Posted on: oktober 29th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Et blandet vejr og relativt store temperaturudsving gør efteråret perfekt til termoshorts fremfor lange cykelbukser. Vi har testet Universal Colours bud på et par termoshorts.
De fleste af os har helt sikkert flere forskellige overgangstrøjer og jakker i garderoben. Men oftest glemmer man at tænke over, hvad man har på benene. Særligt her i det omskiftelige efterår, kan et par lange, varme cykelbukser hurtigt blive for meget. Heldigvis kan man også få varme termoshorts, som er ideelle i det danske efterår.
Blandt sæsonens anbefalinger fra Universal Colours, finder vi netop et sådan par shorts: Chroma Thermal Bib Merino Plus Bibs.
Termoshorts sammen med overgangstrøjen og løse ben fra Universal Colours. Foto: Roar Paaske Fotografi.
Shortsene er udviklet med henblik på at performe på de kolde, våde og blæsende dage. Shortsene er vævet i nylon der yder en let kompression, foret med et tyndt lag merinould. Merinoulden giver shortsene en forbedret varmeregulering og fugttransport, mens den lette kompression angiveligt giver en øget udholdenhed for musklerne. Shortsenes yderste lag er betrukket med et vandafvisende materiale, som dog kun yder beskyttelse mod let regn eller sprøjt fra underlaget.
Puden er konstrueret med tre forskellige typer skum, der yder ekstra komfort og stødabsorbering, så shortsene også kan benyttes til terræncykling. En kanal midt på puden skulle desuden forbedre blodgennemstrømning og derved reducere ømhed, eller sovende fornemmelser i skridtet, på længere ture.
Shortsene er desuden udrustet med diskrete reflekser for øget synlighed i mørke.
På landevejen Selv anbefaler Universal Colours at man kombinerer shortsene med løse ben ved lavere temperaturer. Jeg har dog svært ved at se et scenarie for mig, hvor man kører med termoshorts uden løse ben. Så gennem hele testperioden er shortsene blevet brugt sammen med løse ben, og altid i kombination med Universal Colours overgangstrøje.
Shorstene fungerer virkelig godt på køligere dage. De er super komfortable og sidder godt. Den tynde merinoforing varmereguler helt perfekt, omend temperaturen ikke skal krybe for langt over 10 grader. Særligt puden er behagelig, hvilket også må forventes af et par cykelshorts til 1450 kroner. Kanalen til at lette trykket på mellemkødet mærker jeg ikke meget til, men jeg døjer heller ikke med den “sovende” fornemmelse – i hvert fald ikke mere end hvad der må forventes efter længere ture i sadlen.
Til gengæld føler jeg, at shortsene sidder bedre og mere behageligt end andre termoshorts jeg har prøvet, og de føles bestemt mere behageligt end lange cykelbukser. De virker overraskende tynde og havde det ikke været for den indvendige merino, ville det være svært at skelne dem fra et par almindelige shorts.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Førhen har jeg kørt med normale shorts året rundt, men fordelen ved termoshorts er, at de holder den nederste del af maven og ryggen varm. Især lænden kan blive træls hvis man sidder og bliver kold. Det samme gælder så vidt lysken og lårene, ligesom nogen nok vil nikke genkendende til, at man skal tisse oftere når det er koldt.
De problemer har jeg dog ikke haft med disse shorts. Tissetrangen pga. kulde har jeg ikke oplevet og lår, lænd og lyske har været dejlig varm.
Facit Termoshortsene fra Universal Colours er et must have for enhver, der foretrækker shorts over lange bukser. For undertegnede er det dog svært at se dem uden løse ben, og jeg vil da også mene, at er det koldt nok til termoshorts, er det også for koldt med korte ben. Kombineret med en overgangstrøje kan man komme lidt “lettere” gennem efterår og vinter, end hvis man sidder pakket ind i en vinterjakke og et par lange cykelbukser.
