er sparet med et formål: at skabe en hurtigere cykel på sporet – ikke blot på vægten. Det ses tydeligt i filosofien bag hele projektet. Scott taler ikke længere om vægt som et mål i sig selv, men om effektivitet.

Fortsat satsning på den integrerede dæmper

Da den nuværende Spark-generation blev præsenteret, var den interne bagdæmper et af cykelbranchens store samtaleemner. På denne femte generation fortsætter SCOTT udviklingen af konceptet.

Dæmperen sidder stadig beskyttet inde i rammen, men placeringen er blevet yderligere optimeret for at sænke tyngdepunktet. Ved at placere dæmperen så lavt som muligt i rammen har SCOTT sænket tyngdepunktet, hvilket skal give bedre stabilitet, hurtigere kurvekørsel og øget kontrol i teknisk terræn.

Det er en løsning, der ikke kun ser ren og elegant ud. Den giver også praktiske fordele ved at beskytte dæmperen mod snavs, vand og stenslag.

For dem, der selv skruer på cyklen, har Scott desuden forbedret adgangen med store serviceåbninger, som gør både justeringer og vedligeholdelse betydeligt lettere end tidligere.

Mere greb = mere fart

En af de mest interessante dele af udviklingen af den nye Spark RC handler ikke om vægt eller vandring. Den handler om greb.

SCOTT har lagt stor vægt på, hvordan rammens stivhed og fleks arbejder sammen med hjul, dæk og affjedring. Målet er at reducere det, der ofte kaldes “chatter” – de små vibrationer, som får dækkene til at miste kontakten med underlaget ved høj fart.

Når dækkene bevarer grebet længere gennem sving og over ujævnheder, kan rytteren tage mere fart med sig uden at løbe større risici.

Det er præcis den type detaljer, som i dag er med til at afgøre verdenscupløb.

Geometri til moderne XC-racing

Spark RC er blevet kendt for at kombinere racefornemmelse med trailkapacitet, og den nye generation fortsætter ad samme spor.

Styrvinklen er på moderne 65,9 grader i standardopsætningen og kan justeres en halv grad i begge retninger afhængigt af terræn og præferencer. Fjerde generation havde en styrvinkel på 67,2 grader.

Kædestagene forbliver kompakte med 434 mm, samtidig med at cyklen tilbyder generøse reach-mål og god plads til lange dropper-posts. De større rammestørrelser kan anvende dropper-posts på op til 200 mm, hvilket for få år siden ville have været utænkeligt på en rendyrket XC-cykel. Det siger meget om, hvordan disciplinen har udviklet sig.

Smartere integration end tidligere

Integration er et ord, der ofte bruges lidt for lemfældigt i cykelbranchen. Her har SCOTT gjort det funktionelt.

Den nye Syncros OCT-løsning benytter farvekodede kabelkanaler gennem kronrøret og ned i rammen. Tanken er at gøre monteringen lettere, samtidig med at kablerne holdes beskyttede og organiserede.

Også detaljer som et integreret minimalistisk miniværktøj, intern opbevaring, styrstop der beskytter rammen ved styrt, samt plads til to drikkedunke viser, at SCOTT har tænkt længere end blot konkurrenceperformance.

Flight Attendant og den elektroniske fremtid

Flere af topmodellerne leveres med RockShox Flight Attendant – det elektroniske system, som automatisk justerer affjedringen efter terræn, effektudvikling og hældning.

Det er en teknologi, som hurtigt er blevet stadig mere udbredt i verdenscuppen, og som passer perfekt til Spark RC’s filosofi: Lad cyklen gøre arbejdet, så rytteren kan fokusere på at køre stærkt.

På drivlinjesiden finder vi de nyeste elektroniske grupper fra både SRAM og Shimano afhængigt af modelniveau.

Første indtryk

Hvis den forrige Spark RC var en mindre revolution, er denne femte generation måske snarere en gennemtænkt evolution.

Vi testede den i nogle dage på de fremragende spor uden for Massa Marittima i Toscana. Under testkørslerne måtte vi flere gange minde os selv om, at vi trods alt sad på en moderne XC-cykel og ikke en trailcykel med 130-140 mm vandring.

Den opfører sig virkelig godt på ujævne nedkørsler, og de nye vinkler samt 120 mm vandring bidrager tydeligt til farten. Man får lyst til bevidst at vælge mere tekniske linjer og presse cyklen så langt som muligt.

I snævre berms mærker man fordelen ved det lave tyngdepunkt. Samtidig er den let og kvik opad. Det er tydeligt, at det er en cykel, som elsker fart og er bygget til høje watt.

Det skal dog nævnes, at vi testede den med Flight Attendant i fuld automatisk tilstand. Da vi efter en times kørsel gennemgik dataene (synkroniseret med en Hammerhead-enhed), kunne vi se omkring 250 justeringer pr. dæmper. Det er langt mere, end man nogensinde ville nå manuelt via en fjernbetjening.

Det passer utrolig godt til en cykel som denne at køre med Flight Attendant. Man kan tænke lidt mindre selv og fokusere mere på selve cyklingen. Højere fart og større præcision følger med som en bonus.

SCOTT har med den nye Spark taget en af markedets mest succesfulde og populære XC-platforme og forfinet den på næsten alle punkter. Den er lettere, mere servicevenlig, bedre integreret og bygget til den type tekniske baner, der i dag definerer moderne cross-country.

Hvis den foregående Spark-generation satte standarden for den moderne XC-cykel, ligner den nye Spark RC Scotts forsøg på endnu en gang at hæve barren. Efter vores test og første indtryk har vi svært ved at argumentere imod, at de har gode muligheder for at lykkes.

The post First ride: SCOTT Spark RC appeared first on Velomore.

Cykling om vinteren kan være en fantastisk oplevelse, men kulden kan udfordre dine knæ. Når temperaturen falder, bliver muskler og led mere stive og mindre smidige, hvilket øger risikoen for skader. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan kulden påvirker dine knæ, og hvad du kan gøre for at beskytte dem.

Knæet er et komplekst led, som udsættes for gentagne belastninger under cykling. I koldt vejr bliver blodgennemstrømningen til knæene ofte reduceret, fordi kroppen prioriterer at holde kernetemperaturen oppe. Dette kan gøre musklerne stive og mindre effektive. Derudover kan væsken, der smører knæleddet, blive tykkere i kulden, hvilket kan føre til langsommere og stivere bevægelser. Kolde muskler og sener bliver også mindre elastiske, og det øger risikoen for overbelastningsskader.

Blandt de mest almindelige skader ved vintercykling er smerter under knæskallen, inflammation af senen på ydersiden af knæet og senebetændelse omkring knæet. Disse problemer opstår ofte, fordi kulden gør muskler og sener mere sårbare over for gentagne belastninger.

For at beskytte dine knæ mod kulden er det vigtigt at klæde sig korrekt på. Lange cykelbukser i termomateriale eller knævarmere kan hjælpe med at holde varmen, mens vindtætte materialer kan forhindre, at kulden trænger ind. I meget kolde temperaturer kan et ekstra lag over knæene være nødvendigt. Opvarmning er også essentiel. Dynamiske øvelser som benløft og lette squats øger blodgennemstrømningen til knæene og gør dem mere fleksible. Når du starter din cykeltur, er det en god idé at begynde i et lavt gear og gradvist øge intensiteten.

Undervejs på turen skal du holde et stabilt tempo og undgå pludselige accelerationer, som kan overbelaste knæene. Hvis du tager pauser, så sørg for at holde dig i bevægelse, så dine knæ ikke bliver kolde og stive igen.

Ved at vælge den rette påklædning, varme dine knæ op inden turen og holde dem varme undervejs kan du reducere risikoen for skader betydeligt. Så er du godt forberedt til at nyde vinterens cykelture, uanset hvor koldt det bliver.

// Roger Kormind, bikefitter hos FitBike.dk.

The post Undgå knæskader i vinterkulden appeared first on Velomore.

Jelly er en meget passende beskrivelse for MNSTRYs nyeste bud på et energiprodukt. Konsistensen er mere marmelade end gel, uden rigtig at være nogen af delene. Konsistensen er hen ad Maurtens gels, omend knap så fast i det.

Som alle andre MNSTRYs produkter, er Jelly baseret på Energy Unit systemet, hvor hvert produkt indeholder 40 gram kulhydrat. Det er i blandingsforholdet 1:0,8 mellem glukose og fruktose, hvilket er den optimale ratio i forhold til, at gøre rytteren i stand til at optage mere end 90 gram kulhydrat i timen. Jelly kommer i smagsvarianterne neutral, rabarber og granatæble, hvoraf vi har testet rabarber og neutral.

Det er i øvrigt værd at nævne, at Jelly har et forholdsvis lavt indhold af salt, så nemt kan kombinere med det andre, mere saltholdige produkter.

På landevejen

Jeg har bl.a. testet Jelly i Haute Route Alps og naturligvis også på træningsture herhjemme. Energimæssigt er der ikke noget at komme efter. Jelly optages nemt og hurtigt, uden at det giver maveproblemer selv når man oppe på 3 enheder i timen.

Smagen er dejlig behagelig på begge de testede varianter – rabarber og neutral. Rabarber-smagen er vitterlig som at få et skud marmelade i munden. Jelly’en er, som skrevet, tykkere end almindelige gels, men ikke sådan at man ligefrem skal tykke dem, som det er tilfældet med Maurten.

Den noget tykkere konsistens gør dem mindre egnede til at blive slugt når intensiteten er høj. Til gengæld er det rart, at skulle bruge kæberne bare en smule og dermed er Jelly en fin variation at få ind mellem gels. Særligt hvis man ikke er til energibarer.

Vurdering

Vil jeg selv købe MNSTRY Jelly? Ja, det ville jeg faktisk. På en lang tur, eller et langt løb, er det rart at få noget andet i munden end gels, så for variationens skyld, ville jeg selv købe Jelly.
Fordele: Kræver at man tygger en smule, men ikke meget. Giver en rar stimuli af munden.
Ulemper: Er sværere at indtage end en gel, når intensiteten er høj.
Oplagt til dig: Der foretrækker gels, men gerne vil have noget variation i konsistensen.

info

Pris: 2,79 € stk/ 31,90 € for en kasse (12 stk).
Mere info: www.mnstry.com

The post Velomore tester MNSTRY Jelly appeared first on Velomore.

Vejrudsigten lover smukke, sneklædte og solbeskinnede grusveje – og nå ja, -13 grader. Kulde kan man trods alt værne sig imod og til at holde fødderne varme er Fiziks bud på en off-road sko til vinterbrug, Fizik Terra Artica GTX, helt oplagte. Vi har været en tur i dybfryseren for at teste, om det nu også holder stik.

TEKNOLOGI

Fizik Terra Artica GTX placerer sig i feltet mellem en regulær cykelstøvle og en forstærket cykelsko. Mest af alt minder den om en regulær cykelsko, der er blevet forstærket til at modstå vinterens vejrlig. Det samme gælder søsterskoen på landevejen, Tempo Artica GTX, som vi testede sidste år. Fælles for begge sko er, at de er udrustet med en membran fra GORE-TEX og foret med uld.

Det giver en sko som er varm og i stand til at holde fødderne tørre, til trods for sne, is og vand på jorden. GORE-TEX membranen giver en ideel kombination af åndbarhed og vandtætte egenskaber som gør, at man undgår svedige fødder og vand der siver ind. Skoens uldforing bidrager til at holde fødderne varme og giver ekstra komfort.

Skoene er udviklet med henblik på at blive brugt på de rigtig kolde dage. Selvom de kan modstå store mængder vand, er selve konstruktionen af skoåbningen ikke beregnet til at holde regulær regn ude som sådan. Før eller siden vil det begynde at sive ned igennem velcrolukningen. Man kan dog løse den udfordring med en manchet fra VeloToze, der kan lukke tæt omkring skoåbningen.

Til gengæld modstår overdelen fint sprøjt fra veje og let regn, takket være en coating, som forhindrer vand i at sive igennem ventilationshullerne på overdelen af skoen. X5 ydersålen er helt lukket, som det bør være på en off-road og vintersko. Den har desuden fået et redesign, så den er endnu mere funktionel i særligt glat føre, i tilfælde af at man er nødt til at hoppe af cyklen og forcere terrænet til fods. En gummi coating og store studser sørger for, at man står fast på mudrede og glatte underlag.

PÅ GRUSVEJENE

Timingen for testen af disse sko kunne nærmest ikke være bedre, med den megen sne og kulde vi har haft i den forgangne uge. Når man ifører sig skoene mærker man straks at de er yderst komfortable, både på grund af den indvendige uld, men i lige så høj grad på grund af den forstærkede gummisål, som faktisk gør skoene behagelige at sjoske rundt i før man hopper på cyklen. Selvom jeg har kørt med tykke vinterstrømper, har der været fin plads til tæerne i skoene, som spændes nemt via et BOA-spænde og en velcrolukning oppe ved anklen. Det giver en vis fleksibilitet i forhold til, hvor mange lag man har på benene, uden at skoen strammer omkring anklerne.

Ude af døren har skoene været overraskende varme de første 20 – 30 minutter af hver testtur, men før eller siden sætter kulden ind og skoene går fra at være varme, til at være tilpasse. På to længere ture af over 3 timers varighed, nåede mine fødder aldrig for alvor at blive kolde. De var ikke varme som sådan, men heller ikke ukomfortabelt kolde eller følelsesløse. I stedet vil jeg beskrive dem som en my under den helt tilpasse temperatur, stadig med følelse og bevægelse i tæerne, hvilket jeg synes er godkendt på en tur over 3 timer med -8 grader i gennemsnitstemperatur.

Det samme gælder skoenes evne til at holde fødderne tørre, som der heller ikke har været en finger at sætte på. Dog oplevede jeg på en enkelt tur, at snevejr blev til slud og her begyndte vandet at sive ind ved skoåbningen og afslørede et minus ved støvlerne. For da de første blev våde indvendig, tog det næsten to dage på radiatoren at få foringen tør igen.

Som jeg indledningsvist skriver i dette afsnit, er gummisålen behagelig at gå rundt i når man futter rundt derhjemme og gør klar. Lige så komfortabel skoene er i indkørslen, lige så sikre føles de i terrænnet. Et sted i Rold Skov måtte jeg af cyklen for at passere et vandløb med trædesten. Tiltrods for at stenene var isglatte, stod Fizik Terra Artica fast og fik mig sikkert over.

FACIT

Alt i alt er Fizik Terra Artica GTX et rigtig godt valg til de, som kører længere ture på de råkolde og tørre vinterdage. Skoene er dejlige komfortable og holder fødderne varme – også selv når de er dækket i is. Vand på jorden trænger ikke igennem membranen, det samme kan desværre ikke siges om vand fra oven, så det skal man have med i mente.

Prisskiltet på 1.999 kroner synes jeg ikke er urimeligt for et par gode vintercykelsko. Jeg har været taknemmelig for skoene på de lange ture i testperioden og jeg tror aldrig at jeg har kørt tæt ved 4 timer i -10 graders kulde, uden at få dybfrosne fødder. Men med Terra Artica var fødderne komfortable på hele turen og klar til at komme under den varme bruser. Chapeau!

Min vurdering lander derfor på 5/5, da skoene kan klare alt fra iskolde vinterdage, til våde MTB-spor, dog ikke regulær regn, men det lover Fizik heller ikke at de kan. Så hører du til dem, der ikke er bange for kulde, er disse sko bestemt værd at overveje til vintergravelturen eller MTB’en.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Tørre, råkolde dage.
Pris: 1.999 kr.
Farver: Sort og Grape/Purple.
Mere info: www.fizik.com

Anmeldelsen er fra december 2023.

The post Velomore tester Fizik Terra Artica GTX appeared first on Velomore.

Lad os bare tage den med det samme: Jeg er kæmpe fan af vinterstøvler! For mig er livet alt for kort til at bruge tid på skoovertræk, som alligevel ikke virker. Jeg brugte ganske vist samme løsning i min spæde mountainbike-start, men efter den første vinter måtte jeg hurtigt indse, at det bare var for besværligt. Skoovertrækkene gik ofte i stykker, og så var de helt vildt besværlige at få på.

Derfor blev næste vintersæson indledt med erhvervelsen af et par vinterstøvler, og jeg har siden da ikke kigget mig tilbage. Det er bare så meget nemmere at hoppe i dem med det samme uden at døje med pasform og træk/hiv-manøvre indtil hænderne er følelsesløse. Når man kommer hjem kan man bare smide dem til tørre, spule dem rene eller hvad man nu har lyst til.

Lækker kvalitet

Det er bestemt ikke første gang, at vi tester sko og vinterstøvler fra Fizik, og det er nok heller ikke sidste gang. De kan mest betegnes som et mellem/highend mærke, og deres produkter plejer at være helt i top! Derfor var jeg også begejstret, da jeg modtog deres nyeste skud på stammen: Terra Nanuq GTX. Det som man mest skal bide mærke i her er GTX, som står for GoreTex. De fleste ved sikkert, at GoreTex er Bugattien inden for membraner til sko, regntøj og alt muligt andet. Mange andre gør i det samme, men de færreste når GoreTex’ tårnhøje niveau. Derfor ved man bare, at det næsten kun kan blive godt, når GoreTex er ombord.

Nanuq kan nok mest betegnes som en støvlet, da kraven ikke er helt så høj som på en støvle. Dens overdel består af en lækker Gore-Tex membran, som er 100 % vandtæt, men samtidig også åndbar. Oven på membranen er skoen beklædt med noget Ripstop stof, som skulle kunne modstå de fleste sten/grene og meget andet, som støvlen kan komme i kontakt med. Overdelen snøres sammen med et BOA L6 spænde, som altid sikrer en god og nem tilspænding. Omkring anklen er der en blød krave, som er i neopren. Indersiden af støvlen består en af blød fleece liner, som giver godt med varme.

Sålen er en ganske grov én af slagsen, som Vibram står bag. Der burde være masser af greb ude i skoven, og der er selvfølgelig også montering til SPD eller Crankbrothers mv. Udskæringen omkring klampepladen er generøs og der er god mulighed for at justere til ens personlige præferencer. Skoen har et stivhedsindex på 3, hvilket betyder, at den er ret blød i det. Til sammenligning vil en top-notch race carbonsko fra Fizik være på 12. Men af hensyn til komfort og brug giver det god mening med en blødere sål, og de færreste sætter alligevel watt rekorder i vinterhalvåret.

Lune fødder

Som det anes i beskrivelsen af støvlen, er der tale om lækre materialer og førstehåndsindtrykket skuffer bestemt ikke. Kvaliteten er virkelig lækker, og man har bare lyst til at tage dem på med det samme. Det er heldigvis også ret nemt at tage dem på, da der er en lynlås i siden af neopren kraven. Det gør det ret nemt at få foden ned i støvlen. Når foden så lander i støvlen bliver den budt velkommen af en dejlig blød fleece, som med det samme giver masser af varme. Pasformen er tæt, men der er stadig luft til at bevæge tæerne. Det var nemt at fintune pasformen via BOA-spændet. Bruger man tykke uldstrømper kan man overveje at gå en halv størrelse op.

Læs også: Velomore tester flade pedaler fra Canyon

Ude i skoven var det en sand fornøjelse at have støvlerne på. Vi har jo haft et ret barskt vejr denne vinter, og det klarede støvlerne bare til UG. Jeg oplevede aldrig at fryse tæerne, men skal da også indrømme, at mine ture ikke var en heldagsoplevelse. Jeg tvivler dog ikke på, at de også kan holde fødderne tørre på en graveltur. Fleece lineren giver rigtig meget varme til tæerne, og jeg oplevede, at jeg faktisk også tit kunne holde varmen bare med almindelige cykelstrømper, og ikke uldsokker, som jeg normalt bruger. Skoen er ikke den letteste eller mindste på markedet, men det generede nu ikke mig, og det er de færreste som jagter Strava-rekorder i vinterhalvåret.

Der var heller ikke nogen problemer med at der kom vand ind i støvlen, og den holdt alt ude. Samtidig var åndbarheden også rigtig god, og selv om mine fødder selvfølgelig var lidt svedige, så var de ikke gennemblødte. Det eneste man skal være opmærksom på er, at neopren kraven omkring anklen ikke sidder tæt om anklen. Der kan altså komme vand ned, hvis man propper fx. cykeltights ned i støvlen og ikke uden om. Jeg cykler altid med bukser, som går ud over kraven, og derfor har jeg slet ikke haft de problemer.

Jeg har ikke testet støvlerne ved fx. 10 plus grader, men jeg kunne forestille mig, at det er deromkring, hvor de ville begynde at være for varme, da fleecen varmer rigtig godt. Man ville hvert fald nok ikke have brug for uldsokker i støvlerne.

Facit

Fizik har endnu en gang smidt et par rigtig gode vinterstøvler på markedet, som passer rigtig godt til det danske klima. Kvaliteten er i top, og Gore-Texen sørger for, at fødderne både bliver holdt tørre og samtidig får de også lov til at ånde gennem membranen. De kan snildt holde dine fødder varme gennem vinteren, og når du kommer hjem kan du bare spule dem rene. Prisen på 2.389 kr. er selvfølgelig i den højere ende, men det er ikke uhørt for vinterstøvler, og bestemt ikke, når der er Gore-Tex involveret. Kvalitet koster, og det kan man ikke komme uden om.

Info

Vurdering: 5/5.
Størrelser: 36-48 (heraf flere halve størrelser).
Farve: Sort/grå.
Vægt: 438 gram.
Mere info: www.fizik.com

Anmeldelsen blev første gang udgivet i januar 2024.

The post Velomore tester Fizik Terra Nanuq GTX appeared first on Velomore.

Årets solrige måneder er bag os og forrude venter et halvår fuld af mørke, regn og kulde, ja måske endda sne. Med andre ord, er det blevet tid til vintertræningen. Det kræver lidt at omstille sig mentalt, men samtidig er det en tid på året, hvor man faktisk kan gøre store fremskridt med den rette træning.

Velomore giver derfor 10 tips til vintertræningen, så du kan godt komme frem til foråret.

#1 Planlægning

Tiden i efteråret er oplagt til at kigge tilbage på året der gik og frem mod den næste sæson. Det er nu du skal planlægge din træning for de kommende måneder, ja måske endda det kommende år. Det er langt lettere at motivere sig en mørk vinter eftermiddag, når man har en langsigtet plan at læne sig op ad.

Det kan være noget så simpelt, som at planlægge en fast tur i Zwift to gange om ugen, eller en tur i fitnesscentret. En træningsplan giver fokus og struktur til den mørke vintertid. Måske har du allerede nu tilmeldt dig en stor Gran Fondo til sommer. Det er også oplagt at se tilbage på året der gik og hvad der virkede for dig. Måske er der et mønster eller træningsblokke, du vil gentage i det nye år.

#2 Find et sæsonmål

Der er intet der kan give motivation, som et sæsonmål. Foruden at benytte efteråret til at planlægge din træning, er det også oplagt at udvælge hvad de store mål i 2026 skal være. Måske du skal starte ud med Rundt om Rold? Eller køre La Marmotte, Maratona dles Dolomites, l’Etape du Tour eller Haute Route Alps?

ABONNEMENTSFORDEL: FÅ 10% RABAT PÅ TILMELDINGEN TIL HAUTE ROUTE ALPS. BRUG KODEN VELOMOREHRA26 VED TILMELDINGEN HER.

Der er masser af fede events at kaste sig over og de kan i den grad motivere dig til at holde gejsten oppe, når kulden bider fra sig. Bare forestil dig hvor forfærdeligt det bliver op ad Galibier, hvis du ikke får trænet tilstrækkeligt.

#3 Drop spildtiden

I en travl hverdag kan det være svært at passe lange træningsture ind. Men modsat hvad langt de fleste tror, er det slet ikke nødvendigt at køre lange ture med rulleskift og fokus på gennemsnitsfarten.

Læs også: Træningsprogram: 20 ugers HIT-basetræning

Giv din træning et los i røven ved at køre hårde intervaller. Det gør ofte træningen sjovere – og så er den klaret på den halve tid. Bl.a. finder du vores komplette 20 ugers træningsprogram i linket herunder og vi lover dig, at du vil møde til den første forårstræning i cykelklubben i topform.

#4 Køb en hometrainer

Hvis sneen fyger, regnen siler eller vinden står strid som en pelikan, er det svært at komme ud. Heldigvis kan du klare træningen indendørs på en hometrainer, og hygge dig i Zwift, MyWhoosh eller Rouvy. Så kan du smadre din rekord på Alpe d’Huez og køre Zwift-løb, alt imens Lille Mor laver kaffe ved siden af. Det’ da smart.

E-cykling har mange fordele. Bl.a. er det nemt at komme i gang med, særligt hvis du har mulighed for at lade dit setup stå fremme. Det er nemmere at komme hjem fra arbejde, hoppe i et par cykelshorts og en undertrøje, og logge på Zwift, end at skulle have tøj på til 5 grader og stiv kuling. Du slipper for bøvlet med cykelvask og opladning af lygter, vasketøjet ophober sig ikke og du minimerer risikoen for uheld eller sygdom, ved ikke at begive dig ud i mørket og kulden.

#5 gå ikke ned med udstyret

Vover du dig alligevel ud i vintermånederne (for man kan faktisk godt cykle ude om vinteren), så sørg for at have udstyret i orden. Smæk nogle punkterfri dæk på cyklen, køb et par gode cykellygter og noget synligt cykeltøj.

Merinould reder dagen hvis det er vådt eller koldt, så vi vil helt klart anbefale et par sokker og en undertrøje i det lidt dyrere uld, men det er alle pengene værd. Husk dog på, at dit vintercykeltøj også har en udløbsdato. Dine lange cykelbukser fra forrige årti, eller den forvaskede undertrøje fra for 5 år siden, holder dig nok ikke lige så varm i morgen, som den gjorde i går.

Som abonnent på Velomore får du 25% rabat på ALT cykeltøj fra Willing Able. Benyt dig af tilbuddet, i stedet for at bruge en halv månedsløn på et vinteroutfit fra Pas Normal.

#6 Rens dit grej

Hvis du nu kom hjem fra en fodboldtræning i mudder, ville du så bare hænge tøjet til tørre uden at vaske det? Nej, vel? Tænk det samme om cyklen. Din cykels perfomance stiger markant, hvis du efter hver tur giver den en hurtig vask. Mange tankstationer har i dag vaskestande til cykler, og du behøver ikke bruge hele paletten af vaskemidler hver gang. En hurtig børste og lidt vand gør underværker efter en mudret tur.

Og det gælder også hvis du hopper på hometraineren i vinterhalvåret. Gør din cykel sommerklar ved at give den den helt store vask før vinterpausen. Lige så med cykelhjelmen, så den er klar og sprød når foråret kalder.

#7 Spis bedre

Vinteren er et oplagt tidspunkt til at gå sin kost efter i sømmene og få nogle nye, gode vaner. Særligt er det vigtigt at have fokus på at få spist sundt, så du kan holde dig sund og rask i de mørke måneder – og vigtigst af alt, at undgå at misse en træning eller to pga. sygdom.

Læs også: Tips til vægttab igennem cykling

Vinteren er også oplagt hvis du vil i gang med et vægttab. Uden store cykelløb i syne, er det oplagt at forsøge at smide et kilo eller to mellem oktober og april.

#8 Prøv en ny disciplin

Er du hardcore landevejsrytter kan en tur i skoven gøre underværker. Vinteren er et oplagt tidspunkt at give sig i kast med en ny disciplin, uanset om det er gravel, cyklecross, MTB, landevejscykling (okay, måske knap så oplagt) eller e-cykling. Måske endda en hel ny sportsgren som løb eller roning.

Uanset hvad der får dit hjerte til at banke hurtigere, kan vintertræning snildt kombineres med en ny disciplin, som tilmed kan give et ekstra boost til motivationen. Har du svrt ved at motivere dig til at cykle i mørket, eller på hometrainer, kan en kort løbetur være det rette for dig. Her på redaktionen nyder vi en frisk tur i skoven på gravelcyklen, når vejret er for dårligt til landevej men for godt til Zwift.

#9 Tjek dit bikefit

Er det på tide at få kigget cyklen og kroppen efter i sømmene? Nu kan være en god ide at få addresseret de små skavanker der har udviklet sig i løbet af sommeren. Eller bare at få justeret cyklen, så den er klar til vintertræningen.

Uanset om du hopper indendørs i Zwift, eller pakker dig ind i vinterjakker og lange cykelbukser, skal der kigges lidt på positionen på cyklen. Det kan også være, at du gerne vil sidde lidt lavere på cyklen til næste år. Uanset hvad det er, så er det oplagt af kigger på dit fit, inden vintertræningen for alvor sluger dig.

#10 Styrketræning løfter dit niveau

En af de allermest oversete ting blandt motionister er styrketræningen. Du kan både få mere power og mindre ubehag ved at styrketræne som supplement til cykeltræningen. Træn både ben og overskroppen.

Læs også: 4 styrkeøvelser der kan hæve dit niveau 4-7%

En stærk krop sikrer, at dine ben kan yde optimalt, samtidigt med, at du kan sidde på en cykel gennem længere tid uden smerter. Foruden gains på cyklen, vil du også opleve forbedringer i dit velbefindende i hverdagen. Så kom ned i fitnesscentret og få rykket noget jern.

#11 Drop undskyldningerne

Når mørket falder på kan det være svært, at bevare motivationen. Men hvis du virkelig skal rykke dit niveau, må du ikke forfalde til de dårlige undskyldningers rasteplads. Så kom ud på cyklen og få trænet!

Følger du bare nogle af rådene herover, skal du nok finde motivationen. Eller find et fællesskab. Meld dig på et hold i Zwift og kør med i det faste løb, eller find en træningsmakker, der vil køre gravel med dig eller tage med ned i fitnesscentret. I sidste ende er det med vintertræning som med førstehjælp, lidt træning er bedre end ingen træning.

Så find det niveau der passer til dig henover vinteren.

God træning!

The post 11 tips til vintertræningen for motionisten appeared first on Velomore.

Har du nogensinde haft en oplevelse af, at noget var som det ikke helt burde være, når du for alvor lukkede op for gassen og trådte hårdt i pedalerne? Det har jeg. En følelse af, at jeg ikke får udnyttet hele min fod, når jeg træder. Det er svært at beskrive præcist, hvordan det føles. For mit eget vedkommende har jeg ikke tænkt meget over mine fødder siden 16-årsalderen, hvor væksten i skostørrelser stagnerede.

Jeg har altid kørt med standardsålerne, der kom med mine cykelsko, og tilskrevet klampepositionen alle problemer, jeg har haft med fødderne, hvilket virker paradoksalt, eftersom jeg har optimeret på nærmest alt andet hvad angår cykling. Bevares, jeg har ikke oplevet problemer som sovende fødder eller såkaldte ’hot spots’, men mere haft en oplevelse af at kontaktfladen kunne være bedre, og at mine fødder er blevet ’trætte’ hen mod slutningen af de virkelig lange ture.

For nylig blev jeg gjort opmærksom på, at jeg har ’brede’ fødder, hvad det så end er. Brede fødder kan være mange ting, men en simpel definition på fænomenet er når forfoden er mere end 8 cm bred, hvilket min åbenbart er. Det har givet anledning til mange tanker om fødder, så da der tikkede en mail ind fra Zoles, med et tilbud om at teste deres customsåler, var svaret klart ja.

ONLINEAPP

Zoles producerer custom såler til nærmest hvad som helst, og de har udviklet deres egen onlineapp. Hvor andre custom såler, jeg har hørt om, kræver at man møder op og får lavet et aftryk af sin fod, kan Zoles klare det hele hjemme fra stuen. Med hjælp fra en mobiltelefon og et stykke hvidt papir, kan man i løbet af 5 – 10 minutter lave en scanning af sine fødder via Zoles onlineapp.

Der er tre vinkler, som hver fod skal scannes fra, og resultatet af scanningen er en 3D model, som kan fortælle, hvor lang og hvor bred din fod er, samt hvor meget eller hvor lidt svang du har. I mit tilfælde viste scanningen, at der er 4 mm forskel mellem længden på mine fødder, at de er brede, og at jeg i øvrigt har høj svang eller hulfod. Den data bruges til at lave et par custom såler tilpasset din fod. Al dataen ligger i Zoles’ system, så man nemt kan gå ind og bestille flere såler, både til sine cykelsko eller almindelige sko, når man får brug for nye eller hvis man har behov for flere såler. Der går ca. lidt over en uge fra bestilling til sålerne lander i postkassen.

HVORFOR ER ET PAR GODE SÅLER VIGTIGE?

Betydningen af et par gode såler, der rent faktisk passer til din fod, er afgørende for at skabe en solid base for dit pedaltråd og ikke mindst komforten på cyklen. En god sål, der støtter hele foden, bidrager til stabilitet i anklen, som er det led, der skal bære al kraften fra trådet over i foden. Har foden ikke tilstrækkeligt støtte, kan den ’kollapse’ hver gang man træder nedad, hvilket der er særlig risiko for, hvis man som jeg har høj svang. Manglende stabilitet under foden kan også føre til problemer med knæ og hofter.

Der findes flere typer af såler, lige fra standard flade såler, der mere minder om et stykke pap, som de fleste cykelsko er udrustet med, over semi-custom såler med udskiftelige kiler, såsom dem der følger med Shimano S-Phyre eller Specializeds Body Geometry-såler. Men den bedste løsning vil for de fleste være et par custom såler.

I SKOEN

Ved check ud hos Zoles kan man vælge hvilket par cykelsko sålerne skal bruges i. Jeg har fundet, at Shimano S-Phyre passer godt til min fod, hvorfor de er mine primære cykelsko lige nu. Sålen fra Zoles passer som fod i hose i skoene, men passer lige så fint i mine andre cykelsko, så ejer man flere cykelsko, behøver man ikke være bekymret.

Mine såler kommer med ekstra svangstøtte, og allerede fra jeg træder de første tråd, er der en mærkbar forskel. Først og fremmest skulle jeg lige vænne mig til, at hele foden nu er i kontakt med sålen, særligt under svangen, hvilket var en underlig, ny følelse. Men efter lidt tid føltes det rart. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, hvor stabilt jeg oplever, at mit tråd er blevet. Følelsen af, at noget var forkert, er forsvundet og ’trætheden’, der kunne opstå hen mod slutningen af ture over 3 timer, er også forsvundet. Lige så, kan jeg også køre med virkelig lav kadence uden at få ondt i knæene, hvilket førhen også har været et issue for mig, da mine fødder har ville træde ned på svangen, som ikke har haft den fornødne støtte under det hårde pres.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at jeg har været nødt til at justere mine klamper, da jeg har døjet med stramme lægmuskler i særligt min venstre fod. Efter 2 måneder med Zoles i skoene, lader det problem til at være gået i sig selv igen. Konsekvensen var, at min venstre fod roterede let udad, hvilket nok er sket fordi musklen i anklen har været på overarbejde pga. manglende støtte under foden, og derved er blevet ekstra spændt (men det gæt står for egen regning).

FACIT

Skal man så investere i et par custom såler? Helt bestemt, særligt hvis du oplever problematikker med fødder, knæ eller hofterne, eller som jeg, har en oplevelse af at noget føles forkert nede i skoen, når du virkelig jokker til, eller kadencen bliver meget tung. Sålerne fra Zoles har været en fornøjelse at stifte bekendtskab med, og måske har du set dem i tv, for da pakken kom ind ad døren, udbrød min kæreste spontant: ”Dem har jeg set i Løvens Hule”, hvor de åbenbart fik en investering med hjem. Og jeg forstår hvorfor. Zoles sendte sammen med testsålerne en prototype på en ny type sål, som jeg har smidt i mine hverdagssko.

Læs også: Velomore tester Specialized Torch 3.0

Fordelen ved Zoles, mod at gå til en bikefitter og få støbt et par såler, er først og fremmest at det er nemt. Det tager ca. 10 minutter første gang man scanner, men så har man dataen lagret, og det er nemt at bestille nye såler. Dernæst er de konkurrencedygtige på prisen, i og med at det hele kører online, så har man flere sko, og vil slippe for at skifte sålerne rundt hver gang, slipper man billigere med Zoles. Når man kigger på deres hjemmeside, skal man ikke blive forskrækket over, at der ikke står cykelsko i deres sportskategori på forsiden. De sponserer ultraryttere og har cykelsko som kategori, når man logger ind, så bare rolig.

Læs også: Aktiver dine medlemsfordele

For mig har custom sålerne forbedret min cykeloplevelse og ændret mit syn på, hvor meget ubehag man bør leve med, især efter 3 – 4 timer i sadlen, eller bare efter en times tid på hometraineren. Så oplever du også ubehag på cyklen eller i skoene, eller har du bare ikke tænkt over dine fødder siden du var en stor hvalp, er det måske på tide at gøre noget ved det.

INFO

Vurdering: 5/5.
Bedst til: At sikre et stabilt fundament for din pedalering og komfort i skoene.
Pris: 795 kr.
Mere info: www.zoles.eu

The post Velomore tester såler fra Zoles appeared first on Velomore.

”Hvis vi oplever, at der mangler en ting der kan forbedre cyklingen, så prøver vi at lave den”. Eller:

”Det er ikke kun business, det er personligt!”

Ovenstående citater er hentet i industrihallerne, blandt medarbejderne i produktionen, hos Hope Technology, og de fine ord har rod i virkeligheden hos den engelske fremstiller af cykeldele. For Hope er indgrebet af kvalitet, holdbarhed og gennemtænkte løsninger, udtænkt og produceret af medarbejdere der selv kører cykel og brænder for hver en møtrik, der kommer gennem deres hænder. Derfor virker det naturligt, at produkterne fra Hope er blevet det sikre ”go-to-valg” for mange MTB-ryttere.

Her på disse sider har vi flere gange testet og ofte lovprist Hope, især for delenes forarbejdning og funktionalitet, og vi har længe haft lyst til dykke ned i firmaets særlige historie. 

To Rolls-Roys-ingeniører starter eventyret

Hope Technology, oprindeligt IPCO, blev etableret i 1985 af Ian Weatherill og Simon Sharp, to tidligere Rolls‑Royce ingeniører  i Lancashire, England. De startede som underleverandør til luftfartsindustrien og udviklede præcisionsværktøj, men efter at være blevet frustrerede over datidens MTB-bremseteknik, begyndte de i 1989 at udvikle deres egne mekaniske skivebremser og navløsninger.

I 1991 blev IPCO til Hope Technology, og de lancerede markedets første kommercielle mekaniske skivebremse og tilmed et eget navsystem; to komponenttyper, bremser og nav, hvor Hope også i dag er blandt de førende producenter. 

Med det nye navn på facaden kom også ambitionen om at indtage verdensmarkedet. Således debuterede Hope i 1992 på cykelmessen Interbike i USA med et begrænset sortiment. Men interessen var alligevel slående, og kort tid efter messen etablerede Hope en amerikansk satsning med salgskontor i Californien. 

I takt med at den øgede eksport udvidede Hope også sin produktion med bl.a. nye hydrauliske bremser, titanium-baserede nav og quick release‑akser. En hjemlig succes blev til et internationalt brand.

Bremser og nav giver starten fart

Som nævnt i indledningen var det netop, Weatherills og Sharps frustration over det ”hul”, der var i markedet som fik de to ingeniører til tegnebrættet for at fremstille bremser og nav, der hurtigt blev værdsat af MTB-aficionados verden over. 

I dag er Hope kendt for innovation, CNC-præcision, funktionalitet og holdbarhed på deres produktion, alt fra nav og bremser til styr, krank og værktøj til MTB (XC, trail, enduro og Down Hill) og alt fremstillet på deres fabrik i Barnoldswick, Lancashire med over 150 ansatte, der nærmest minder om én stor familie, bundet sammen, ikke af blod, men af passionen for at skabe det nødvendige, der ellers ikke findes (på markedet).

Hope eksporterer cirka 50 % af produktionen til mere end 40 lande; en produktion der konstant udvikles og udvides, så den nu også omfatter fx kranksæt, styr, rammer og sågar cykellygter. En særlig feature ved mange af Hopes produkter er de frække farver som de anodiserede komponenter ofte fremstilles i – et ekstra plus at man på den måde kan sammensætte en cykel med sit eget personlige præg.

Samarbejdet med bedste giver afgørende feed back

Hope skiller sig ud ved sin korte feedback-loop mellem idé og test. Internt kan udviklere hurtigt producere prototyper i CNC-maskinen og teste dem – ofte direkte i terræn i britisk mudder og regn uden for fabrikkens gråmelerede mure, hvor prototypen køres hårdt og længe år i søgen efter forslag til forbedringer, der kan tages direkte med tilbage til CNC-maskinen. Denne praksis sikrer stor fleksibilitet og kontrol, der kan være et særsyn i komponentbranchen og heri ligger måske hemmeligheden bag Hope store grad af holdbarhed og funktionalitet.

Hopes’ anderledes og kompromisløse profil har ligeledes gjort firmaet til en populær partner i samarbejder i cykelindustrien. Hopes parløb med Lotus og British Cycling om bl.a. banecykler i kulfiber vidner om Hopes konstante jagt på innovative løsninger, der bringer cykelsporten fremad. Og i 2025 er Hope genindtrådt i Downhill World Cup-feltet i et partnerskab med holdet fra MS Racing. Hope leverer her deres nyeste bremser, hjulsæt og komponenter til teamet, der til gengæld den anden vej bidrager til produktudvikling gennem løbende feedback, direkte fra Wold Cup-feltet. 

Det gode eksempel: XCR Pro X2

Det startede med bremser, og det er stadig et langt stykke henad vejen bremserne (og navene), der sikrer Hope en placering i toppen af producenthierarkiet, ofte nævnt og bedømt helt på linje eller måske endda foran de tunge drenge i branchen, Shimano og Sram. 

Hopes XCR Pro bremser er efter min vurdering de bedste bremser til ”almindelig” MTB-brug på markedet. Jeg kører selv med XCR Pro-bremserne på mine cykler, og selv i versionen med to og ikke fire stempler (som de også fås med) er der rigeligt med bremsekraft.

Da XCR Pro-bremser ramte markedet i 2021 blev de en umiddelbar succes. Her kom Hope med et sæt bremser, der levede helt op til firmaets hidtidige bremserier, hvad angik bremsekraft, betjening, følsomhed/modulation og looks, Med lanceringen af XCR Pro X2 i 2021 erstattede Hope den tidligere Race Evo linje og skabte en bremse nøje designet til moderne XC- og nedcountrycykler. Hope gik fra bremser til drengene med det halvlange hår og de flagende shorts til at levere bremserne, når de vægtpinende lycra-drenge ville have det bedste og letteste.

Succes fra starten

Med brug af kulfiber, CNC-fræset  og titanium og en produktionsproces, hvor man har gjort alt, hvad man kunne for at ”slanke” designet vejer bremserne under 200 gram for en enkelte bremse, og det dermed er blandt markedets absolut letteste bremser. Når man så samtidig kunne levere bremser, der var meget nemme at dosere og som gav en imponerende bremsekraft, der af mange medier blev bedømt som markedets bedste, ja så var succesen i hus fra dag ét.

Prøv selv

Du skal selv prøve at få en stump fra Hope mellem hænderne, se og føle forarbejdning og finish og frem for alt mærke, hvordan styret, rammen, bremserne, kransættet eller navet fungerer på cyklen. 

Hope Technology er et særligt eksempel på britisk ingeniørhåndværk inden for cykelverdenen: startet i en lille værkstedshal, opbygget af egne ingeniører og drevet af perfektion og innovativ tankegang altid med en tanke på, hvordan man kan fremstille det der ikke findes lige nu, men som kan gøre cykelturen hurtigere, sjovere, nemmere. Med fuld kontrol over produktionsflow – fra idé til anodiseret komponent – og velfortjent værdsat af en global fanbase af entusiaster.

The post Håbet har aldrig været stærkere appeared first on Velomore.

Spanske Mondraker er efterhånden ved at være et af de mere kendte europæiske brands som præger World Cup’en i XC. Australske Rebecca Henderson har lavet mange store resultater på en Mondraker og i år har danske Sebastian Fini også lavet gode resultater på sin spanske Podium RR. Velomore har testet Mondrakers F-Podium RR. 

Moderne XC

Vi har efterhånden berørt emnet mange gange, men især for os midaldrende moutainbikere kan det være godt at huske på ikke at sidde fast i fortiden. Cross-country (XC) ruterne er blevet mere tekniske og vildere end i de glade 90’ere. Derfor har det været nødvendigt med udvikling af cyklerne. Moderne XC-cykler er blevet mere slack (tilbagelænede) i geometrien, har fået mere vandring og hjul og dæk er blevet større, ligesom mange omsider har omfavnet dropper posts. 

Ud af kassen

Mondraker F-Podium RR ligger i toppen af af Mondrakers XC sortiment  og kommer med nogle fine specs som vi remser op her: Podium rammen er den samme hele serien igennem. I modsætning til andre firmaer der ofte har en billigere og tungere ramme i de lavere prisklasser, får du altså en topramme som du over tid kan opgradere på efter egne præferencer. Forskellen ligger i komponenterne. Lakering er altid et subjektivt valg men vi synes den gylden-sorte lak er forfriskende.

Mavic Crossmax XL R hjulene matcher rammen godt sammen med en Fox 34 Step Cast Float Factory Kashima, 120 mm forgaffel. Bagdæmperen er en Fox Float SL Factory Kashima SV EVOL. Vandringen i baggaflen er 110 mm. En fin detalje er afskærmningen af bagdæmperen der afbøder det uafladelige bombardement af mudder og skidt. Cockpittet er primært OnOff komponenter – ligeledes en spansk Alicantebaseret virksomhed ligesom Mondraker. Styret er i kulfiber, frempinden er i aluminium og skumgrebene er bløde og lækre. Det har en lækker finish og det samme gælder OnOff Pija dropperen. Sadlen er den populære model Vento Argo X5 fra Fizik. 

Mondraker har  valgt at føre kablerne igennem headsettet hvilket ser både minimalistisk og flot ud mens der også er væsentlige mekaniske/ vedligeholdelsesmæssige argumenter imod. Drivetrainet er SRAM GX Eagle AXS T-Type,12s. Gearingen er 34×10-52 hvilket understreger XC frem for trail fokus hvor 32 tænder oftere er normen. GX-kranksættet er mat gråt aluminium og den eneste komponent der æstetisk harmonerer dårligt med resten af cyklen – sort eller carbon havde været nice, men det er smag og behag . Gearvælgeren er diskret og bidrager til et simpelt cockpit uden for mange kabler. Dækkene giver ligeledes et praj om at der er tale om en cross-country cykel: Maxxis Rekon Race foran og bag. Bremserne er velkendte Sram Level Silver med hhv. 160 mm bagpå og 180 mm foran. 

I modsætning til flere designs med denne slags affjedring hvor man ikke kan benytte sadelrøret har Mondraker placeret et par gevind til en dunkholder under overrøret så man kan have to dunke med.  

Første indtryk 

Mondraker F-Podium RR ligner en potent XC-cykel ved første blik. Der er brede kulfiberfælge, tilsvarende XC-dæk i form af Maxxis Rekon Race 2.4″ samt et minimalistisk cockpit. 

Der er med andre ord volumen i dækkene til at kunne tåle nogen tæsk og samtidig også pænt med vandring for en XC-cykel. For at få fart i dækkene er der valgt nogen med lavere mønster og cyklen har et strømlinet look pga. den interne kabelføring og de trådløse komponenter. 

For en full-suspension med dropperpost, dunkholder og godt med vandring samt dæk og slange er en vægt på 12 kg i str. L respektabelt men dog lidt mere end Mondraker oplyser på deres website (11.88kg).

Geometrien på Podium’en er tilbagelænet men ikke ekstrem. Kronrøret har således en vinkel på 66.8 grader og sadelrøret 76.2 grader (virtual) hvilket må siges stadig at være vel indenfor moderne XC-geometri men sjovere end old-school 70+ grader. Dette hentes bl.a. ved at sætte en 120 mm forgaffel på rammen i stedet for en 100 mm. Vi testede en str. L ramme der havde en hjulbase på 1208 mm og man bemærker cyklens stabile opførsel som det bridrager til. Den korte OnOff frempind på 60 mm supplerer den brede hjulbase og tilbagelænede kronrørsvinkel godt ved at tillade hurtige sving og muligheden for at kaste ens vægt langt bagud. 

På sporene 

Det første indtryk vi bemærkede på Podium RR var den komfortable position på cyklen og den gode ergonomi: Onoff grebene er behagelige uden at være for svampede. Den korte frempind og det brede styr giver en oprejst position og god kontrol. Især kombien af bred hjulbase og kort frempind gav en følelse af stabilitet samtidig med at man kunne dreje skarpt. SRAM AXS skifteren er nem at positionere efter egne præferencer og det er også let at tilpasse Sram Level bremsegrebene til ens fingerlængde. Tija dropperens fjernbetjening er enkel, ergonomisk og nem at betjene og den giver et godt “smæk” når den springer tilbage på plads.

Med andre ord sidder man rigtigt godt på Podium’en og det føles som om man bare kan blive ved med at træde i timevis fordi ergonomien er god. 

Da der er tale om en XC-cykel er der remote lockout fra styret så enhver chance for at sprinte ud af svingene og maximal kraftoverførsel på stigningerne sikres. Gaflerne kan teknisk set låses til tre indstillinger, “open”, “firm” og “locked”. Især “firm” funktionen er lækkert til tekniske opkørsler med rødder, mens fuld lockout er rar at have på jævne opkørsler og transportstykker. 

Fox Float forgaflen er et godt valg til en lidt mere “rowdy” og moderne XC-cykel: den er let og nem at sætte op og der er gode muligheder for justering på sporet. Kashima inderbenene er flotte at se på og 34mm ben føles stivere end de ultralette 32 mm forgafler og vi oplevede aldrig flex ved kraftige opbremsninger. Forgaflens 120 mm og bagdæmperens 110 mm føles bare af mere når man åbner helt op for sluserne – både på dæmperen og i overført betydning nedad sporene. Dæmpningen virker progressiv hvilket vi godt kan lide – især i XC sammenhæng. 

Køreoplevelsen bliver derfor rigtigt fed og varieret fordi du kan tilpasse gaflen fra styret til det terræn du kører i. 

F-Podium RR er XC-agtig men på den gode måde. Rammen er stiv og selvom den ikke er fnuglet er den stadig let og hurtig at træde op i fart – især med lockouten aktiveret. Nedad giver den brede hjulbase stabilitet mens den korte 70 mm frempind giver hurtig styring. Cockpittet føles stift og komfortabelt og giver ikke bare god kontrol men ogsåen følelse af power når man hiver i styret under accelerationer. 

Mavics Crossmax R hjulsæt udmærker sig ved  en bred indvendig diameter (30 mm) og tillader et stort volumen til dækket. Styringen føles udmærket og kraftoverførslen ligeså men det mærkes mere som rammens og forgaflens fortjeneste. Hjulene gør hvad de skal men finishen er ikke overbevisende – som f.eks ses ved sammenføjningen af fælgen. Dækvalg er smag og behag men Maxxis Rekon Race dækkene i 2.4 er dedikerede XC-dæk der egner sig godt til hurtigt og tørt underlag. De giver godt greb på  det meste underlag – især takket være diameteren og muligheden for nedsat dætryk hvis man kører tubeless. Kantgrebet er det væsentligste kompromis med Rekon Race men det er stadig udmærket og det er i hvert fald nemt at kaste rund med baghjulet under skarpe sving. 

SRAMs Level Ultimate Silver bremser er der ikke meget at udsætte på: Rå bremsekraft på de hhv. 160 og 180mm skiver. De er lette at modulere og adaptere til hånden hvis du f.eks. har korte fingre. Her er der ingen slinger i valsen. 

Gearingen er Srams trådløse GX Eagle AXS. Det er nemt at sætte op men kræver selvfølgelig SRAMs App til justering og integration. Cyklen kommer med en 12speed 10-52 kassette og en 34 klinge, perfekt til danske XC-forhold. Skiftene er præcise og gearingen gør det den skal – det er vægten du betaler for i de højere prisklasser. 

Mellemregning

F-Podium RR er en moderne XC race-bike der kan køre hurtigt på flade stykker og samtidig tackle temmeligt groft terræn. Den kører rigtigt godt opad og kan tage relativt store hop og drop. Affjedringen føles af mere end de specificerede 110/120mm. Og med den mellemregning bliver det tydeligt, at hvis du elsker flere facetter af mtb – herunder XC – så er det værd at kigge denne vej for den nye cykel. Den er let nok til XC, kan tage rigtigt mange big hits og har egentlig potentialet til at gøre en trailbike overflødig men dedikerede freeridere der lever for at hoppe og droppe skal måske kigge andetsteds hen. 

Cyklen har som alle nyere designs nogle fordele og ulemper i form af den indvendige kabelføring der gør vedligehold mere bøvlet. Hvis du betaler en mekaniker for at klare den slags for dig er det ikke et problem – omend han måske skal have lidt mere i arbejdstid. Er du derimod gør-det-selv-typen skal du sætte lidt mere tid af. Du sparer til gengæld tid og bøvl på gearene da de er trådløse og det fungerer bare. Dropperen skal have jævnlig service og der slipper du ikke for at skulle bakse med kablerne – men, hey, sådan er det jo også hos mange af konkurrenterne. 

Vi tog en lang tur på grus i det midtjyske søhøjland og man kan sagtens tage på langtur – og følge med gravecykler så længe det ikke bliver i racetempo på flad vej. På netop denne slags ture er det væsentligt at rammen tillader to dunkholdere hvilket er en stor fordel ved f.eks. mtb-marathons eller længere ture i varmen. Vi kunne ikke få en 750 ml dunk til at passe på overrøret med en stor dunk på skrårøret men enten en 500 ml dunk eller en beholder til lappegrej fungerede fint. 

Facit

Mondraker F-Podium RR er en fed og alsidig cross-country bike. Den har vandring og geometri der kan tackle relativt store hop og drop, mens den samtidig er let og stiv nok til at kunne køre XC. Ergonomien er god og den er et virkeligt komfortabelt bekendtskab. SRAM leverer god bremsekraft og præcise gearskift. Det er en styrke at Mondraker har valgt at køre med den samme ramme i F-Podium serien så man kan opgradere men til prisen kunne vi godt have ønsket os et hjulsæt der var lidt lettere og stivere. 

Læs også: 6 tips til fede mountainbike destinationer

I stil med andre moderne XC-cykler vi har testet kan Mondraker F-Podium RR det meste: XC-, trail og en lidt længere tur med grusveje i ny og næ. Det er en fed cykel og funktionen er god, men til 67.999 kr synes vi godt at den måtte være udstyret med mere end mid-level SRAM og Mavics billigste carbonhjul. 

Med fare for at gentage os selv kan du jo regne på hvad tre cykler koster, og så virker én rigtigt fed allround cykel måske slet ikke som så en dårlig ide. 

Info

Vurdering: 4/5.
Pris: 67.999kr 
Info: www.mondraker.com

The post Velomore tester Mondraker F-Podium RR appeared first on Velomore.

Med sit seneste projekt satte Tom Öhler fokus på oplevelse frem for ren præstation. På en el-mountainbike satte han en ny verdensrekord certificeret af RID ved at nå hele 15 bjergtoppe på bare én dag. Det handlede ikke om fart, men om jagten på det ultimative “top-øjeblik” – den rene glæde ved naturen og cyklingen. Efter 14 timer, 102 kilometer og 5.550 højdemeter kunne han ikke blot fejre en personlig bedrift, men også en imponerende verdensrekord.

“Haibike ringede til mig sidste år og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at sætte en verdensrekord.”

Hvad der måske lyder som en usædvanlig telefonsamtale for de fleste, er ikke noget særligt for Tom Öhler. Haibike-rytteren har nemlig allerede rekorderne for det højeste cyklede væg-hop og den hurtigste 400-meter hæk på cykel. Så langt, så godt. Men for Tom skulle en ny rekord være noget særligt – og noget, der virkelig passede til ham. Selvom han er professionel cykelrytter, er jagten på ren højdemeter, afstand eller tid ikke lige ham – der skulle en bedre idé til.

Hvad er egentlig nydelse?

Når de fleste af os hører “nydelses-cykling”, forestiller vi os måske idylliske cykelstier langs floder, picnickurve på bagagebæreren og solide elcykler med lav indstigning.

Men når trial-verdensmester og Haibike-atlet Tom Öhler kalder sig selv “mere en nydelses-cyklist”, kan de, der har set ham i sit naturlige alpine habitat blandt stenbukke og murmeldyr, ikke lade være med at smile.

“Selvfølgelig elsker jeg at køre teknisk krævende stier i udsat, alpint terræn. Men mit yndlingsøjeblik på cyklen er, når jeg står på toppen, nyder udsigten over bjergene og glæder mig til den næste nedkørsel. Det er for mig ren nydelse! Og så begyndte jeg at tænke: Hvor mange top-øjeblikke kunne jeg egentlig nå på én dag?”

Sådan blev idéen til rekorden født: Hvor mange bjergtoppe kunne Tom Öhler erobre på én dag på sin el-mountainbike?

Ganske forståeligt. Men det, der lyder som en episk dag i bjergene, krævede minutiøs planlægning, præcise tekniske færdigheder, udholdenhed – og ikke mindst knivskarp fokus. For det handlede ikke kun om sjov – det handlede om at sætte en ny verdensrekord.

Ingen leg uden regler

Enhver rekord kræver klare regler og en officiel instans til at overvåge forsøget. “Det første spørgsmål var: Hvad tæller egentlig som en bjergtop?” forklarer Tom.

Den gennemsnitlige cyklist vil måske grine ad spørgsmålet – en bjergtop er vel bare toppen af et bjerg, ikke? Men ser man nærmere på det, er det lidt mere kompliceret. Begreber som “prominens”, “dominans” og “højde” bruges til at skelne rigtige toppe fra blot mindre bakker.

Vil man dykke ned i Toms top-kriterier, åbner der sig en fascinerende verden af bjerggeografi.

Derudover fastslog reglerne fra det Tyske Rekordinstitut (RID), at alle toppe skulle nås inden for 16 timer. RID krævede desuden mindst 10 toppe. Da Tom brugte el-mountainbike, var batteriskift tilladt, men skulle meldes på forhånd.

For Tom var det personligt også vigtigt: “Jeg vil træde op ad så mange stier som muligt, og alle nedkørsler skal være cykelbare. Ellers giver det ikke mening eller nydelse for mig.”

Til sammenligning: Det, Tom kalder “cykelbart” terræn på sin el-MTB, ville for de fleste af os kræve vandrestøvler og klatreudstyr!

Med reglerne på plads manglede Tom kun det perfekte legeplads til projektet.

Legepladsen

Valget faldt hurtigt på Davos/Klosters. Som cykelambassadør for området kender Tom det som sin egen bukselomme – og vidste, at der næppe findes et bedre sted til sådan en mission.

“Du har brug for et tæt stinetværk og – vigtigt – love, der tillader mountainbiking på alle stier.” I Davos er det netop tilfældet: I Graubünden må man cykle på alle stier, der ikke udtrykkeligt er lukket for cykler.

At bevæge sig væk fra de markerede stier er dog ikke nogen god idé, medmindre man er meget erfaren, for de bliver hurtigt ekstremt udsatte, tekniske og stejle.

Selve det officielle stinetværk er til gengæld fantastisk, med doseringer og hop, der giver førsteklasses alpint mountainbike-eventyr.

“Det enorme, MTB-optimerede stinetværk gjorde det meget lettere at planlægge projektet og gjorde det hele endnu sjovere,” fortæller Tom.

De rå bjergkæder omkring Jakobshorn, Pischahorn og Weissfluhgipfel bød på masser af toppe inden for overskuelige afstande – endnu en vigtig faktor for rekorden.

Tom planlagde ruten på Komoot og designede tre sløjfer omkring Davos. Med planen klar var det tid til at komme i gang.

Rekorddagen

“Jeg sov næsten ikke natten før – der var stadig så meget at organisere, og jeg var lidt nervøs. Jeg vidste, det var muligt, men der kan altid gå noget galt,” husker Tom.

Klokken 5:30 gik det endelig løs. “Allerede på den første sløjfe mod Jakobshorn var jeg helt oppe at køre og fandt straks min rytme.”

Næsten tre timer og fem toppe senere var Tom tilbage ved basecamp ved Seehofseeli i Davos til en kort pause, før næste sløjfe begyndte.

Nu ventede den hårdeste del: den længste opstigning mod Pischahorn.

“Halvvejs op begyndte mit knæ at gøre ondt, men jeg formåede at fortsætte. Heldigvis generede det mig ikke på nedkørslerne eller når jeg bar cyklen.”

For selvom Tom kørte alle nedkørsler, var ikke alle opstigninger mulige at cykle. Faktisk bar Tom sin Hybe op ad ca. 400 højdemeter!

Efter fem timer på stierne og yderligere seks toppe var det tid til at lade både krop og cykel op ved basecamp.

“Under pausen spiste jeg lidt, og efter ni timer på cyklen kunne jeg virkelig mærke trætheden. Kombineret med knæsmerten var starten på tredje sløjfe op mod Weissfluh på 2.843 meter klart den hårdeste del,” fortæller Tom.

“Men da jeg nåede toppen og rullede videre mod næstsidste top, Chörbschhorn, ramte jeg virkelig superflowet. Det stræk var det fedeste og mest givende på hele dagen.”

Lige før kl. 18 nåede Tom dagens 15. og sidste top, Chörbschhorn, hvor hans kone og nogle venner ventede for at fejre ham.

“Det var et helt specielt øjeblik. Efter så mange timer alene med kun dronerne som selskab, var det fantastisk at dele den sidste nedkørsel med andre.”

Efter 14 timer rullede Tom én sidste gang tilbage til Seehofseeli – udmattet men lykkelig, med 15 toppe og en af sine bedste dage på cyklen i bagagen – og en dugfrisk verdensrekord. Ved målstregen ventede RID-dommer Laura Kuchenbecker, som straks certificerede verdensrekorden og overrakte det officielle diplom. Hendes opsummering: “Denne verdensrekord var også noget helt nyt for os hos RID! Fra en spændende idé opstod en ambitiøs rekordpræstation.”

Toms konklusion på rekorden:

“Det var en fantastisk dag derude og virkelig hårdt. Efter 14 timer i det terræn var jeg ikke bare fysisk, men også mentalt udmattet – for du har ikke råd til at lave fejl! Men når jeg ser op på bjergene omkring mig og tænker over, hvor jeg har været i dag, så er jeg bare super glad og imponeret over, hvad der er muligt på en cykel. På trods af de vilde distancer holdt elcyklen mig frisk nok til at køre hver eneste meter af stierne.”

Og kan rekorden slås?
“Jeg kan klart anbefale at prøve – det bliver uden tvivl en episk dag!” griner Tom.

Denne artikel er skrevet af Martin Taendl og alle billeder er taget af Martin Bissig, som venligst har stillet artiklen til rådighed for Velomore.

The post 15 bjergtoppe på en dag med e-MTB appeared first on Velomore.

Vi er helt alene i skoven. Den metalliske syngen, der kommer fra egerne i de små, hidsige sving er det eneste, jeg hører, mens jeg kører på skrænten med kløften 30 meter under mig. Klorofylet i bladene der vejrer over mig, giver et helt signalgrønt loft, og i hullerne mellem bladene stråler solen ned på stien af pakket grus. Al fokus er på den korte bakke, der kommer nu, ned med dropperen, løft forhjulet og så baghjulet med over, så det flade stykke der hurtigt efter går direkte over i nedkørslen, der ender i den store sti og i det retoriske spørgsmål: Skal vi tage en tur mere rundt om Svenskekløften?

Svenskekløften

Den dybe kløft, skabt under Istiden, har sit navn fra Svenskekrigen, hvor Svend Gønge og Snaphanerne fangede de indtrængende svenskere i kløften og på den måde forhindrede svenskens fremrykning. I dag på en mountainbike, er øvelsen ikke længere at fange de svenske krigere; snarere at holde fingrene fra bremserne og opleve dansen på kanten af skrænten, med kløften som den dramatiske mulighed til den ene side og resten af Hesede Skov til den anden.

Når man sammen med de lokale mountainbike-drenge kører en tur i ”Villaen” i Hesede Skov mellem Haslev og Rønnede, ved man, hvad der venter: En nådesløs og smuk tur på 2-3 timer i et for regionen meget varieret landskab. Med muligheder for tekniske passager, en top der ubarmhjertigt grovsorterer i ”pralhals” og ”bakke-jern” og hurtige segmenter rundt om de smukke, blanke skovsøer, hvor man kan spejle sig selv i den sølvblå overflade, hvis man da tør kigge op mellem rødderne og drengene der kommer susende bagfra, hvis du ikke holder kæden stram. I dag har jeg taget en lille håndfuld MTB-venner fra hovedstaden med sydpå.

”Villaen” er en af de ture, hvor du efter et langt og varmt bad ligger brak foran en sportstransmission på TV (indholdet er ligegyldigt), hvor bare det at strække armen efter cola-flasken kan give krampe i læggen, mens følelsen af lige dele indre lykke og fysisk elendighed fylder krop og sjæl.

Hesede Skov under Gisselfeld Gods, mellem Rønnede og Haslev, er således, med al ret, et populært spot for lokale mountainbike- og gravelryttere. Navnet ”Villaen” stammer fra en af landets smukkest beliggende restauranter, Villa Gallina, der ligger som et strategisk midtpunkt centralt i skoven. Og runden langs skrænten i Svenskekløften er turens flødeskum. 

88 meter er alt, hvad der skal til

Ingen behøver sige noget. Man ved det bare alle sammen. At ”nu kommer den”. Den der stigning, der skiller gruppen ad på 20 sekunder. Den der, uanset din fysiske form, uanset om du starter ud i højt eller lavt gear, står eller sidder, sprinter fra start eller tager roligt – altid er så hård. En sådan én er Hanebjerg, den korte bakke foran Villa Gallina, som man møder, hvis man brækker af mod venstre på vej rundt om søen foran restauranten. 

Så sidder vi der altså, fire mand på række rundt om en sø så smuk som en fædrelandssang, men vi kigger kun mod toppen af bakken. De tre af os har aldrig prøvet bakken før. Hver især vælger vi våben for foden af den grønne stigning: gear, stilling og tempo. Tænk at en top på 88 meter kan få voksne mænd til tavst at synke spyttet i ærefrygt. 

Snart sakser vi ind og ud mellem hinanden for at undgå rødder og finde det bedste greb op gennem stigningen. Uanset vores førstevalg sidder alle fire mand snart med de samme kort på hånden: Et af cyklens to laveste gear, en position helt fremme på sadlen, brystet ned over de brede styr og en vejrtrækning fra en fødegang. Trædende i tavshed.

Positionerne indbyrdes har ændret sig, da vi når toppen, og i stilhed hæver overkroppene fra styret, tager luft ind og ruller videre. Vinderen kører med rankere ryg ned ad singletrack sporet, mens svaret på taberens undskyldning om dårligt greb og nyt terræn er en hovedrysten og en kørende fedtmåling, et knibtangsgreb i kødet over hoften og et grin, fra en af de andre, da vi når ud på det bredere spor. På vej mod den del af skoven, der ligger på den anden side af landevejen.

1 eller 5 timer

Sporene her på den side af Rønnede-landevejen virker bredere og terrænet mindre teknisk. Det giver overskud til at nyde omgivelserne, fx når vi af og til flankeres af de opdæmmede karpesøer, der med deres blanke, sølvfarvede overfalder midt i den klargrønne skov. 

”Det ser vi ikke på den Røde Plads på Nørrebro”, som én i gruppen tørt konstaterer. 

To en halv time med fart på kan mærkes i benene, og de bredere, nemmere spor virker på alle måder som en kærkommen, god idé. Der er kommet ro på i gruppen, Villaens mange små bakker har suget de kvikke bemærkninger ud af Københavnerdrengene. Vi ruller over landevejen igen, over til Svenskekløften og bilerne. Og der, på bagkofangerne under bagruderne i de åbne bagagerum, taler vi om dagen og om Hesede Skove.

At Hesede Skov er det sweet spot af ro, storhed, stilhed og sjove spor, som mange af os med grus i blodet drømmer om. At man kan tage ”Villaen” som god træning i den smukke natur, og at man også kan dvæle ved historier om den danske partisanhær, de historiske bygninger, den sjældne botanik eller en af landets ældste renæssanceborge. Fedt vi kom af sted, er vi enige om. Og nu hjem til ro, TV og en dyne i sofaen.

Sådan kommer du til og rundt (i) Hesede Skov

Det er nemmest at komme til Hesede Skov i bil, hvor du kan parkere ved Villa Gallina eller ved P-pladsen tæt på Svenskekløften, hvorfra der er skilte til kløften. Alternativt kan du cykle fra Næstved, Haslev eller Rønnede og nå skoven på cykel på max 25 minutter, og så er du varm.

Der findes et utal af ture rundt i Villa’en, og selvom området ikke er særligt besøgt, kan du finde gode ture på de gængse tracking apps. Hvis du ikke kun er på jagt efter den optimale træningstur, er det oplagt at lægge pauser ind ved skovens attraktioner som den gamle botaniske have, Paradishaven, restauranten Villa Gallina, Gisselfeld Slot eller Skovtårnet – alle inden for en radius af fem kilometer fra Svenskekløften.

The post Hesede Skov: En tur i Villaen appeared first on Velomore.

Den er stor, er min umiddelbare tanke, da jeg åbner æsken med den nye cykelcomputer fra Wahoo. Ace er navnet, og ligesom vi ser det med smartphones, bliver cykelcomputere også gradvist større for at give plads til nye funktioner, bedre batterier og større og bedre skærme.

For Aces vedkommende er det især batteriet, der fylder, og Wahoo hævder, at batteritiden er på imponerende 30 timer for en enkelt opladning, hvilket især vil glæde dem, som har hang til ultracykling.

For at gøre plads til batteriet er Ace vokset til 126 x 71 x 24 mm og en vægt på 208 gram, modsat forgængeren ELEMNT Bolt V2’s 77 x 47,6 x 21 mm og 68 gram. Samtidig er LED-panelerne i venstre side og toppen af enheden forsvundet, hvilket giver plads til et display på 96,7 mm med 16 millioner pixels og touchskærm.

Det er ikke den eneste nye funktion, der er blevet ’plads’ til. Frontpanelet har fået en indbygget vindsensor, der kan registrere, om du kører i med-, side- eller modvind. Det er ikke en CdA-måler, så du kan ikke bruge den til at optimere din egen aerodynamik – endnu.

Sensoren sidder forrest på cykelcomputeren, hvor den umiddelbart virker meget udsat overfor regn, mudder, støv og skidt fra vejen, hvorfor man kan frygte for dens holdbarhed i længden.

Trods tilføjelsen af touchskærm, har knapperne i bunden af skærmen fået lov at blive, ligesom knapperne på sidepanelet og den smarte zoom-funktion også er blevet bevare.

Sidst, men ikke mindst, har Ace imponerende 16 GB hukommelse til at logge alle dine ture.

I brug

Brugeroplevelsen af Wahoo Ace er helt, som man forventer, og kender den fra Wahoos andre cykelcomputere.

Opsætningen er nem og sker via Wahoo-appen, hvor man let kan lave brugerprofiler, træningssider osv. Med Ace siger Wahoo farvel til ELEMNT-appen og vil fremover samle deres økosystem og alle funktioner i én og samme app, Wahoo-appen.

Der er et hav af data at vælge imellem, og masser af informationer, man kan få vist på de 10 datafelter, man kan have på hver træningsside.

Vind på næsen

Bl.a. viser vindsensoren, hvor kraftig en med- eller modvind man kører i – eller hvor stort et ’boost’ eller ’drag’ man får, for at bruge Wahoos terminologi. Det sker via en farveindikation såvel som en angivelse af vindens hastighed i km/t.

Jeg skal ærligt indrømme, at funktionaliteten af vindsensoren er til at overse, og de fleste vil nok næppe være i tvivl om, hvor vinden kommer fra. Dog kan den hjælpe dig med at finde den optimale læposition, når du sidder på hjul bag andre ryttere. Efter hver tur kan man se, hvor længe man har kørt i modvind og sidevind.

Foruden analyse af vindretning, byder Wahoo Ace og Wahoo-appen på masser af analyseværktøjer, og der er rigeligt med data, man kan dykke ned i efter hver tur, særligt hvis man vil nørde i puls, watt osv.

Den store og tydelige skærm gør det ekstra nemt at navigere efter kort, og det er endda muligt at planlægge ruter med hjælp fra Google og Apple Maps, mens man er på farten. Smart, hvis man har brug for at komme til nærmeste bager i en snæver vending.

I skrivende stund mangler Wahoo Ace evnen til at vise Strava-segmenter, som kommer i senere opdateringer. Det samme gælder bl.a. personliggjorte alarmer, som lige nu heller ikke er en mulighed. Det er ærgerligt, at Wahoo ikke har styr på den slags før lanceringen.

Batteritiden mellem opladninger er fornuftig, men ved almindelig brug er den ikke på 30 timer, som Wahoo siger. For at udnytte batteriets fulde potentiale, er man nødt til at slå funktioner fra.

Wahoo skal til gengæld have ros for diskret at have tilføjet en ringeklokke til Ace. Et hurtigt dobbelttryk på skærmen, og cykelcomputeren siger ”ring, ring”. Det er smart! Men overraskende nok en funktion, som Wahoo er gået MEGET stille med. Jeg vil dog fremhæve det som en af Aces stærkeste nye funktioner, og en, som jeg har brugt meget mere, end vindmåleren…

Facit

Overordnet set er Wahoo Ace en god cykelcomputer. Alle basisfunktionerne er der, som man også ville forvente, men flere af de funktioner, der tilføjer noget ’mere’ til oplevelsen, såsom Strava live-segmenter eller personlige alarmer, mangler fortsat.

Samtidig er der stadig ’børnesygdomme’ og jeg har bl.a. oplevet meget langsomme opstarter, samt en skærm, der ofte fryser under opstarten. Det giver en oplevelse af, at Ace ikke er helt færdigbagt.

Personligt synes jeg, at Ace virker voldsomt stor og jeg savner også LED-panelerne i siden, som var en fin detalje ved Wahoos cykelcomputere.

Det efterlader mig med et blandet indtryk. Det, som Ace gør godt, gør den virkelig godt: Skærmen er virkelig tydelig og lækker at se på, der er masser af data af få vist og ringeklokken er helt genial. Men vindmåleren virker i bedste fald overflødig. Funktionen har potentiale, hvis den i fremtiden kan sige noget om CdA i realtid. Det vil gøre den til et markant stærkere værktøj, som kan bruges i jagten på Strava-tider, cykelløb eller til justering af positionen af på cyklen. Men lige nu, fremstår den overflødig.

Læs også: Velomore tester Wahoo Tracke pulsmåler

Set oppefra, vil Ace være et godt valg for langt de fleste. Er man på udkig efter en god cykelcomputer, med masser af funktioner, en stor og tydelig skærm, og er ligeglad med størrelsen, så er Ace et godt valg. Batterilevetiden lever ikke helt op til de 30 timer, men når først Wahoo får rullet diverse opdateringer ud i løbet af 2025, som får tilføjet de manglende funktioner og ryddet op i børnesygdommene, skal Ace nok vise sig som den fremragende cykelcomputer, den har potentialet til at være.

Men lige nu må den nøjes med en score på 4 ud af 5 stjerner, da man trods alt må forvente, at en cykelcomputer til 4.699 kr. ikke er afhængig af opdateringer for at være fuldendt, og derfor får Ace ikke en perfekt score på 5/5.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Dig som går op i ydelse fremfor størrelse.
Pris: 4.699 kr.
Mere info: www.nordic.wahoofitness.com

The post Velomore tester Wahoo Ace appeared first on Velomore.

I en tid, hvor teknologi spiller en central rolle i cykelsporten, præsenterer Magene sin C606 GPS-cykelcomputer, der kombinerer moderne funktioner med brugervenlighed. Enheden er designet til både entusiaster og professionelle, der søger præcision og pålidelighed i deres træning og navigation.

Design og display

Magene C606-enheden fremstår med et robust design, der passer fint på cykelstyret. Computeren er kompatibel med Garmin-holdere, og det gør montering nem.

Den 2,8″ farvetouchskærm med hydrofobisk nano-anti-fingeraftryksbelægning sikrer klare og læsbare visninger under alle forhold, selv i direkte sollys. Skærmen er forstærket med højstyrke Asahi-glas, som gør den modstandsdygtig over for ridser og daglig brug.

Navigation og tilslutningsmuligheder

C606 understøtter GPS-, Beidou-, Glonass- og Galileo-satellitsystemerne, og det giver præcis positionsbestemmelse og pålidelig navigation. Brugere kan downloade globale kort direkte til enheden for nem og effektiv ruteplanlægning og sving-til-sving guidning. Enheden tilbyder også forbindelse via Bluetooth og WiFi, og det gør synkronisering med træningsplatforme som Strava og TrainingPeaks nem og problemfri. 

Træningsfunktioner og kompatibilitet

Magene C606 er kompatibel med en bred vifte af sensorer via ANT+ og Bluetooth, herunder hastigheds- og kadencesensorer, pulsmålere og wattmålere. Det giver ryttere mulighed for at overvåge og analysere deres præstationer i realtid. Derudover understøtter enheden integration med elektroniske gearsystemer som Shimano Di2 og SRAM eTap.

Det bliver for omfattende at opremse alle de funktioner, som computeren har, men tag vores ord for, at du er godt dækket ind. Vi savnede i hvert fald ikke noget under testen. 

Opsætning foregår dejligt nemt via den tilhørende app, men den er måske også computerens største achilleshæl. For app’en forlanger nemlig omfattende adgang til dine telefondata. Hvis du ikke synes, det er supercharmerende at stille dem til rådighed for kinesiske servere, skal du nok gå med en anden cykelcomputer. 

Batterilevetid og holdbarhed

Med en batterilevetid på mellem 17 og 25 timer i normal tilstand og op til 28 timer i batterisparetilstand er C606 designet til lange ture uden behov for hyppig opladning.

Opladning foregår i øvrigt nemt via USB-C-porten. Enheden er vandtæt og er godt beskyttet mod stød og slag, hvilket gør den egnet til hård brug i alle vejrforhold og terræner. 

Facit

Magene C606 GPS-cykelcomputeren tilbyder en imponerende kombination af avancerede funktioner, brugervenlighed og pålidelighed. Dens præcise GPS-navigation, omfattende træningsfunktioner og lange batterilevetid gør den til et attraktivt valg for cyklister på alle niveauer.

Læs også: Velomore tester Magene radarlygte

Selvom nogle brugere har rapporteret om mindre navigationsproblemer og en ikke-intuitiv ruteplanlægning, tilbyder C606 generelt et fremragende forhold mellem pris og ydeevne.

Info

Fordele ved Magene C606

• Præcis GPS-navigation med understøttelse af flere satellitsystemer.
• Kompatibilitet med en bred vifte af sensorer og træningsplatforme.
• Lang batterilevetid, ideel til lange cykelture.
• Robust og vandtæt design, egnet til forskellige vejrforhold.
• Hurtig dataoverførsel via Bluetooth og WiFi.

Ulemper ved Magene C606

• Navigationsfunktionen kan være mindre pålidelig sammenlignet med premium-modeller.
• Ruteplanlægning kan opleves som mindre intuitiv.
• Begrænset integration med visse populære tredjeparts navigationsapps.
• Touchskærmens respons kan variere under våde forhold.

Specifikationer
Vurdering: 4/5
Størrelse: 2,8″ farvetouchskærm
Farver: Sort
Vægt: 65 gram
Pris: 1.199,00 kroner

The post Velomore tester Magene C606 GPS cykelcomputer appeared first on Velomore.

Hvad har du af planer natten mellem d. 21. og 22. juni? Vi skal ud og cykle!

Natten er nemlig årets korteste, og i den anledning afholder DGI, i samarbejde med Vindinge MTB og Hedeland MTB, graveleventet From Dusk Till Dawn på grusvejene i og omkring Hedeland i Roskilde.

Der køres dermed gennem hele natten, fra solnedgang kl. 22:00 til solopgang kl. 04:22. Undervejs skal deltagerne forsøge at køre så mange omgange som muligt, på den ca. 20 km lange og afmærkede rute.

Velomore kører med og beretter om oplevelsen i vores efterårsnummer. Tegn abonnement lige her, hvis du vil være sikker på at få magasinet med vores beretning leveret til døren.

DGI sørger for et pulserende start/målområde med musik og stemning, mens der vil være sørget for energiprodukter før, under og efter eventet, som naturligvis indebærer morgenmad til alle deltagere.

Skulle man blive træt undervejs, eller have brug for en lur efterfølgende, vil der være telte, borde og stole i målområdet.

DGI lægger vægt på, at det er oplevelsen, som er i centrum, hvorfor der ikke er nogen vinder eller præmieceremoni, men alle deltagere vil få registreret deres distance via chip.

Det er dog en oplevelse i sig selv at cykle om natten, hvilket vi her på Velomore erfarede ved vores deltagelse i sidste års Vätternrundan. Alt opleves anderledes after dark, og vores udsendte gravelleur glæder sig til denne unikke oplevelse i naturskønne Hedeland.

Eventet afholdes som en del af Copenhagen Sprint, der køres både d. 21. og 22. juni, for henholdsvis World Tour-damerne og -herrerne. Man kan dermed lige nå at få indhentet noget søvn, før man skal se Rasmus Søjberg, Tobias Lund og Mads P kæmpe om sejren i Københavns gader.

Der er 200 pladser til From Dusk Till Dawn, og du kan sikre dig din plads lige her.

The post Velomore kører From Dusk Till Dawn appeared first on Velomore.

Første gang jeg gik ind i en Café du Cycliste-butik (i Palma de Mallorca), havde jeg det som en dreng, der smagte slik for første gang, og da jeg forlod butikken, var det med en ny erkendelse: “Kan cykeltøj virkelig være så fedt?” Og den kærlighed er ikke rustet – jeg er vild med skidtet. 

Idéen til det franske cykeltøjmærke stammer fra en autentisk, lille café i parfumebyen Châteauneuf-de-Grasse uden for Nice. Og her, omtrent 15 år efter tøjmærkets tilblivelse, er idéen stadig den samme: at skabe cykeltøj, der kombinerer mode, teknisk funktionalitet og et originalt udtryk. På den måde er CdC vel cykeltøjsbranchens svar på en rock ’n’ roll-lillesøster, der over for familien insisterer på, at man godt kan være fashion og samtidig køre stærkt.

Jeg har haft lejlighed til at teste Café du Cyclistes shorts, Virginie, og den langærmede jersey Angele, både i efterårsvejr og på de første forårsdage.

Angele jersey

Jeg har brugt trøjen både som yderste lag med en langærmet baselayer indenunder og under en isolerende jakke på de helt kolde dage, og den klarer begge dele flot.

Trøjen minder ikke meget om en klassisk cykeltrøje, men i et moderigtigt design og udtryk. Alligevel er jersey’en udført med tekniske løsninger og i et materiale, der gør den meget kapabel på cyklen. Med andre ord er Angele jersey’en et typisk stykke CdC-beklædning.

Trøjen er lavet i en polyester/elastane-blanding og er meget behagelig at have på. Pasformen er afslappet for en cykeltrøje at være, og den gør sig efter min mening lige så godt på caféen på torvet i Mallorca, som på cyklen på landevejen eller i skoven. Materialet betyder, at sveden relativt hurtigt bliver transporteret væk fra kroppen, og derfor tørrer trøjen hurtigt i vinden på mindre hårde passager.

Med praktiske detaljer som tre store cargo-lommer til nødvendige ting og en ekstra lynlåslomme til opbevaring af værdigenstande, rummer trøjen fine muligheder for opbevaring. 

Virginie shorts

Jeg har testet Virginie grusshortsene siden oktober, og på den måde har shortsene fra CfC’s gravel-kollektion været med mig gennem regn, slud, frost (under lange bib’s) og i forårssolen.

Der er tale om et par shorts uden pude, som derfor kræver, at du har bukser med pude på inden under. Shortsene er fremstillet i polyamid (91%) og elastan (9%) med et justerbart bæltesystem, der rent faktisk fungerer. Baglommerne har lynlås, og den diskrete lomme på benet er oplagt til kreditkort eller nøgler.

Virginie shortsene er lette og har en relativt stram pasform – glem alt om vide All Mountain-shorts her. Til gengæld er shortsene meget fleksible i både stof og syning, og sammen med det meget behagelige stof på indersider har de en rigtig god komfort – også når du arbejder med tyngdepunktet på cyklen og bevæger dig på sadlen. Shortsene sidder tæt, men de giver sig, og du mærker næsten ikke, at du har dem på.

Akkurat som tilfældet er med Angele jersey’en, har shortsene en meget fin fugttransporterende evne, der holder dig tør, når sveden begynder at komme.

Facit

Samlet set er Virginie shortsene en rigtig god kombination af funktionalitet og komfort og dermed et oplagt valg til både gravel- og MTB-ture, hvor du især bliver glad for den lave vægt og den store bevægelsesfrihed.

Læs også: Velomore tester Sharq Fulcrum

Angele jersey’en er et oplagt valg for rytteren, der ønsker en anderledes og mere casual jersey, der rummer gode tekniske funktionelle løsninger og har stor anvendelighed. Der er ikke så meget at sige andet end, at jeg har fået mig en cykeltøje med den karakteristiske flyvende fisk på brystet, som allerede har vist sig at være min yndlingsjersey.

Info

Café du Cycliste Virginie shorts
Vurdering: 5/5.
Pris: Vejledende ca. 1.270 DKK
Mere information: www.cafeducycliste.com

Café du Cycliste Angele jersey
Vurdering: 5/5.
Pris: Vejledende ca. 1.100 DKK
Mere information: www.cafeducycliste.com

The post Velomore tester Cafe de Cycliste til off-road appeared first on Velomore.

Pressemeddelelse
Den 1. og 2. marts 2025 afvikles Copenhagen Bike Show for tiende gang. Lokomotivværkstedet i København vil begge dage danne ramme om Skandinaviens største cykelmesse. Messen er et samlingspunkt for over 120 brands fra ind- og udland og blandt flere prominente deltagernavne er Michael Mørkøv, der holder et indlæg i egenskab af ny landstræner hos Danmarks Cykle Union.

Michael Mørkøv træder op på hovedscenen søndag den 2. marts 2025, kl. 12.00. Han får i den forbindelse følgeskab af Jesper Tikiøb fra Danmarks Cykle Union, der vil sætte ord og billeder på dette års PostNord Danmark Rundt, der for første gang i løbets historie skal til Bornholm. De to herrer vil tage deltagerne med i ”maskinrummet” og fortælle mere om tilstanden i den professionelle danske cykelverden.

Michael Mørkøv er en landets mest succesfulde og respekterede cykelryttere gennem tiderne. Han har en imponerende karriere bag sig i sadlen – både på landevej og på cykelbaner. Han er blandt andet tidligere verdensmester i parløb, olympisk mester, etapevinder i Vuelta a España, lead-out man på en række kendte cykelhold og dansk mester tre gange gennem hans 16-årige professionelle liv som cykelrytter.

Ny DCU-kaptajn ved roret

Ved indgangen til det nye år tiltrådte Michael Mørkøv jobbet som landstræner for det danske U23 og Herre Elite landshold. Danmarks Cykle Union får dermed en erfaren kaptajn ved roret, som kommer med en solid erfaring og en opdateret viden om cykelsporten. På Copenhagen Bike Show 2025 vil Michael Mørkøv løfte sløret for 2025-planerne og sætte ord på skiftet fra aktiv toprytter til nyudklækket landstræner.

“Vi er meget spændte på at høre mere om fremtidsplanerne fra den nye landstræner. Jeg tænker at Michael Mørkøv har gjort sig nogle gode tanker om, hvordan man kan videreudvikle dansk cykelsport, bevare kulturen og arbejde aktivt med talentmassen. Michael Mørkøv har en dyb indsigt i sporten og ved alt om, hvad det kræver at begå sig på øverste niveau”, udtaler Christian Ritter fra Copenhagen Bike Show.

Allerede i oktober 2024 blev det annonceret, at Michael Mørkøv fra årsskiftet skulle være ny træner for det danske landshold i landevejscykling. Den garvede cykelrytter har således haft god tid til at sætte sig ind i den nye rolle i spidsen for landsholdet. En af Mørkøvs store opgaver i 2025 bliver at forberede sig til VM i landevejscykling, der for første gang skal foregå på det afrikanske kontinent, nærmere bestemt i Rwanda.

Læs også: Mød Francesco Moser til Copenhagen Bike Show

Udover arrangementet med Michael Mørkøv byder Copenhagen Bike Show også på et møde med legenden Francesco Moser, der interviewes af Rolf Sørensen og Ole Ritter, foredrag af Christa Skelde og foredrag af Frederik Muff. Messen byder på alt nyt fra cykelbranchen, filmforevisninger, skattejagt for de mindste og i det hele taget vil messen emme af god cykelenergi i Lokomotivværkstedet.  

The post Mød landstræneren til Copenhagen Bike Show appeared first on Velomore.

”Vi kalder det for Fladern-runden” forklarer Marc, da vi er kommet over den første bakke. Og jeg forstår hvorfor. Oppe på højdedraget kører vi ad små, smalle veje, der snor sig igennem de græsklædte marker, hvor køerne, der leverer mælken til den berømte Gruyereost, går og græsser. Landskabet er småt kuperet og terrænet, eller ruten, minder om de Flamske Ardenner. De lange, udmarvende og korte skrappe stigninger krydret med snørklede landbrugsveje og brosten hist og pist.

Jeg har slået vejen omkring Etape-Estavannens i Schweiz på min vej hjem fra Frankrig, til et par dages pitstop, før det sidste stræk gennem Tyskland mod Danmark. Her i den lille landsby, på for-Alpernes skråninger, ligger Etape-Estavannens. Et kombineret AirBnB og cykelcafé der på kort tid er blevet det pumpende hjerte i landsbyen Estavannens og stedet, hvor cykelryttere fra nær og fjern gør kaffestop, før turen går hjemover. Bag Etape-Estavannens står danske Marc Slinger og hans kone Christelle. ”Jeg har altid drømt om at have min egen cykelcafé og bare hygge om folk” forklarer Marc med syngende Frederikshavn-dialekt. Til daglig arbejder Marc i shippingbranchen, hvor han har skabt sig en karriere, der i dag gør det muligt for ham at bruge tid på hans helt store passion gravelcykling, mens han samtidig fordeler arbejdsdagen nogenlunde lige mellem kontoret og caféen. Og hygget om folk bliver der. La Marzocco’en sprutter mens Christelle langer friskbagte briocheboller over disken. ”Vi har planer om at begynde med surdejsbrød snart. De mangler virkelig noget lækkert kvalitetsbrød hernede, som i har det hjemme i Danmark” fortæller hun.

Caféen er indrettet i det, der måske bedst kan beskrives som et anneks eller tilbygning til et gammelt bondehus. Her er plads til at man kan sidde ned indenfor, hvis vejret – modsat i dag – ikke viser sig fra sin bedste side. Men der er også masser af plads på den overdækkede terrasse foran caféen, hvor en lille gruppe af ældre kvinder på vandretur har slået lejr. Caféen har også en lille butik, hvor man kan for- syne sig med energiprodukter eller udstyr fra nøje udvalgte brands som Sweet Protection, Fingers Crossed eller lakridser fra danske Johan Bülow, hvis man har brug for at dæmpe hjemveen, eller tilfredsstille den søde tand.

Inde i selve hovedbygningen har Christelle og Marc indrettet et tre etagers AirBnB, med plads til 8 eller flere overnat- tende, afhængig af hvor intimt man kender hinanden. Huset består af tre soveværelser med varierende sengepladser og to badeværelser. Badeværelset i stueetagen er udrustet med vaskemaskine og tørretumbler samt rigeligt med plads til et tørrestativ. I stueetagen finder man desuden et stort køkken, med alle fornødenheder, samt en hyggelig spise- og tv-stue.

ALLÉZ

Jeg ankommer hen på formiddagen fra Vaujany, efter 4 timers kørsel langs smukke Lac Lemans søbred. Marc og hans stagiaire i cykelcaféen, Nicolas (som i øvrigt slår sine folder på det schweiziske MTB-landshold), står allerede klar og venter. Solen står højt på himlen og Marc har et møde om et par timer, så de tripper for at komme afsted, mens jeg hurtigt klæder om.

Estavannens ligger helt perfekt for foden af Alperne. ”Berner-alperne hedder de, eller for-Alperne, som de lokale kalder dem” forklarer Marc. ”Herfra kan man køre op i bjergene og få masser af højdemeter, eller man kan køre fladt ned mod søen. I dag kører vi min favoritrute på landevej. Det er en bakket tur, som er helt perfekt til intervaller”.

Knap nok har jeg klikket i pedalerne, før jeg sidder og vugger på en stigning, hvor Garmin’en viser 16%. Vi har bevæget os op på et plateau. På turen kører vi op ad stejle bakker, der varierer mellem et par hundrede meter op til 2 km i længde. Nedkørslerne er hurtige. Landskabet er præget af langbrug og vi jonglerer rundt mellem små landsbyer. De fleste marker er sået med græs, der holdes nede af køer, eller med frugttræer. Og landbrugene lader til at være af mindre størrelse, især sammenlignet med vores egne store industrilandbrug. Fra mit værelse i Estavannens kan jeg se borgen i Gruyères, hvor den velsmagende og populære ost bliver produceret. Jeg forestiller mig, at de mange køer vi suser forbi, går og gnasker græsset som bliver til mælken til osten. Marc og Nicolas kender alle områdets småveje, og jeg kan ikke undgå at få fornemmelsen af, at vi nærmest kun kører på smutveje og skjulte perler af lokale stigninger, man ellers ville være gået glip af på hovedfærdselsårene, eller hvis man selv skulle planlægge ruten.

Udenfor Fribourg, som er hovedbyen i denne canton, må Marc dreje af. Han skal tilbage og arbejde, så Nico byder venligt på kaffe og regionens traditionelle kage i den gamle middelalderby. Vi kører ned ad en brostensbelagt bakke inde i den gamle bydel af Fribourg, blot for at konstatere, at bageren holder lukket – som nærmest alle andre butikker gør det i Schweiz om mandagen. Lidt betuttet får Nicolas fundet en lille kiosk, hvor vi kan skylde en Snickers og Cola ned, før vi klatrer op ad den brostensbelagte bakke på den anden side af den gamle by.

OP I FOR-ALPERNE

Tilbage ved Etape-Estavannens kan jeg se tilbage på en knap 120 km tur med over 2000 højdemeter i et terræn, der er anderledes end, hvad jeg normalt forbinder med Schweiz – høje bjerge og lange stigninger. ”Bare vent til i morgen. Jeg har fundet en virkelig fed rute til dig” siger Marc.

Ugen før jeg ankom, var en gruppe fra Randers på besøg, for at køre gravel. Marc er den perfekte vært og kender sin besøgstid. Han render ikke en på dørene, men stiller sig gerne til rådighed for tips til de bedste ruter, og hvis tiden tillader det, kører han gerne med som guide. Fra Estavannens skal man ikke køre mange kilometer, før det første bjerg begynder. Og grusveje er der også rigeligt af.

Ruten Marc har lavet til mig på andendagen af mit besøg, går op i bjergene. Og jeg bliver bekræftet i Marcs fremragende lokalkendskab. Som lidt af et kulturchok for mig – efter at have været nogle dage i de høje Alper omkring Romanche-dalen – bliver jeg sendt ud på egen hånd på mindre og afsides liggende veje, der står i skarp kontrast til de store og trafikerede veje på Alpe d’Huez, Croix de Fer og Bourg d’Oisans. Inden jeg triller afsted, kommer Marc meget undskyldende til mig. Han er ked af at jeg lige får et par kilometer på en større vej. Han behøver dog ikke undskylde. Skulle jeg selv havde lagt en rute på egen hånd via Strava, Komoot eller Google Maps, var det netop de store veje jeg var røget ud på.

Men Marcs rute er helt suveræn. Det går opad nærmest fra km 0 og i hovedparten af de første 30 km kører jeg på en ensom, men dog asfalteret, skovvej. Den monotone lyd fra mit åndedræt bliver kun brudt af rislen fra vandløbet, fuglenes kvidren eller klokkerne omkring halsen på de få køer jeg møder i lysningerne, hvor skoven åbner op for mindre gårde. En tunnel afbryder dog idyllen og på den anden side, møder jeg for første gang andre på min tur. Lyset for enden af tunnelen afslører Lac de l’Hongrins stille vandspejl og stigningen ændrer totalt karakter så tæt på toppen. Søen er opdæmmet bag en af de utallige schweiziske dæmninger, og jeg kører forbi et morgenfriskt par, der har sovet ved søbredden, som er på vej op af det, jeg forestiller mig,er ret koldt alpevand.

På den anden side er en militærøvelse i gang, og lyden af skud i det fjerne bryder idyllen. Kort tid efter er jeg på toppen af denne stigning, hvorfra jeg kører ned ad det, der viser sig at være servicevejen op til dæmningen til et kryds på en større vej. Den større vej som er hovedvejen mellem Aigle og Thun, fører op mod passet ved skisportsstedet Col des Mosses. Herfra følger en sjov og hurtig nedkørsel på perfekt schweizisk asfalt, før jeg drejer til venstre og ind på endnu en lille vej.

Afstikkeren fører mig ned i dalen, for at tage mig op mod vejen igen ad endnu en smuk stigning. Denne med udsigt til de rigtige Alper længere mod syd med La Forclaz i forgrunden. Oppe på vejen kører jeg kort nedad, før jeg svinger til højre ind på endnu en mindre vej, med få huse spredt hist og pist. Vejen bliver hurtigt til en gedesti – eller rettere – kosti. Denne stigning er stejlere end de to andre. Men den stille natur, og udsigten til de rigtige Alper, gør at den ikke opleves alt for hård. Eller også er det Specialized Aethos’en jeg kører på, som let og uanstrengt får mig til toppen.

Oppe i passet bliver jeg standset af en soldat. Her er hverken vådt eller tørt. Og vejen er i øvrigt lukket i dag, forklarer han mig på fransk. Det viser sig, at skuddene jeg hørte tidligere på turen, kommer fra den anden side af bjerget jeg netop har besteget. På min GPS kan jeg se, at Marcs plan var, at jeg skulle køre ned og fange vejen ved Lac de l’Hongrin og køre hjem via den idylliske skovvej. Men det kan der ikke blive tale om, insisterer soldaten, der nu forsøger sig på det finurlige schweizertysk. I stedet må jeg bide i det sure æble og køre tilbage til hovedvejen ved Col des Mosses, og i ekspresfart tilbagelægge den hurtige, og sjove, nedkørsel på perfekt schweizisk asfalt.

BLANDEVEJ

Min tredje og sidste dag hos Etape-Estavannens står først på lidt arbejde for Velomore. Jeg har sat mig i caféen for at få lidt selskab og opleve stemningen. Selvom der ikke kan bo meget mere end et par hundrede mennesker i Estavannens, er der konstant liv i caféen. Alt fra vandrere til cykelmotionister og håndværkere, der trænger til en pause, samt lokale, der har lyst til et friskbagt brød til formiddagskaffen, kigger forbi. Caféen summer af liv, og da Christelle serverer min tredje espresso fortæller hun, at det er en ret typisk formiddag, selvom det er på en hverdag.

Da jeg et par timer senere er ved at være godt mør i hovedet, kommer Marc ind. Han er på vej ud for at teste et par nye graveldæk, som han overvejer at benytte til gravel World Cuppen i Italien samme weekend. Selvom mine ben er ved at værre godt møre efter to fede dage i Schweiz – og yderligere fire hårde dage i Alperne – lykkes det ham at overtale mig til at tage med.

Turen bliver en god blanding af terræn – ja nærmest alt vil jeg sige. Vi kører et par af Ardenner-stigningerne fra den første dag, før vi kører ind på en mere regulær stigning. Marc kører nogle 30/15 intervaller, mens jeg bare holder kæden stram. Benene er overraskende gode, eller også er det det fremragende schweiziske terræn og selskabet, der for alvor har vækket køreglæden. Vi kører opad i godt og vel 10 km, nærmest uafbrudt.

”Hvor brede er de dæk der? Vi skal lige igennem noget grus herovre” råber Marc og konstater at det nok skal gå. Flere halvlange grussegmenter følger. Aethos’en klarer det overraskende godt med sine 26 mm dæk, og jeg når lige at synes det er sjovt, før vi igen rammer asfalten. Men så skal vi lige igennem et vandløb. Efter yderligere et par kilometers opkørsel på blandet underlag, når vi til et plateau og udkigspunkt. ”Af og til kører vi herop i bilen og griller med ungerne” forklarer Marc, mens vi skuer udover Lac Leman, som de fleste nok bedre kender som Genevesøen. ”Havde vi haft bedre tid, kunne vi havde kørt ned og fået kaffe ved søbredden” fortæller Marc, og nævner Lausanne som et muligt vendepunkt, hvis man skal på en lang, flad tur. Eller Montreux, hvis man hellere vil køre kuperet hjemover.

Vi forsætter vores færd nedad, men destinationen hedder nu Estavannens. Marc skal dog lige havde lavet en sidste test af de nye graveldæk. Vi drejer i fuld fart ind på en lille skovsti med mudder, løst sand og store brostensagtige klippestykker. Aethos’en, og ikke mindst jeg, er for alvor kommet på udebane. Marc blæser afsted på sin gravelcykel, alt imens jeg har nok at gøre med at holde cyklen på begge hjul, og jeg mister hurtigt visuel kontakt. Da jeg kommer ud af skoven, stopper sporet og en mark med højt græs begynder. Jeg fortsætter ufortrødent ned over marken, da en stemme fra den anden sige råber ”AMIGO!”. Marc står på den modsatte side af marken og venter. Jeg vender rundt og kører tværs over græsmarken. ”Det klarede den da meget godt” bemærker Marc, øjensynligt imponeret over at Aethos’en, og de smalle dæk, klarede sig igennem uden punkteringer. Vi når dog ikke at rulle mere end et par hundrede meter, før en siver har fået has på mit fordæk.

”Tak for turen, det var fedt du var frisk på at prøve lidt af hvert. Næste gang må du have en gravelcykel med, så vi kan få kørt nogle rigtig fede ture. Området hernede er helt perfekt til gravel. Der er så mange fede grusveje” slutter Marc af. Og der bliver helt sikkert en næste gang. For Etape-Estavannens er som en bid af cykelhimlen.

Caféen og AirBnB’et er den perfekte base for en træningslejr eller cykelferie, hvad enten det er med gutterne eller familien på hjul. Fra den lille pittoreske landsby skal man nærmest kun forbi byskiltet før de lange stigninger begynder, eller den helt exceptionelle Belgier-runde, som er de lokale rytteres ultimativt bedste tur. Er man mere til grus eller mountainbike, byder området på et hav af uforstyrrede grusveje, mens der kun er kort kørsel i bil til de lokale MTB-spor.

Med Marc og Christelle som værter får man desuden et hjertevarmt og diskret værtspar, der er imødekommende samtidig med, at de ikke render dig på dørene. Og Marc er med sit lune, nordjyske væsen og gode lokalkendskab den perfekte guide eller rutelægger for nogle gode cykeleventyr. Med Marcs kyndige vejledning undgår man de store trafikerede veje, og finder ud på de små, skjulte og uforstyrrede småveje som vi alle drømmer om.

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har slået vejen forbi Marc og Christelle, og med plads til knap 8 personer skal jeg uden tvivl tilbage med familien eller cykelslænget.

Læs mere om Etape-Estavannens her. Og tjek AirBnB’et ud her.

The post Etape-Estavannens: Dansk-schweizisk cykelcafe og AirBnB for foden af Alperne appeared first on Velomore.

Med vinteren for døren var det som at få besøg af julemanden da pakken med testprodukter fra GripGrab meldte sin ankomst. GripGrab er eksperter i dårligt vejr, eller dansk vintervejr om man vil, og deres nyeste kollektion består bl.a. af EXPLR Waterproof Lightweight Jacket og EXPLR Waterproof Lightweight Pants, der som navnet antyder, er en del af GripGrabs explore orienterede kollektion, der fokuserer på alsidighed og funktionalitet.

Både jakken og bukserne har et minimalistisk og stilrent design, med et nordisk look, som man kender det fra GripGrab. Jakken kommer i tre forskelligefarver: sort, sennepsgul og olivengrøn. Materialet føles let, men robust, og både sømme og lynlåse er forseglede, hvilket straks signalerer høj kvalitet. Pasformen er relativt tætsiddende uden at føles begrænsende, og jakken har en justerbar hætte. Bukserne har en fornuftig længde, og de justerbare benåbninger gør dem nemme at tage af og på over cykelsko.

Funktionelle detaljer

Jakken er udstyret med en YKK 2-vejs Vislon AquaGuard-lynlås, som gør det let at ventilere uden at skulle åbne jakken helt op. En lille brystlomme giver plads til nøgler eller energibarer, mens reflekterende detaljer øger synligheden i dårlige lysforhold.

Bukserne har en praktisk åbning, så du nemt kan komme til lommerne, hvis du kører med MTB-shorts indenunder, hvilket er en smart detalje. Derudover er skridtet forstærket for øget holdbarhed – en vigtig feature, hvis man bruger dem til gravel eller længere ture i dårligt vejr. Det er muligt at lukke bukserne helt tæt omkring benene med velcro, så man undgår at vand eller mudder sniger op nedefra.

Et af de største plusser ved EXPLR-serien er vægten. Jakken vejer kun 230 g, mens bukserne er lidt tungere, men stadig overraskende kompakte for et par vandtætte overtræksbukser. Begge dele kan nemt og hurtigt pakkes ned i en ryglomme eller styrtaske, såfremt vejret ændrer sig på cykelturen, eller man skal have pulsen op.

I brug

Med en vandtæthed på 15.000 mm og en åndbarhed på 40.000 g/m²/24h lover GripGrab et regnsæt, der holder dig tør uden at det bliver en svedig sauna indvendigt. I praksis lever jakken og bukserne op til forventningerne og jeg har endnu til gode at blive våd udefra og ind. De holder vandet ude selv i kraftig regn, og den høje åndbarhed gør, at fugt relativt hurtigt forsvinder indefra. Under højintens træning kan man heldigvis åbne lynlåsen nedefra, så man kan ventilere overkroppen.

Både jakke og bukser har smarte detaljer, som gør det nemt at justere hvor tæt sættet skal sidde. På siden af jakken findes to stropper som lukker til omkring livet, mens der som tidligere skrevet, er velcropaneler på bukserne så man kan gøre dem strammere omkring benene. En anden lækker detalje er hætten, som sidder komfortabelt omkring hovedet uden at hæmme bevægeligheden, når man har hjelm på. Og det er dejligt, at man ikke skal bekymre sig om at blive våd oppefra og ned.

Sættet egner sig derfor perfekt til gravel eller MTB, uanset om du har det på hele dagen, eller blot på transportstykker frem og tilbage mellem hjemmet og skoven. Jeg har desuden brugt det til at cykle på arbejde, hvilket det naturligvis også egner sig godt til.

Facit

GripGrab har skabt et regnsæt, der kombinerer lav vægt, høj åndbarhed og solid vandtæthed i en stilren pakke. Det er ikke det billigste sæt på markedet, men til gengæld får du et produkt, der er velegnet til både pendling, gravel-eventyr og MTB i ustadigt vejr.

Læs også: Velomore tester Magisk regnjakke fra Santini

Jeg savner dog en lomme på ryggen af jakken, eller i det mindste huller til at kunne komme i lommerne på en cykeltrøje indenunder. Det er dog til at leve med, og prisen man nu engang må betale for at holde regn ude. Alt i alt endnu et vellykket regnvejrssæt fra GripGrab.

Info

Vurdering: 5/5.
Bedst til: Gravel og MTB i regnvejr.
Pris jakke: 1.600 kr.
Pris bukser: 1.200 kr.
Mere info: www.gribgrab.com

The post Velomore tester GripGrab EXPLR jakke og bukser appeared first on Velomore.

Pressemedelelse
Et af højdepunkterne bliver utvivlsomt, når den legendariske italienske cykelrytter Francesco Moser træder op på hovedscenen for at fortælle om sine mangeårige bedrifter i cykelsporten.

På scenen får Francesco Moser selskab af sine venner Ole Ritter og Rolf Sørensen, hvor sidstnævnte skal styre slagets gang som interviewer og oversætter. I denne opstilling får Francesco Moser rig mulighed for at give publikum et levende indblik i en imponerende cykelkarriere og fortælle mere om sin baggrund for at opnå en lang række sejre i verdens hårdeste cykelløb.

Sejre på stribe

Francesco Moser har vundet hele 273 professionelle sejre. Han er blandt andet kendt for sine bedrifter i etapeløbet Giro d’Italia, klassikeren Paris-Roubaix (som han vandt tre gange) og verdensmesterskabet i landevejscykling i 1977. Hans banebrydende timerekord fra 1984 blev et højdepunkt i en karriere, der revolutionerede både teknologien og strategien i den internationale cykelsport.

– Vi glæder os rigtigt meget til at få besøg af Francesco Moser. Han er et af cykelsportens store ikoner og har præsteret mere end de fleste i karrieren. Vi er spændte på at møde ham her på cykelmessen og ser frem til at høre hans personlige beretninger fra et langt liv i cykelverdenen. Mon ikke der gemmer sig et par guldkorn i foredraget, forudser Christian Ritter fra Copenhagen Bike Show.

Film efter foredrag

Foredraget med Francesco Moser finder sted lørdag den 1. marts 2025, kl. 11.00, på hovedscenen. Umiddelbart efter foredraget er der skandinavisk premiere på portrætfilmen ”Dare to Win”, der vises på storskærm. Filmen ser tilbage på Mosers fantastiske karriere fra et ydmygt ophav til at blive en stor mester og fortsætter med at følge den karismatiske rytter med tilnavnet ”sheriffen” gennem alle årene. 

Læs også: Undgå knæskader i vinterkulden

“Jeg håber, at foredrag og film giver vores gæster et godt billede af en stor personlighed i cykelsporten. For mange cykelentusiaster står Francesco Moser som en af de store legender og nu kan han opleves i levende live på Copenhagen Bike Show. Det bliver en stor oplevelse for os alle og Francesco glæder sig lige meget som os andre”, slutter Christian Ritter fra Copenhagen Bike Show.

Udover det italienske stjernedrys byder Copenhagen Bike Show 2025 også på foredrag af Christa Skelde, Frederik Wulff og Michael Mørkøv. Cykelmessen præsenterer over 120 brands fra ind- og udland, rummer en række attraktive messetilbud, byder på en spændende skattejagt for de mindste og vil i det hele taget emme af god cykelenergi overalt på Lokomotivværkstedet.

The post Mød Francesco Moser til CPH Bike Show appeared first on Velomore.

New year – new me – klassisk tankegang første januar! Også for mig. Det er første januar, og jeg tilmelder mig en MTB-bootcamp hos MTB-tours i Hareskoven. Efter en december fuld af sygdom, marcipan og alt for få ture på cyklen, er det tid til at gøre noget ved den dårlige kondi. Jeg er topmotiveret! Altså lige indtil den dag, hvor kurset starter. Det er koldt, jeg er træt, og det virker uoverskueligt at skulle ud at cykle. Jeg har aldrig lavet intervaltræning før, og mine ture på mountainbike har hygge, teknik og det sociale i fokus – ikke at give den gas.

Men tilmeldingen forpligter (heldigvis), og i løbet af fire søndage får jeg både boostet min kondition og energi. Kombinationen af intervaltræning, teknik og frisk luft viser sig at være en god opskrift på at komme i bedre form på mountainbiken

Simon Grandjean er humanfysiolog og chefinstruktør hos MTB-tours. Simon deler her sine bedste tips til at forbedre din kondition på mountainbiken.

Hvad gør sig overordnet gældende, hvis man gerne vil i god form?

Det handler helt enkelt om at skrue op for intensiteten i vores træning. Det kan du gøre på mange måder, men vi kan groft sagt dele det op i to forskellige metoder:

1. Kontinuerlig træning: Kør dit lokale spor uden pauser så hurtigt som muligt. Det giver en længere periode med høj puls og forpustethed. Ulempen ved denne træning er, at det kan være mentalt udfordrende at køre langt med høj puls. Hvis sporet er teknisk, kan det også være en begrænsning. Mange, der vil køre et helt spor kontinuerligt i høj intensitet, oplever, at deres teknik ikke kan følge med den fart, de kører i. Sporet kræver måske et højt teknisk niveau, som man ikke kan køre i høj fart. En løsning er at køre på grusstier for at opretholde intensiteten.
2. Intervaltræning: Vælg kortere sektioner og kør med høj intensitet i kort tid efterfulgt af pauser. Dette gør det lettere at holde fokus og presse sig selv. Intervaltræning kan opdeles i aerobe og anaerobe intervaller afhængigt af længden af arbejdsperioden og pausen. Hvis du laver intervaltræning med fokus på det aerobe system, træner du din udholdenhed og evne til at holde et højt tempo over længere tid. Hvis du laver intervaltræning med fokus på det anaerobe system, træner du din eksplosivitet og evne til at yde maksimalt i kort tid – og samtidig blive bedre til at restituere hurtigt. Groft sagt kan man sige, at hvis intervallet er superkort, fx under ét minut, og pausen er længere end dit aktive arbejde, fx to minutter, vil du som udgangspunkt træne de anaerobe processer i kroppen. Omvendt, hvis du laver intervaltræning, hvor arbejdsperioden er længere end din pause, fx 3–5 minutters arbejdsperiode og en meget kort pause, fx ét minut, træner du de aerobe processer i kroppen.

Hvorfor er det godt for kroppen at arbejde i høj intensitet?

Meget forsimplet kan vi sige, at vi arbejder med at forbedre tre ting i din krop, når vi arbejder i høj intensitet:

• Du får et større og stærkere hjerte. Det pumper blod hurtigere rundt i din krop.
• Du forbedrer din iltoptagelse.
• Som en ekstra bonus bliver du mere tolerant over for mælkesyre. Når du kan klare mere syre i kroppen, kan du præstere mere.

Findes der et quickfix til at komme i god form?

Der er sjældent nogle quickfix i livet, men intervaltræning kan på en måde ses som et quickfix. Med intervaltræning kan du tillade dig selv at træne lidt, men opnå en stor effekt på kort tid. Det er hårdt, og mange hader intervaltræning. Men det er effektivt og perfekt i en tidsoptimeret hverdag.

Hvor ofte skal man ideelt ud at cykle for at komme i form?

Hvis du vil forbedre din kondition, skal du køre mindst 2–3 højintensitetspas om ugen. Husk, at kroppen adapterer sig til det, den gør mest. Sidder du ned hele dagen, bliver du god til det. Hvis du kun kører intervaller, bliver du god til det, men ikke til at køre langt eller være mere udholdende. Det er derfor en god idé at spørge sig selv, hvad du gerne vil være i god form til, og tilpasse din træning til det, du vil gøre mest af.

Hvordan ved vi, at vi kører med høj intensitet?

Pulstræning kan hjælpe dig med at finde den rette intensitet og udnytte dit potentiale bedre. Det kræver dog udstyr, som ikke alle har, og som kan være dyrt. Et andet og gratis redskab er, hvor forpustede vi er, hvilket påvirker vores evne til at tale. Det letteste og mest simple er at arbejde med tre forskellige zoner og så vurdere intensitet ud fra, hvor let det er at tale:

• Grøn zone / Lav intensitet: Længere “normale” sætninger.
• Gul zone / Moderat intensitet: Korte, præcise sætninger.
• Rød zone / Høj intensitet: Kun korte, enkelte ord er mulige.

Er det vigtigt at arbejde med pulszoner?

Den største faldgrube for os mennesker ift. træning er, at vi tror, vi træner hårdt, selvom vi har meget mere at give af. Vores egen perception omkring, hvornår noget er hårdt, er ofte helt ved siden af, hvad vi egentlig kan præstere. Især når det kommer til intervaltræning, som ofte ikke er rart at være i.

Læs også: Undgå knæskader i vinterkulden

Men vi kan træne ved den opfattelse med intervaltræning og dermed kunne præstere mere, end hvad vi tror, vi kan. Det er fx noget, vi arbejder meget med på vores bootcamps, men man kan også selv arbejde med det, når man er ude og køre.

The post Ny på MTB? Sådan kommer du i form appeared first on Velomore.

Verden er fuld af store eventyr. Fra naturen i vores baghave, over Himalaya, til storbyjunglen drages vi mennesker af at prøve kræfter med det ukendte. Vi gør det hver for sig, sammen med gode venner eller som del af et større fællesskab.

Siden 1996 har Nordic Adventure Film festival samlet film fra alle verdenshjørner og i alle genrer, så alle har mulighed for at opleve eventyret og komme helt tæt på, når outdoorfolk verden over udfordrer grænserne. I år er der to fantastiske mountainbikefilm på programmet, hvor den ene er dansk produceret.

Der findes mange forskellige mountainbike stilarter, og der findes mange forskellige spor i hele verden. Nogle cykler for at få adrenalin, andre vil have fart, nogle kører konkurrence, nogle lidt af det hele. Men uanset, hvordan eller hvor meget du bruger din mountainbike, kan vi lade os inspirere af hinanden.  

Det er mørkt og koldt i Danmark nu, og det er den perfekte undskyldning for at hoppe i noget rart tøj, og se en masse gode mountainbikefilm.  Du kan jo starte med at tage til Nordic Adventure Film festival med alle dine mtb-buddies.

I år kan du se følgende to mountainbikefilm: 

• Forfra: Instruktør: Camilla Hylleberg
• Anytime: Instruktør: Darcy Wittenburg, Darren McCullough, Colin Jones

FORFRA er en danskproduceret mountainbike-film af den prisvindende instruktør og fotograf Camilla Hylleberg, hvis film tidligere har opnået hæder ved NAFF. Denne gang sætter hun fokus på kvindelige mountainbikere, deres mod, og hvad det betyder at starte forfra i de danske skove og landskaber. Filmen foregår over de fire årstider i Danmark, og tager dig med på forskellige spor i både sne, slud, reen og sol. Gennem smukke og autentiske optagelser giver Hylleberg et intimt indblik i passion, fællesskab og den mentale styrke, det kræver at finde sin vej tilbage til sportens kerne. Filmen vises sammen med Skifar og Frozen Babiez

Læs også: Få mentale superkræfter på mountainbiken

Anytime er en spektakulær og grænsesprængende film om freeride mountainbiking, skabt af Red Bull Media House og Anthill Films. Filmen følger 15 af verdens bedste mandlige og kvindelige freeriders, når de kaster sig ud i nye udfordringer og redefinerer sportens grænser i episke landskaber – fra de schweiziske alper til de chilenske Andesbjerge og gennem Nordamerikas skove og ørkener. Uden en klassisk fortælling men med en cinematografisk oplevelse, væves adrenalinfyldte scener sammen med intime glimt af frygt, glæde og dristighed. Anytime er et vidnesbyrd om passion, mod og et utrætteligt ønske om at skubbe grænser – med ét mål for øje: I dag kører vi. Overalt… Anytime!

Læs mere om Nordic Adventure Film festival her: https://adventurefilmfest.dk/

Hold dig opdateret på datoer, program og nyheder om N.A.F.F. på deres facebookside samt instagram. #NAFF #NordicAdventureFilmFestival

The post Mountainbikefilm på det store lærred til Nordic Adventure Film Festival appeared first on Velomore.

Der findes energiprodukter som kan sluges og så findes der dem, som smager decideret godt. GU Energy hører bestemt til sidst nævnte. Her på redaktionen har vi i løbet af efteråret testet gels og chews fra amerikanske GU, og vi må erkende, at vi i den tid har været rigtig glade i munden.

GU Energy kommer fra Californien og der er bare noget ved de amerikanske energiproducenter, som smager bedre end de europæiske.

Chews

Chews er mere eller mindre en form for vingummi, eller i hvert fald en sukkerblanding i fast form, der kun består af sukker. GU Energy chews kommer i små, mundrette bidder. En pakke chews indeholder 8 vingummier og 22 gram kulhydrat.

De er legge at tykke og selve strukturen minder om en blød vingummibamse, der nærmest smelter i munden. Det er let at sætte en hel håndfuld til livs og den testede ‘Blum Pom’ smagsvariant er virkelig lækker. Faktisk så lækker, at det er fristende at hive dem frem som fredagssnolder…

Energimæssigt minder de meget om en gel, men oplevelsen af at tykke og få noget ned i maven er er meget rar, så jeg har primært brugt dem som supplement til gels, hvor de har fungeret virkelig godt. Om ikke andet, har man kunne glæde sig til at hapse de lækre vingummier på lange cykelture

Gels

GU Energy’s gels er forholdsvis små og kommer også med 22 gram kulhydrat, ligesom deres chews. På den måde supplerer de hinanden godt. Hovedparten af GU’s gels indeholder koffein, amino syrer og salt. Meget praktisk, har GU trygt mængden af hver tydeligt på indpakningen, så man nemt kan holde regnskab med eksempelvis koffein og salt.

Kendetegnende for alle de gel varianter vi har testet, er at de er ekstremt velsmagende og rige i smagene. Konsistensen er til den tykkere side, så der skal suges og presses lidt for at få det sidste hold ud af indpakningen. Det gør dog ikke mig noget, da man slipper for at blive smurt ind i sukker fra en tyndtflydende gel, når man åger, eller døje med en lomme smurt ind i sukker, når man lægger den tomme gelpakke tilbage.

Af de varianter vi har testet, viste ‘Birthday Cake’ sig som den, jeg bedst kunne lide. Smagen kan bedst beskrives som den guf, man får på is om sommeren. Overraskende nok, smagte Cola varianten rent faktisk af cola, hvilket jeg synes de sjældent gør.

Facit

Alt i alt er GU Energy et yderst lækkert bekendtskab. Deres chews og gels er karakteriseret ved at være ekstremt velsmagende, og må siges, at høre til blandt de bedste produkter på markedet, når det kommer til smag. Udvalget er stort, så man behøver ikke bekymre sig for at gå kold i en bestemt smag. Der er masser at vælge mellem med koffein og uden koffein.

Energiindholdet kunne godt være større, og man brænder hurtigt mange gels eller chews af på en 3 timers cykeltur. Prisen er ligeledes høj.

Men går man op i rigtig god smag og god performance, så kommer man ikke udenom GU Energy. At de tilmed tydeligt angiver mængden af salt eller koffein på deres indpakninger, er blot et kæmpe plus.

Som Velo+ medlem sparer du i øvrigt 10% på alle GU Energy-produkter hos Gaiasport.dk.

Info

Vurdering: 5/5.
Pris chews: 359 kr. (for en kasse med 12).
Pris gels: 479 kr. (for en kasse med 24).
Mere info: www.gaiasport.dk
Velo+ rabat: Spar 10%.

The post Velomore tester GU Energy appeared first on Velomore.

“Kompatibel med Zwift og Strava” er nok en sætning jeg aldrig havde forventet at læse i forbindelse med et par høretelefoner. Men den er god nok. Senneheiser Momentum Sport er udviklet specifikt til udholdenhedssport og fitness, hvorfor de kommer med indbygget puls- og kropstemperaturmåling.

Begge dele foregår naturligvis i øret og dataen transmitteres til din foretrukne fitness app – i hvert fald for pulsmålingens vedkommende, men mere om det senere.

En finde i øret

Designmæssigt er der tale om et par helt klassiske in-ear høretelefoner. Med i æsken er der to forskellige typer af tilpasningsmuligheder i form af hørepropper og ørefinder (i mangel på bedre ord), der gør det muligt at tilpasse høretelefonerne efter dit øres størrelse (i alt 3 forskellige størrelser).

Finderne skiftes nemt ud via et diskret gummibånd, der sidder i en rende omkring høretelefonerne. Modsat mange andre høretelefoner, er finden lavet af blødt gummi og forholdsvis diskret. Når man tager høretelefonerne i øret, roterer man dem, så finden bøjer sin ind i øret og derved sætter sig i spænd og holder høretelefonen på plads.

Sprød lyd

Lyden i Sennheiser Momentum Sport er fremragende. Intet mindre! Og langt den bedste jeg nogensinde har oplevet i et par in-ear høretelefoner. Der er tre standard settings af støjreduktion, ligesom det er muligt tilpasse diskant, bass og andre elementer af lydoplevelsen.

Tanken bag de forskellige niveauer af støjreduktion er, at imødekomme dem som træner både ude og indendørs, så man bl.a. kan høre trafik, eller lukke baggrundsstøjen i fitnesscentret eller pain caven ude.

Teknologien med puls- og kropstemperaturmåling er udviklet i samarbejde med Polar. Det betyder desværre, at kropstemperaturmåling kun er kompatibelt med Polars app, eller den tilhørende Sennheiser-app (hvor man også kan konfigurer lydniveauer).

Til gengæld er pulsmålingen kompatibel med diverse apps og enheder.

I brug

Først og fremmest er lyden, som tidligere skrevet, helt fantastisk. Sprød og skarp, ligesom man vil have den. Det er nemt at tilpasse høretelefonerne så de sidder komfortabelt i øret og med ørefinden er det muligt at få dem til at sidde så godt, at nærmest al anden lyd lukkes ude. Man skal dog lige finde tricket til at få drejet høretelefonerne rigtigt på plads. Når først man har styr på det, sidder høretelefonerne helt kanon.

Støjreduktionen fungerer upåklageligt, både på hometraineren og i fitnesscentret, hvor jeg ikke har bidt mærke i henholdsvis lyden fra blæseren eller musikken i fitnnescentret. Til gengæld har jeg været mere udfordret af den ude på landevejen.

Når man slår støjreduktionen fra, aktiveres et par ydre mikrofoner, der opfanger omgivelsernes lyde. Det giver en voldsom og ubehagelig støj i høretelefonerne, når de ydre mikrofoner opfanger vindens susen. Et problem, som er mindre udtalt når man cykler med pandebånd, men det vil man jo ikke gøre på en sommerdag…

Man indstiller nemt på de forskellige funktioner i appen, eller ved at trykke på høretelefonerne. Både højre og venstre høretelefon er udstyret med trykfølsomme knapper, hvor man kan skrue op og ned for lyden, skifte sang eller ændre støjreduktionsindstilling. Det er muligt at tilpasse knapperne efter sin egen smag. Lyden styres smart ved bare at holde fingeren på den pågældende høretelefon (venstre for ned, højre for op), mens funktioner, eller skift af sang, sker ved 1, 2 eller 3 tryk.

Det er dog min oplevelse, at systemet kludrer i kommandoerne når man kommer over 2 tryk, ligesom man nemt kan komme til at trykke, eller justere ved lyden, når man “lige” skal rette høretelefonen til.

Tag pulsen

Det jeg har været mest spændt på, har været kvaliteten af pulsmåleren. Men pulsmåling fra øret fungerer overraskende godt – både til fitness og til Zwift. I hvert fald så længe man befinder sig i de lavere zoner.

Pulsen ligger tæt på den som registreres af mit brystbælte, dog viser Sennheiser konsekvent 2-4 pulsslag lavere end mit brystbælte (Wahoo Trackr). Så længe man cykler i de lave zoner, er der pulsen ret konstant, som man kan se på grafen herunder.

Til gengæld udfordres Sennheiser Momentum Sport når pulsen begynder at stige, og ved høj puls, eller pludselige stigninger, kan Sennheiser have svært ved at følge med. Der er ofte en latens tid i stigninger og fald. Særligt ved korte intervaller alla 40/20. Herunder er det grafer fra et Zwiftløb, pulsen halter bagefter, særligt på “nedkørslen”, hvor jeg slap trådet.

Samtidig er pulsen sårbar overfor høretelefonernes position i øret og bevægelser i ansigtet. Jeg har flere gange observeret pulsstigninger når jeg har spist på cyklen, hvilket har resulteret i ret markante spring, mens der tygges. Samtidig kan en grimasse eller det at tørre sig med et håndklæde skubbe til høretelefonerne og påvirke pulsmålingen. Eller som på grafen herunder, når man cykler ude og drejer hovedet med hjelm på. Her ser man, hvordan pulsen pludselig falder drastisk, fordi høretelefonen har ændret position.

Hvad er din temperatur?

Kropstemperaturmåleren har jeg haft sværere ved at bruge, da den kun er kompatibel med Sennheiser eller Polars app. En tommelfingerregel er, at de mest præcise temperaturmålinger foregår rektalt og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har dobbeltjekket, som jeg har gjort med pulsen… Men teknologien må formodes at være relativ veludviklet, da øretermometer er ret almindeligt til småbørn. Jeg kan dog konstatere, at min kropstemperatur ligger stabilt mellem 36,4 og 36,7, som har været de temperaturer Sennheiser har registreret under mine træninger, uanset hvor meget jeg har svedt eller hvor høj pulsen har været. Regulær varmetræning har jeg ikke udsat mig selv for i testperioden…

Benytter man Sennheisers app, kan man se både puls og kropstemperatur på samme skærm, som på billedet herover, hvilket egentlig er meget smart, nu hvor funktionen ikke lader til at have connectivity med tredjeparts apps eller devices.

Læs også: Velomore tester Wahoo Trackr pulsmåler

En anden spøjs detalje er æsken, som høretelefonerne opbevares og lades i. Den er udstyret med et blødt gummi, som er meget lækkert, men som i den grad også tiltrækker snavs. Det gør, at den hurtigt kommer til at se ulækker eller snusket ud, efter at have ligget i lommen eller tasken. En detalje, som er lidt skuffende for et premium produkt.

Facit

Når alt det er sagt, så får man i Sennheiser Momentum Sport et par fremragende høretelefoner til cykling. Særligt e-cykling. Pulsmålingen er forholdsvis præcis, men er sårbar overfor bevægelser i ansigtet, hvilket jeg synes bør trække ned i den overordnede vurdering. Er pulsen ikke det primære data man bruger til sin cykeltræning, er udfaldende ikke et problem og noget, man fint kan leve med.

Lyden er fantastisk, men det koster også at få sprød lyd og god pasform i øret, og mon ikke at prisskiltet på 2.509 kroner vil afskrække de fleste. Konklusionen må derfor være, at Sennheiser Momentum Sport uden tvivl er et premium produkt, hvad angår lyd og pasform. Bruger du mange timer på hometraineren og i fitnesscentret, så er de værd at overveje, da du får pulsmåling med i købet. Der er dog risiko for udfald eller upræcise læsninger ved meget høj puls, men for de fleste af os, vil det næppe gøre nogen forskel alligevel. Derfor falder min vurdering på 4 ud af 5.

Info

Vurdering: 4/5.
Bedst til: Indendørs træning.
Pris: 2.509.
Særlige funktioner: Puls- og kropstemperaturmåling.
Mere info: www.sennheiser-hearing.com

The post Velomore tester Sennheiser Momentum Sport appeared first on Velomore.