Posted on: august 7th, 2024 by Velomore No Comments
Velomore afholder efterårets smukkeste motionscykelløb, Mols Bjerge Grand Prix, d. 8. september. Et løb hvor I som klub, hold eller fællesskab kan få en fed dag sammen.
I Mols Bjerge Grand Prix d. 8. september kan man tilmelde sig som hold. Det fungerer helt simpelt: Man skal være 4 til 6 ryttere, finde et godt holdnavn og tilmelde sig som hold på 100 km distancen. Så er man med i dysten om at blive dagens hurtigste hold (og man sparer hver især 50 kr på tilmeldingsgebyret).
Holddysten er for de, som vil udfordre fællesskabet, eller bare have en fed dag med cykelvennerne. Man behøver ikke være organiseret i en klub eller forening for at stille op i holdkonkurrencen. Man skal bare være 4 – 6 ryttere.
Holdkonkurrencen er nemlig vores forsøg på at styrke fællesskabet og give en fed dag med cykelvennerne. Man behøver ikke stille op med ambitionen om at vinde holdkonkurrencen. Det kan lige så vel være for at få en fælles oplevelse, eller bare for at spare penge på tilmeldingsgebyret.
Kort fortalt, er holdkonkurrencen et ekstra klassement, hvor holdets 4 hurtigste rytteres tid i mål tæller. Det betyder, at vi lægger de fire hurtigste rytteres tid sammen og det hold, som har brugt mindst tid på at køre Mols Bjerge Grand Prix har vundet – og vil blive hyldet på podiet.
Er man en klub, forening eller et større fællesskab, kan man benytte holdkonkurrencen til at sætte det interne klassement en gang for alle, alle til at måle sig op mod hinanden.
Det koster 1.200 – 1.800 kr at tilmelde sig som hold, afhængig af antal ryttere, så man sparer altså 50 kr. pr. rytter sammenlignet med solotilmeldinger på 100 km. distancen.
Hvad venter I på? Tilmeld jeres hold i dag lige her.
Posted on: april 12th, 2024 by Velomore No Comments
Over 600 glade motionister har løst startnummer til Nordjyllands største motionscykelløb Rundt om Rold.
Når der i weekenden køres 10. udgave af motionscykelløbet Rundt om Rold, bliver det en rekordernes udgave. Løbet slår nemlig hele to deltagerrekorder.
Løbet opstod i 2014 på toppen af Rebild Bakke og i løbet af blot få år konsoliderede det sig som Nordjyllands største motionscykelløb. I år er det 1 af kun 2 motionscykelløb i toppen af Danmark og med over 600 deltagere slår løbet alle tidligere deltagerrekorder.
“Det er en fantastisk milepæl vi nu har nået. Løbet har i mange år svinget mellem 400 og 500 deltagere, men i år er det stukket helt af” fortæller event manager, Nikolaj Hebsgaard.
Løbet er en del af Danmarks største motionscykelløbserie Bike Challenge, der også tæller de populære motionscykelløb Sorø Classic og Mols Bjerge Grand Prix. Og det er her, at den anden deltagerrekord kommer i spil. For selvom Mols Bjerge Grand Prix har været tæt på flere gange, er det i år første gang at et løb i Bike Challenge runder 600 deltagere.
“Jeg tror det skyldes at vi har holdt fast i vores gode opskrift. Vi har gennem årene holdt fast i det samme gode koncept og kun ændret på ganske få detaljer. Det har givet os et ry for at være gode, solide og velarrangerede løb. Læg dertil, at vi kører i et fantastisk terræn her i Rebild og Rold Skov og du har en vinderopskrift” forklarer Nikolaj Hebsgaard.
Rundt om Rold køres nu på søndag på en 55 kilometer lang rundstrækning med start og mål på toppen af Rebild Bakke. De over 600 motionscyklister kan se frem 1, 2 eller 3 ture på ruten, som også slår vejen forbi bakken i Fræer, Madum Sø, Arden, Rold, Nysum og Aarestrup.
Løbet slutter op ad Rebild Bakke, hvor arrangørerne tilmed har en bakkespurt i ægte Tour de France-stil, som kårer dagens hurtigste mand og dame.
“Vi hylder bakkekongen og -dronningen af Himmerland på Rebild Bakke. Det hører sig til på så legendarisk bakke og vi har gjort det siden 2014, så det er jo sjovt at store løb som Post Nord Danmark Rundt og Hærvejsløbet har valgt at gøre det samme” lyder det fra Nikolaj Hebsgaard.
Tilmeldingen er lukket, så hvis du også gerne vil ud og køre i det smukke landskab omkring Rebild Bakker og Rold Skov, må du vente til næste år. Du får dog en lige så god oplevelse i Sorø Classic d. 16. juni og Mols Bjerge Grand Prix d. 8. september.
Om Bike Challenge
Bike Challenge opstod i 2015, efter en succesfuld første udgave af Rundt om Rold i 2014. Serien fik hurtigt følgeskab af de to populære motionscykelløb i Sorø og Mols. Løbsserien er en del af cykelmagasinet Velomore, Skandinaviens største cykelmagasin, som med sine motionscykelløb, forsøger at komme tættere på sine læsere.
Posted on: december 16th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Forårsklassikeren Rundt om Rold er perfekt som forberedelse til større cykelmål senere på året. Tilmeld dig motionscykelløbet og bliv klar til de store oplevelser.
Har du store cykelplaner for 2024 er Rundt om Rold det oplagte motionscykelløb at starte ud med. Forårsklassikeren køres d. 14. april og byder på 55, 110 og 165 kilometer distancer.
Motionscykelløbet køres på en smuk 55 km rute i og omkring Rold Skov og Rebild Bakker, så når man vælger distancer vælger man samtidig hvor mange omgange man vil køre.
Med muligheden for flere distancer på den samme rute, får man som deltager lært ruten at kende undervejs. Det varierede udbud af distancer gør også, at løbet er oplagt som forberedelse mod større mål senere på året.
Skal du eksempelvis køre La Marmotte eller Maratonaen, er Rundt om Rold 165 km distancen oplagt til at teste forårsformen og udholdenhed, og lige så til at få testet din ernæringsstrategi for sommerens Gran Fondo.
Har du planer om at deltage i l’Etape Denmark by Tour de France på deres 125 km distance eller i UCI Gran Fondo VM senere på året, er Rundt om Rold et must at køre i din forberedelse. Foruden distancer på 110 km og 165 km som kommer tæt på distancerne i de to løb, får du nærstuderet Rebild Bakke som indgår i begge Gran Fondo’er.
I l’Etape Denmark har de tilmeld en bakkespurtskonkurrence, ligesom der er det i Rundt om Rold – og har været det siden 2014.
Posted on: maj 23rd, 2023 by Jacob T. Johansen No Comments
Vi hylder Munkebjerg d. 11. juni når vi afholder Munkebjerg Grand Prix. Her er 5 gode grunde til at elske legenden.
Munkebjerg-bakken ligger på sydsiden af Vejle Fjord, og deltagerne i Munkebjerg Grand Prix vil møde den, når de søndag den 11. juni bevæger sig ud på løbets kuperede rute.
Munkebjerg er nærmest en institution. I årtier har stedet været et mekka for bakkeelskende motionscyklister – og med god grund.
For selvom stigningen på nogle punkter overgås af andre danske stigninger, så har den lidt af det hele i perfekt kombination. Kort sagt: Den rummer opskriften på en unik dansk bjergoplevelse.
Mindst fem ting gør Munkebjerg til den vel nok bedste stigning i kongeriget.
For det første Den er lang. Hvor de fleste danske bakker kun måler nogle hundrede meter i længden, så er Munkebjerg noget mere end én kilometer lang. Og den stiger hele vejen.
For det andet Den er stejl. Stigningsprocenten er 7,4 i gennemsnit. Men det er nok den maksimale stigningsprocent, der vil volde deltagerne i Munkebjerg Grand Prix flest kvaler. 16 procent når den op på i et af de sidste sving. 16 er altså meget – selv for den øvede og selv efter international målestok.
For det tredje Er stigningsprocenten varierende. Tre gange undervejs øges stigningsprocenten markant. Det gør, at stigningen er svær at holde en fast rytme på.
For det fjerde Er omgivelserne formidable. Først fjorden med bølgen blå, den moderne bro og Vejles ”skyline”. Og så den smukke bøgeskov, som på denne tid af året lægger sig som et grønt tag ind over vejen. Alt i alt en betagende blanding af natur og kultur.
For det femte Og det er måske den mest særprægede faktor af dem alle: Der er hårnålesving. Asfaltvejen til toppen af Munkebjerg slår krøller på sig selv, ikke bare én, men to gange. Det er ren Alpe d’Huez. Okay, på Alpe d’Huez er antallet af hårnålesving måske nok højere. Men til gengæld skal du ved Munkebjerg Grand Prix op ad Munkebjerg en – tre gange, afhængig af om du vælger den korte, lange eller helt lange rute.
Hvis du vil vide mere om Munkebjerg, f.eks. om stedets historie eller om stigningsprocenterne undervejs, så har Danskebjerge.dk her lavet en grundig beskrivelse af bakken. På siden er der også en video, der gennemgår stigningens forløb.
Posted on: april 14th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Er du til hårde bakker, så byder Vejle på et af de bedste cykelterræner i Danmark og i 2023 byder området tilmeld på 3 gode oplevelser for dig der elsker cykelsport.
Er du på udkig efter et fedt og udfordrende cykelterræn? Så er vejleområdet lige noget for dig! Med nogle af Danmarks stejleste og mest berømte bakker, har Vejle fortjent en plads på enhver cykelmotionists bucket list.
Og der er rig mulighed for at prøve alle bakkerne denne sommer i henholdsvis Grejsdalsløbet og Munkebjerg Grand Prix.
Den danske klassiker Med over 30 år på sine palmares hører Grejsdalsløbet til blandt de absolutte klassikere i Danmark, og er et løb man skal prøve før eller siden i sin cykelkarriere. Løbet minder på mange måder om dronningen af alle cykelløb, Liege-Bastogne-Liege, og er mere eller mindre en tour de force rundt til Vejle og Grejsdalens bedste, hårdeste og mest berømte stigninger.
I år byder løbet på 4 distancer, der varierer byder på henholdsvis 91, 127, 169 og 229 kilometer og noget, der minder meget om en Gran Fondo.
De helt store attraktioner i Grejsdalsløbet er naturligvis berømte Kiddesvej, som hvert år bestiges af profferne i Danmark Rundt, og hvor især verdensmesteren Remco Evenepoel viste sin overlegenhed i 2021.
Men også vanvittig hårde Chr. Wintersvej og Gl. Kongevej venter. Dele af Tour-ruten besøges også ude omkring Jelling og Egtved, mens løbet i år har tilføjet den smukke Daugaard Strandvej og Bellevej til repertoiret. For ikke at nævne Østengaard og Blue Horse.
Munkebjerg Grand Prix Men der mangler en bakke over dem alle i Grejsdalsløbet. Munkebjerg! Den får ud til gengæld i sommerens nye store løb sydvest for Vejle, Munkebjerg Grand Prix. Her hyldes den legendariske bakke med hårnålesvingene, bl.a. med bakkespurt og målstreg tæt på toppen af bakken.
Løbet køres for første gang i år og arrangeres af os her på Velomore i forbindelse med vores Bike Challenge løbsserie.
Er du endnu ikke tilmeldt, kan du glæde dig til at prøve kræfter med Munkebjerg d. 11. juni og du finder tilmeldingen lige her.
Se profferne i aktion Er du mere til at se, end at opleve på egen krop, kan du glæde dig til d. 17. august. Her slår PostNord Danmark Rundt feltet igen vejen forbi Vejle, til den traditionsrige kongeetape. Her skal feltet udfordres på Høver skovvej, Koldingvej og Kiddesvej på de små omgange i Vejle, før vinderen kan krones på toppen af Vejleådal.
Du kan læse mere om ruten til årets Danmark Rundt her.
Der er med andre ord MASSER af muligheder for at opleve Danmarks hårdeste cykelterræn på egen krop. Uanset om du holder af at træde i pedalerne selv, eller om du mere er til at kigge på.
Posted on: marts 3rd, 2023 by Velomore No Comments
Kan Danish Bike Riders Race Team også finde ud af at træde i pedalerne når vinden blæser og cyklen skal holdes oprejst? Kom og kør mod dem til Rundt om Rold.
D. 16. april afholdes motionscykelløbet Rundt om Rold for 9. gang og i år stiller Danish Bike Riders til start i holdkonkurrencen på 110 km. distancen med deres Race Team.
Måske har du krydset klinger med rytterne i løbet af vinterens Zwift Racing League, DCU Superligaen eller nogle af DBR’s mange løb, men nu har du chancen for at køre imod de ivrige indoor-ryttere i virkeligheden.
I holdkonkurrencen kører man med på 110 km distancen, men dyster desuden om at blive dagens hurtigste hold. Et hold består af 4 ryttere og det er holdets samlede tid i mål der tæller. Foruden et ekstra klassement og muligheden for at sætte cykelklubbens interne hierarki på plads, sparer man som rytter på et hold en flad 50’er på tilmeldingsgebyret – i alt 200 kr. til holdet, som man passende kan bruge på benzin eller gels.
DBR Race Teams hvide teamtrøje.
Kan dit hold slå DBR Race Team? Eller er I flere fra samme klub som vil sætte hinanden stævne internt? Så tilmeld jer Rundt om Rolds holdkonkurrence lige her.
Danish Bike Riders er det største danske indoor community med udgangspunkt i Zwift og over 4000 medlemmer. DBR består af flere regulære raceteams, som hver uge dyster i de mange forskellige løbsserier.
DBR trøjerne er ikke et uvant syn i Rundt om Rold.
Foruden at organisere det store community, arrangerer DBR flere løb og group rides ugentligt. Er du på udkig efter et indoor community at køre med i Zwift, så tjek Danish Bike Riders ud lige her.
Posted on: februar 24th, 2023 by Velomore No Comments
Du har trænet indenfor hele vinteren og bygget formen op mens cyklen står ovre i hjørnet og skraber i gulvet. Er det ikke tid til at komme ud og få asfalt under hjulene?
Rundt om Rold giver dig en fantastisk oplevelse og den perfekte start på 2023-sæsonen.
Som deltager får du rundstykker og kaffe før start, energiprodukter fra Chimpanzee i baglommen til turen og vi langer en sandwich og vand efter mål.
Alt du skal gøre er at smøre kæden, pumpe dækkene og klikke i pedalerne og træde dig rundt på vores 55 km. smukke og udfordrende rute i og omkring Rold Skov.
Tilmeld dig på 55, 110 eller 165 km. distancen afhængig af form og ambitionsniveau – vi lover dig, at du får en fed dag uanset hvad.
Kongen og dronningen af Rebild Bakke Kender du Rebild Bakke? Himmerlands mest legendarisk stigning lægger asfalt til bakkespurten. Vi hylder dagens bakkekonge og -dronning. Udfordr dig selv og vennerne. Og bare rolig, målstregen er på toppen af bakken!
Sikker løbsafvikling Kom trykt igennem Rundt om Rold. Vi har styr på sikkerheden med flagvagter på de mest udsatte steder, erfarne motorcykel Marshalls ude på ruten og ikke mindst hjertestarter. Derudover kan vi vist roligt sige, at Rundt om Rold er Danmarks bedst skiltede løb.
Tag cykelvennerne under armen og spar 200 kr. Tilmeld jer som hold på 110 km. distancen og spar 200 kr. Er der noget federe end at skabe minder sammen med vennerne? Hiv fat i cykelkammeraterne og udfordre hinanden i klubben. Kør om kap om podiet eller sæt det interne regnskab. Tilmeld jer som hold og kør på lige fod med de andre deltagere, men få lidt ekstra benzinpenge og en fælles oplevelse.
Posted on: december 24th, 2022 by Velomore No Comments
Fyld cykelkalenderen med Bike Challenges 5 fede motionscykelløb i 2023, hvor 3 klassikere og 2 helt nye løb vender tilbage.
Bike Challenge giver dig i 2023 5 fede oplevelser. De tre klassikere Rundt om Rold, Sorø Classic og Mols Bjerge Grand Prix vender tilbage, mens de får selskab i Bike Challenge af Munkebjerg Grand Prix og Dollerup Bakkeræs.
Tilmelder du dig alle 5 motionscykelløb samtidig, sparer du 25% på tilmeldingsgebyret pr. løb og derved er det 5. løb gratis. Tilmeld dig allerede i dag lige her: Tilmelding til Bike Challenge 2023
Bike Challenge skyder 2023-sæsonen i gang d. 16. april med Rundt om Rold. Forårsklassikeren som køres med mål og bakkespurt på legendariske Rebild Bakke.
Næste løb køres d. 7. maj i Vestsjællands rullende bakker, når Sorø Classic for 7. gang lægger asfalt til bakkespurt på Vinstrup-bakken.
Først halvdel af 2023-sæsonen rundes af med Munkebjerg Grand Prix d. 11. juni. Vi har fundet en fed rute med bakkespurt på legendariske Munkebjerg.
Efteråret sparkes i gang d. 20. august med Dollerup Bakkeræs. Et spændende løb i Midtjyllands kuperede område ved Dollerup Bakker.
2023-sluttes af med løvfaldsklassikeren Mols Bjerge Grand Prix, som køres på Danmarks smukkeste og mest kuperede løbsrute. Slut sæsonen af med maner d. 10. september.
Prøv dig af på Munkebjergs hårnålesving.
Tilmelder du dig alle løb samtidig sparer du 25% pr. løb og derved får du den 5. start gratis. Tilmeld dig her. Fælles for alle løb i Bike Challenge er fokusset på sikkerhed. Ruterne er godt opmærket, deltagerne følges af uddannede motorcykel marshalls og der er flagvagter på de mest udsatte steder på ruten. Skulle uheldet være ude, er der hjertestarter til stede.
I alle løb er der en rute på ca. 50 km, som kan køres 1, 2 eller 3 gange. Tilmelder man sig som hold på den mellemlange distance, sparer man desuden 200 kr. på tilmeldingsgebyret.
Så tilmeld dig allerede i dag og få fyldt 2023-kalenderen med gode oplevelser.
Posted on: december 20th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Er I 4 cykelvenner som går med planer om at køre 110 km til Rundt om Rold? Så tilmeld jer som hold og spar 200 kroner.
Er I 4 cykelvenner som vil køre 110 km til Rundt om Rold, så tilmeld jer som hold og spar 200 kroner. Udover at I hver sparer en flad 50’er på tilmeldingsgebyret til 110 km distancen, kører i også med på lige fod med alle de andre deltagere på samme distance.
Holdkonkurrencen er for de, som gerne i fællesskab med cykelvennerne gerne vil have en ekstra udfordring, eller for dem, som blot gerne vil have en ekstra 50’er til benzin eller energiprodukter.
For at være med i holdkonkurrencen, skal man være tilmeldt som et 4-mands hold, og det er holdets samlede tid i mål der tæller. Man behøver derfor ikke at følges ad ude på ruten, og man starter i øvrigt sammen med de andre deltagere på 110 km distancen.
Tilmeld jer som hold i dag og spar i alt 200 kroner, eller en fald 50’er pr. rytter på holdet.
Holdkonkurrencen er en fast del af alle Bike Challenge-løb og køres på den mellemlange distance omkring 100 km. Tilmeld jer alle 5 Bike Challenge-løb, hvis I vil flere gode fælles oplevelser.
Posted on: november 20th, 2022 by Velomore No Comments
Er du motionsrytter og på jagt efter en udfordring på landevejen i 2023, er den Jyske Udfordring lige noget for dig.
4 løb, 4 måneder, en fantastisk oplevelse. Så kort kan den Jyske Udfordring beskrives! I 2023 byder Bike Challenge på 4 fede motionscykelløb i Jylland, som udgør den perfekte udfordring i 2023.
Den Jyske Udfordring består af de 4 jyske Bike Challenge-løb Rundt om Rold, Munkebjerge Grand Prix, Dollerup Bakkeræs og Mols Bjerge Grand Prix.
Første løb i den Jyske Udfordring er forårsklassikeren Rundt om Rold, som køres d. 16. april på den velkendte rute omkring Rebild Bakker og Rold Skov, med bakkespurt og målstreg på toppen af Himmerlands mest berømte stigning: Rebildbakke. Tilmeld dig Rundt om Rold her.
Rundt om Rold
Andet løb i den Jyske Udfordring er Munkebjerg Grand Prix d. 11. juni. Løbet køres på en kuperet rute sydøst for Vejle, med bakkespurten på legendariske Munkebjerg som den helt store udfordring. Ruten offentliggøres i vinternummeret (på gaden d. 9/2) af Velomore. Tilmeld dig Munkebjerg Grand Prix her.
Munkebjerg Grand Prix
Efter en velfortjent sommerpause, fortsætter den Jyske Udfordring i august, med Dollerup Bakkeræs d. 20. august. Det nye løb i Bike Challenge køres i kuperede Dollerup Bakker syd for Viborg og ligesom Munkebjerg Grand Prix, kan du godt glæde dig til at se ruten i Velomores vinternummer. Tilmeld dig Dollerup Bakkeræs her.
Sidste løb i den Jyske Udfordring er sæsonafslutteren Mols Bjerge Grand Prix d. 10. september. Løbet køres på den spektakulære og udfordrende rute i Mols Bjerge, og har sammen med Rundt om Rold markeret sig som et af landets bedste motionscykelløb, med en smuk og svært kuperet rute. Starten går op ad Agri-bakke, som ligeledes lægger asfalt til bakkespurten. Tilmeld dig Mols Bjerge Grand Prix her.
Fælles for alle fire løb er, at de byder på den samme gode oplevelse som Bike Challenge er blevet kendt for: Sikker løbsafvikling med flagvagter, massere af skilte, motorcykelmarshalls og hjertestarter. Forplejning før, under og efter løbet, samt Danmarks bedst organiserede landevejsløb.
Ruterne er ca. 50 kilometer lange, og man kan ved tilmelding vælge mellem 1, 2 eller 3 omgange. Det er dermed muligt at skræddersy sin Jyske Udfordring efter form og kørelyst.
Vi glæder os og håber at vi ses til den Jyske Udfordring i 2023.
Den Jyske Udfordring: 16. april – Rundt om Rold 11. juni – Munkebjerg Grand Prix 20. august – Dollerup Bakkeræs 10. september – Mols Bjerge Grand Prix
Posted on: august 21st, 2022 by Velomore No Comments
Motionscykelløbene i Bike Challenge har markeret sig som nogle af de mest sikre i Danmark og Mols Bjerge Grand Prix er ingen undtagelse.
Har du kørt et løb i Bike Challenge ved du at vi tager deltagernes sikkerhed meget seriøst. Modsat mange andre løb, siger vi ikke bare at vi har fokus på sikkerhed, vi lægger faktisk handling bag ordene!
Når Mols Bjerge Grand Prix køres d. 11. september, bliver det derfor med masser af flagvagter ude på ruten. Flagvagterne vil stå på de mest udsatte steder, for at varsko andre trafikanter om cykelrytternes tilstedeværelse og jer deltagere om trafik på vej.
Foruden de mange flagvagter, har vi hjemmeværnsfolk udstationeret på de mest kritiske momenter på ruten, samt de steder, hvor det forbedrer oplevelsen af cykelløbet.
Har du nogensinde prøvet at køre forkert i et motionscykelløb? Ikke i et af vores! Vi har et hav af blå skilte i A4 størrelse til at guide deltagerne rundt. Og de kommer altid i par. Vi har tilmed skilte i den modsatte retning hver samtlige veje der fører ind på ruten, som advarer bilister om cykelløbet.
Foruden flagvagter, hjemmeværn og skiltning har vi lagt ruten så den er så sikker som muligt. Da vi kører igennem et sommerhusområde, har vi valgt at lægge løbet sent på sæsonen, ligesom der er en massiv overvægt af højresving, så modsatte vognbane ikke skal krydses.
Samtidig har vi prioriteret mindre landeveje, så vi undgår for megen kørsel på større og trafikerede veje. For at sætte prikken over i’et, kommer de super erfarne BMW Motorcykel Marshalls og leverer flyvende trafikregulering ude på ruten.
Hvert felt eller startgruppe får således følgeskab af minimum en motorcykel, der har erfaring fra internationale UCI-løb. Startgrupperne er i øvrigt endnu et sikkerhedstiltag. De er begrænset, så vi ikke sender gigafelter på 1000 ryttere afsted på en gang, men max 150 ryttere ad gangen, hvilket vi mener er en sikker størrelse.
Med andre ord, Mols Bjerge Grand Prix og de andre løb i Bike Challenge leverer sikkerhed i international topklasse. Kom selv og se, d. 11. september. Tilmeld dig lige her.
Posted on: august 5th, 2022 by Velomore No Comments
Mols Bjerge Grand Prix er på få år blevet en traditionsrig sæsonafslutter for hundredvis af cykelmotionister.
Søndag d. 11. september køres Mols Bjerge Grand Prix, der traditionen tro sætter et flot punktum for en smuk 2022 motionssæson. Et løb, der for alvor er blevet populært blandt jyske cykelmotionister på alle niveauer.
Med 6 år på bagen har Mols Bjerge Grand Prix printet sig ind i bevidstheden blandt de jyske cykelmotionsiter som en velafviklet og smuk sæsonafslutning. Et løb der forener sikkert og velafviklet motionscykelløb med en fantastisk smuk og udfordrende rute i et af Danmarks mest unikke terræner.
På snuden af Jylland finder man nemlig lange bakker med havudsigt, og stille småveje, med små skrappe knolde og en rute der løber næsten helt nede i vandkanten af Aarhusbugten.
Kigger man på startlisten er løbet hurtigt blevet en favorit blandt både licensryttere og motionister. Feltets hurtige drenge stiller ofte op i startgruppe 1 på 100 km distancen, for at få en god og hurtig træningsdag på rammen, under ordnede og sikre forhold, der langt henad vejen matcher og overgår det, de normalt finder i licensløb.
Startgruppe inddelingen gør samtidig, at der i Mols Bjerge Grand Prix er god plads til motionisten, der vil ud og hygge sig med vennerne, eller bare have en god dag. Og til nybegynderen, der skal køre sit første eller andet motionscykelløb.
For i Mols Bjerge Grand Prix er der plads til alle. Det store fokus på sikkerhed og startgrupperne gør, at alle kan være med. Man tilmelder sig bare i den startgruppe, som bedst passer på ens temperament, kondition og ambitionsniveau. Og der er altid nogen at følges med.
Ruten er nemlig en 50 km lang rundstrækning, som bringer deltagerne over Agri Bavnehøj, forbi Fuglsøcentret og rundt på Helgenæs. Det betyder, at man altid kan vente på den næste gruppe bag sig. Distancen på 50 km gør desuden, at arrangørerne undgår at rytterne der gerne vil køre stærkt, blander sig med de øvrige deltagere.
Kom selv og prøv en fantastisk sæsonafslutning d. 11. september. Tilmeld dig lige her.
Posted on: juli 23rd, 2022 by Velomore No Comments
Mols Bjerge Grand Prix er ikke kun for væddeløberne, det er også et skide hyggeligt motionscykelløb for alle.
Vi har hørt nogen sige, at Mols Bjerge Grand Prix er et “racerløb”. Og det er da ogå rigtigt, at nogle kommer for at køre stærkt på især den lange 100 km distance. Men sådan er det jo i alle motionscykelløb og derfor forsøger vi at samle alle væddeløberne i første startgruppe.
Men er du mere til en hyggelig tur og en bakkedyst med vennerne, så er den korte 50 km rute eller de senere startgrupper på 100 km de bedste måder at tilbringe en aktiv søndag eftermiddag på.
Alle fordelene Du får nemlig præcis den samme “pakke” som alle andre ryttere i løbet. Du får et motionsløb i den enestående natur i Mols Bjerge, med de berygtede bakker i området omkring Agri, Fuglsø og Helgenæs. Du får en meget sikker løbsafvikling med motorcykelmarshalls, masser af vejposter, hjemmeværn, og god skiltning.
Du er med i lodtrækningen om adskillige cykelrelevante præmier og får selvfølgelig ved start udleveret en goodie bag med et indhold, du faktisk kan bruge til noget som cykelmotionist.
Bakkespurten Hører du til de hurtige, har du mulighed for at komme på podiet og få en præmie, og har du lurepasset og ligget godt i læ undervejs kan det være, at du kan sætte en af de bedste bakketider på dagen, når løbet starter på den hårde bakke op Agri Bavnehøj.
Målområdet Når du kommer i mål er der selvfølgelig en sandwich til dig, og vi sørger for god underholdning og musik i målområdet. Og er du tidligt på den, står vi klar med et smurt rundstykke og kaffe før starten. Ses vi?
Posted on: juli 17th, 2022 by Velomore No Comments
Når Velomore byder op til dans for alle cykelmotionister i kongeriget Danmark d. 11. september, bliver det på en vanvittig smuk og særdeles udfordrende rute i Mols Bjerge Grand Prix.
Bike Challenge er blevet en del af Velomoreuniverset og d. 11. september inviterer alle cykelmotionsiter til sæsonafslutning i Mols Bjerge Grand Prix.
Løbet byder på Danmarks smukkeste cykelrute i Djurslands bakker, når rytterne bestiger Agri Bavnehøj med udsigt ud over Aarhusbugten eller runder spektakulære Helgenæs. Vi har nemlig lavet en helt igennem naturskøn rute i det bugtende og betagende landskab i Mols Bjerge.
Ruten tager rytterne fra starten ved Mols Skolen i Knebel mod Agri. Her forceres den berygtede stigning, inden småveje bringer rytterne mod Femmøller via Lyngsbæk, Krakjær og Handrup. De små veje i området går op og ned, og bringer næsten minderne frem om de belgiske forårsklassikere, hvor de berygtede “hellingen” optræder.
Mols Bjerge Grand Prix
Herefter møder rytterne den udmarvende vej op ad Fuglsøvej. Står vinden “rigtigt” kan bakken blive forceret i modsidevind og opkørslen kan derfor kræve en kædeføring, der er helt ude til venstre. Rytterne fortsætter derefter ud i det smukke, åbne og kuperede terræn på Helgenæs, inden man slår en sløjfe og retunerer mod Begtrup, Strands, Vistofte og Knebel igen.
Den næsten berømte Agri-bakke er det højeste punkt på Djursland og omegn, hvorfor det kun er helt naturligt at placere løbets bakkespurt her. Vi tager nemlig tid på alle deltagere fra bund til top af Agri. Så udfordre dine cykelvenner eller de andre deltagere om at blive bakkkekongen eller -dronningen af Østjylland.
Mols Bjerge Grand Prix køres på en 50 km lang rute, som du ved tilmelding kan vælge at køre enten 1, 2 eller 3 gange. Den gode, den onde og den grusomme er distancerne blevet døbt af op til flere deltagere. Vi har nemlig formået at finde 650 højdemeter på de 50 km, så vælger du at køre 150 km får du knap 2000 fantastisk smukke højdemeter i stængerne.
Men bare rolig, vi sørger for god energi før, under og efter løbet. Vi står klar med smurte rundstykker og kaffe når du kommer morgenen, og når du henter dit startnummer får du en goodiebag med energi til noget af turen. Efter løbet står vi klar med en kold vand og frisk sandwich.
Skal du med til en helt fantastisk efterårsdag på rammen? Tilmeld dig Mols Bjerge Grand Prix allerede nu, lige her.
Posted on: april 20th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Danmarks største serie af motionscykelløb bliver første udvidelse af Velomore universet og læserne kan glæde sig til at køre Rundt om Rold, Sorø Classic og Mols Bjerge Grand Prix.
Med ambitionen om at bygge Danmarks største og bedste cykelunivers for vores læsere, er det med stor glæde at vi her på Velomore kan præsentere tilføjelsen af motionscykelløbsserien Bike Challenge.
Som mange andre store cykelløb, udsprang Bike Challenge af lysten til at give mere til sine læsere. Initiativtagerne var i sin tid folkene bag Cykelmagasinet, Hans Plauborg og Christian Devantier, der i 2013 tog de første skridt til det, der året efter blev til Rundt om Rold.
Fra Rold til Bike Challenge Den spæde start med Rundt om Rold blev hurtigt til 5 løb og løbsserien Bike Challenge var født. Med i kulissen kom Nikolaj Hebsgaard, der sammen med Christian Devantier, kom til at stå for udviklingen af brandet og konceptet bag løbene. I dag tæller løbsserien de tre yderst populære motionscykelløb Rundt om Rold, Sorø Classic og Mols Bjerge Grand Prix, der hvert år tiltrækker mere end 1500 deltagere.
Den hårde finale på Rebild Bakke i Rundt om Rold
”Med GB Grafisks overtagelse af Cykelmagasinet og Nikolaj Hebsgaards ansættelse som chefredaktør på Velomore, var det derfor nærliggende at fuldende porteføljen med Bike Challenge, så de to brands kan fortsætte de synergier de har skabt indtil nu”, siger Allan Sørensen, ejer af GB Grafisk, Velomore og nu også Bike Challenge.
Dermed fortsættes de drømme og ambitioner, der for 9 år siden blev fundamentet for Danmarks største serie af kommercielle motionscykelløb.
”Jeg er superglad for at se løbene fortsætte sammen med cykelmagasinet Velomore. Magasinet og løbene har været mine hjertebørn og har for mig altid været en enhed”, fortæller Christian Devantier og fortsætter: ”Jeg er derfor rigtig glad for at de fortsat vil hænge sammen og at det tilmeld er min tro hjælperytter, Nikolaj Hebsgaard, der får lov til at føre projektet videre, det glæder mig rigtig meget”.
Til at hjælpe med den fortsatte udvikling af Velomore universet og Bike Challenge-serien, bliver Rasmus Søndergaard Frederiksen tilknyttet som eventmand, til at bistå chefredaktør Nikolaj Hebsgaard med at holde kæden stram.
Næste start er Sorø Classic Første løb i Bike Challenge under Velomore paraplyen bliver Sorø Classic d. 8. maj, mens sæsonen rundes af i Mols Bjerge Grand Prix d. 11. september.
Den udfordrende start på Agribakke i Mols Bjerge Grand Prix
”Jeg glæder mig utroligt meget til at fortsætte udviklingen af Bike Challenge. Ambitionen for Velomore universet er, at dele mange af de fantastiske oplevelser vi skriver om, med vores læsere, men hvor også læseren får en oplevelse der skaber minder for livet”, lyder det fra chefredaktøren på Velomore, Nikolaj Hebsgaard.
“For deltagerne ved Sorø Classic vil alt dog være det gamle, men fra næste år er vi klar med nye spændende initiativer, samt unikke fordele for vores abonnenter”, tilføjer Hebsgaard.
Næste nummer af Velomore er på gaden d. 21. april og du kan glæde dig til at læse mere om Bike Challenge i de kommende numre af Velomore, samt på Velomore.dk. Tegn abonnement på Velomore allerede i dag, så du er klar når vi ruller vores fordelsprogram ud.
Bike Challenge Løbene i Bike Challenge følger et simpelt koncept: Der er en rute som er ca. 50 kilometer lang, som deltagerne ved tilmelding kan vælge at køre 1 eller 2 omgange på. Ruten er godt opmærket og løbene udmærker sig ved at være Danmarks bedst skiltede motionscykelløb. Samtidig har fokus været på at skabe så sikre motionscykelløb så muligt, hvilket deltagerne tydeligt mærker ude på ruten.
En forårsdag i Sorø
Flagvagter og motorcykelmarshalls hjælper deltagerne sikkert rundt, mens der fra arrangørernes side er tænkt over rutens udformning for at undgå unødvendigt farlige passager.
Seneste kommentarer