Info Vundering: 5/5 Anvendelighed: Efterår, vinter og forår sammen med løse ben. Størrelser: XS – XXXL Farver: Sort eller mørke brun Pris: 1450 Køb dem her:www.universalcolours.com
Posted on: oktober 27th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Det populære Hærvejsløbet bliver fremover klædt i gult på landevejsdelen, som bliver en del af A.S.O.’s Gran Fondo-serie l’Etape du Tour under navnet l’Etape Denmark by Tour de France – The viking Gran Fondo.
Hærvejsløbet bliver fremover en del af den internationale Gran Fondo-løbsserie l’Etape du Tour. Som du kunne læse om i vores sommernummer, har DGI med støtte fra Sport Event Danmark arbejdet på at blive en international motionsbegivenhed.
Det er nu sket med indlemmelsen af Hærvejsløbets landevejsruter i l’Etape du Tour, under navnet l’Etape Denmark by Tour de France – The viking Gran Fondo. Man vil fortsat kunne køre MTB og gravel som en del af Hærvejsløbet, men for landevejsdelen vil oplevelsen blive en tand mere gult, ligesom målområdet vil bære markant præg af det nye samarbejde med A.S.O. og l’Etape du Tour.
Med indtræden i l’Etape du Tour tilføjes desuden et konkurrencemoment til Hærvejsløbet, hvor vinderne og podiet på hver distance fremover vil blive hyldet på podiet i Viborg, ligesom der indføres henholdsvis en bakke- og pointtrøje for de hurtigste ryttere på nye bakke- og sprintsegmenter undervejs i løbet.
L’Etape du Tour startede i sin tid som et motionsløb med Gran Fondo-format på Tour de Frances kongeetape, ofte kørt ugen før Tour-feltet slog vejen forbi. De senere år har A.S.O. udbredt konceptet til hele verden, med l’Etape du Tour associerede løb i over 29 lande.
Her på Velomore glæder vi os til at prøve det nye format, og skal du have den perfekte opvarmning til l’Etape Denmark, anbefaler vi at du deltager i Munkebjerg Grand Prix d. 11. juni, så du står knivskarpt d. 24. juni. Du tilmelde dig Munkebjerg Grand Prix her og læse mere om l’Etape Denmark by Tour de France her.
Posted on: oktober 25th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
En futuristisk pendlerhjelm der leder tankerne hen på en Star Wars figur. Men det spacey udseende dækker over en højteknologisk og sikker hjelm.
En cykelhjelm til pendling er ikke længere “bare” en cykelhjelm. Sikkerhed er nøgleordet og fokus ligger især på sikkerhed via øget synlighed. Den tendens følger Unit 1 Faro, som er en oplagt hjelm til cykelturen til og fra arbejde, skole eller caféen, særligt i disse mørke måneder.
Hjelmen er i et klassisk og neutralt design, med indbygget LED-lys både for og bag. Unit 1 har tilmed taget det indbyggede lys til det næste niveau og udrustet Faro med blinklys – eller i hvert fald indikator lys, som kan vise hvilken retning du vil dreje i til de bagved kørende.
Faro fås i 4 forskellige farver og er man ikke til en klassisk sort hjelm, kan man også matche sin cykel men en lys grå, blå eller grøn hjelm. Udseendet er ret klassisk for urbane hjelme og minder mest af alt om en robust ridehjelm, hvad angår udseende, men med de indbyggede LED-lys får hjelmen et futuristisk Star Wars-agtigt look.
Hjelmens ydre lag er belagt med ABS (Acrylonitrile Butadiene Styrene) som beskytter hjelmen mod hverdagens bump og stød. Samme materiale benyttes til børnehjelme, for at give dem lidt ekstra at stå imod med. For og bag har hjelmen en stribe af LED-lys, og under LED-lyset på bagsiden, sidder endnu et lyspanel, hvor bl.a. blinklyset sidder. Selve panelet minder lidt om en højtaler rent æstetisk, og når man “tænder” for hjelmen lyser panelet op. Der er flere forskellige indstillingsmuligeder som man kan tilpasse via den medfølgende app – bl.a. indstilling af lysstyrke efter vejrforhold, og så kan man naturligvis se hvor meget batteri der er tilbage på hjelmen, som er genopladelig.
Via den tilhørende app kan man tilpasse det “ekstra” lys i bagpanelet, bl.a. ændre farver og lys funktion. Blinklyset aktiveres via en medfølgende knap, som let kan monteres på styret med samme elastiksnip som en Garmin Varia Radar, og mange andre cykellygter. Hjelmen kan holde batteri i op til 10 timer, mens fjernbetjeningen til blinklyset har noget længere levetid med 30 timer pr. opladning.
Sikkerhedsudstyr
Hjelmen er udstyret med MIPS, der er et system udviklet til at beskytte hjelmen mod roterende kræfter. Det sker via et lag, som ligger mellem den ydre polstring og hjelmens inderste lag. Mellemlaget har indbyggede brudlinjer, der sikrer at hjelmen krakelerer de rigtige steder, og derved absorberer de kræfter, der ellers ville have påvirket kranie og hjerne. For Unit 1 Faro’s vedkommende betyder det, at fronten har horisontale brudlinjer, mens siderne har vertikale brudlinjer.
Foruden MIPS, har hjelmen et indbygget accelerometer, der gør den i stand til at registrere styrt og fald. Via app’en kan man opsætte en automatisk funktion, der sender en sms med SOS og lokalitet til en selvvalgt pårørende, hvis man ikke reagerer indenfor et vis tidsrum. Samme system kendes eksempelvis fra Specializeds ANGI.
Som en ekstra fin detalje, har Unit 1 designet hjelmen så tilpas stor, at det nærmest er umuligt at have hjelmen siddende for højt på panden, som desværre er en tendens mange cykelpendlere har. Det understøttes af stropperne, som sidder højt og med masser af plads omkring ørerne. Spændet under hagen sikrer, at det er noget nær umuligt at have hjelmen siddende forkert. Selve spændet er et magnetspænde, som skal skubbes sammen, og lukke/åbne mekanismen er faktisk ret smart, omend man lige skal lure den.
På cykelstien
Det første jeg bemærker, da jeg får Unit 1 Faro i hænderne, er hvor tung hjelmen er. Med 580 gram i kampvægt, er hjelmen markant tungere end de landevejshjelme jeg er vandt til at cykle med. Det skal man lige vende sig til, men heldigvis er positionen på de fleste pendlercykler opret. Hjelmen er let at indstille så den sidder behageligt via nakkespændet
Efter en hurtig opladning er det let at indstille hjelmen til sine egne præferencer i den tilhørende app. Det tager dog lidt tid, så det kan godt betale sig at gøre i god tid, og ikke lige før man står og skal ud af døren.
På cyklen går der ikke længe før man ikke tænker over hjelmens vægt. Det kræver dog lidt tilvending at huske på blinklyset ved sving, og man slipper ikke for at stikke hånden ud til venstre eller højre. Ulempen ved blinklyset er nemlig, at det kun kan ses af bagved kørende, og spørgsmålet er, om bilister registrerer et blinklys bag på en hjelm. Flere bilister igennem Aalborg lod i hvert fald til at over se det, eller også var deres dytten og gestikuleren en form for hyldest…
Hjelmen kommer for alvor til sin ret i mørket. Særligt når man bevæger sig igennem en storby som Aalborg på to hjul. Den ekstra synlighed virker og bilister der skal svinge til højre lader til at være ekstra opmærksom på mig, selv kl. 17:00 på en regnvåd torsdag, hvor alle bare gerne vil hurtigt hjem.
Hjelmens to ventilationshuller på toppen kommer dog til kort når man begynder at begive sig op ad bakke. Skal man igennem en by som Aalborg, eller måske Aarhus, hvor der er relativt kuperet, kan hjelmen hurtigt blive varm når det hår opad. På flad vej er ventilationen af knolden dog passende.
Prisen for en high tech pendlerhjelm lander lige omkring 1500 kroner, hvilket jeg ikke synes er galt. Det er fint på linje med mange andre cykelhjelme og når man tænker på det indbyggede sikkerhedsudstyr, er det en fair pris.
Facit
Alt i alt er Unit 1 Faro en god pendlerhjelm. Hjelmen sørger om noget for at gøre opmærksom på en, særligt i mørke, og med de indbyggede sikkerhedssystemer er man bedre stillet, hvis en bilist af uransagelig årsager skulle overse dig når du kommer susende med alle lys tændt. Det indbyggede blinklys er umiddelbart en god ide, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har benyttet mig så meget af det og spørgsmålet er, om man vil få brugt de mange andre konfigurationsmuligheder der er. Alt i alt får hjelmen en god vurdering og eneste minusser er den relativt korte batterilevetid, samt den relativt høje vægt, som begge kræver en del tilvænning. Man skal i hvert fald huske at få ladt sin hjelm 1 gang om ugen
Info
Vurdering: 4/5 Bedst til: Pendlerture igennem byen i mørke. Vægt: 580 gram Størrelser: S-L. Farver: Sort, stingray (grå), maverick (lys blå) og juniper (avocado grøn). Pris: 1500 kr. Mere info:www.unit1gear.com
Posted on: oktober 23rd, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
En god regnjakke er et must hvis man har ambitioner om at cykle udenfor gennem det danske efterår. Vi har testet sæsonens anbefalinger fra Universal Colours, der byder på en funktionel og stilet regnjakke.
Med Castellis Gabba-jakke har den klassiske regnjakke været på retræte de seneste sæsoner. I dag har de fleste brands deres eget bud på en performance orienteret jakke, som på den ene eller anden måde imiterer Gabba-jakkens vandafvisende egenskaber.
Men i Velomores sæson anbefalinger fra Universal Colours er der alligevel blevet fundet plads til en klassisk regnjakke. Universal Colours regnjakke er både funktionel og stilet og er det ultimative yderlag til efterårsturene.
Tager du regnjakken på på en solskinsdag, garanterer vi at du bliver gennemblødt. Foto: Roar Paaske Fotografi.
Jakken er konstrueret med et trelags SympaTex-materiale, der er behandlet med det miljøvenlige og vandafvisende C0 DWR middel. Øverst på ryggen sidder et mesh baseret ventilationssystem, som suppleres af ventilationskanaler rundt om på jakken, der alle kan reguleres via Acquaguard lynlåse med tapede sømkanter. På ryggen sidder desuden en vandtæt lomme, mens jakkens komfort er sikret via mikrofiber foring og figursyet snit tilpasset positionen på cyklen.
På landevejen Det umiddelbart første man bemærker ved Universal Colours Chroma regnjakke er hvor meget den egentlig fylder. Jakken er designet som en beklædningsgenstand i sin egen ret, til brug i regnvejr, hvorfor den ikke “bare lige” kan foldes sammen og tages med i baglommen.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Jeg har primært testet jakken på en tur til Tyskland, hvor den blev udsat for heldagsregn over to dage. Tiltrods for et voldsomt vandtryk, formåede jakken at holde sig tør på indersiden gennem 3 timers cykling. De 3 indbyggede ventilationskanaler, som reguleres via lynlåse, fungerer godt. Men uanset om man lyner alle lynlåse op, må man forvente en vis grad af “tilsvedning”. Som altid med regnjakker, er det spørgsmål om man vil blive våd ude fra eller inde fra. Fordelen ved inde fra er dog den, at man ikke bliver kold på samme måde, som hvis man bliver gennemblødt.
Velcrolukningerne forhindrer vand i at bevæge sig op ad ærmet. Foto: Roar Paaske Fotografi.
Som ihærdig Zwifter, der skyr al form for regnvejrscykling, var jeg positivt overrasket over Universal Colours regnjakke. Kan man gå på kompromis med aerodynamik, er den løstsiddende regnjakke et ideelt valg, hvis man er tvunget ud på cyklen i heldagsregn. Jeg har det dog sådan med regnjakker, at det kun er et spørgsmål om tid før også de bliver gennemblødte. Men i testperioden har regnjakken fra Universal Colours formået at holde sig tør af regnvand på indersiden – omend det længste den har været udsat for regn har været 3 timer ad gangen, hvilket omvendt, typisk har været 2,5 til 3 timer længere end mine VeloToze skoovertræk (af en eller anden grund finder vandet altid vej op gennem klampehullerne efter 5 minutters kørsel på asfalt).
Lommen på ryggen er godt tænkt, men i forhold til en regnjakke, vil jeg foretrække at benytte lommerne i trøjen indenunder. Til gengæld er ærmerne udstyret med et par smarte velcrolukninger, så man kan lukke ærmegabet tæt om eventuelle handsker, og det er faktisk meget rart.
Facit Regnjakken fra Universal Colours er faktisk en rigtig god regnjakke. Skal man have en regnjakke der bare virker, uanset om det er på turen i skoven, på grus eller landevejen, uden at det skal være aerodynamisk, er det her et rigtig godt bud. At den tilmed ser stilet ud, er bare et stort plus. Man må dog gøre op med sig selv, om prisskiltet på 1800 kr er det værd, med tanke på, at Gabba-lignende jakker kan erhverves for mindre.
Info Vundering: 5/5 Anvendelighed: Til dage med heldagsregn på gravel, MTB eller landevej Størrelser: XS – XXXL Farver: Mørke brun, verdigris grøn, glamour limegrøn og basalt lilla. Pris: 1800 kr Køb den her:www.universalcolours.com
Posted on: oktober 21st, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Onlinefællesskabet Danish Bike Riders trøjer er et velkendt syn på de virtuelle landeveje i Zwift, men du kan også møde holdets trøjer ude i virkelighedens verden.
Velomore (VM): Hvad er DBR for et fællesskab? Søren Andersen (SA): [DBR] er et virtuelt cykelfællesskab, som har Zwift som omdrejningspunkt. Vores Facebook-gruppe har i skrivende stund over 5200 medlemmer. Fællesskabet går i bund og grund ud på at motivere, inspirere, hjælpe hinanden, få motion og have det sjovt – alt sammen primært i Zwift. Der er plads til alle. Gruppen huser mange forskellige typer, lige fra “Hr. Jensen” der gerne vil starte med lidt motion, til både nuværende- og ex. proffer.
Den hvide DBR-trøje.
VM: Hvilke tanker ligger bag designet af jeres trøje? SA: Trøjen er designet af vores partner Nortec. Da vi startede vores samarbejde, satte jeg mig sammen med deres mediegrafiker Viktor, og snakkede om hvad Danish Bike Riders er, og gav derefter Viktor frie hænder til at lave noget ud fra det, vi havde snakket om. Nortec præsenterede et fantastisk udkast.
Den blå DBR-trøje.
Stilfuldt, originalt og med nogle genkendelige detaljer såsom “mønsteret” der giver associationer til kæden og kassetten fra cyklen. Der blev lavet 2 udkast til tøj, meget enkle og klassiske og meningen var, at vi skulle have et kit, men vi synes de begge var så flotte at vi valgte at have 2 faste kits – et hvidt og et mørkeblåt.
VM: I har flere forskellige designs, hvorfor? SA: Vi har vores 2 faste kits, men da jeg elsker cykeltøj, fik jeg ideen med “[DBR] Limited editions”. Disse udgaver er kits man kun kan købe 1 gang og derefter aldrig mere. Det giver medlemmerne mulighed for at få et “specielt” [DBR] kit og jeg selv endnu mere cykeltøj. Vi har som limited haft et sort sæt, en grøn bluse og så har vi et rigtig flot blåt stribet på trapperne. Det er vi mange der glæder os til at få. Desuden har vi også speedsuits som også flere venter på at modtage.
”Show us your colors” er et segment hvor Velomore hylder cykelsportens uniformer. Lireeffekten er helt i top når man ruller ud af byen sammen med sine holdkammerater, klædt i samme dragt. Uniforme. En enhed. Et hold!
Har din klub, hold eller fællesskab en fed og unik cykeltrøje, som I gerne vil vise frem for Velomores læsere? Så kontakt os på info@velomore.dk og show us your colors.
VM: Hvem har produceret trøjen? Og hvorfor lige dem? SA: Italienske Biemme producerer vores tøj, og det er Biemme Danmark med Lars Fogtmann i spidsen der styrer det. Biemme kendte jeg personligt ikke ret meget til, men en god ven, Martin Mortensen, sagde at jeg burde kigge på det, da det var super lækkert tøj. Jeg mødtes med Lars, og vi snakkede lidt om tøjet, hvad det måtte koste og hvad det skulle kunne. Jeg lånte lidt tøj og prøvede det af og var ret hurtigt overbevist.
Den blå DBR-trøje i Zwift.
VM: Hvordan var den første tur i trøjen? SA: Det var med stor stolthed at jeg trak i tøjet første gang. Vi er vilde med det rent æstetisk og så er det tilmed det bedste tøj jeg til dato har haft, og jeg har kørt i meget forskelligt. Det at have en “[DBR] klubtrøje” gør lige det sidste. Og at køre i samme trøjer i Zwift’s virtuelle verden og ude i virkeligheden er helt specielt.
Race teamets hvidetrøje i Zwift.
VM: Hvor kan man møde trøjen henne? SA: Efterhånden er der mange der kører i [DBR] tøjet, til diverse motionsløb, på landevejen og skovsporet. Og så i Zwift naturligvis, hvor alle som er en del af [DBR] kører i den blå trøje. Den hvide trøje i Zwift er kun forbeholdt vores elite race team og kan ses i bl.a. Zwift Racing League, hvor de dyster mod verdens bedste zwiftere.
VM: Hvis jeg vil have den i Zwift, hvordan får jeg så fat i den? SA: For at få [DBR] tøjet på Zwift, skal man deltage i et af 2 ugentlige events. De kører året rundt og trøjen være i “garagen” når man har fuldført enten vores [DBR] Base Endurance Ride, der køres om torsdag eftermiddag eller vores [DBR] Social Ride, der køres hver søndag formiddag.
Posted on: oktober 20th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Efter flere års udvikling er Specialized nu klar til at vise deres nye Diverge STR for omverdenen, og bringer, takket være Future Shock affjedring for og bag, komfort og køreoplevelse til nye højder.
Efter flere års udvikling har Specialized lanceret deres helt nye Diverge STR som kommer i 3 forskellige udgaver i prisklasser startende fra 59.000 kr til 118.000 kroner.
Det særlige ved den nye Diverge STR er det revolutionerende Future Shock system, som cyklen er udrustet med både for og bag, og som bringer komfort og performance for en cykel til helt nye højder. Den nye Diverge er således udrustet med 30 mm vandring bagtil og 20 mm vandring foran, alt sammen for at sikre rytterens performance og minimere påvirkningen fra underlagets ujævnheder.
Den bagerste Future Shock dæmper i al sin pragt.
Den bagerste hydrauliske Future Shock dæmper forhindrer cyklen i at hoppe op og ned, samtidig med at den sikrer stabilitet i sadlen, uanset ujævnheder, og dermed giver rytteren mulighed for uforstyrret at træde i pedalerne selv i det mest udfordrende terræn. Det sker ved at omdanne saddelrøret til en udvidet saddelpind, der benyttes som fjeder, med en lille dæmper til at kontrollere bevægelser i et bagudrettet flex – lidt hen ad Isospeed kendt fra Trek Domane. Dæmperen indstilles efter rytterens højde, vægt og kørestil med mulighed for mindre justeringener on the fly alt efter underlagets beskaffenhed.
Foran giver den justerbare dæmpning ligeledes rytteren fuld kontrol, kan nemt justeres undervejs i forhold til underlaget. Cyklen er desuden ekstrem alsidig i forhold til terræn, med plads til 47 mm brede dæk. Den interne SWAT-opbevaring gør det desuden muligt at opbevare værktøj og små fornødenheder inden i rammen, ligesom Diverge STR er udrustet med indsatser til montering af ekstra flaskeholdere eller tasker.
Den nye Specialized Diverge STR S-Works kan desuden prale af at blive den dyreste cykel i hele Specializeds sortiment, med et prisskilt på svimlende 118.000 kroner. Diverge STR Expert kan dog erhverves for 59.000 kr. og kommer i farverne Harvest Gold og sort, mens Diverge STR Pro kan købes for 75.000 kr. og vælges i farverne Satin Blaze Pro og sort. S-Works modellen kan kun fåes i sort. Ønsker man selv at bygge cyklen op fra bunden, kan et rammekit erhverves for den nette sum af 45.000 kr.
Alle tre Diverge STR-modeller kommer med 1x gearing og komponenter fra SRAM.
Velomore har allerede haft fornøjelsen af at teste den nye Diverge STR og du kan derfor glæde dig til at læse testen i næste nummer af Velomore, som er på gaden d. 1. december. Har du ikke allerede abonnement, så skynd dig at tegn et herunder og få næste magasin direkte i postkassen. Læs mere om cyklen her.
Posted on: oktober 19th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Den nye opdaterede Oltre serie byder på en spektakulær Formel 1 inspireret teknologi og giver besparelser på 17 watt ved 50 km/t.
Bianchi lancerer ny aerodynamisk optimeret Oltre-serie, som fokuserer på at forbedre måden som luften slipper cyklen. Den nye Oltre kommer i tre forskellige udgaver: Oltre RC, Oltre Pro og Oltre.
Den nye Oltre serie kommer med Bianchi’s nye Air Deflector teknologi, som sender luften rundt om kronrøret, hvilket skaber en lavtryks zone bagtil og derved reducerer aerodynamisk træk i cyklen.
Air Deflector teknologien er udviklet med inspiration fra Formel 1 og består af to vertikale, udluftningslignende kanaler, placeret på begge sider af kronrøret. Det tillader rytterens ben, samt cyklens rør bag kronrøret, at slippe lettere gennem luften.
Ligesom frontvingen på en Formel 1-bil er det første der interagerer med luftmodstanden, spiller Air Deflectorerne på Bianchi Oltre en afgørende rolle for cyklens udseende forklarer Bianchi i en pressemedelelse.
Den nye Oltre markerer samtidig et farvel til XR4, for i stedet at introducere det nye in-house Reparto Corse aero styr og frempind. Styret har en central luftkanal, som også skaber lavtryks luftgennemstrøms zoner omkring rytterens ben, mens frempinden på mange måder minder om Cervelos V-frempind, med en stejl stigning og to carbonbroer der forbinder til styret, og efterlader en luftkanal i frempinden.
Samtidig følger Bianchi tendensen med bredere dæk på landevejscykler og har skabt plads til 700x30c dæk på alle tre nye Oltre-modeller.
Ifølge Bianchi giver den nye Oltre RC en besparelse på 17 watt ved 50 km/t, sammenlignet med forgængeren Oltre XR4, mens de forventer at man kan skære 45 sekunder af over 40 km, hvis man holder 250 watt konstant. