Den tidligere danske- og verdensmester Amalie Dideriksen forenes fra næste sæson med sine banemakker Julie Leth på Uno-X

Amalie Dideriksen skifter fra næste sæson Trek-Segafredo ud med Uno-X. På det skandinaviske WorldTour-hold bliver den tidligere verdens- og Danmarksmester forenet med banemakkeren Julie Leth og Rebecca Koerner.

“At blive en del af et skandinavisk WorldTour-hold er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg kan ikke vente på, at 2023 begynder, og at vi kan begynde og jagte nogle store resultater” fortæller Dideriksen til Uno-X’ sociale medier.

Det er blot tredje gang i karrieren at 26-årige Dideriksen skifter hold, efter hun blev professionel på Boels-Dolmans i 2015 og som hun forlod til fordel for Trek-Segafredo i 2021.

Læs også: Velomore tester den nye Garmin Varia med kamera

Dideriksen har senest kørt Giro d’Italia for Trek-Segafredo, efter en flot og hårdt tilkæmpet tredjeplads ved DM i Aalborg. Undet det netop overståede Tour de France Femmes delte Dideriksen ud af sin store erfaring som ekspert hos TV2.

Jonas Vingegaard vender i morgen hjem til Danmark hvor den helt store hyldest venter ham i København.

Når Jonas Vingegaard i morgen vender hjem til Danmark, bliver det til den helt store hyldest af hans sejr i Tour de France i Københavnske gader.

I dag har hollænderne og Jumbo-Visma æren af at fejre danskeren, mens hans hjemby Glyngøre står for tur på torsdag.

Når Vingegaard lander i Kastrup Lufthavn i morgen formiddag, vil han blive taget imod af repræsentanter fra bl.a. Danmarks Cykleunion. Han vil desværre ikke bevæge sig igennem ankomsthallen som normalt, så har man lyst til at hylde Jonas Vingegaard, er dette ikke stedet man skal møde op.

I stedet bliver manden i gult kørt i åben cabriolet mod Rådhuspladsen, hvor han skal op og møde folkets hyldest på balkonen, der tidligere har beværtet store danske atleter, mens der senere på dagen venter en hyldest i Tivoli, stedet hvor det gule eventyr begyndte for knap 3 uger siden.

Langs ruten mod Rådhuspladsen er der mulighed for at hylde Jonas Vingegaard, når han kører af sted i åben cabriolet ledsaget af Københavns Politi.

Optoget begynder i krydset mellem Tårnbyvej, Saltværksvej og Amager Landevej ca. klokken 12:15. Her kører de ad Amager Brogade, Christmas Møllers Plads og Torvegade.

Dernæst kører optoget over Knippelsbro, ad Vindebrogade og Stormgade. Efterfølgende drejer de ned ad H.C. Andersens Boulevard og ind på Rådhuspladsen.

Ligesom ved enhver god Touretape, kan det godt betale sig at komme i god tid. Har du ikke mulighed for selv at møde op, sender TV2 fra fejringen allerede klokken 10:00.

Program for fejringen
13:00: Jonas Vingegaard ankommer på balustraden, Københavns Rådhus
13:45: Hyldest af Jonas Vingegaard på balkonen
16:00 Jonas Vingegaard bliver hyldet i Tivoli sammen med nogle af de andre danske Tour-helte

En af Team ColoQuicks store danske talenter har gjort det så godt i år, at han resten af sæsonen skal køre som stagiairer på det franske WorldTour-hold Cofidis.

21-årige Sebastian Changizi kører resten af sæsonen som stagiaire på det franske WorldTour-hold Cofidis. Det skriver hans nuværende team, ColoQuick, på holdets Facebook-side.

Changizi har vist sig som en af de bedste U23-ryttere i år, og har bl.a. vundet etapesejre i Fredsløbet og Fleche du Sur og er desuden blevet to’er i U23 udgaven af Gent-Wevelgem. Og i det seneste nummer af Velomore, i vores optakt til PostNord Danmark Rundt, var Changizi også udråbt af os som en af de interessante ryttere til Danmark Rundt. Vi anede dog at noget var under opsejling, da hverken holdejer Per Badsgaard eller sportsdirektør Christian Moberg nævnte Changizi som værende blandt holdets profiler til PNDR.

På Cofidis kan Changizi se frem til at stå i lære hos hurtigere ryttere som Max Walscheid, Davide Cimolai og Bryan Coquard, mens der også bliver plads til at trække i landsholdstrøjen.

Læs også: Min tur på 12.16 Bike Camp Altea i foråret har nok lige rykket mig et niveau op

“Cofidis hører måske ikke til blandt de allerstørste hold i WorldTour-sammenhæng, men som flere andre franske hold, har Cofidis også begyndt at få et mere internationalt tilsnit” siger Sebastian Changizi ifølge ColoQuicks Facebook-side. “Jeg synes jeg har fået en rigtig god aftale for efteråret med Cofidis, hvor jeg blandt andet får lov at køre det franske løb Kreiz Breizh, og jeg skal efter planen også køre Tour de l’Avenir og VM for U23-ryttere, hvis jeg bliver udtaget”.

De franske hold historisk set været meget “franske” og svære for udenlandske rytter at finde sig til rette på. Det viste sig eksempelvis med Chris Anker Sørensen og Michael Carbels skifte til det nuværende B&B Hotels Team. Men de seneste år har særligt de franske WorldTour-hold gennemgået en internationalisering hvad angår ryttersammensætningen.

Læs også: Vanvittig smuk rute til motionscykelløbet Mols Bjerge Grad Prix

I år har både Ag2r og FDJ flere ikke franske-ryttere på holdet, ligesom det kun er halvdelen af rytterne på Cofidis der er i besiddelse af et fransk pas. Aftalen med Cofidis løber for resten af sæsonen.

Har du endnu ikke læst artiklen om PNDR i det nyeste nummer af Velomore, kan du lige nu tegne abonnement med en besparelse på 50 kr ved at bruge koden Tour22. Tegn abonnement lige her og få adgang til artiklen om PNDR og meget andet spændende onlineindhold, samt 5 magasiner lige i postkassen.

Velomore er taget til Sjælland i forbindelse med Tour-starten og tog sig i den forbindelse tid til at prøve det lille, sjællandske motionscykelløb Hedeboløbet.

Jeg har kun kørt et motionscykelløb på Sjælland og det er Sorø Classic, som jeg selv er med til at arrangere. Det var derfor med stor nysgerrighed at jeg kiggede i kalenderen på Sportstiming.dk, da vi på Velomore var i gang med at planlægge vores uge op til Grand Depart i København.

Som rodfæstet nordjyde, har jeg kørt de fleste motionscykelløb indenfor rimelig afstand af Aalborg – og de fleste af dem flere gange. Så det er altid dejligt forfriskende når man får muligheden for at prøve et helt nye løb af, på helt nye veje.

Det var derfor med noget nær sommerfugle i maven at jeg tilmeldte mig Hedeboløbet. Et mindre motionscykelløb som afholdes i forbindelse med byfesten i Tune. Løbet har imponerende 40 år på bagen, men er ikke blevet afholdt i de to foregående corona-år. Og måske det gav genklang i tilmeldingen. Der var i hvert fald ikke særligt mange tilmeldte ugen før løbet, ca. 150 så vidt jeg husker.

Løbet arrangeres af den lokale Lions Club i forbindelse med Tunefest, den føromtalte byfest i landsbyen Tune, og byder på tre distancer: 25 km, 55 km og 95 km. Løbet køres på vejene syd for Roskilde, mellem Køge og Ringsted, i et terræn, der stort set er fladt.

Da jeg ankommer til skolen som lægger parkeringsplads og asfalt til start- og målområdet, er der ikke mange indikationer på, at her skal der være cykelløb. Sportstiming er ved at sætte det sidste af tidstagningsudstyret op, mens enkelte deltagere kommer rullende. Det er low key og oppe bag parkeringspladsen står et lille pavillontelt med nummerudleveringen.

Jeg gør mig klar i bilen og trisser hen mod startboksen. Arrangørerne er blevet bedt af politiet om, at begrænse startgrupperne til ca. 25 ryttere ad gangen. Jeg stiller mig midt i flokken blandt det, der må formodes at være de forreste 25. Der er ikke mange deltagere, men de som er mødt op, ser ud til at de godt kan træde til. Og efter alt at dømme, har de også her måtte se et dyk på 10-40% i deltagerantallet, som alle andre motionscykelløb har gjort det her i foråret. Omkring mig hører jeg enkelte andre påtale det lille deltagerantal.

Læs også: Vanvittig smuk rute til motionscykelløbet Mols Bjerge Grand Prix

Det begrænsede deltagerantal har dog den kuriøse bevirkning, at speakeren let kan overskue startboksen og får præsenteret nærmest alle hold og trøjer, hvilket egentlig er en lidt sjov gimmick. Jeg står desværre i hans blinde vinkel, så Velomore bliver ikke nævnt.

Pludselig kommer en rytter rullende og hopper ind i den sidste tredjedel. Han vil gerne frem i feltet, men der bliver ikke givet megen plads. “Jeg vil altså gerne med blandt de 25 forreste” siger han. Jeg beroliger ham, og siger, at hvis han stiller sig bag mig skal han nok komme med – om ikke andet, så får han en makker at køre cykelløb med. “Fedt!” lyder svaret.

Starten går og vi ruller afsted, men knap nok har vi forladt startboksen før der er et styrt. En deltager er på mystisk vist kørt ind i kantstenen i venstre side og vælter nu ind over to skilte. Hvordan det kan lade sig gøre når vi skal svinge til højre er mig en gåde. Det eneste jeg ser er en rød trøje og en rød Specialized S-Works rulle henover to skilte. Kort tid efter ser jeg dog samme equipage kommer susende udenom os alle sammen, da vi ruller op ad cykelstien ind mod Tune by.

De tæller i øvrigt til 25 herovre, end vi gør i Jylland. Eller også har man fra arrangørernes side valgt at vægte det sportslige højere, end en tvivlsom henstilling fra Politiet. Jeg har heller aldrig hørt om, at politiet dikterer startgruppernes størrelse. I Sorø Classic og de andre løb i Bike Challenge, er det ikke noget problem at sende 100-200 ryttere afsted pr. startgruppe.

Ruten er som tidligere skrevet, ret flad. Som en der der foretrækker mere kuperet terræn, vil jeg gå så langt som til at sige pandekageflad. 459 højdemeter på 95 km siger min Garmin i mål, så ikke alverdens. Vejret er pragtfuldt ud fra en objektiv standard, med højt solskin og næsten ingen vind, men skal man køre lidt motionsræs, er det ikke videre optimalt. I hvert fald ikke den manglende vind. Farten svinger mellem 40 km/t og 50 km/t da vi blæser afsted ud på de midtsjællandske landeveje, i den smule medvinde der nu er. Man fornemmer, at det er gamle veje. De er smalle og bugter sig mellem markerne og flere steder er udsynet dårligt pga. markerne, buske og træer der står i fuldt flor.

Men der udvises god respekt for hinanden i feltet og på intet tidspunkt føler jeg at det er farligt. Heller ikke selvom vi møder en bil af og til, på de smalle veje. Angrebslysten er minimal. I stedet bliver der taget nogle gedigne føringer. Efter ca. 10 km. bliver der skruet lidt op for tempoet og de som har ført, begynder at kigge sig over skulderen når de slår ud. Det er en af dage, hvor man sidder med to fingre i næsen nede bagved, og okser afsted oppe foran, så de har helt sikkert fornemmelsen af at køre et hårdt tempo.

Men der gøres minimal med skade på feltet, som forbliver intakt. Jeg selv stikker næsen frem to gange, men det bliver en regulær stærkmandskonkurrence, hvis man skal forsøge at køre væk i det her vejr. I stedet beslutter jeg mig for at tage den med ro. Jeg spørger nogle af de andre deltagere om de kender ruten. Jeg kan kun huske, at vi kører sydvest, så jeg har en ide om hvordan den smule vind der er, vil ligge.

“Er der nogen bakker?” spørger jeg ud i feltet. Christian Brask, der vandt 55 km distancen i Sorø Classic tidligere på året, nævner noget med, at der vist nok ikke er så mange højdemeter, “men der kommer en motorvejsbro på et tidspunkt” forklarer han.

Oppe i front af feltet er det den samme gruppe af ryttere der afpatruljer fronten, bl.a. rytteren i 12.16-tøj som fik en baglomme af mig. Særligt Greve Trim er talstærke og bidrager aktivt til at holde tempoet oppe. Jeg bemærker også en høj rytter i sort tøj, tage nogle lange og hårde føringer. Jeg selv sidder nede bagved og hygger mig. Der er en, som kører i DSM-trøje, og jeg kan ikke dy mig for at spørge, hvad han tænker om deres Tour-hold (da vi kører en eller to dage efter nyheden om, at hverken Søren Kragh eller Casper Pedersen er udtaget til Touren). Han griner og medgiver, at lige i den her uge, er det nok ikke den fedeste trøje. Vi snakker om løbet. Det er også hans første deltagelse i Hedeboløbet. Han synes tempoet er lige højt nok og får sagt noget med, at han håber løbet snart sætter sig.

Men en rytter i Pas Normal-tøj, som også har taget sin del af føringerne, har fået blod på tanden og angriber. Han sejler afsted og ingen går efter ham. Da han har slået hullet sætter den høje rytter i sort sig frem og skruer tempoet. Jeg observerer jagten, og holder skarpt øje med tempoet. Min plan er at vente til den første time er overstået i håbet om, at folk enten bliver trætte eller koger over i de, efterhånden 25 grader, som det er blevet.

Efter en god, lang jagt bliver rytteren i Pas Normal rullet ind igen. Ingen kontra angreb. Efter lidt over halvanden time har momentet endnu ikke budt sig til. Vi kører ind i et skovstykke, hvor tempoet pludselig bliver forceret af 2 ryttere i front, med 2 Greve-ryttere på hjul. Det her kan være momentet. En tredje Greve-rytter og jeg selv letter trådet og de 4 sejler væk. Rytterne bagved os reagerer hurtigt og jagten sættes ind. Der går dog ikke længe før de 4 er tilbage i feltet og jeg udnytter momentet til et kontrahug. Det bliver dog hurtigt lukket ned.

Nu nærmer vi os Kværkeby. Interessant navn, de må holde nogle spændende byfester… Nu kommer motorvejsbroen som Christian Brask nævnte. Da vi kører ind på den accelerer jeg nede bagfra, men i for stort gear, så rykket bliver mere en hård forcering, end en decideret accelleration. Jeg kommer over med det halve af det, der er tilbage af feltet, på slæb. Jeg stopper, men en anden forsøger at holde angrebet i gang med et kontrahug henover 2 eller 3 rullende bakker.

Det går i stå, men nu er feltet kraftigt decimeret og vi er nok 12 ryttere tilbage. En lille gruppe er på vej op bagfra. Jeg bemærker, at de andre trækker vejret tungt og fornemmer, at flere er på limit. Der er lige knap 27 km til mål, hvilket ikke er voldsomt langt i det her vejr, så jeg angriber igen.

Jeg kommer fri og da jeg kigger mig over skulderen sidder de andre og kigger på hinanden. Ingen har lyst til at åbne jagten. Jeg glider hurtigt ud af synsvidde og tror på det. Der venter dog nogle lange, lige stræk, hvor det bare er hårdt at ligge alene. Vinden er lidt sidemod, mens feltet kan se en. Da jeg kommer ind i Borup kan jeg fornemme, at feltet er kommet tættere på, men igennem byen har jeg fordelen af at være alene.

I et kryds må jeg bremse ned for en bil, men fornemmer ikke at det koster mig tid. Til gengæld mangler der et skilt i det næste t-kryds, i udkanten af byen. Da jeg hverken ved om jeg skal til højre eller venstre, må jeg opgive mit forehavende og vente på forfølgerne. De kommer op og anerkender indsatsen. Det er nu engang et vilkår når man kører motionscykelløb. De andre har heller ikke set noget skilt, men flere kender ruten og ved hvor vi skal hen. Skiltet kan være blevet flyttet, eller måske stod det bag den lastbil, som var ved at læsse varer af til købmanden.

20 km til mål og der er samling på frontgruppen. Vi kan groft deles ind i dem, som stadig har noget at køre med, og de, som kæmper med at holde hjul når tempoet sættes op. Arbejdesfordelingen er den samme som den har været det meste af løbet. Det er de samme der arbejder i front og vi andre ruller rundt nede bagved. Den smule vind der er, ligger som sidemodvind. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg havde holdt helt til mål alligevel. Når vejret er som det er, er det svært at køre markant hurtigere end de andre.

Den smule angrebslyst der har været, har fortaget sig. Pas Normal-rytteren forsøger en enkelt gang. Han når at slå et fornuftigt hul og jeg overvejer at spring op til ham, da han desværre stopper igen. En vægelsindet flagvagt bliver overrasket over vi kommer og reagerer instinktivt ved at sende et lidt forvirrende signal, der både kan betyde stop og giv agt, i et kryds med ok sigtbarhed. Pas Normal-rytteren når at bremse så meget ned i fart, at det ikke giver mening at fortsætte.

Da vi kører ind i Viby er der kun 10 km til mål. Jeg fornemmer at vejen er lidt stigende og tænker, at nu skal det være. Så jeg lancerer endnu et angreb. En lang forcering, jeg slår et lille hul, omend de andre er over mig med det samme. Vejen er fri og jeg kommer rundt i 2 sving i markant højere fart end de andre, men det bliver aldrig rigtigt til noget.

Herfra kommer vi ud på en større vej, hvor vi kører ind på cykelstien. Der er en usagt forståelse af, at vi holder våbenhvile. Ingen forsøger at angribe og tempoet forceres heller ikke. Der er lige akkurat plads til at vi kan køre 2 og 2. På de sidste 5 kilometer ind til Tune er det stilhed før stormen. Folk drikker og spiser og spænder deres sko. Da vi ruller ind i Tune går det let op ad bakke og der angribes. Jeg er vågen og kommer med uden at bruge kræfter og kommer først ud på den lange nedkørsel mod mål.

Det er på en større vej og vi møder både modkørende og henter en medkørende bil. Jeg sidder forrest og bremser ned, men et par stykker kører udenom bilen og det ender med at vi alle overhaler. På indløbet mod det sidste sving kommer jeg rundt i 4. position og det ender også med at blive min placering i mål.

Rytteren i 12.16-trøje, Mikkel Bording, sniger sig ind på 3. pladsen, og kvitterer for baglommen han fik a mig i startboksen.

Hedeboløbet har været en fin oplevelse. Indløbet er dog halssprækkende, men omvendt, er det jo os deltagere der vælger at køre det i fuld finale. På en sommerdag som denne, mindede løbet mest af alt om en klubtur. Det er dog svært at få et greb om, hvor stort løbet egentligt er.

Læs også: Min tur på 12.16 Bike Camp Altea i foråret har nok lige rykket mig et niveau op

I mål er der hjemmesmurte sandwich, saft og sodavand til alle deltagere. Jeg bliver og sludrer lidt med de andre deltagere. Et par dage senere tikker der en mail ind i min indbakke. Det er Mikkel Bording, som takker for baglommen. Han har skrevet en spændende beretning fra sin første officielle træningslejr tidligere i år. Den er værd at læse, hvis du ikke allerede har gjort det.

Har du fået lyst til at køre motionscykelløb? Så tilmeld dig Mols Bjerge Grand Prix, der køres d. 11. september, lige her.

Har du planer om at se DM i landevejscykling i Aalborg i denne uge, skal du være opmærksom på, at det bliver sværere at komme tæt på rytterne før og efter løbene.

På baggrund af stigende smitte i både Danmark og Europa, og ikke mindst i det internationale cykelfelt, har Danmarks Cykle Union valgt at indføre corona-restriktioner ved denne uges Danmarksmesterskaber i enkeltstart og landevejsløb.

Blandt tiltagende oprettes der to særskilte p-pladser udelukkende for deltagende ryttere og staff, ligesom rytterne vil blive sluset fra parkeringsområdet til startområderne for de to løb. Det bliver derfor ikke muligt for tilskuere at komme tæt på rytterne.

Derudover indføres der mundbind for ryttere og officials, mens præmieceremonien bliver self-service for rytterne på podiet.

“Vi har sendt information ud til samtlige ryttere, der skal køre Danmarksmesterskaber i næste uge. Og jeg har specifikt kontaktet World Tour- og Pro Conti-ryttere for at sikre mig, at de ved og oplever, at vi bekymrer os om deres situation, og at vi forsøger at skærpe sikkerheden, så de kommer godt igennem DM og godt frem til Tour de France”, siger Morten Bennekou ifølge TV2 Sport.

Særligt sidste uges Schweiz Rundt har været hårdt ramt af COVID-19, hvor flere hold og ryttere måtte udgå efter positive corona-tests, ligesom bl.a. danske Mikkel Bjerg testede positiv i Slovenien Rundt.

Med starten på Tour de France blot en uge efter DM, kan en stigende smittestigning blandt kollegaerne få danske Tour-ryttere til at melde afbud til DM. Og DCU’s elitechef forstår da også godt, hvis man vælger at være ekstra forsigtig de næste to uger.

“Det er en moden overvejelse fra rytternes side. Vi har ikke fuldt overblik over, hvem der i det hele taget skal køre Tour de France. Men skal man det, er det en moden overvejelse: ”Hvad skal vi lave fra nu af og frem til Tour-starten i København?”, siger Morten Bennekou.

Blandt de danske ryttere som på nuværende tidspunkt er testet positivt for COVID-19 er Mikkel Bjerg, Casper Pedersen og Søren Kragh Andersen.