Posted on: september 2nd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Torben Angeles drøm om at blive hurtigste mand i sin aldersgruppe op ad Mont Ventoux, endte kort før Chalet Raynard med et fladt dæk i vejkanten.
43 minutter oppe ad Mont Ventoux braste drømmen for Torben Angele. En fransk flintesten slukkede endegyldigt drømmen om at blive hurtigste mand op ad det skaldede bjerg i aldersgruppen 45-54 år.
“Man punkterer jo aldrig sydpå” siger Torben vantro, da jeg taler med ham over en Teams-forbindelse fra hjemmet nord for København.
I vores forårsnummer kunne du læse om Torbens store drøm og livsprojekt: At blive hurtigste mand i aldersgruppen 45-54 år op ad Mont Ventoux. Et projekt så altopslugende, at hele Torbens liv de sidste to år har drejet sig om netop dette ene mål.
Sidste onsdag skulle rekordforsøget stå. Alt var klappet og klaret og vejret var tilmed perfekt.
“Tiden så rigtig god ud. Alt spillede, teamet var klar, vejret perfekt og jeg var totalt i boks. Så det er jo frygteligt, at det skulle ende sådan. Det er en hård nyser at sluge, for man punkterer jo aldrig sydpå,” fortæller Torben, der trods alt er ved godt mod, omend han stadig er i gang med at bearbejde resultatet.
Resultatforsøget forløb helt som planlagt. Pacingplanen blev fulgt til punkt og prikke. Styrbånd, flaskeholdere og al anden overflødig vægt var blevet fjernet fra cyklen. Men pludselig ændrede den gode fornemmelse sig. Torben standsede i vejkanten og mærkede vantro på dækket.
“Pludselig kunne jeg mærke at det blev tungt og mærkeligt. Jeg kunne slet ikke forstå at jeg var punkteret. Det mest surrealistiske var reaktionen fra kameramanden og min hjælper. Der var slet ingen reaktion, de stod der bare og gloede. Jeg blev snot forvirret. Ingen af os kunne fatte det” fortæller Torben og tilføjer, at kameramanden Mikkel lod hele scenen udspille sig uden at forstyrre.
Kameramand med på hjul
Rekordforsøget er blevet dokumenteret fra start til slut af dokumentaristen Mikkel Havbro. Dokumentaren giver et dybdegående indblik i de tanker og følelser der opstår, når man en mand i halvtresserne beslutter sig for at indrette hele sit liv efter at skulle køre så hurtigt op ad et bjerg, som overhovedet muligt.
Netop pga. dokumentaren besluttede Torben og teamet at gøre et nyt forsøg på Ventoux i lørdags, tre dage efter det fejlslagne forsøg.
“Jeg satte mig op som om det var det første forsøg, og kørte lidt hurtigere på det flade, end om onsdagen. Men benene var mærkede og i skoven gik klappen ned. Jeg vidste at jeg ikke ville tage den der, men kørte alligevel til toppen. Det tog halvanden time. Langt fra min bedste tid, men sådan blev det.”
I stedet venter næste mål ude i horisonten. For rekordforsøget på Ventoux var blot et af mange. Torben har sat sig for at jagte hele 21 af slagsen i hele Europa.
Den næste bliver på Passo Fedaia i Dolomitterne til næste år, dog uden kamerahold med på hjul.
“Min ældste søn Louis er helt bidt af cykelsporten. Han cykler ikke selv, men nørder virkelig ryttere, løb og bjerge. Sådan har det været siden han var med på Frederiksberg og så Fuglsang vinde Danmark Rundt,” fortæller Torben om deres fælles passion, før han kommer til, hvorfor Fedaia er næste udfordring:
“Da jeg fik ideen til mit livsprojekt, skulle jeg jo vælge nogle bjerge og jeg spurgte Louis “lav en liste med de 21 bedste bjerge”, så det er dem jeg kører. Næste år bliver derfor en far-søn tur.”
På mandag starter træningen igen
For Torben har de sidste to år budt på streng disciplin både hvad angår træningen og vægten. Sorgerne over det fejlslagne rekordforsøg på Ventoux er delvist blevet druknet med chokolade, men allerede på mandag starter træningen frem mod Passo Fedaia i august næste år, mens forløbet omkring rekordforsøget på Ventoux skal evalueres.
“Ventoux er fortid nu. Jeg har gjort hvad jeg kan på det bjerg,” konstaterer Torben.
Alle gode gange tre som mang siger. For Torben Angele måtte Ventoux ikke blive en besættelse. Derfor havde han lovet sig selv, kun at gøre et forsøg på at tage rekorden samlet set tre gange. Første gang blev sidste år, så nu er han videre.
Dokumentaren om Torbens jagt på Ventoux forventes at få premiere på CPH Dox til næste år.
Posted on: august 18th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Danmark får langt om længe sit eget løb i GFNY når den internationale løbsserie næste år kommer til Fyn.
I 2027 får Danmark sin anden internationale Gran Fondo når løbsserien GFNY kommer til Danmark.
Det sker d. 8. august 2027 med løbet GFNY Nyborg, som vil bringe deltagerne langs de fynske landeveje syd for kystbyen på henholdsvis en 140 og 80 kilometer lang rute.
GFNY står for Gran Fondo New York og startede i sin tid med drømmen om at arrangere en europæisk Gran Fondo i New York. Bag drømmen stod ægteparret Uli og Lidia Fluhme, der i 2011 arrangere deres første Gran Fondo i New York. Siden er det løbet meget vand under George Washington Bridge, der udgør startstregen for det originale løb, der i dag hedder GFNY New York. Løbet er blevet til en international løbsserie med løb på tværs af nord- og sydamerika, Asien og Europa.
Alle løb følger en fast drejebog, så man kan som deltager forvente at få nogenlunde den samme gode oplevelse uanset hvilket løb man deltager i. Her på redaktionen er vi svært glade for GFNY’s format og vi tidligere berettet fra vores deltagelse i deres løb i bl.a. Tyskland, Sverige, Frankrig og USA.
Det store fokus her i Danmark har ført til flere danske deltagere og derfor er ekspansionen i Danmark et naturligt næste skridt for GFNY:
“Danmark er et naturligt næste skridt for GFNY i Europa,” siger Lidia Fluhme, præsident for GFNY, i en pressemedelelse. “Landevejscykling har et stærkt momentum her, og danske ryttere har en ægte passion for sporten. Med GFNY Nyborg får vi mulighed for at bringe vores internationale løbsformat til en af Europas stærkeste cykelnationer, samtidig med at vi fortsætter opbygningen af en større og mere sammenhængende GFNY-kalender på tværs af kontinentet.
Til at organisere løbet på dansk jord har GFNY engageret MCI Scandinavia, der har stor erfaring med afholdelse af internationale events og konferencer, og som bl.a. har været med til at vælge Nyborg og Fyn som destination og valgt den tekniske arrangør af eventet:
“GFNY er en professionel international organisation med et stærkt og gennemprøvet koncept. Da GFNY henvendte sig til os i forbindelse med lanceringen i Danmark, var der hurtigt en god dialog om rammerne for samarbejdet. MCI Scandinavia har det overordnede ansvar for logistikken omkring cykelløbet, og for at sikre den højeste kvalitet har vi valgt den erfarne cykelløbsekspert Jens Veggerby som løbschef for GFNY Nyborg. Da vi skulle vælge en dansk destination, der kunne leve op til GFNY’s krav og ambitioner, blev vi hurtigt overbevist om, at Nyborg var det helt rigtige sted at starte. Kombinationen af de flotte omgivelser, de gode vej forhold og den stærke lokale opbakning gør Nyborg til en ideel værtsby for GFNY Danmark.” lyder det fra Peter Ankær, som er direktør i MCI Scandinavia.
Dermed bliver GFNY den anden internationale løbsserie i Danmark. I forvejen er Hærvejsløbet blevet en del af l’Etape du Tour-serien, omend det endnu ikke er bekræftet om det også er tilfældet i 2027.
Har man fået smag på GFNY’s løb er der masser af vælge imellem i Europa. I kommende numre af Velomore kan du læse om vores deltagelserne i dette års GFNY Cannes og GFNY Grand Ballon, mens vi sidste år berettede fra GFNY Orcieres. Den 30. august køres årets sidste europæiske løb i Bremen.
Du kan læse meget mere om GFNY Nyborg her og se den fulde kalender med alle GFNY’s løb lige her.
Posted on: august 14th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Hvem vil ikke gerne køre hurtigere? Og det er faktisk muligt at øge sin gennemsnitsfart på cyklen med nogle få, simple fif, uden at det behøver koste penge, blod, sved eller tårer.
Lige fra man tager sine første pedaltråd begynder ens tanker hurtigt at kredse omkring en ting: Hvordan kommer jeg til at køre hurtigere?
Fart er sjovt og faktisk kan man nemt få lidt mere fart i cyklen med et par simple tricks, som er helt gratis at benytte. Selvom gennemsnitsfart i det store hele er relativt ligegyldigt, er det alligevel sjovere at køre 30 km/t end 25 km/t. Vi giver derfor her vores bedste tips til at komme hurtigere ud over stepperne, uden at det overhovedet behøver koste dig en rød reje.
#1 Kør ud i vinden
Side 1 i cykelrytterens håndbog: Start altid ud i modvind! Vil du øge gennemsnitsfarten på dine cykelture, så skal du planlægge din rute efter hvordan vinden blæser (medmindre du bor ved en kyst selvfølgelig…).
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Begynder du din tur i modvinden, kan du udnytte dine friske ben til at køre et lidt højere tempo ud, eller køre dine intervaller i modvinden. Derved sparer du både dine trætte ben på hjemturen i medvinden, samtidig med at ud kan se gennemsnitsfarten stige.
#2 Bliv mere aerodynamisk
Herhjemme er vindmodstand den største udfordring hvis du vil køre hurtigt. På flad vej handler det om at have så lille et frontareal som muligt, hvis man vil køre så hurtigt som muligt. Derfor: Ned med hovedet, buk dig ind over styret og få albuerne ind til kroppen.
Foto: Sportograf.
Der skal ikke så meget til, før man kan se det på speedometret. Du kan gøre det ved at holde i bukningerne på styret, men et godt knæk i albuerne oppe i grebene er faktisk også en hurtig position, og ofte også mere komfortabelt, end et greb om gedebukkehornene.
#3 Slip bremserne
Et gammelt ordsprog siger: Den der bremser, taber. En professionel cykelrytter bremser ikke mere end højst nødvendigt. Det er både godt for benzinøkonomien, men også godt for gennemsnitsfarten. Øv dig derfor i at bremse så lidt som muligt, især når du skal svinge. Brems hårdt og afmålt, eller nøjes med at slippe trådet.
Hører du til dem som småbremser lidt hele tiden, så øv dig i at lade være. Det kan bl.a. være ved at fjerne fingrene fra bremserne på lige stræk. Væn dig til farten og opbyg selvtillid. Selvfølelige skal man passe på sig selv og det er altid en dårlig ide, at cykle igennem byen uden en vågen finger på bremsegrebet. Men vær bevidst om, ikke at bremse mere end højst nødvendigt.
#4 Træd for pokker!
I forlængelse af forrige tip kan det også anbefales at træde i pedalerne – hele tiden. Et konstant tråd giver mere fart i cyklen. Det lyder ret banalt, men nogle kommer bevidst eller ubevidst til at slippe trådet når det går nedad bakke eller farten bliver høj.
Hører du til dem som “kommer til” at stoppe med at træde, kan du faktisk vinde en del fart ved at holde trykket i pedalerne. Vi siger ikke at du skal køre stram kæde og fuld gas hele tiden. Men øv dig i at holde et jævnt tråd konstant. Det er også godt for cykelformen.
#5 Pump dine dæk
Dæktryk er alfa og omega hvis du vil køre hurtigere. Jo mindre luft, jo højere rullemodstand. Gør det derfor til en vane at tjekke dækkene før hver tur (både tryk, men også for småsten som kan give en punktering).
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Dæktryk er dog efterhånden blevet en videnskab, så det kan godt betale sig at undersøge, hvilket tryk der er optimalt i forhold til dæktype, dækbredde, underlag, vægt og fælg. Mere er ikke nødvendigvis bedre, så tjek hvilket dæktryk der er optimalt i forhold til dit setup – og sørg så for at holde det ved lige. SRAM har en virkelig god beregner, der kan hjælpe med at finde det helt rette dæktryk.
#6 Track stand
Bor du i byen kan du med fordel øve dig i at holde balancen på cyklen når du holder stille. Skal man igennem flere lyskryds kan man hurtigt smide en del tid på at klikke ud og klikke ind. Udover at det giver lidt til gennemsnitsfarten ser det også lirens ud, når man holder balancen for rødt lys.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Øv dig på en let stigende bakke og find det gear, som giver den bedste balance. Det er vores erfaring, at en god track stand kan give så meget som 1 – 2 km/t mere på gennemsnitsfarten, hvis du cykler igennem en større by. Bonus tip: Du kan ovenikøbet kombinere det med en headunit, der pauser før 0 km/t. Lad os sige ved 5 km/t. Der er altid et delay fra man holder stille til Garmin’en pauser, og 3-5 sekunder 10-15 gange igenne, byen koster på fart kontoen….
#7 Bliv mere fit
Har man allerede styr på alle de ovenstående, kan man altid komme i bedre form. Enten bedre cykelform eller ned i vægt. En lavere vægt giver mere fart på bakkerne og en hurtigere acceleration. Er man i forvejen en tynd starut, kan et træningsprogram eller regelmæssige intervaller give lidt mere power til formen, som giver mere fart i pedalerne.
Kører man kun få gange om ugen eller ser højt og helligt på struktureret træning, er det bare med at holde kæden stram. En god dinger med mediumhøjt tempo ser også godt ud på Strava – og på gennemsnitsfarten.
#8 Kør med andre
Den letteste måde at komme op i fart på er uden tvivl ved at køre med andre. Foruden at det er megahyggeligt, er farten som regel også højere når man er en lille gruppe. Det kan være en gruppe venner eller den lokale motionsklub.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Det at skiftes til føringsarbejdet gør, at man kan køre hurtigere når man er i front, uden at det koster særligt meget på energikontoen. Det er også supermotiverende at cykle med andre. Så hiv fat i cykelvennerne og kom afsted.
Posted on: juli 5th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Sponseret af aioss En god start på dagen handler ikke om én enkelt vane, men om at skabe en rutine, der giver kroppen de bedste forudsætninger for at præstere – både i hverdagen og på cyklen. For UAE Team Emirates-rytteren Julius Johansen er morgenrutinen det faste holdepunkt i en travl hverdag med mange løbs- og rejsedage.
Hvordan ser en almindelig morgenrutine ud for dig?
Det er meget forskelligt. Jeg har rigtig mange rejse- og løbsdage, så det er svært at holde fast i den samme rutine. aioss er en fast del af min morgen, uanset om jeg er hjemme eller ude at rejse. Det er nemt at have med og dækker mig godt ind på mikronæringsstoffer.
På løbsdage har jeg det typisk med i bussen til start. Men når jeg er hjemme, forsøger jeg at have en fast rutine. Typisk tjekker jeg min søvn i Whoop og Eight Sleep, som er vores madrasser, før jeg går en tur med vores hund sammen med min kæreste. Herefter er det morgenmad med aioss til. Cirka en time efter er jeg ude på cyklen, så det er en stille og rolig morgenrutine, når jeg er hjemme, med plads til at komme godt i gang med dagen.
Hvad er det absolut vigtigste i din morgenrutine?
Lige nu er det aioss. Det er det faste element, jeg altid har med mig, og det, som jeg mindst vil undvære. Det gør, at jeg er dækket ordentligt ind på de essentielle vitaminer, mineraler, fibre samt præ- og probiotika. Og så gåturen med hunden om morgenen. Den vil jeg nødig undvære, når jeg er hjemme.
Hvilken rolle spiller kosttilskud i din morgenrutine og hverdag?
De spiller ikke nogen stor rolle. Om morgenen indtager jeg jern, fiskeolie, aioss og kreatin, som aioss jo også sælger, og magnesium om aftenen. Kreatin er mest for performance, men det er også blevet påvist at have generelle positive virkninger på sundhed og kognitive funktioner, hvilket er lige så stor en årsag til, at jeg tager det. Det kan binde væske i kroppen, men det er jeg ikke så bekymret for, og jeg synes, de positive effekter opvejer det.
Hvordan balancerer du sundhed og performance i en hverdag med mange kulhydrater og høj træningsbelastning?
Vi forsøger at spise forholdsvis vegetarisk, når jeg er hjemme. Alt, hvad jeg indtager, handler om performance, så jeg tænker ikke så meget over generelle kostråd eller sundhed. Selvfølgelig tænker man over, at der også er et liv efter karrieren, men for mig handler det først og fremmest om performance.
Screenshot
Med aioss er det rart at vide, at jeg i det mindste er dækket ind på mikronæringsstoffer. Jeg har altid kæmpet med – men er blevet meget bedre til – at få spist nok under løb og træning. Der er kommet meget mere fokus på ernæring nu, og vi spiser virkelig mange kulhydrater under cykelløb, hvilket kan gøre det svært at få plads til grønt og frugt. Her kommer aioss in handy, da det kun er 39 kalorier dagligt. aioss hjælper med at stabilisere tarmfloraen, så man bedre tåler og kan optage de mange kulhydrater. Holdet er sponsoreret af Enervit, som laver energiprodukterne næsten præcis, som vi vil have dem, så der er et fint samspil der.
Gør I noget særligt på UAE Team Emirates for at have gode rutiner?
Holdet går selvfølgelig op i, at vi har det godt, og vi har diætister til rådighed, men i sidste ende er det rytterens eget ansvar. Med min rolle får jeg lov til at gøre mere, hvad jeg selv synes, end de store stjerner måske får lov til. Mine holdkammerater ser, at jeg drikker aioss, når vi er ude til løb, men de har endnu ikke spurgt ind til det, så alle gør lidt deres eget på holdet.
Du er holdkammerater med nogle af de bedste cykelryttere i verden. Har du fået nogle gode vaner fra dem?
Jeg er fascineret af, hvor professionelle de er, og jeg lærer en masse af at være sammen med dem. Især at se alt det, som de gør rundt om cyklingen, som stræk- og coreøvelser. Det er jeg ikke den bedste til at få gjort selv, så deres professionalisme inspirerer mig rigtig meget.
Hvilken morgenrutine synes du er den mest undervurderede?
For mig er det helt klart at starte dagen med at komme ud og mærke luften og få sol i øjnene på en gåtur med hunden. Man vågner og er klar til en ny dag. Som cykelrytter kan man også lige lure vejret. Det nyder jeg rigtig meget og savner det, når jeg er på farten. Det er bare en god start i en travl hverdag og noget, som jeg tror, mange ville få glæde af.
Det er at komme ud og gribe dagen. At sætte sig selv op til at få en god start på dagen. Det er vigtigt at få nogle rutiner, så man også får tingene gjort på de svære dage. Det kan være svært at starte stærkt hver dag. Nogle dage skal man bare igennem, men med gode vaner får man færre af de dage. Og med aioss starter man godt med både væske og næringsstoffer.
Hvis en motionist skulle kopiere én ting fra din morgen, hvad skulle det så være?
aioss er jo et godt sted at starte. Det giver mening, det er nemt, og man bliver dækket ind på næringsstoffer. For os, der elsker at cykle, handler det også om at undgå at blive syge. Derfor er aioss godt at starte dagen med, uanset om man er professionel eller motionist. Man skal sætte sig nogle mål for sine rutiner og sin hverdag og gøre, hvad man kan for at overholde dem – også når det bliver svært.
Posted on: juni 23rd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
La Marmotte bliver en hed omgang, så her får du tips til at komme godt igennem løbet.
Ruten i La Marmotte byder på rigeligt med udfordringer, men er man uheldig, får man lagt en ekstra udfordring oven i hatten af vejret. For få år siden var det koldt og dårligt vejr, men i år ser ud til at blive det modsatte.
Det er ingen hemmelighed, at der er varmt i Alperne i slut juni og Alpe d’Huez er berygtet for at være ekstrem varm om eftermiddagen. Men kigger man på de foreløbige prognoser for søndag, ser årets La Marmotte ikke ud til at blive voldsomt varm, trods hedebølge over Europa.
Bevares, løbet bliver en varm omgang, men det er marginalt over gennemsnittet for tiden på året og blive primært i dalene at varmen bliver en afgørende faktor. Alligevel tager vi et kig på hvad du kan gøre, for at holde dig selv så afkølet som muligt.
Tre dunke fra start
Heldigvis falder temperaturen i Alperne om natten og de foreløbige prognoser siger temperaturer omkring 20 grader ved starten i Bourg d’Oisans. Samtidig plejer dalen at ligge i skygge tidligt om morgenen, ligesom den første stigning på Col du Glandon plejer at være i skygge. Så starten på La Marmotte burde faktisk være okay temperaturmæssigt.
Et godt råd vil være at holde sig på forkant med væskeindtag allerede fra starten. Der er depot på toppen af stigningen og det er desuden muligt at tanke vand nede i bunden af den neutraliserede nedkørsel, før tiden starten. Udnyt det til at få tanket ekstra med væske. Kør med to store dunke på cyklen og hav eventuelt en tredje, tom dunk med i baglommen.
Den tomme dunk kan du med fordel fylde med kold vand i bunden af Glandon, som du kan bruge til at hælde over dig selv, når du skal igennem det lange dalstykke og på Telegraphe, som kan være meget varm. Sprøjt vandet ud over nakke, ryg, underarme og armhuler for maksimal kølende effekt.
Det kan naturligvis være træls at skulle slæbe rundt på en ekstra dunk, især i et bjergløb. Så vurder om den skal efterlades et sted på ruten. Skiller du dig af med dunken undervejs, kan du alternativt hælde vand over dig selv i depoterne, for lidt ekstra køling.
Spis salt til
Lige så vigtigt som at holde kropstemperaturen nede, er det at bevare saltbalancen i kroppen. De færreste ved præcist hvor meget de sveder, så her bliver det lidt en gætteleg. Men en tommelfingeregel siger, at man har behov for 500 – 1000 mg salt i timen, med forbehold for individuelle forskelle.
Undersøg derfor dine foretrukne energiprodukter til løbet for saltindhold og vurder, om du har behov for at supplere op. Det kan være med en elektrolyt tab, eller noget så simpelt som almindeligt bordsalt i dunken. Samtidig er det også værd at overveje, om du bør øge mængden af væske du normalt indtager.
Jeg kørte for nylig et cykelløb i +30 graders varme, hvor jeg drak 750 ml væske i timen (mod normalt 500 ml). I hver dunk havde jeg ca. 40 gram kulhydrat tilføjet 1 gram bordsalt, da jeg ikke havde elektrolyttabs. Det fungere fint og den lette smag af havvand var faktisk lidt forfriskende.
Så sørg for at øge dit salt/elektrolyt indtag behørigt. Jeg har fornylig lavet en podcast sammen med Noutron, hvor vi taler om energiplan og bl.a. saltindtag til La Marmotte, som jeg vil anbefale dig at høre.
Pace dig selv
Måske verdens ældste tip til La Marmotte, men det er endnu vigtigere i varmen, at pace sig selv. Det er fristende at køre fuld gas op ad Glandon mens benene er friske og temperaturen er lav, men i høj varme kommer regningen på et tidspunkt. Det er bedre at gemme de gode ben til Galibier, hvor det er køligere, eller til Alpe d’Huez, hvor det med sikkerhed bliver varmt som ind i helvede.
Et tip kan være at køre på pulsen i stedet for watt, eller at køre efter RPE (Rate of Perceived Extertion eller oplevet hårdhed, red.). Pulsen stiger helt naturligt når det bliver varmt og kroppen arbejder for at køle sig ned.
I et langt og hårdt løb vil RPE over tid være en god indikator for hvad du kan yde. Har du pacet fornuftigt, vil din RPE være relativt lavere i den sidste halvdel, end hvis du har kørt fuld gas fra start. RPE tilpasser sig også helt naturligvit til ekstrem varme, så drop wattene og kig på puls og mærk efter følelsen i kroppen.
Reager med det samme
Skulle du opleve symptomer på overophedning, så er det vigtigt at reagere med det samme. Vi har alle set dem, som sidder i vejkanten op ad Alpe d’Huez fordi der kogt over, og det er ikke en behagelig tilstand.
Symptomerne er utilpashed (mere end normalt, i en lang Gran Fondo), gåsehud i varmen, svimmelhed, kvalme, usædvanlig høj puls og kulderystelser trods varmen. Det er bedre at holde ind og sidde i skyggen i 5 minutter, end at presse på og ende i en grøftekant og i værstefald på skadestuen.
Det betyder også, at man bør overveje sine øvrige “kosttilskud” hvis man benytter sådan noget. Koffein øger pulsen og kan give en øget oplevelse af varmebelastning, så overvej om du reelt behøver en omgang klamphukkerbenzin før start, eller om det er bedre bare at nøjes med morgenkaffen.
Det skal nok gå
Holder den foreløbige vejrudsigt, ser det ud til at blive et helt almindeligt La Marmotte, hvor det er varmt i Maurienne-dalen, på Telgraphe, Romanche-dalen og på Alpe d’Huez.
Posted on: juni 22nd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Så er det blevet løbsuge og varmen har for alvor meldt sig. Det bliver en hed omgang på Hærvejen.
Så er det endelig blevet løbsugen og på lørdag går det løs til Hærvejsløbet og l’Etape Denmark. Det er for sent at træne mere for at blive bedre, så nu handler det hele om friskhed.
Derfor vil jeg i denne sidste artikel kigge nærmere på fif til selve løbsdagen. Mest aktuelt er det at kigge på vejrudsigten, for vejret ser ud til at blive en afgørende faktor. I skrivende stund (mandag), forventer YR temperaturer midt i 20’erne ved starterne (selv den tidligere i Flensborg) og op mod 33 grader over middag.
Der skal væske indenbords, men pas på alkoholen i målområdet hvis du er dehydreret.
Så det bliver en varm dag, hvor temperaturen kan spille en afgørende rolle. Jeg selv var i Tjekkiet i weekenden, for at prøve kræfter med l’Etape Czech Republic (som du kan læse mere om i et senere nummer af Velomore), hvor det var 31 grader ved starten og toppende ud ved 35, så jeg har nylige erfaringer med at køre i varmen.
Drik, drik, drik
Ved så høje temperaturer bliver væskeindtag og afkøling alfa omega. Det er vigtigt at drikke kontinuerligt gennem løbet og samtidig få tilstrækkeligt med salt eller elektrolytter. Væskebalancen er vigtig for at du kan optage energi og for at få tilstrækkeligt med blod rundt til musklerne og hudens yderste blodkar for at afkøle dig. Det er faktisk muligt at drikke for meget rent vand.
En tommelfingerregel er, at man har behov for ca. 500 – 1000 mg salt i timen, når det er så varmt. Der findes naturligvis individuelle forskelle, men det er ca. det leje vi taler.
De fleste energidrikke vil allerede indeholde elektrolytter, men det kan være værd at supplere op med elektrolyttabs eller bordsalt i dunken, så undersøg dine foretrukne produkter for hvor meget salt de rent faktisk indeholder. I Tjekkiet i weekenden havde jeg ingen elektrolyttabs, så jeg kom ca. 1 gram bordsalt i mine dunke med energidrik. Det smagte fint, om end med en snert af havbrise….
Heldigvis er Hærvejsløbet berømte for sine gode depoter, så sørg for at få tanket vand når du har muligheden og tag gerne for dig af de salte retter. Det er ikke på lørdag, at det er værd at springe depoterne over.
Normalt kan jeg få en 750 ml dunk til at holde i halvanden time, men i Tjekkiet i weekenden drak jeg 750 ml i timen. Pak de store dunke og lad være med at eksperimentere med ”taktisk dehydrering” som Team Sky. Det eksisterer ikke.
Hold hovedet koldt
Køling på cyklen kan være tricky, især når man ikke lige har en sportsdirektørbil med isterninger bag sig. Skal du køre gravel eller MTB får du formentlig mere læ fra solen end landevejsrytterne.
Tag din tyndeste/letteste cykeltrøje på, du behøver nok ikke undertrøjen. Men husk at smøre solcreme på skuldre og ryg, så du ikke får en skoldning gennem tøjet. Personligt ville jeg vælge en hvid trøje, når det bliver så varmt.
Djævlen var i hopla i Tjekkiet, men det var også varmt som ind i Helvede…Normalt ville jeg køre i vores Velomore-tøj, men i +30 grader er hvidt bare bedst.
Hvis temperaturen når over 30 grader mens du er på cyklen, kan det anbefales at have en ekstra dunk med i baglommen, med kold (ja en lunken dunk kan også gøre det) vand, som du kan hælde over nakken, rygsøjlen og underarmene for lidt ekstra afkøling. Det er disse steder på kroppen som giver bedst køling når du overrisler med vand. Sidder man og koger, er det en dejlig opkvikker.
Kør i skyggen, der hvor det er muligt. Det kan være en udfordring når man skal følge færdselsloven og trafikken er åben, men kør i skyggen der hvor det er muligt.
Pas i øvrigt på med koffein. I høje temperaturer stiger pulsen automatisk, når kroppen arbejder for at køle sig af. Koffein bidrager til højere puls og kan i store mængder give en oplevelse af, at du har det endnu varmere.
Det samme gælder dit pace. Bliver du påvirket af varmen vil du næppe være i stand til at træde de samme watt, og der kan komme en regning på overophedning senere i løbet. Så juster dine watt efter temperaturen, hvis det var planen at du ville sidde i fronten af feltet og køre fuld gas (men du kan stadig køre all-out i de indlagte spurter).
Det bliver en god dag
Så tænk dig om, kør smart og forsøg at køl dig af så meget som muligt. Jeg vil dog sige, at det ikke var så slemt som jeg frygtede, da jeg i weekenden kørte cykelløb i over 32 graders varme. Ikke at det var behageligt, men det var udholdeligt. Heldigvis vil de fleste på lørdag starte før det bliver rigtig varmt, så på den måde kan man ”køre sig ind” i varmen.
Tjek vejrudsigten dagen før løbet og læg en plan for løbet afhængig af hvor varmt det bliver mens du er ude på ruten. Jeg har for nylig lavet en podcast sammen med Noutron, hvor vi taler ernæring til cykelløb, som du med fordel kan lytte til inden på lørdag.
Men nyd løbet, juster efter varmen, især hvis du tolerer den dårligt, og gå i depotet når du har muligheden. ”Drik og spis”, som Rolf Sørensen altid siger. Det skal nok blive en god dag uanset.
Tips til at holde temperaturen nede på cyklen:
Fyld dine dunke 75% op aftenen før og læg dem i fryseren. Top dem op om morgenen og nyd kold væske langt ind i løbet.
Vælg den ventilerede hjelm over aerohjelmen
Kør i hvid eller tynd cykeltrøje
Overrisl kroppen med vand: Skuldre, armhuler, underarme og ryggen har bedst effekt
Drik ikke kun rent vand. Du har brug for salt og elektrolytter. Læs eventuelt vores artikel om elektrolytter i Velomore nr. 25
Posted on: juni 6th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Pelotan er en solbeskyttelse udviklet specifikt til cykelryttere og som benyttes af bl.a. Tadej Pogacar. Vi har testet sun block’en i de franske alper.
Der er intet, som kan ødelægge en god, lang cykeltur, som at komme hjem med højrøde arme og en sveden nakke. Solen kan være hård ved huden, særligt hvis man cykler i timevis, og det er faktisk ekstremt belastende for kroppen at hele en solskoldning – og potentielt helbredsfarligt på den lange bane.
Det er derfor vigtigt at smøre sig ind i en god solcreme eller sun block, og det stiller større krav, når man både tilbringer mange timer i solen og sveder samtidig.
På sociale medier ser det ud til at Pelotan er et populært valgt blandt proffer, når huden skal beskyttes mod solens stråler. Så derfor satte vi os for at teste Pogacar og co’s foretrukne sun block.
Pelotan er en sun block som er skabt specifikt til cykelrytterens behov. Udviklet i samarbejde med Grand Tour-vindere, OL-guldvindere og IRONMAN-verdensmestre har der i udviklingsprocessen været taget højde for de krav, det stiller til en sun block eller solcreme, at yde beskyttelse gennem en lang dag på rammen.
Sprøjter du eller ruller du?
Vi fik tilsendt et testkit bestående af en 200 ml Pelotan SPF30 spray, SPF30 roll on og en aprés lotion.
Pelotans sun block er en alkoholbaseret sun block, hvilket blandt andet gør den velegnet til sport. Sun block’en er klar og absorberes hurtigt i huden. Den binder sig til huden uden at blokere porerne, så huden stadig kan ånde og svede. Den yder beskyttelse i op til 8 timer og er naturligvis vand- og svedresistent. Solfaktoren er på SPF30 og yder beskyttelse mod et bredt spektrum af UVA- og UVB-stråler, og tillader samtidig at huden får lidt kulør.
Den medfølgende roll-on har alle de samme egenskaber, men er oplagt at have med på farten, hvis man har brug for at toppe op, eller til at smøre ansigt og nakke ind, hvor det kan være svært eller uhensigtsmæssigt at sprøjte med en alkoholbaseret spray.
På landevejen
Jeg har primært testet Pelotans sun block på de franske landeveje i Alperne, hvor den helt store test skulle stå i l’Etape du Tour. En dag, der gav mig tæt ved 8 timer i solen.
Det er nemt at smøre sig ind i Pelotan. Man sprøjter en fornuftig mængde på arme og ben (alternativt i hånden, for at smøre det ud i nakke og ansigt. Jeg vil ikke anbefale at sprøjte det direkte i ansigtet) og smører det let ind i huden, så man er sikker på, at det er jævnt fordelt.
Sun block’en tørrer hurtigt, så man behøver ikke bekymre sig om at få det på cykeltøjet. Pelotan anbefaler, at man smører sig ind cirka 20 minutter før afgang og eventuelt topper op lige inden man går ud ad døren. Det er min oplevelse, at én påføring er rigeligt, men man skal naturligvis ikke være nærrig med det.
Jeg klarede mig igennem l’Etape du Tour uden at blive rød på huden, og faktisk har jeg på intet tidspunkt haft noget, der minder om en mild solskoldning, i den tid jeg har testet Pelotan. I hvert fald ikke de steder, hvor jeg smurte mig ind.
Lidt ironisk fik jeg til gengæld en gedigen skoldning i panden under l’Etape du Tour, der hvor min MET Trenta ikke helt havde dækket, hvilket var det eneste sted, jeg ikke havde smurt ind i sun block….
Her sidst på sommeren sidder jeg med en fin kulør på armene. En solfaktor 30 balancerer mellem god beskyttelse og muligheden for stadig at få en smuk kulør, om end man kan diskutere, om det ikke havde været bedre at gå all-in med en faktor 50 fra Pelotans side. Ligeledes savner jeg noget specifikt til ansigtet, hvor en faktor 50 ville være rar.
Facit
Facit er, at Pelotan yder virkelig god beskyttelse mod solen, selv efter mange timer i sadlen. Den fedter ikke, når man påfører den, og man sveder den heller ikke ud på cykelturen. Den dufter lidt af vanilje, hvilket jeg ikke har noget imod, men min bedre halvdel kan ikke udstå lugten.
De fleste af os har prøvet, at solcremen kager sammen på huden eller løber i øjnene, når man begynder at svede. Det problem oplever man ikke med en alkoholbaseret sun block. I stedet har Pelotan vist sig som pålidelig beskyttelse mod solen.
Jeg var forud for min tur til Frankrig bekymret for, om Pelotan ville udtørre huden, men efter halvanden uge marineret i sun block har jeg ikke bemærket noget.
Som Brian Køster fra Kræftens Bekæmpelse sagde i Velomore nr. 21, er den bedste solcreme den solcreme, du kan lide at bruge – og det har Pelotan været for mig.
Det har været en fornøjelse at smøre sig ind hver morgen, og for mig giver det også et eller andet ekstra at vide, at den er specielt udviklet til cykelryttere.
Fordele:
Tørrer hurtigt og klumper ikke
Nem at påføre, også hvis man er på farten
Roll-on er let at have med til lange dage i sadlen
Posted on: juni 2nd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
ASSOS har lagt alt deres viden og erfaring i 11. generation af den populære Mille-serie og det mærkes tydeligt på landevejen.
Er du aktiv på Instagram bemærkede du helt sikkert tilbage i februar, at ASSOS’ nye GT Mille 11 sommersæt pludselig blev vist frem af forskellige “sponserede” profiler. Omkring samme tidspunkt fik vi her på redaktionen det nye sommersæt ind ad døren, men modsat Instagram-fiduserne, har vi ventet indtil vejret rent faktisk var til kort/kort med at prøve sættet af.
Mest bemærkelsesværdigt er nok det nye logo. Den umiddelbare reaktion vi har fået flest gange i testperioden på det nye sæt er i hver fald “de har da fået nyt logo”. Nuvel, så meget har jeg ikke tænkt over det men jeg kan konstatere at sættet er meget nydeligt og ja, ASSOS har fået nyt logo.
Vi har testet i de moderigtige farver golden yellow for trøjen og moss green for shortsene. Egentlig en meget smuk kombination og trøjen er mere ovre i noget høstgult eller guld-agtigt, end en regulær gul. Brændt karry ville min kæreste nok kalde den. Anyway, trøjen følger trenten fra flere af de store brands, der kører videre i Pas Normals stil med afdæmpende nordiske farver, som Castelli også har kastet sig ud i.
Det skal ASSOS bestemt ikke høre et ondt ord for. De schweiziske mærke har altid stået som noget af det yppeste man kan få indenfor cykelbeklædning, omend deres trøjer for 10 år siden mildest talt var gyselige. Personligt kan jeg godt lide det nye, moderne og nordiske look, med en ren trøje og et diskret logo. At shorstene er i en anden farve end sort gør mig heller ikke noget, omend det bliver sværere at parre dem med andre trøjer.
Mille GT S11 EVO trøjen
Mille er ASSOS’ endurance-serie, der som navnet antyder, er skabt til de lange dage i sadlen. Tøjet er derfor mere ventilerende og komfortabelt i sin pasform, end det er aerooptimeret.
Selve torsoen er i samme materiale som tidligere udgaver, så det er ærmerne vi skal kigge på, for at finde noget nyt. De er i et materiale som ASSOS har døbt Eclipse, et ultralet og fleksibelt materiale, der smyr sig om armene og forbedrer ventilationen omkring skuldre og armhuler.
Ærmerne er mærkbart tynde og trøjen føles meget lækker, både når man har den i hånden og har den på. Den sidder som en cykeltrøje bør, kropsnært uden at være for stram.
Lommerne er overraskende rummelige og det er let at få plads til tegnebog, mobil, energiprodukter og diverse.
Mest bemærkelsesværdigt ved trøjen, foruden det nye logo, er syningerne, som er meget diskrete og giver trøjen et “laserskåret” udseende, hvor man får fornemmelsen af, at den er lavet ud af et stykke materiale. Det er den dog ikke…. Foruden den testede “gule” farve fåes Mille-trøjen også i moderigtige blossom pink, deep petrol, edge green, ground brown og naturligvis hvid og sort.
Mille GT 11 shorts
Ligesom med trøjen, får man fornemmelsen af at shortsene er skåret ud af det samme stykke. ASSOS har lagt al deres viden og erfaring i at skabe et højt ydende par shorts og det fornemmer man tydeligt.
11. generation er ifølge ASSOS blevet endnu mere holdbare og endnu mere komfortable. Selerne hæfter stadig på nede på balderne, så de er synlige under trøjen. Æstetisk er det ikke er det ikke godt, men funktionelt må det give noget.
Materialet anvendt til shortsene er et nyt materiale ved navn QUARTZ, som består af 80% tidligere anvendt materiale. Angiveligt skulle de holde til at blive strukket uden at blive gennemsigtige, hvilket man som hjulslikker jo er glad for at høre.
Foruden det testede grønne sæt, kommer de også i burgundy red, wild brown og klassisk sort. ASSOS anbefaler selv shortsene til temperaturer over 21 grader og ja, de er meget tynde, men de fungerer også fint i temperaturer lige under 20 grader, hvor man forsvarligt kan køre kort/kort.
På landevejen
I brug er sættet yderst komfortabelt. Man tænker slet ikke over, at man har trøjen på, hvilket altid er positivt. Sammen med den ærmeløse undertrøje, er trøjen et oplagt valg til de varme sommerdage.
Shortsene kommer med den komfort, som man forventer af ASSOS. De er yderst behagelige at have på og puden synes også tykkere end mine andre shorts. Det er let at træde i pedalerne i timevis, uden at få ondt i røven.
Eneste reelle kritik punkt jeg har af sættet er, at benene i shortsene kravler opad. På lange ture med bare ben, bevæger de sig ca. en cm opad, hvilket er lidt irriterende hvis man kører med flere forskellige shorts og forsøger at bevare en skarp tanline. Problemet bliver for alvor et problem, hvis man kører med løse ben nedenunder, hvor shorstene kravler så meget opad, at de gnaver lidt i lysken. Så voldtsomt er det ikke med bare ben, her er det kun omkring tanlinen at de flytter sig.
En ærgerlig ridse i lakken på et ellers par gode cykelshorts, som virkelig er gode på de lange ture.
Vurdering
ASSOS er bestemt et high-end brand og prisen er derefter. Skulle jeg have kun et sæt cykelshorts til de rigtig lange og varme sommerture, ville jeg godt kunne retfærdiggøre overfor mig selv, at bruge 1.229 kr. på et sæt ASSOS-shorts. Komforten og pasformen er helt eminent og hvis holdbarheden er som i mine andre ASSOS-shorts, så bør de holde mange år endnu.
Trøjen er også god, men til 1.059 kroner er den bestemt i den rigtig dyre ende. Farverne vil nok ikke falde i alles smag, men trøjen er uden tvivl meget komfortabel og behagelig at have på. Til prisen vil den nok nærmere få rollen som den helt specielle trøje, til de helt specielle cykelture, omend jeg som tester har haft den luksus at bruge tøjet forholdsvis meget, og kan konstatere, at farve og pasform holder, selv efter mange ture og vaske.
Fordele: – Gode pasform og komfort i både trøje og shorts – Rent look med diskrete logoer – God holdbarhed efter mange vasks – Nordiske farver til de af os, som ikke kun vil have sort eller marineblå
Ulemper: – Buksebenet glider opad, især når det ikke er imod hud
Bedst til: Dig der ikke går på kompromis med udseende og komfort på sommerturene
Posted on: juni 1st, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Ditte Friis har sigtekornet rettet mod næste års Race Across America efter sig sejr i Race Around Denmark sidste måned.
For otte år siden blev den danske ultra-cykelrytter Ditte Friis ramt af brystkræft netop som hun arbejdede målrettet mod drømmen om at deltage i Race Across America. I dag er hun tilbage på toppen af europæisk ultracykling.
I maj gennemførte og vandt den 50-årige dansker Race Around Denmark i solo supported på 1.600 km-distancen i tiden 91 timer, 38 minutter og 20 sekunder. Hun var samtidig den eneste rytter i sin klasse, der gennemførte hele distancen.
Race Around Denmark regnes blandt Europas hårdeste ultra-cykelløb, og årets deltagere blev undervejs udfordret af både kulde, regn, søvnmangel og fysisk nedslidning.
Sejren markerer endnu et højdepunkt i en bemærkelsesværdig rejse tilbage til sporten. Efter brystkræftdiagnosen i 2018 gennemgik Ditte Friis operation, kemoterapi og strålebehandling, inden hun gradvist fandt tilbage til cyklingen og de lange distancer.
I 2024 realiserede hun drømmen om at stille til start i Race Across America, hvor hun tilbagelagde 3.799 kilometer gennem USA, før hun måtte udgå. Ambitionen er nu at vende tilbage til det ikoniske løb i 2027 og fuldføre den udfordring, som sygdom og senere fysisk nedslidning tidligere har forhindret hende i at gennemføre.
Ud over de sportslige mål bruger Ditte Friis sine projekter til at skabe opmærksomhed om brystkræft og støtte kampen mod sygdommen gennem fundraising og formidling af sin historie.
Senere på året bringer Velomore et større interview med Ditte Friis om vejen tilbage efter sygdommen, livet som ultra-cykelrytter og ambitionerne om endnu et forsøg på Race Across America.
Posted on: juni 1st, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Alé vil fremover levere landsholdsdragter og teamtøj til danske hold og klubber via virksomheden Velo Nordic ApS.
Det italienske cykeltøjsbrand Alé, som siden 2025 har leveret beklædning til de danske cykellandshold gennem samarbejdet med Danmarks Cykle Union, ændrer fra 1. juni sin salgsstruktur i Skandinavien.
Fremover bliver Velo Nordic ApS eksklusiv repræsentant for Alé i Danmark og resten af Skandinavien. Dermed overtager virksomheden ansvaret fra den hidtidige distributør Egedesø A/S.
Velo Nordic skal stå for udviklingen af både Alés almindelige kollektioner til cykelbutikker og brandets custom-program, som leverer tøj til klubber, hold, events og virksomheder. Virksomheden ledes af Lone Højgaard Darnett, der har mere end 20 års erfaring inden for teknisk sportsbeklædning og teamwear, og som tidligere var ansvarlig for Alé hos netop Egedesø A/S.
Hos Alé peger man på Skandinavien som et vigtigt vækstmarked, hvor interessen for teknisk cykelbeklædning fortsat er stigende. Sponsoratet af Danmarks Cykle Union fremhæves som et centralt element i brandets satsning på regionen.
“Det skandinaviske marked repræsenterer et område med stor strategisk værdi og betydeligt vækstpotentiale for Alé. Vi ønsker at være endnu mere synlige i regionen og samtidig sikre kontinuitet for vores partnere og kunder”, siger Alés CEO, Alessia Piccolo.
Posted on: maj 29th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
I samarbejde med DGI Hærvejsløbet og l’Etape Denmark giver vi i en serie af artikler fif til Danmarks største motionscykelløb. I anden artikel tager vi er nærmere kig på ernæringen.
Sommeren står for døren og det for alvor blevet rigtigt cykelvejr. Du er formentligt godt i gang med træningen frem mod Hærvejsløbet og l’Etape Denmark. I denne artikel deler vi de sidste fire ugers træning op til den store dag og kigger nærmere på ernæring.
Den sidste træningsblok bliver mere specifik. Du har allerede opbygget en god base, så nu er det tid til at kigge nærmere på den intensitet du formentlig kommer til at køre løbet i. Det er stadig muligt at rykke formen en smule.
I denne fase bliver det de lange intervaller i Z2 (i en tre zones skala) som dominerer, populært kaldet medio, tempo og/eller sweetspot. Det er alt sammen under din FTP og vil formentlig være her det meste af dine kræfter i løbet bliver brugt. Det er i hvert fald en god ide at ligge i denne zone når du tager føringer, eller hvis du ender med at køre solo.
Personligt er jeg stor tilhænger af at lave et overload ugen før løbet, hvorfor jeg personligt vil anbefale en meget lang tur weekenden før. Er du udmattet, er det bedre at prioritere hvile.
I ugen op til løbet vil jeg personligt køre en kort tur tidligt på ugen, med nogle korte, men hårde intervaller, for at holde gang i motoren. Men uden at det bliver for belastende. Midt i ugen anbefaler jeg en let rulle tur, mens jeg dagen før vil foreslå at køre en klassisks åbner. En kort tur, hvor man får kort tid ved forskellige intensiteter. Rul dig varm, kør derefter 5 minutter i Z2, eller ved løbsintensitet. Hold en fornuftig pause, før du kører 3 spurter ved 95%. Og så direkte hjem og få hældt noget kulhydrat indenbords. Er du en erfaren løbsrytter, ved du formentlig hvad der virker bedst for dig dagen før.
Hvad skal vi spise?
Det store spørgsmål er så, hvad skal du spise? Personligt ligger jeg altid på 90 – 120 gram kulhydrat i timen. Det kan for nogen være meget, især hvis man ikke er vant til det. Har du ambitioner om at skulle køre 125, 160 eller 300 km vil det være fornuftigt at ligge i den høje ende. Er du uvant med mange kulhydrater, så stræb efter 90 gram, snarere end 120.
Det gode er, at du har stadig tid til at træne maven, så begynd at “øve” dig på de hårde og lange træninger frem mod løbet.
Den letteste måde at gribe løbsernæring an på, er ved at dele dit energiindtag op i enheder. Det gør man ved at udvælge sit favorit brand (det mærke, som enten har den bedste smag eller som ens mave bedst kan med). Her på Velomore får man som abonnent 20% rabat hos Noutron, så dem vil jeg tage udgangspunkt i.
Noutrons gels, barer og energidriks serveringer rummer alle 30 gram kulhydrat, så her er det oplagt at en enhed svarer til 30 gram. Ved 90 gram kulhydrat i timen ved jeg, at jeg skal have 3 enheder, som kan fordeles ud på barer, gels og energidrik, afhængig af personlige præferencer.
Skal man cykle langt i Hærvejsløbet og l’Etape Danmark, kan man med fordel prioritere energidrik, da det efterlader lidt mere plads i lommerne. En dunk kan sagtens rumme 2 enheder, altså 60 gram, og på den måde er man også sikret at man drukket tilstrækkeligt (især hvis det er varmt).
Der hvor det kan blive udfordrende i Hærvejsløbet er de mange gode depoter undervejs. Kører du for fornøjelsensskyld, så giv los i depoterne, men moderer dit øvrige indtag herefter. Er du fokuseret på at køre ræs og vil gerne yde dit bedste, skal du være mere påpasselig med at spise frikadeller, pastaretter og kage i depoterne.
Husk på, at maven er længere om at tømmes når du indtager fedt og protein, hvilket kan give mavegener i lange eller hårde løb.
Med de råd skulle du være klædt godt på til at spise dig op ad Hærvejen. Jeg har fornylig optaget en podcast med Noutron om netop samme emne, som du med fordel kan lytte til, for at få mere viden og flere tips og tricks. Og glæd dig også til at læse næste nummer af Velomore, som udkommer d. 18. juni. Her får du en komplet energiguide til La Marmotte, som sagtens kan anvendes i Hærvejsløbet, l’Etape Danmark og hvad du ellers skal køre af store løb til sommer.
God træning!
Træningsprogram: Løbsspecifik blok
Løbsforberedende blok. Her går vi fra høj intensitet over i en mere løbsspecifik intensitet. Den første uge er hård, med to hårde træninger. Herefter går vi ned på løbsintensitet. For mange vil et langt løb som Hærvejsløbet / l’Etape Denmark svinge mellem Z1 og Z2. Personligt kan jeg godt lide at træne Z2 i perioden op til et løb, for at vænne mig til intensiteten og fornemmelsen i benene. Igen, hvis det bliver for hårdt, er det bedre at tage en rolig dag.
Uge 1: Træning 1: 3x 12 30/15 (110-120% FTP) Træning 2: 4x 10 minutter Z2 (ca. 76-85% FTP) Træning 3: Lang tur i Z1. 3-4 timer
Uge 2: Træning 1: 3x 10 minutter høj Z2 (85-95% FTP) Træning 2: 2x 20 minutter mellem Z2 (75-85% FTP)
Træning 3: Lang tur i Z1. 3-4 timer
Uge 3: Træning 1: 4x 10 minutter høj Z2 (85-95% FTP). Hvis du er træt her, så skru ned for intensiteten eller mængden af intervaller. Træning 2: Rolig tur i Z1, ikke for langt Træning 3: Lang tur i Z1. 3-5 timer.
Uge 4, løbsuge:
Træning 1: 3x 8-10 30/30. Z3/Z1. (105-120% FTP) Hold træningen kort og præcis. Den første træning er klassiske 30/30 for at holde gang i kroppen. De skal dog ikke være så hårde, at du er ved at falde af cyklen, så vær opmærksom på intensiteten.
Træning 2: Z1 tur 1,5 – 2 timer, eventuelt med nogle meget korte spurter af 6-8 sekunder, men lad være med at køre all-out.
Bonustræning: Dagen før løbet, en såkaldt benåbner. Langt de fleste oplever at have bedre ben på løbsdagen, hvis de kører et åbningsinterval dagen før. Det bør ikke vare længere end en time. Der er flere måder at gøre det på, men jeg kan godt lide følgende opskrift: 20 minutters rul 5 minutter midt i Z2 10 minutters rul. 3x 8-12 sekunders spurt (ikke all-out) med ca. 3-5 minutter imellem hver. Rul hjem.
Følger du det her program, bør du være godt rustet på løbsdagen. Husk at mærke efter. Er du træt, er det bedre at tage en rolig tur, end at køre hårde intervaller.
Posted on: april 22nd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Er der noget som sommer og Tour de France der kan give lyst til selv at komme og køre? NEJ! Er du ny på 2 hjul er der meget at lære. Vi giver her 4 tips til at komme i gang med at cykle.
Cykelsport og motionscykling har mange facetter og der er da også meget at lære. I sidste ende afhænger det af ens eget ambitionsniveau, men alligevel kan det godt blive lidt overvældende hvis man er helt ny på 2 hjul. Derfor giver vi her et par fif til at komme godt i gang med denne fantastiske hobby.
#1 Gå ikke ned med udstyret
Cykelsport er en udstyrssport. Man kan både gå ned på udstyr og lige så nemt gå ned med udstyret. Det første er derfor at finde en fornuftig cykel og god cykelhjelm. Cykler kommer i alle prisniveauer og har forskellige performance mæssige funktioner. Er man helt grøn som cykelrytter, er det nok bedste at lægge beskedent ud. Start derfor ud med en cykel på budget – man kan altid opgradere senere, når man for alvor er blevet bidt af cykling.
Gå ikke ned med udstyret og vent til du er blevet helt bidt af cykling før du heller ikke går ned på udstyr.
Efter cyklen er hjelmen det vigtigste stykke udstyr. Her er det mindre vigtigt at sparre på lommepengene, da en hjelm kan være forskellen på om man slipper fra et styrt eller uheld uden men. Ligesom cykler, kommer hjelme med forskellige performance optimerede funktioner, men er du ny, kan det jo være ligemeget. Gå i stedet efter en hjelm der først og fremmest er sikker, gerne med MIPS, og som du synes ser godt ud. Ligesom med cyklen, kan du altid opgradere senere.
Sidst men ikke mindst skal man jo være klikket i pedalerne når man cykler. Det er dog noget som skal læres. Særligt det med at huske at klikke ud før man står stille. Her kan man igen starte på et budget og opgradere henad vejen, for med klikpedaler skal der også købes klamper og cykelsko, og så kører møllen.
#2 Cykelshorts og hjelm er det vigtigste udstyr
Fakta: Cykling kan være skide ubehageligt, ikke kun i stængerne når man er udmattet, men ligeså for bagenden. Især når man er ny. Men bare rolig, det går hurtigt over igen! Et par cykelshorts er dog essentielle for at få den bedste oplevelse. Der er masser af brands med forskellige puder og prisklasser derude. Men her kan man igen starte i den billige ende og se, hvor langt tegnebogen og ambitionerne rækker. Skal du kun ud og cykle 1 time ad gangen 1-2 gange om ugen, er det nok lidt underordnet med kvaliteten af puden i shortsene.
Et par gode cykelshorts kan være afgørende for om du kommer smilende eller skulende hjem fra en cykeltur.
Men skal du ud og gå Jonas Vingegaard i bedene eller på hjul af Mads P en hel dag, så er det vigtigt med en god pude. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men langt hovedparten af puderne fra de store brands er behagelige. Der kan dog være individuelle forskelle, så puden der passer mig godt, passer ikke nødvendigvis dig. Prøv dig frem hos de lokale cykelhandlere og køb så det par, du føler sidder bedst (Psst, er du helt grøn i cykling, så husk på, at man IKKE har underbukser på under sine cykelshorts. Friktion og alt det der…). Resten af outfittet kan sagtens være en t-shirt eller et par billige cykeltrøjer, indtil du for alvor bliver hooked og begynder at udforske din personlige stil. Lige så vigtig er en cykelhjelm.
Der findes et hav af forskellige hjelme med forskellige funktioner – aerodynamisk, ventilerede etc. Lige så med indbyggede sikkerhedssystemer. Men vid dette: Alle hjelme solgt i Danmark levet op til EU’s minimumskrav, så uanset om du køber en discount hjelm fra Netto eller en dyr high-end hjelm, tjener alle sammen deres fornemmeste formål: At beskytte dit hoved.
Det er på ingen måder sejt at cykle uden hjelm. Basta!
#3 Lad være med at udgå
Desværre bor vi i et land der er gavmildt bestrøget med sylespidse flintesten. Det betyder, at risikoen for punkteringer er relativt høj. Og det kan blive enden på en fantastisk cykeltur. Så når du har fået styr på cykel og kluns, er det næste du skal have styr på reservedele og de mest basale reparationer.
Det er kun profferne som kører med følgebil, så få lige styr på hvordan man skifter den slange.
Lær hvordan man skifter en cykelslange, for før eller siden får du brug for det. Og det er bare træls at stå i vejkanten ude på Lars Tyndskids mark og skal til at lære det der. Der er masser af gode videoguides på YouTube. Det kan også betale sig at have et lille multitool med i lommen. Det er rart, hvis noget trænger til en lille justering undervejs, en møtrik er kommet løs eller der opstår behovet for en mindre reparation.
#4 Find en erfaren hjælperytter
Allier dig med en kammerat som er mere erfaren end dig. Der kan være mange udfordringer ved at starte med at cykle, lige fra udstyr og vedligeholdelse, til ruter og træning. En erfaren hjælperytter er derfor et must.
Find en god cykelmakker, der kan vise dig de bedste træningsruter.
Hop derfor med på hjul af en ven, kollega eller familiemedlem som selv cykler, der kan hjælpe dig med vejledning omkring det mest basale udstyr, mindre vedligehold, samt vise dig de bedste ruter i lokalområdet. Hvis du har styr på alle de andre punkter, er især det sidste en god ting at lære fra en kammerat. Det kan tage flere år, hvis man på egen hånd selv skal ud og finde de bedste ruter. Så et par tips fra en lokalkendt rytter kan spare meget tid, i jagten på de gode oplevelser.
Meld dig også gerne ind i et cykelfællesskab – en lokal klub, eller træningsgruppe, der kan lære fra sig. Vise de lokale veje og lære dig hvordan man kører på cykel.
Og så er du jo faktisk good to go nu. Det er helt fantastisk at cykle. God tur!
Posted on: april 9th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
BMC har lanceret deres første el-cykel, som vi allerede har haft fornøjelsen af at give en svingom i bakkerne omkring schweizernes hovedkvarter i Grenchen.
Man kan godt komme i tvivl, når man står og betragter den nye BMC Teammachine 01 AMP, om der vitterlig er tale om en elcykel eller ej. Havde det ikke været for displayet på overrøret, det marginalt større skrårør og Praxis-kranken, ville AMP for det utrænede øje umiskendeligt ligne en almindelig, muskeldrevet Teammachine SLR.
Men under det elegante ydre gemmer sig en TQHPR 40 motor, som yder 200 watt assistance, og et 290 Wh batteri, der burde kunne holde en 80 kg tung rytter kørende i 130 km, afhængig af terræn og kørestil.
For første gang har de schweiziske ingeniører i Grenchen udviklet en el-cykel og formålet har fra starten været at skabe en performance landevejscykel, der gør rytteren i stand til at følges med stærkere ryttere uanset terræn, uden at det måtte påvirke cyklens performance at få tilføjet et tungt motorsystem.
Stærk stamtavle
At Teammachine 01 AMP er let at forveksle med BMC’s Teammachine 01 SLR er ingen tilfældighed. El-cyklen er nemlig baseret på den hæderkronede SLR-platform og besidder derfor de samme karakteristika som schweizernes klatrecykel.
Foto: Dominique Müller
Fokusset har ligget på at skabe et optimalt forhold mellem power og vægt, så rytteren ikke vil føle at den ekstra kraft på stigningerne kommer på bekostning af vægten. Det har man gjort ved at matche vægten og stivheden fra SLR 01 med integreringen af TQHPR-motoren, som er monteret som selve krankboksen på cyklen.
Det resulterer i en cykel, som er både kraftfuld og let at håndtere, med styreegenskaber og hurtig acceleration som en almindelig landevejscykel. Selve balancegangen mellem motorkraft og rammeperformance er man lykkedes godt med, da cyklen vejer under 10 kg.
Geometri til ræs
Til at matche rammestivheden har BMC udrustet cyklen med ’Tune Compliance Concept’, som gør rammen i stand til at flexe vertikalt for at øge komforten og kontrollen, mens der er plads til 34 mm dæk for yderligere komfort og selvtillid på især hurtige nedkørsler.
Modsat mange andre el-cykler til landevejen, hvor geometrien er mere komfortorienteret, er Teammachine 01 AMP baseret på BMC’s Pro Race geomertri. Det betyder, at cyklen har samme reach som dens søskende på World Touren, dog med et stack på yderligere 20 mm. Det gør rytteren i stand til at få en mere optimal position på cyklen med færre spacere, og på den måde bedre kunne udnytte cyklens køreegenskaber.
Cyklen kommer med alle de samme aeropoptimeringer som Teammachine SLR 01, lige fra aerooptimerede rørformer til integreret cockpit og AeroShap-saddelpind.
Sæt strøm til
Med SLR som stamtavle for AMP, er cyklen først og fremmest tiltænkt de ryttere, som elsker at bestige bjerge og bakker. Motoren yder 200 watt støtte og slår automatisk fra når hastigheden overstiger 25 km/t (jævnfør lovgivningen red.). Når motoren ikke er aktiv, overføres rytterens kræfter direkte til baghjulet uden såkaldt ’motor drag’, da motoren er integreret direkte i rammen.
Foto: Dominique Müller
Batteriet er det bankende hjerte i cyklen og alle funktionerne styres via OLED farvedisplayet på overrøret. Via displayet har man adgang til en række data, såvel som mulighed for at parre systemet med sin cykelcomputer via Bluetooth eller ANT+. Der er 3 motorfunktionerne at vælge imellem, og man kan skifte mellem dem enten via displayet, eller knapperne øverst på Shimano-skiftegrebene.
Foruden at levere strøm til motoren, holder batteriet også den integrerede baglygte kørende, såvel som Shimano Di2-gruppen. Man behøver dog ikke at frygte for at blive låst i et gear, hvis man kører tør for strøm. Motoren går ud ved 5% batteriniveau og den resterende strøm er ifølge BMC, mere end rigeligt til, at holde både en Di2-gruppe og baglygten kørende i nærmest for evigt. Klingerne er Praxis LevaTime, som er udviklet til at håndtere de ekstra kræfter fra motoren, men de øvrige komponenter er Shimano Di2, afhængig af om man kører AMP ONE, TWO eller THREE.
Foto: Dominique Müller
Ifølge BMC kan motoren holde en 80 kg rytter kørende i 130 km i Eco mode, men det varierer naturligvis af kørestil og terræn. Skal man ud på længere ekspeditioner, kan man få en 160 Wh batteriforlænger til flaskeholderen.
I bakkerne
På en solbeskinnet, om end stormende, dag i Grenchen, fik Velomore som de første lov til at teste Teammachine 01 AMP i bjergene og bakkerne omkring byen, hvor BMC’s hovedkvarter befinder sig.
Ruten gik op ad to længere stigninger, efterfulgt af et let kuperet terræn med et mix af bakker i forskellige længder.
Foto: Dominique Müller
Ved de første pedaltråd mærkede jeg ikke, at jeg sad på en el-cykel. Med motoren deaktiveret føles cyklen som en almindelig, om end tung, landevejsracer, men styreegenskaberne, håndteringen eller tyngdepunktet opleves ikke anderledes, ligeledes har man ikke den træge fornemmelse i trådet, hvilket tyder på, at BMC har undgået motor drag.
Så snart motoren tændes og aktiveres, føles det straks som om man har gode ben eller medvind. Fra BMC’s hovedkontor ved velodromen i Grenchen gik det direkte opad igennem byen, og man klatrer let afsted selv ved lave watt.
På den første lange stigning fik cyklen lov til at vise hvad den kan. I Turbo Mode føles det som at flyve op ad bjerget, men det betyder ikke, at man ikke selv skal arbejde for komme fremad – det bliver ikke nemmere, bare hurtigere. Og det beskriver meget præcist følelsen af at klatre på Teammachine 01 AMP. Man får mere fart foræret, men det kræver stadig en indsats.
Med en stærk vind i ryggen og stigningsprocenter omkring 5-6% lå jeg omkring 24-26 km/t, hvor motoren hoppede ind og ud af aktivering, hvilket gav en lidt pudsig fornemmelse, men ikke noget som sådan påvirkede selve køreoplevelsen. Når stigningen tog til og steg med mere end 7%, kom motorassistancen for alvor til rette og det var lettere at holde farten og rytmen i cyklen, og afhængig af motorsetting, var det forholdsvis let at tilpasse sin egen belastning.
I en høj dal ramte vi ind i en hård modvind og her kom motoren os til gode. Vi holdt forholdsvist ubesværet 25 km/t, hvilket jeg vurderer ikke havde været muligt på en almindelig cykel. I hvert fald ikke for en let rytter som jeg.
Mens motoren for alvor kommer til sin ret på moderate til stejle stigninger og i hård modvind, står oplevelsen af cyklen i skarp kontrast når man kører nedad. Her mærker man intet til motoren og cyklen ruller let og hurtigt, samtidig med at den styrer præcist og forudsigeligt i sving. Den ligger mere stabilt rundt i sving end SLR’eren, som til gengæld er responsiv og agil, og en my mere snappy i hårde antrit. Spurter man op ad bakke, kan skal motoren lige have 2-3 sekunder til at ”følge” med i accellerationen.
På flad vej i medvinden cruisede vi afsted med +25 km/t, hvor man overhovedet ikke mærker til motoren, eller den øgede vægt. Jeg tog mig selv i at glemme, at det er en elcykel jeg sad på, hvilket i høj grad skyldes cyklens overordnede fornemmelse og køreoplevelse, men også at man slet ikke har antydningen af motor drag.
Første indtryk
Normalt vil jeg sige, at man ikke for alvor kan sige særligt meget om en cykel efter blot en tur på knap 2 timer. Men hvad angår BMC Teammachine 01 AMP, er der alligevel en del at sige.
Først og fremmest føles det at køre på en motoriseret landevejscykel overhovedet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg fik muligheden for at sammenligne Teammachine 01 AMP og SLR 1:1 med hinanden over to dage og der er forskelle, bevares, men det er i nuancerne vi finder dem og det skyldes vægtforskellen.
Medmindre man befinder sig på en stigning og farten svinger omkring 25 km/t, mærker man absolut intet til motoren i kranken på cyklen.
Cyklen kører præcist som man forventer det af en landevejscykel fra BMC, men byder terrænet eller vejret at tempoet er under 25 km/t, får man ekstra hjælp til at komme fremad.
På min 2 timers tur rundt om Grenchen, med kraftig vind og knap 1.000 højdemeter, kørte jeg mest i Turbo Mode, og jeg havde lige over halvdelen af batteriet tilbage.
Der er ingen tvivl om, at el-cykler er kommet for at blive og med landvejscykler som Teammachine 01 AMP får man den samme oplevelse, som på en almindelig landevejsracer, men med assistance nok til at komme op ad bakkerne.
Førstehåndsindtrykket er positivt, men man får nok mest ud af cyklen hvis man bor i et svært kuperet område. Det gør dog ikke noget, for cyklen performer på lige fod med enhver anden landevejsracer, når vejen er flad og farten høj. Har man behov for lidt ekstra hjælp på cykelturene, for at komme over bakkerne eller holde trit med cykelvennerne, får man i BMC Teammachine 01 AMP masser af køreglæde og en oplevelse af at køre på en muskeldrevet cykel.
Info
BMC Teammachine 01 AMP kommer i tre udstyrs- og prisklasser. THREE med Shimano 105 Di2 til 7.999 € TWO med Shimano Ultegra Di2 til 9.499 € ONE med Shimano Dura-Ace Di2 til 13.499 € Mere info: www.bmc-switzerland.com
Posted on: april 6th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
I samarbejde med DGI Hærvejsløbet og l’Etape Denmark giver vi i en serie af artikler fif til Danmarks største motionscykelløb. I første artikel tager vi er nærmere kig på træningen.
Det er april og foråret er over os. Det betyder for de fleste af os, at den rigtige træning frem mod sommerens løb for alvor starter nu. Er du tilmeldt Hærvejsløbet eller l’Etape Denmark by Tour de France, har du præcist 12 uger til du skal stå klar på startstregen og det er den perfekte tidshorisont til at komme i form til løbet.
Derfor har Hærvejsløbet / l’Etape Denmark-organisationen bedt Velomores chefredaktør, Nikolaj Hebsgaard, om at dele ud af sine erfaringer i en serie af artikler. Nikolaj har selv kørt Hærvejsløbet / l’Etape Denmark flere gange og har desuden stor erfaring fra udenlandske Gran Fondo’er.
I denne første artikel ser han nærmere på, hvordan man skal træne fra nu af og frem til løbet d. 27. juni.
Nu starter træningen
For nogen betyder foråret, at man først nu skal til og i gang med cykeltræningen efter en lang vinter, mens andre har cyklet indendørs gennem hele vinteren og det tidlige forår. Uanset dit udgangspunkt, er det nu at blyanten skal spidses frem mod sommerens store løb.
Som en del af denne serie bringer vi et komplet træningsprogram med specifikke intervaller, så du bliver godt rustet til løbet. Vi deler programmet op i bidder og i denne artikel starter vi med et kig på de næste 4 ugerst træning.
Programmet er primært henvendt til dem, som træner 2-3 gange om ugen. Er du i forvejen en erfaren rytter, kan du måske finde noget inspiration programmet. Programmet tager udgangspunkt i mine egne erfaringer og hvordan jeg selv vil gribe træningen an, frem mod Hærvejsløbet / l’Etape Denmark. Personligt er mit mål at stille op på 125 km distancen fra Aalborg til Viborg, men uanset hvilken distance, eller underlag, du stiller til start på, vil dette program hjælpe dig godt på vej.
Med 12 uger til start kan vi dele træningen op i 3 blokke af 4 uger, fordelt på fundament, opbygning og løbsspecifiktræning. I denne artikel handler det om fundamentblokken.
Træningszoner
Jeg har baseret intervallerne på FTP og watt-zoner, så derfor starter jeg med en kort intro til det. Når man taler om cykeltræning, taler man ofte om træningszoner, som er baseret på hvor mange watt du kan træde. Det forudsætter, at man har en wattmåler og kørt en FTP-test. FTP bruger man som udgangspunkt til at finde sine træningszoner. Der er mange måder at teste på:
20 minutter all out.
2x 8 min all out.
3 minutter all out (startende med en spurt)
40-60 minutter all out
Rampe test
Laktattest
Det mest præcise er at få foretaget en laktattest, men mindre kan også gøre det. Pålideligheden af din FTP-test afhænger meget af din evne til at eksekvere den korrekt. Alle testformer har fordele og ulemper – og alle har det tilfælles, at de er meget ubehagelige at gennemføre. En rampetest i f.eks. i Zwift er den ”letteste” måde at gøre det på. Her er tiden, hvor det er virkelig ubehageligt, relativt kort og man kan sådan set ikke gøre noget forkert, hvorimod de andre tests i høj grad er baseret på ens evne til at pace og presse sig selv, og derfor også har en højere fejlmargin.
Så start med at køre en FTP-test. Efter testen kan man udregne sine træningszoner.
Der findes mange måder at inddele træningszoner på, hvor det mest almindelige er fra 5-7 zoner. Personligt kan jeg bedst lide en 3 zoners inddeling. Det er nemt at forholde sig til og derfor det jeg vil gøre i denne artikel.
Zonerne er:
Z1: 0-75% af FTP (restitution og udholdenhed. Z1 – Z2 i en 5-7 zoners skala. Alt under LT1).
Z2: 76-95% af FTP (tempo og sweetspot. Z3 – Z4 i en 5-7 zoners skala. Fra LT1 til LT2).
Z3: Over ca. +96% af FTP (Tærskel og VO2 max. Z5 og alt derover i en 5-7 zoners skal. Alt over LT2).
LT1 og LT2 er for de lidt mere nørdede, men man taler om to grænseværdier (eller thresholds). LT1 er det første, hvor man går fra let til moderat intensitet. Det er her, hvor laktat begynder at blive produceret, men ikke i en sådan grad, at man syrer til.
LT2 er også kendt som FTP, AT, CP… Det er her, hvor laktaten ophobes i en sådan grad, at man begynder at syre til. Watt ved LT2, eller FTP, er de watt man teoretisk kan holde i 45-60 minutter.
Derfor kan jeg godt lide at basere min egen træning på 3 træningszoner. Er man mere nørdet, er der masser at dykke ned i med modeller der benytter de øvrige træningszoner.
Nu til selve træningsprogrammet for de kommende 12 uger.
Fundamentblok
De første 4 uger bør du fokusere på at komme ind i en god rytme og vende kroppen til at træne regelmæssigt og køre lange ture.
Er du ny på cyklen, eller har du ikke fået trænet så meget i løbet af vinteren, handler det først og fremmest om at gøre kroppen klar til den kommende træningsbelastning.
Er du mere erfaren, eller har du trænet regelmæssigt over vinteren, er du allerede klar til de første intervaller, og kan derfor tilpasse denne blok til der, hvor du er i din træning lige nu.
Denne blok består af 2 ugentlige træninger med sprints af 12 – 30 sekunders varighed. Jeg plejer at køre mellem 6 og 12 sprints. For at få noget progression ind, kan man øge antallet af sprints for hver uge. Ugens tredje træning er en lang tur i roligt tempo. Med lang menes der over 2 timer. Her kan man også bygge op og lægge en halv til hel time til, for hver uge, eller køre så længe, som man nu har tid og lyst til.
Uge 1: Træning 1: FTP-test eller 1,5 – 2 timer. Med 6 sprints. Z1 mellem sprints, hvis du allerede kender din FTP. Træning 2: 1,5 – 2 timer. Med 6 sprints. Z1 mellem sprints. Træning 3: Lang tur i Z1. 2,5-4 timer.
Uge 2: Træning 1 og 2: 1,5 – 2 timer. Med 8 sprints. Z1 mellem sprints. Træning 3: Lang tur i Z1. 2,5-4 timer.
Uge 3: Træning 1 og 2: 1,5 – 2 timer. Med 10 sprints. Z1 mellem sprints. Træning 3: Lang tur i Z1. 2,5-4 timer.
Uge 4: Træning 1 og 2: 1,5 – 2 timer. Med 12 sprints. Z1 mellem sprints. Træning 3: Lang tur i Z1. 2,5-4 timer.
Spurterne er naturligvis hårde, men den samlede belastning bør ikke være overvældende. Til gengæld forbedrer spurterne din neuromuskulære funktion, så du bliver klar til at træne ved højere intensiteter i de senere blokke.
Opbygningsblok
Her tager vi hul på den hårde træning, hvor de forskellige zoner presses. I denne blok er det vigtigt at mærke efter. Er trætheden for stor, er det bedre at skrue ned for intensiteten. Træning 1 vil bestå af VO2 max intervaller, forholdsvis korte, men med høj intensitet. De kaldes typisk for 30/30,40/20,30/15 – kært barn har mange navne. Det skal læses som 30 eller 40 sekunder ved høj intensitet – i Z3 – efterfulgt af 15-30 sekunder ved lav intensitet – lav Z1. Dem kører man typisk mange af i træk og selvom man ikke træder hårdt særligt længe ad gangen, vil de føles meget ubehagelige og pulsen vil være høj, især til sidst.
Uge 1: Træning: 3x 12 30/30 (Z3/Z1) (110-120% FTP) Træning 2: 4x 10 minutter Z2 (ca. 76-85% FTP) Træning 3: Lang tur i Z1. 3-4 timer
Uge 2: Træning 1: 3x 12 40/20 (110-120% FTP) Træning 2: 5x 10 minutter Z2 (ca. 76-85% FTP) Træning 3: Lang tur i Z1. 3-4 timer
Uge 3: Træning 1: 3x 12 30/15 (110-120% FTP) Træning 2: 4x 15 minutter Z2 (ca. 76-85% FTP) Træning 3: Lang tur i Z1. 3-4 timer
Uge 4: Træning 1: 3x 12 30/15 (110-120% FTP) Træning 2: Rolig tur i Z1, ikke for langt Træning 3: Lang tur i Z1. 3-4 timer.
Næste gang kigger vi nærmere på de sidste fire uger op til løbsdagen. God træning.
Posted on: marts 11th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Vi testede de nordjyske performance technicians bud på en do-it-all jakke til cykelløb i de høje Alper til Haute Route.
FUSIONs TEMPO! Pro jakke er nordjyderne bud på en do-it-all jakke, der kan modstå både vind og regn, men med et tæt fit, som gør den oplagt til cykelløb.
Jakken har efterhånden en del år på bagen og hed tidligere SLi, men efterhånden som FUSION har forbedret på jakkens performance, har den skiftet navn til nu at indgå i den vindtunneltestede TEMPO! kollektion, som bl.a. benyttes af rytterne på Uno-X Mobility.
Vi har testet den kortærmede version under årets Haute Route Alps, men det er også muligt at få den med lange ærmer, som også kommer i en meget synlig high-vis orange, som er oplagt til de mørke vintermåneder.
En råkold morgen i Tignes iført TEMPO! Pro jakken, som jeg kombinerede med FUSIONs aeroærmer.
Jakken er som skrevet, oplagt at benytte til cykelløb og det behøver ikke være regnvåde, danske cykelløb. Jakken er lige så velegnet i de høje bjerge, hvor vejret kan være omskifteligt fra dal til dal og ofte koldt på toppen. Den fylder marginalt mere i baglommen end en vest, så man må gøre op med sig selv, om man vil slæbe den hele vejen gennem løb som eksempelvis La Marmotte.
Kort/kort, så du kan køre hårdt/hårdt
FUSION optimerer løbende på deres produkter. Hvis du ejer en tidligere udgave af SLi-jakken vil du formentlig bemærke subtile forbedringer. Den seneste version af TEMPO! Pro jakken er forbedret med input fra rytterne på Uno-X Mobility, og har bl.a. fået en let foring, som ikke har været i tidligere versioner.
Den er desuden testet i nordjydernes vindtunnel, hvor den har vist sig hurtigere end en klassisk vest (så måske det er værd at slæbe den gennem La Marmotte alligevel).
Mens de fleste andre sidder iført blafrende jakker, høster jeg de aerodynamiske fordele ved TEMPO! Pro jakken.
Fordelen ved den kortærmede udgave er, at man kan kombinere den med løse ærmer eller bruge den i lidt varmere vejr, end den langærmede version. Er det koldt, kan man parre jakken med et par aeroærmer, mens det i vådt vejr naturligvis er mere oplagt med vandafvisende ærmer, eller bare arme om sommeren.
På landevejen
TEMPO! Pro Jakken er utrolig alsidig og afhængig af intensitet og vejr, har jeg brugt den i et bredt temperaturspænd og forskellige forhold. Jeg har fundet den velegnet fra ca. 8 til 18 grader takketvære foringen, hvor den tidligere model, var bedre egnet når man kom over de 15 grader.
Lige fra kolde nedkørsler i høje bjerge, til cykelløb- eller træningsture herhjemme i regnvejr. Jakken sidder lige så tæt som en cykeltrøje, så skal man køre cykelløb i den, er det muligt at have sin holdtrøje på udenover.
Er det ekstra koldt på toppen, så stik et Velomore på kroppen. Jakken er en gamechanger på de lange , kolde nedkørsler i Alperne.
Jakken er tilpas vandtæt og vindafvisende til, at man holder sig varm så længe der er lidt tryk i pedalerne, men til en lang og rolig tur i heldagsregn og den fungerer desuden godt som ydrelag, hvis vejret kalder på flere lag.
Jeg har været glad for min gamle SLi-jakke, så da FUSION tilbød mig at teste TEMPO! Pro til Haute Route var jeg ikke sen til at takke ja. Jakken var ideel til de morgenkolde transporter til start. Den var helt suveræn på turen op over Iseran i solopgangen og på de mange kolde nedkørsler.
Jeg har også tidligere kørt La Marmotte med jakken, hvor er oplagt at have på, hvis det er koldt op ad Croix-de-Fer eller Glandon i solopgangen.
Der angribes på toppen af Iseran ifør TEMPO! Pro jakken.
Den fik dog aldrig lov til at stå sin manddomsprøve i Haute Route. På den regnvåde 5. etape som blev aflyst, havde jeg planlagt at køre iført TEMPO! Pro i regnen på de første to bjerge. Så langt nåede vi desværre aldrig, men jeg havde sat nummer på ryggen af jakken.
Vurdering
Vil jeg selv købe jakken? Ja, det ville jeg (og det har jeg). For mig at se, er sådan en type jakke essentiel i enhver cykelgarderobe og FUSIONs bud er et alsidigt og højt ydende stykke udstyr.
Fordele:
Vind og vandtæt
Aerodynamisk optimeret og testet i vindtunnel
Forholdsvis alsidig og oplagt til cykelløb i dårligt vejr
Ulemper:
Fylder mere i baglommen end en klassisk vest
Kan være svær at tage af midt i et cykelløb
Oplagt til: Cykelløb eller træning i dårligt vejr.
Posted on: marts 5th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Vores juniortester lærte at køre uden pedaler i løbet af 0,5 og det skyldes formentlig de designmæssige valg bag børnecyklen WOOM GO 2.
Hvor lang tid skal det tage en 4-årig at løre at cykle uden støttehjul? 5 minutter lyder måske af lidt.
Ikke desto mindre er det hvad det tog, fra min datter første gang sad på en WOOM GO 2 testcykel, til at hun pedalerede afsted uden støttehjul eller en støttende hånd på skulderen.
WOOM GO 2 brillerer nemlig ved at have en relativ lav vægt og en geometri, der gør det let for barnet at træde i pedalerne. Min datter har hidtil kørt på løbecykler og cyklet lidt på en børnecykel fra Harald Nyborg med støttehjul. Geometrien gjorde det svært at få et naturligt tråd og vægten svært at få rul i cyklen.
Med mindelser fra min egen barndom og forældre, der løb rundt med en pind monteret bag på cyklen, forestillede jeg mig, at der skulle sættes en måned af til at lære fremtidens cykelstjerne hvordan man cykler på egen hånd. Jeg blev dog klogere.
For det tog vitterligt ikke meget mere end 5 minutter og 1 forsøg, før barnet drønede op og ned ad indkørslen. Det eneste jeg behøvede at lære min datter var, hvordan man sætter i gang og så var hun kørende.
Cyklen har et fint balancepunkt, der kombineret med den lave vælg, før det nemt for barnet at have kontrol over cyklen samtidig med, at den styrer stabilt og forudsigeligt.
Geometrien gør det samtidig nemt og naturligt for barnet at træde i pedalerne. Cyklen kommer kun med en håndbremse, da WOOM arbejder med teorien om, at man lige så godt kan lære at benytte håndbremsen fra start.
Det tog lidt tid for min datter at blive helt tryg ved bremsen. Hun var i forvejen vant til at bremse med fødderne fra sine løbecykler, så at ændre på den vane tog lidt tid. Det bekræfter dog WOOMs tese om, at der ingen grund er til at lære børn at cykle med pedalbremser, for senere at skulle skifte til håndbremse.
Specifikationer
Dette afsnit er til fædrene. For inden man løber ud og køber ny cykel til familiens næste cykelrytter, skal der selvfølgelig kigges nærmere på cyklens specs.
En WOOM GO 2 kommer med et 14 tommers stel i let aluminium. Det samlede system vejer kun 5 kg. Det kan derfor tåle at få nogle tæsk, når ens 4-5 årige parkerer cyklen lidt hårdhændet.
Den kommer udrustet med to lette alu-hjul monteret med Schwalbe Little Joe 14x 1,4″ dæk, der sikrer en lav rullemodstand og godt vejgreb.
Styret er med styrevinkelbegrænsning, som stabiliserer styret og forhindrer styrt, fordi styret drejes for hårdt. Nogle børnecykler har styr der kan roteres 360-grader….
Cyklen kommer med mulighed for at justere saddelhøjden efterhånden som barnset skyder i vejret, ligesom det er muligt at jystere på styrhøjden via et BMX-liggende high rise.
En smart detalje er grebene på cyklen, som er ergonomisk udformet og ekstra smalle, for at søtte små børnehænders greb.
Sidst, men ikke mindst, fåes WOOM 2 i et væld af farver, som vil få enhver dreng eller pige til at klappe begejstret i hænderne.
WOOM
Woom er et østrigsk mærke der specialiserer sig i cykler til børn på tværs af alle aldre. Senest har de udviklet en løbecykel der kan tilte, så den som sådan ikke kan vælte, og derved give barnet den første oplevelse og forståelse for balancen i en cykel. Løbecyklen WOOM WOW er tiltænkt tumlinge i alderen 9 – 36 måneder og herfra kan junior vokse i størrelse.
Over WOOM GO 2, som den første pedalcykel, helt frem til 14-års alderen på almindelige cykler, mountainbikes og el-cykler. Det er dermed et bredt sortiment, som følger filosofien om at det skal være let for barnet at cykle.
Derfor kommer cyklerne ikke med fodbremse, da WOOM mener det letteste er at lære at bruge håndbremse fra starten, hvilket jeg har set giver god mening for min 4-årige.
Vurdering
Ville jeg selv købe en WOOM GO 2 til mit barn? Uden tøven. Prisen er måske lidt høj sammenlignet med hvad man finder andre steder, men det er til gengæld godt givet ud i forhold til veltænkte detaljer, der gør det nemt og sikkert for barnet at cykle.
Jeg er overrasket over, hvor hurtig min datter var til at føle sig tryk på cyklen og lærte at cykle uden hjælpemidler. Det skyldes uden tvivl de designmæssige valg fra WOOM, for sammenlignet med den anden pedalcykel min datter har, er WOOM GO 2 både lettere og med en mere “naturlig” geometri, der gør det let for barnet at træde i pedalerne. Cyklen styrer let og præcist, så barnet ikke oplever at komme i ubalance ved hurtige bevægelser.
Alt i alt giver det WOOM GO 2 en blid læringskurve der indgyder selvtillid i den lille cykelrytter.
Fordele:
Flere muligheder for tilpasning efterhånden som barnet vokser
Stel, geometri og detaljer som bidrager til at barnet får en god og sikker oplevelse
Ulemper:
Dækkene er ikke de mest punkteringsresistente, hvis ens barn nyder at køre gravel engang i mellem
Aldersgruppen til WOOM GO 2 er relativ snæver og prisen forholdsvis høj
Posted on: marts 3rd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Komfort og køreglæde er nøgleordene bag den nye SCOTT Addict, som vi testede i Schwarzwalds bakker.
Med den nye Addict revurderer SCOTT deres landevejskategorier: Race eller Ride. Den nye Addict hører til i sidstnævnte kategori, hvor det ikke handler om lav vægt, aerodynamik eller jagten på KOM’s. I stedet er fokus på ren køreglæde, komfort og de lange dage i sadlen.
Denne cykel kommer ikke til at vinde etaper i Tour de France. Den nye Addict er udviklet med passion for de lange ture og kaffestoppene – til os, der bare elsker at cykle. Det er ikke en performanceoptimeret landevejsræser, men en cykel, der dyrker oplevelsen fremfor sekunderne. Derfor opdeles programmet fremover i Race, som dækker de kompromisløse performancecykler, og Ride, hvor komfort og køreoplevelse er i centrum. Her hører Addict hjemme.
RIDE, IKKE RACE
Cyklen er skabt med lange ture, sociale rides og mange timer i sadlen for øje. Dens vigtigste opgave er ganske enkelt at gøre cyklingen så behagelig som muligt. Mottoet er passende: “Long ride ready”. Fokus har ligget på håndtering, funktionalitet og komfort.
Udviklingen bygger på erfaringerne fra Addict RC-platformen, men målet har været en komfortorienteret cykel uden at gå på kompromis med præcision eller køreglæde. Den nye Addict har 50 % bedre compliance end forgængeren og 25 % bedre compliance end seneste Addict RC.
Den øgede eftergivenhed er opnået gennem mere fleks i saddelstræbere, kædestræbere og saddelpind, mens kronrør og krankboks er forstærket for at bevare stabiliteten. Rørene er gjort smallere, men interne blindtests viste, at rytterne foretrak øget stivhed frem for lavere vægt – stik imod ingeniørernes forventning.
Vægten er dog stadig optimeret via samme støbeteknik som i RC-modellen, hvor overskydende materiale og unødvendige samlinger elimineres.
Geometrien er blevet mere afslappet med 5 mm højere stack og 5 mm kortere reach. Kædestræberne er samtidig forkortet 2 mm for at bevare en livlig fornemmelse. Ifølge producenten svarer en Addict uden spacere til positionen på en Addict RC med 35 mm spacere.
NOGET FOR ENHVER
Addict fås i seks udstyrsniveauer – fra Shimano 105 mekanisk til Dura-Ace på topmodellen Addict Premium. Vægtspændet går fra ca. 7,4 til 8,9 kg, hvilket i praksis er en marginal forskel for langt de fleste motionister.
Der er truffet flere brugervenlige valg. Cyklen leveres ikke med integreret cockpit, så det er let at skifte frempindslængde og styrbredde uden dyre værkstedsbesøg. Syncros har udviklet en frempind, hvor længden kan ændres uden at afmontere kabler, uanset om man kører elektronisk eller mekanisk gearing.
Kabelindføringen til bremsen er desuden flyttet fra fronten til siden af kronrøret for at styrke strukturen dér, hvor belastningen er størst under nedbremsning.
Addict leveres med 34 mm dæk og har plads til op til 38 mm – et bevidst valg for at øge komfort, kontrol og muligheden for at snuse til let grus.
UDSTYRSPAKKEN
Testcyklen var udstyret med SRAM Force AXS: 12-speed kassette, integreret wattmåler, justerbare greb og kraftfulde, letmodulerbare skivebremser. Hjulene fra Fulcrum var monteret med DT Swiss-nav med næsten lydløst friløb – en detalje, man først undrer sig over og siden sætter overraskende stor pris på. (Man må så advare fodgængere på anden vis end med en hidsig friløbslyd.)
Der tilbydes naturligvis også modeller med Shimano-grupper, så man kan vælge efter præference.
SCHWEIZISK OMTANKE FOR DETALJEN
Æstetisk fremstår Addict ekstremt ren. Kabler og beslag er skjult, selvom rammen rummer både intern opbevaring og mulighed for overrørstaske.
Opbevaringsrummet sidder i skrårøret over krankboksen, så tyngdepunktet ikke påvirkes. Her er plads til slange, dækjern og pumpe i en dedikeret pose, tilgængelig via et diskret dæksel.
I styrets bukning er gemt et multitool, der passer til alle cyklens bolte – nok til både hjulafmontering og justeringer undervejs.
Den specialdesignede overrørstaske monteres på skjulte beslag under overrøret, som kan dækkes af gummipropper, når tasken ikke bruges. Det samme gælder forskifterbeslaget, hvis man ønsker 1x-setup.
PÅ LANDEVEJEN
Testen fandt sted på de kuperede veje i Schwarzwald, hvor cyklen blev udsat for alt fra lange stigninger til hurtige nedkørsler, fladbanetempo og ujævn asfalt.
Det mest slående er, hvor intuitiv cyklen føles. Hvor man normalt skal “lære” en ny cykel at kende, føles Addict fra første pedaltråd som en gammel bekendt.
Den klatrer let, men det er især på nedkørslerne, at cyklen udmærker sig. Den guider roligt gennem svingene og bevarer stabiliteten, selv når asfalten bliver ujævn. Hvor aggressive racercykler kan føles nervøse, giver Addict selvtillid og kontrol.
Geometrien inviterer ikke til at presse grænserne, men til at køre langt og længe med overskud. Komforten reducerer den klassiske “rammetræthed”, så både krop og hoved føles friskere efter mange timer.
Vurdering
Addict er til rytteren, der cykler for oplevelsen – ikke for watt, segmenter og marginal gains. Den løfter komfort og køreglæde til et niveau, hvor fart og afslappethed sameksisterer.
Det er en cykel, man har lyst til at blive siddende på. Og en cykel, man med tilfredshed parkerer foran caféen efter endnu en lang dag i sadlen.
Posted on: marts 2nd, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Sponseret af aioss En god start på dagen handler ikke om én enkelt vane, men om at skabe en rutine, der giver kroppen de bedste forudsætninger for at præstere, både i hverdagen og på cyklen. For gravelrytter Mads Würtz Schmidt er morgenrutinen, med rehydrering som omdrejningspunkt, blevet et afgørende fundament for en god dag.
Velomore: Kan du tage os med gennem din morgen – fra du vågner, til du sidder på cyklen?
Det første, jeg gør om morgenen, er at rehydrere. Jeg laver en shake med aioss, og her om vinteren supplerer jeg med D-vitamin. Det er en nem måde at få fyldt væskedepoterne op efter natten og samtidig dække det basale vitaminbehov og størstedelen af de mest essentielle mikronæringsstoffer. Jeg sprang faktisk rutinen over hen over nytår og endte med at blive småsyg to gange. Det mindede mig om, hvor vigtigt det er for mig at starte dagen med noget, der hjælper kroppen i balance. Jo mere rask man er, jo mere får man ud af træningen.
Mads Würtz Schmidt & aioss
Derefter spiser jeg morgenmad – den varierer alt efter dagens træning – og får en kop kaffe. Inden jeg hopper på cyklen, laver jeg også aktiveringsøvelser. Det er en rutine, jeg har haft i et par år, og den tager cirka et kvarter. Det giver mig en fornemmelse af, at kroppen er klar.
VM: Hvad er det absolut vigtigste i din rutine, hvis du skal prioritere?
Det er svært at pege på én enkelt ting. I perioder, hvor jeg er meget fokuseret – som nu hvor sæsonen nærmer sig – er det summen af det hele, der gør forskellen.
Mads Würtz Schmidt & aioss
Men væske er helt afgørende. For mig er aioss blevet en fast del af den prioritering. Ud over vitaminerne oplever jeg især, at det hjælper min mave. Jeg har en klar fornemmelse af, at de mælkesyrebakterier og den probiotika, aioss indeholder, giver mig en mere stabil mave og en bedre fornemmelse af, at kroppen udnytter de kulhydrater, jeg spiser. Jeg føler simpelthen, at jeg får mere ud af kosten, når jeg har aioss som en del af min rutine.
VM: Hvordan balancerer du sundhed og performance i en hverdag med mange kulhydrater og høj træningsbelastning?
Det handler om at gøre mange rigtige ting over tid. At holde kroppen sund og rask, så den kan absorbere træningen, og at man har mere overskud. Når formen er god, ligger man ofte på en knivsæg mellem at være rask og blive syg. For mig er det vigtigt med en god “superfood”-drik som aioss om morgenen og et stort fokus på grøntsager: varierede grøntsager, store salater og masser af frugt.
Mads Würtz Schmidt & aioss
Vi spiser generelt antiinflammatorisk herhjemme og skærer ultraforarbejdet mad ned til et minimum. Når hverdagen kører på skinner, kan jeg mærke det direkte i træningen. Det er nemmere at gennemføre passene – også på de dage, hvor jeg har ondt i benene. Hvis jeg har været konsekvent med kost og rutiner, har jeg overskuddet til at komme igennem en hård tredje eller fjerde dag i en træningsblok. Her er aioss med til at binde tingene sammen.
VM: Hvilken rolle spiller kosttilskud i din morgenrutine og hverdag?
Om morgenen tager jeg ikke andet end aioss og D-vitamin. Efter træning får jeg en recoveryshake, hvor jeg også har kreatin og kollagen i, og om aftenen tager jeg omega 3. Kollagen er skadesforebyggende, fordi det styrker led og ligamenter. Siden jeg begyndte at være konsekvent med kollagen og omega 3, har jeg faktisk ikke været skadet. Det holder kroppen stærk. Så det er egentlig meget simpelt, uden en masse smarte kosttilskud, der lover en hel masse.
VM: Hvordan ændrer din morgenrutine sig på rejsedage?
Min søvn er heldigvis rigtig god, men på rejsedage er hydrering og vitaminer om morgenen ekstra vigtige. Der er færre rejsedage nu, efter jeg er skiftet til gravel, men her spiller aioss stadig en vigtig rolle om morgenen. Jeg forsøger også at undgå dårlig lufthavnsmad.
Mads Würtz Schmidt & aioss
Jeg spiser meget frugt, fordi det er let at blive fristet af slik og hurtige kulhydrater. Man kan godt lære sig selv at få sødme fra frugt i stedet for fra vingummier. Og så har jeg ofte mad med hjemmefra. Rejsedage er i forvejen udfordrende, fordi måltider og træning forskydes. Netop derfor er det vigtigt at holde fast i rutinerne.
VM: Har dine morgenrutiner ændret sig med alderen og erfaringen som professionel?
Helt klart. Tidligere stod jeg bare op, hældte havregryn i en skål og kom afsted. I dag er jeg langt mere bevidst. Jeg rehydrerer altid efter natten og sørger for et solidt morgenmåltid. Jeg spiser ofte ris til morgenmad, vejer maden af og rammer den rigtige balance mellem kulhydrat, protein og fedt. Jeg står også tidligere op, så maden kan nå at blive fordøjet, inden jeg træner. Det giver en langt bedre fornemmelse på cyklen. Kroppen er klar til at præstere.
VM: Du har kørt på hold med nogle af de bedste cykelryttere – hvad har du taget med dig videre af gode vaner?
Det er svært at pege på én ting, men jeg lagde altid mærke til, hvad de andre spiste. Jakob Fuglsang spiste konsekvent grønt – også under løb, hvilket går lidt imod den moderne filosofi. Han spiste meget varieret og balanceret, og det har jeg taget med mig.
Mads Würtz Schmidt & aioss
Hjemme hos os består aftensmaden hovedsageligt af grøntsager. Hvis jeg skal køre løb dagen efter, får jeg lidt ris, men ikke store mængder kulhydrat. 500 gram pasta om aftenen fungerer ikke for mig. Det ligger bare og rumsterer og forstyrrer min nattesøvn. Derfor er salater, ofte med kål eller grønkål, blevet en fast del af min hverdag.
VM: Hvilken morgenvane tror du de fleste undervurderer?
At få væske som det første – og vente med kaffen. Helst en time og gerne efter mad. Kaffe er meget syrligt og kan irritere mavesækken, hvis den er tom. De dage, hvor jeg ikke drikker aioss, vil jeg gerne have citron i mit første glas vand, fordi det giver et ekstra boost. Men cirka en halv liter væske som det første, gerne med aioss i, er et rigtig godt udgangspunkt. Og så mad før kaffen.
VM: Hvad betyder “starting strong” for dig personligt?
For mig betyder det at give sig selv en god start på dagen. Når det bliver en rutine, og morgenen starter på samme måde – for mig sammen med aioss – giver det en ro og en følelse af at gøre noget godt for sig selv. Man ved, at man starter sundt. Og forhåbentlig kan man også mærke det i kroppen – både fysisk og mentalt. Aioss er en enkel, men effektiv måde at starte hverdagen på.
Starting strong: 3 tips til en god start
#1 Rehydrer som det første: Efter en nat uden væske er kroppen i underskud. Start dagen med cirka en halv liter væske, gerne med et kosttilskud som aioss, der kombinerer hydrering med vitaimer. Det giver kroppen et solidt fundament og bedst muligt start på dagen.
#2 Vent med kaffen: Når du vågner, er kroppens naturlige stresshormon allerede forhøjet. Ved at vente 60-90 minutter med kaffen, og gerne spise og rehydrere først, får du en mere stabil effekt af koffeinen og skåner samtidig maven. For mange giver det mere energi og færre maveproblemer i løbet af dagen.
#3 Skab faste rutiner: Faste vaner omkring væske, morgenmad og kaffe gør det lettere at starte dagene ens, også i en travl hverdag.
Posted on: februar 25th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
I en ny kampagne sætter ultrarytter Lasse Storm og mærkebygger Jacob Ørholm fokus på hjerneskader og samler penge ind til hjerneskaderamte familier.
Hjernen er et af de mest sårbare organer, når cykelryttere styrter og konsekvenserne kan være livsforandrende. Det vil Lasse Storm og Jacob Ørholm nu sætte fokus på med kampagnen Hjerteslag for Hjerneliv. Bag initiativet ligger to alvorlige cykelulykker.
For år tilbage var både Lasse og Jacob tæt på at miste livet. Lasse efter en indre hjerneblødning og akut operation som følge af et styrt uden hjelm. Jacob efter en voldsom kollision med en bil på en nedkørsel på Mallorca, hvor han lå i kunstigt koma i flere uger. Cyklingen blev for dem begge en central del af vejen tilbage til livet.
Lasse StormJacob Ørholm
Velomore har tidligere fortalt Jacobs historie og den lange rehabilitering, som blandt andet blev afsættet for tøjmærket Willing Able. Nu er cirklen på sin vis sluttet, når han sammen med Lasse bruger sine erfaringer aktivt i en kampagne, der skal hjælpe andre.
En trøje med et budskab
Kampagnens synlige omdrejningspunkt er en særlig cykeltrøje designet af Jacob Ørholm – manden bag Velomores egne trøjer og det markante design ved OL i Rio, som i dag danner grundlaget for de danske cykellandsholds trøjer.
Trøjen sættes til salg midt i april via willingable.cc, og overskuddet går til støtte for hjerneskaderamte familier gennem Hjerneskadeforeningen og Center for Hjerneskade.
Centralt på trøjen ses et hjerte og en hjerne flettet sammen i et yin/yang-inspireret symbol – en markering af, at liv reddes af hjerteslag, men leves gennem hjernen. I tråd med budskabet: Liv der reddes skal leves.
“Vi håber, vores trøje kan være med til at gøre en reel forskel for hjerneskaderamte og deres pårørende. Samtidig håber vi, at vores fortællinger kan være med til at oplyse om hjerneskade og måske inspirere andre til at komme ud i naturen og få hjertet i gang,” siger Lasse Storm.
Mere end en kampagne
Sideløbende med salget af cykeltrøjen vil Lasse Storm skabe opmærksomhed om projektet på sociale medier. Han vil bære trøjen, når han kaster sig ud i udfordringer på to hjul, deltager i gravelløb rundt om i landet og holder foredrag om sit eget forløb. Så sent som i december kastede han sig ud i en vanvidstur rundt om Sjælland, som der bl.a. kom denne video ud af:
Målet er at skabe opmærksomhed om de fysiske, mentale og sociale konsekvenser af hjerneskader, som oftest ikke er synlige for andre.
Velomore følger historien
I næste nummer af cykelmagasinet Velomore, der udkommer 23. april, sætter vi fokus på hjerneskader og bringer den fulde historie om Lasse Storm, kampagnens tilblivelse og hvad man som cykelrytter bør være opmærksom på, hvis man selv – eller ens træningsmakker – slår hovedet i et styrt.
Indtil da, kan kampagnen følges via willingable.cc og på sociale medier. Vil du vide mere om hjerneskader, så læs med på hjerneskadet.dk.
Posted on: februar 20th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
ASSOS’ Hashoogi kollektion egner sig bedre til de lunke vinterdage og tidlige forår, end den iskolde vinter vi har haft.
Med ASSOS går man aldrig galt i byen – og så alligevel. For mens vinteren i december tegnede sig til at blive en lunken affære, sendte østenvinden landet i dybfryseren efter nytår.
Indtil den brutale kulde afløste december måneds milde vintergrader, så ASSOS’ Hashoogi Mille GT vintersæt ud til at være det perfekte vintercykeltøj.
Sættet er udviklet med henblik på at blive brugt på de lange, rolige vinterture, hvorfor det er velegnet i temperaturspænd mellem 4 og 11 grader. Men jeg har haft fornøjelsen af at teste det i den bidende kulde og temperaturer fra 0 til -5 grader, krydret med en ubarmhjertig østenvind.
Ultra kulde
Heldigvis har sættet været suppleret af undertrøje, sokker og skoovertræk fra ASSOS’ Ultraz-serie, som er designet til “rigtigt” vintervejr med et anbefalet temperaturspænd på -8 til +4 grader.
Og skal man ud i bidende kulde, kan en god undertrøje, varme sokker og skoovertræk gøre en markant forskel – også for et sæt, som er bedst egnet til lunere temperaturer.
Især undertrøjen gør en forskel. Den er i en uldblanding, som er yderst komfortabelt og tætsiddende. Den er i en lyseblå farve, som leder tankerne hen på uniformerne fra De Fantastiske Fire.
Sokkerne og skoovertrækkene spiller perfekt sammen. Sokkerne løber op til lige under knæet og giver derved lidt ekstra varme til underbenet. Skoovertrækkene er både vind- og vandafvisende, og desuden godt forede, uden at de virker tunge i det.
Med lynlåsen bagpå, er de nemme at få af og på. Sammen med sokkerne, holde de fødderne overraskende godt varme, og på den måde kan man bedre leve med, at lårene bliver lidt kolde i vinden.
Schweizisk kvalitet
Jeg har altid synes der var noget lækkert over materialets fornemmelse hos ASSOS og Hashoogi-jakken er ingen undtagelse. Membranen på forsiden af jakken er både vind- og vandafvisende og brydes på ryggen af et smalt og ventilerende panel.
Indvendig er jakken foret med et materiale, som ifølge ASSOS arbejder aktivt for at holde en stabil temperatur. Det giver en jakke, der tyngde mæssigt befinder sig et sted mellem en klassisk tung vinterjakke og en let vinterjakke. Men det fungerer og jakken giver plads til at have et ekstra lag på indenunder, hvis der er behov for det.
Materialet er overraskende strækbart og figursyet til positionen på cyklen, så det sidder lidt akavet når man står op, men på cyklen sidder det helt perfekt.
Hashoogi-vintertightsne havde uden tvivl gjort det bedre i december end de har her i januar og februar. I hårde minusgrader bliver lårene kolde, og man mærker desuden, at der ikke rigtig er nogen beskyttelse oppe omkring skridtet (hvilket især bliver tydeligt, når man rejser sig i pedalerne).
Pasformen er dog helt suveræn og især puden er af den kvalitet og komfort, som ASSOS er kendt for.
Det et tydeligt at mærke, at jakke og tights er lavet med komfort for øje og til de dage, hvor vejret i øvrigt holder tørt. Det er super komfortabelt og lækkert at have på.
Jeg har klaret de fleste testeture uden problemer med et varmt mellemlag og på de få dage, hvor solen har skinnet og vinden holdt sig i ro, har jeg faktisk kunne klare mig med kun Ultraz-undertrøjen og Hashoogi-jakken uden at fryse.
Jakken kommer dog uden dobbeltlynlås eller andre ventilationsfunktioner, så man skal passe på med at køre med for høj intensitet eller for mange lag.
Vurdering
ASSOS Hashoogi vintersættet havde været perfekt til lange ture i december! Det er lidt til den kolde side når det er minusgrader, men ASSOS lægger heller ikke skjul på, at sættet er tiltænkt lange ture i tørt vintervejr, når det er over frysepunktet.
Jeg har testet tøjet udenfor dets tiltænkte komfortzone, hvor det har fungeret i kombination med Ultraz seriens accessories, men både jakke og tights kommer til sin fulde ret, når temperaturen er over frysepunktet.
Og så er der et eller andet over lækkert over kvaliteten af ASSOS’ produkter. Lige fra man åbner kassen og tager tøjet ud af indpakningen, til fornemmelsen af materialerne når man sidder på cyklen. Det føles lækkert.
Det er i hvert fald tydeligt at mærke, at ASSOS har erfaring med at producere high-end cykeltøj, men man får også lov at betale for det. Men skal man have et kvalitets sæt til de lange, tørre vinterture, eller det tidlige forår, ville jeg ikke tøve med at tilføje ASSOS til min garderobe.
Fordele:
Fremragende pasform på jakke og tights
Overraskende god termoregulering i jakken
Komfortabel pude i vintertights
Høj hals/krave på undertrøje og jakke
Plads til mellemlag på råkolde dage
Ulemper:
Skridtet er sårbart for vind og kulde
Dårlig pasform på jakken når man ikke sidder på cyklen
Lynlåsen i jakken er stram og skal “køres til”
Bedst til: Til de lange, rolige vinterture og forårsture, hvor det ikke fryser.
Posted on: februar 6th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Den italienske Gran Fondo La Fausto Coppi vil i år sende en ekstra hyldest til løbets danske deltagere, når Danmark får rollen som årets æresgæst.
Hvert år hylder Granfondo La Fausto Coppi Generali en udvalgt nation og i år bliver det Danmark, som får æren, når løbet afholdes d. 28. juni i Cuneo.
Som årets officielle gæstenation bliver Danmark fremhævet for sin stærke cykelkultur og sin position på den internationale scene. I startområdet på Piazza Galimberti vil der blive oprettet et dedikeret område med fokus på dansk cykling, hvor både kultur, sportslige initiativer og promovering af dansk cykeltradition bliver synlige. Blandt højdepunkterne er besøget af den danske ambassadør i Italien, Peter Taksøe-Jensen, der deltager i officielle ceremonier og møder med publikum.
“Det er en stor ære at byde Danmark velkommen som gæstenation ved 2026-udgaven af Granfondo La Fausto Coppi Generali,” siger arrangørerne Davide Lauro og Emma Mana i en pressemedelelse. “Danmark har en ekstraordinær cykelkultur, og vi glæder os til at skabe en oplevelse, der forener sportslig passion med stærke internationale relationer.”
Granfondo La Fausto Coppi Generali samler hvert år over 2.800 ryttere fra mere end 40 lande og er en af de mest ikoniske begivenheder på den italienske. Løbet hylder mindet om den legendariske “Il Campionissimo” Fausto Coppi, og valget af gæstenation er blevet en fast tradition siden 2019.
“Cykling er en integreret del af hverdagen i Danmark og et vigtigt redskab til at fremme sundhed, bæredygtighed og fællesskab. Dette samarbejde styrker båndene mellem Danmark og Italien og fejrer sporten som en kultur- og miljømæssig drivkraft.” lyder det fra den danske ambassadør i Italien, Peter Taksøe-Jensen.
Her på Velomore deltog vi selv i løbet sidste år, og man kan læse vores beretning fra oplevelsen i det kommende nummer af Velomore, som er på gaden den 19. februar.
Granfondo La Fausto Coppi Generali byder på 3 distancer på henholdsvis 101, 111 og 172 km. Løbet starter i hjertet af smukke Cuneo, før kursen sættes mod bjergene. Her venter giganten Colle Fauniera, der over 22,3 km rejser sig i 2.481 meters højde. Før den venter Colle di Sampeyre, der med en højde på 2.284 meter heller ikke skal undervurderes.
Løbet er godt arrangeret, hvilket du kan læse mere om i vores beretning i Velomores vinternummer d. 19. februar. Tegn abonnement allerede i dag og få adgang til magasinet online, når det udkommer.
Posted on: februar 4th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Godt vintertilbehør er alfa og omega når man skal holde varmen på vinterens cykelture. Vi har derfor testet handsker, skoovertræk og undertrøje fra Castelli.
Små detaljer kan gøre en stor forskel. Det samme gælder for påklædningen, hvor man ikke skal underkende vigtigheden af godt tilbehør, især ikke, når vinterens østenvind skal udfordres.
I forbindelse med vores tests af Castellis Alpha 150 jakke og Polare 4 vintertights, testede vi også handsker, undertrøje og skoovertræk, da hverken jakke eller tights kan stå alene, når man skal beskyttes mod vinterens ubarmhjertige kuldegrader.
Espresso 2 handsker
Et par vintercykelhandsker som befinder sig i spændingsfeltet mellem regulære, tykke vinterhandsker og lettere handsker til kølige forårsdage. Espresso 2 egner sig bedst til temperaturer melllem 3 og 10 grader ifølge Castelli. Men de virker nu også fint til koldere vejr, omend man kulden trænger sig på efter et par timer.
De er lige dele varmeisolerende, vand- og vindafvisende, så man behøver ikke bekymre sig om, at fingrene langsomt bliver afkølet på styret, hvis det er fugt i luften.
Til at gøre det lettere at få handskerne af og på, har Castelli udrustet dem med en lynlås, mens selve membranen der er brugt er fra Polartec og Polartec Primaloft isolering indenvendigt for at holde på varmen.
Og det mærker man tydeligt. Handskerne er dejligt varme og komfortable at have på. De er ikke nær så tykke som andre, klassiske vintercykelhandsker, hvilket gør det relativt let at finde rundt i sine baglommer, uden at tage handskerne af.
De har et godt greb om styret og det lette design gør, at man ikke har svært at holde om skiftegrebene. Jeg har testet dem i temperaturer ned under frysepunktet, hvor de fint kan klare sig de første par timer uden at man fryser hænderne.
Men på et punkt begynder de at blive kolde. Jeg har ikke nået det punkt, hvor mine fingre er blevet iskolde, følelseløse og svære at bevæge, men man mærker kulden når man når ud på 3. time i minusgrader.
Det gør også, at hænderne ikke er våde af sved, hvis man har behov for at tage handskerne af, og det synes jeg er dejligt. På den måde, bidrager Polartec Primaloft med at bevare en form for homeostase for ens hænder.
Merino undertrøje
En undertrøje i merinould er guld værd på de råkolde dage. Velegnet til temperaturer mellem -2 og 10 grader. Pasformen er hvad jeg vil kalde normal: undertrøjen sidder dejligt behageligt uden at stramme eller rynke. Den føles smidig og er på ingen måde hæmmende for ens bevægelser.
Den er uden nævneværdige detaljer. Halsen er lav, så undertrøjen kommer ikke i karambolage med højhalsede jakker eller muffedisser og så tåler den maskinvask.
Jeg har brugt som det eneste lag under Castellis Alpha 150 jakke og har ved flere lejligheder haft det så varmt, at jeg måtte lyne jakken helt op, når temperaturerne var over frysepunktet.
Foruden at være varm, har undertrøjen også gode svedtransporterende egenskaber, og den tørre hurtigt, når intensiteten falder mellem intervaller, eller man får noget luft ind på maven.
Med kvaliteten af moderne vintercykeljakker, behøver man ikke andet end en god, langærmet undertrøje på vintercykelturene, og med Castellis merinoundertrøje går man ikke galt i byen.
Espresso 2 skoovertræk
Et sæt varmeisolerede og vindtætte skoovertræk designet til temperaturer omkring 0-14 grader. Et forholdsvist stort temperaturspænd. Skoovertrækkene er desuden vandtætte nok til, at holde sprøjt fra vejen ude, men er som sådan ikke beregnet til regnvejr.
De er lavet i Polartec AirCore, som er et materiale der er både varmisolerende og strækbart, hvorfor Castelli mener at man kan bruge overtrækkene til både landevejs- og gravelsko.
På undersiden sidder et velcrospænde til bespænding under skoen, mens der bagerst sidder en lynlås, som gør det nemmere at tage skoene af og på.
Skoovertrækkene er overraskende lette at få på. Man kan enten bruge den klassiske metode, med at tage overtrække over anklen og krænge dem ned over skoene, eller man kan tage sko på først og trække overtrækkene over.
Det gøres nemt og hurtigt og overtrækkene falder selv på plads, uden at man behøver vrikke særligt meget med dem. En kæmpe fordel, især når man kommer træt og beskidt hjem.
Lynlåsen kan være lidt svær at få lynet ordentligt og skaftet rynker også lidt, da det, for mit vedkommende, var for stramt til at gå ud over lægmusklen. Det har dog ikke påvirket selve overtrækkenes performance, men kønt ser det ikke ud.
Jeg har primært testet dem i temperature under 10 grader og helt ned til -3 grader. Selvom man fornemmer kulden, er det som om at skoovertrækkene holder så meget på varmen, at fødderne aldrig rigtigt bliver kolde.
Det syneg jeg kommer som en positiv overraskelse når man tænker på, at Castelli anbefaler dem helt op til 14 graders varme (men her skønner jeg, at de i såfald vil blive for varme).
Men med et par tække meriosokker har de været fremragende i den danske vinter.
Vurdering
Castellis vintertilbehør performer super godt og jeg ville ikke tøve med at komme det i indkøbskurven, hvis jeg stod overfor at skulle handle nyt tilbehør til vintercykelturene.
En merinoundertrøje er et must have og handskerne er hoppet direkte ind i min top 3 over favorit vinterhandsker. Skoovertrækkene har også overrasket mig positivt, hvor det især har letheden hvorved man får dem af og på, der scorer toppoint.
Fordele:
Varme produkter
God pasform og lette at få af/på
Ulemper:
Skoovertrækkene rynker på skaftet
Bedst til: Dig der cykler om vinteren. Du bliver i hvert fald ikke skuffet, hvis du køber noget af Castellis vintertilbehør som vi har testet.
Posted on: januar 27th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Castelli ved hvordan man holder varmen og deres Polare 4 er oplagte til vores nuværende vintervejr.
Det er vigtigt at pakke benene godt ind når man skal ud på vinterens iskolde cykelture. Fokus ligger ofte på en varmeisolerende og ventilerende jakke og undertrøje, mens stængerne iføres hvad man nu har til underkroppen.
Men et par gode vintertights bør som minimum holde benene varme, være ekstra vandtætte på underbenene og også bidrage til at holde skridtet varmt, som ellers er et udsat område i feltet mellem jakke og tights.
Til det har Castelli skabt Polare – et sæt vintertights der nu er kommet i 4 iteration.
Vindtæt foring
Det er ikke særligt mange år siden at lange vintertights med indbygget pude var et sjældent fænomen, men det er efterhånden blevet standarden og hos Castelli mestrer de kunsten at lave tights med pude.
Polare 4 er udviklet til brug i -5 til +5 graders kulde. Forsiden af tightsne er udrustet med Polartec AirCore, der gør fronten fuldstænding vindtæt. Indersiden er foret med Thermoflex fleece, som strækker fra sædeområet og ned ad bagsiden på benene. Forsiden af benenes inderside er foret almindelig for.
Polare 4 er først og fremmet isolerende og byder derfor ikke på nævneværdige vandafvisende egenskaber. De kan modstå en let byge og sprøjt fra vejen, men de er ikke tiltænkt regnvejr. I stedet byder de på fremragende egenskaber hvad angår vindblokering og er derfor oplagte på tøre vinterdage, hvor temperaturen er lige over eller lige under frysepunktet.
På landvejen
Det er tydeligt at mærke at italienerne ikke bryder sig om at fryse, for Polare 4 er virkelig varme. Den indvendige fleece luner godt om baglåret. Jeg har primært kørt med lange merinosokker inden under og det har været en perfekt kombination.
Polare 4 er mere løse i fittet end hvad jeg ellers har oplevet ved andre tights. De sidder ikke løst som sådan, men mindre stramme omkring låret og forholdsvis løst nede omkring knæ og underben.
Det bemærker man især når man står op og går rundt i dem, hvor de rynker omkring knæene. Det har dog ikke været noget, som jeg har mærket til på cyklen, hvor de ikke har gnavet i haserne. Det skal for god orden siges, at jeg har testet str. S, er 175 cm høj og vejer 65 kg. Spørgsmålet er, om en rytter med længere ben ville opleve samme rynken..?
Nederst på benene er der en lynlås, så man nemt kan få foden igennem åbningen med tykke sokker på.
På landevejen er de dejligt varme og velegnede når termometret dykker under 5 grader. Jeg har primært brugt bukserne sammen med Castellis Alpha 150 jakke og en varm undertrøje. Det har faktisk været nok til til at holde varmen på dage, hvor temperaturen også har været under frysepunktet.
Personligt hader jeg at få kolde lår, men de forholdsvis tykke og velisolerede Polare 4 formår at holde lårene lune, hvilket nok også forstærkes af, at de sikker stramt over låret.
Det bedste ved Polare 4 er dog, at frontpanelet ved maven går forholdsvist langt op og derved yder ekstra beskyttelse ved det udsatte skridt. Et område, som med nogle tight og jakke kombinationer godt kan blive udsat for en del kulde. Men ikke med Polare 4, og slet ikke i kombination med Alpha 150 jakken.
Vurdering
Vil jeg selv købe Polare 4? Som vejret er lige nu, med konstante temperaturer omkring frysepunktet og tørre veje, så ville jeg uden tvivl føje et par Castelli Polare 4 til samlingen. Man skal dog se det som en investering, for nogle vintre vil regne væk, mens andre, som denne, er perfekte til Polare 4
Fordele:
Behageligt fit – ikke for tæt
Ekstra fleeceisolering i benene
Bidrager til at holde skridtet varmt
Ulemper:
Refleksstriberne på benene kunne være mere markante, men det er i småtingsafdelinge
Forholdsvis stram buksekant ved maven, så kan være svært at tisse ordentligt i vejkanten (især for større ryttere)
De rynker lidt omkring knæet, hvilket ikke gav anledning til problemer hos mig, men kan måske gøre det hos nogen.
God til: Dig der cykler ude når temperaturen går i minus.
Posted on: januar 14th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Castelli fejrer deres 150 års fødselsdag med at skabe den ultimative vinterjakke. Velomore tester om det nu også kan passe.
“Den ultimative vinterjakke” er hvad Castelli har døbt deres nye Alpha 150 vinterjakke, som italienerne lancerede i anledningen af deres 150 års fødselsdag sidste år.
Et voldsomt postulat, særligt med tanke på, at Alpha 150 ved første indtryk synes tynd og bedre egnet til forår og efterår. Men skindet bedrager og bag den yderste skal gemmer sig endnu et lag bestående af det varmeisolerende og super åndbare Polartec Alpha.
Alpha-jakken er en forholdsvis tynd og kropsnær jakke.
To-i-en
Polartec Alpha blev i sin tid udviklet til det amerikanske militær og udmærker sig ved at være ekstremt åndbart, samtidig med at det er ekstremt varmt. Materialet ligner mest af alt et net, som et får har gnubbet sig op ad. Men det virker og samtlige produkter vi har testet med Polartec Alpha har leveret, hvad angår varmeisolerende egenskaber.
Castelli har dog valgt en alternativ tilgang til foringen i Alpha 150-jakken. I stedet for en klassisk foring, har Castelli valgt at bruge Polartec Alpha som et ekstra lag inde i jakken, mere i stil med en undertrøje-agtig jakke syet ind i jakken. Altså en form for ‘mellemjakke’. Mellemjakken lukkes med lynlås, så den sidder ekstra tæt om kroppen, men stadig adskilt fra jakkens ydrelag og det lag du har på kroppen.
Den indvendige “mellemjakke” bestående af Polartec Alpha.
Det giver plads til luft mellem lagene, som kan varmes op, samtidig med at fugt kan fjernes fra kroppen. Samtidig bidrager det til jakkens komfort og bevægelighed, da man ikke er hæmmet i sine bevægelser af en tyk foring. Det betyder også, at Alpha 150 har den kuriøse detalje, at have hele to lynlåse.
Ærmerne er også forret med Polartec Alpha, fra under albuen og op til skulderen, så de udsatte arme ikke køles for meget af, hvilket jeg personligt godt kan lide og gør, at man ikke altid behøver at have en langærmet undertrøje på (afhængig af vind og temperaturer.
Kraven er høj og foret, så en halsedisse eller buff reelt bliver overflødig.
Det ydre lag er udført i Polartec AirCore. En membran som er både åndbar, vind- og vandtæt. Den gør jakken i stand til at modstå let regn, men membranen er ikke udviklet til at holde til regulær regn. Men en let byge og sprøjt fra vejen modstår den find.
Ifølge Castelli egner Alpha 150 sig bedst til temperaturer mellem -2 og 10 grader.
På landevejen
Det føles lidt spøjst første gang man ifører sig Alpha 150 jakken, med dens to lynlåse, men systemet fungerer faktisk rigtig godt. Det kropsnære mellemlag er mærkbart varmt og fordi jakken som sådan ikke er forret, er den let og bevægelig at have på. På cyklen føles den mere som en Gabba-lignende jakke, end en klassisk vinterjakke, grundet det kropsnære fit, som aldrig føles omklamrende.
Jeg har på samtlige testture kun kørt med en langærmet vinterundertrøje indenunder og er overrasket over, hvor godt jakken holder på varmen. Selv mellem intervaller på dage med minus grader, vind og skyer bliver man ikke decideret kold på kroppen, som jeg oftests bliver med en klassisk vinterjakke.
Den indbyggede “ventilationslomme” kan åbens og lukkes efter behov.
Castelli har placeret en lille ventilationslomme på jakkens venstre side. Her kan man via lynlås åbne eller lukke for ekstra luftindtag, så man slipper for at åbne jakken helt op. Det fungerer godt, men mest på de koldeste dage, afhængig af hvad man har på indenunder – og bliver det alligevel for varmt, er jakken udstyret med en tovejslynlås.
En kombination af merinould og intervaller med medium høj intensitet på en dag midt i december, hvor temperaturen var tæt ved 10 grader, måtte jeg køre med lynlåsen lynet helt ned på ydrejakken og delvist lynet ned på ‘mellemjakken’. Hertil bliver den for varm og når vi kommer hen i det tidlige forår, kan man sagtens klare sig med en almindelig undertrøje indenunder.
Det er dog muligt at lade Polartech-mellemjakken være ulynet og “gemme den væk” i jakkens sidepaneler, så man lettere kan termoregulere på de knap så kolde vinterdage.
Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jakken er varm og ventilerende på en måde, som jeg aldrig har oplevet magen til før. Hvilket understreges af, at jeg satte ny rekord hvad angår udendørs kilometer i den lunke december vi netop har haft, takket være Castelli Alpha-jakken.
En form for “snefang” i ærmåbningerne beskytter de udsatte håndled mod kulde.
For det er let at cykle langt med Alpha 150, uden at man bliver kold helt ind i kropskernen – uanset om du kører jævnt eller intervaller. Og derfor må jeg konstatere, at Castelli har skabt noget nær den perfekte vinterjakke. I hvertfald for de af os, som ikke cykler i vinteregnvejr.
Eneste anke jeg har, er hvorvidt mellemjakken i Polartec Alpha-materialet holder i længden. Materialet ser skrøbeligt ud, men indtil videre, her 10-15 vaske senere, ser man ingen slid på nogen af materialerne og det er jo positivt.
Vurdering
Vil jeg selv købe Castelli Alpha 150? Ja, uden tvivl. Det er, tør jeg godt sige, den absolut bedste vintercykeljakke jeg har testet og skulle jeg købe en jakke til at klare mig igennem de næste par vintre, ville Castellis Alpha 150 være mit førstevalg.
Fordele:
Utrolig varm
Fremragende fugtregulerende egenskaber
Let og smidigt fit
Ventilationslomme og tovejslynlås til temperatur regulering
Ikke behov for andet end en god undertrøje under
Ulemper:
Det inderste lag virker skrøbeligt og man kan være bange for at komme til at trevle det
Forholdsvis høj pris
Ikke super vandtæt, men kan klare sprøjt og lette byger
God til: Dig der kører ude om vinteren når det ikke regner.
Posted on: januar 12th, 2026 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Ride For Denmark er Danmarks Cykle Unions nye erhvervsnetværk der skal sikre den fremtidige leverance af danske talenter.
Danmarks Cykle Union tager nu første skridt for at sikre dansk cykelsports fremtidige succes. Det sker via initiativet Ride For Denmark, der skal samle dansk erhvervsliv og cykelsport i et nationalt netværk, der har til formål at sikre fundamentet under fremtidens cykelstjerner.
Fra klubtræning til verdensklasse
Ride For Denmark er tænkt som et langsigtet investeringsfællesskab i hele cykelsportens fødekæde. Ambitionen er at styrke alt fra børne- og ungdomsarbejde i klubberne til eliteudvikling og internationale topresultater – med særligt fokus på de fire olympiske discipliner.
Ifølge DCU handler det om at sikre kontinuitet i talentudviklingen: flere børn og unge på cyklen, bedre vilkår for trænere, stærkere løbsafvikling og en målrettet indsats for at få flere piger ind i sporten. Kort sagt: et mere robust økosystem omkring dansk cykling.
Eliten bakker op
Flere af dansk cyklings største profiler har allerede tilsluttet sig initiativet – både aktive ryttere og tidligere stjerner. Verdensmesteren Mads Pedersen peger på vigtigheden af at give noget tilbage til sporten:
“Ingen af os når toppen alene. Vi har fået muligheden på grund af klubberne, trænerne og alle de frivillige. Med Ride For Denmark kan vi sikre, at næste generation får endnu bedre forudsætninger.”
Også nuværende profiler som Mattias Skjelmose samt tidligere landsholdsikoner som Brian Holm, Rolf Sørensen, Jakob Fuglsang og Michael Mørkøv indgår i kredsen omkring netværket.
Erhvervslivet inviteres tættere på cykelsporten
Ride For Denmark er samtidig et erhvervsnetværk, hvor virksomheder får mulighed for at engagere sig aktivt i sportens udvikling både som sponsorer og medspillere. Blandt de første medlemmer er erhvervsleder Jan Bech Andersen, der ser initiativet som en nødvendig investering i cykelsportens fremtid:
“Der er brug for handling, hvis vi skal sikre, at sportens nuværende guldalder også fortsætter.”
For DCU handler værdien ikke kun om økonomisk støtte, men også om de relationer og den viden, der opstår i mødet mellem erhvervsliv og sport.
Netværk med adgang bag kulisserne
Medlemskabet af Ride For Denmark giver adgang til eksklusive oplevelser, faglige og sociale arrangementer samt unikke behind-the-scenes-indblik i arbejdet med landshold, løb og mesterskaber. Her inviteres både medlemmer og udvalgte kunder med tæt på maskinrummet bag resultaterne.
Ifølge DCU’s direktør Niels Bo Daugaard er interessen allerede stor, men døren står åben for flere:
“Det er netop sammensætningen af markante personligheder fra både cykelsporten og erhvervslivet, der giver netværket sin styrke.”
Mere end medaljer
Ride For Denmark er et signal om, at dansk cykelsport ønsker at tænke langsigtet. Ikke kun i jagten på de næste sejre, men i arbejdet med at sikre, at fundamentet – klubberne, trænerne og talentudviklingen – også er stærkt om 10 og 20 år.
For en nation, der har gjort cykling til en del af sin identitet, er ambitionen klar: Fremtidens succeser skal bygges i fællesskab.
I næste nummer af Velomore kan du læse mere om Ride For Denmark.
Velomore.dk anvender cookies til at optimere din oplevelse på vores hjemmeside, statistik & analyse af trafik samt til markedsføring. Ved at klikke OK godkender du brug af cookies.
Seneste kommentarer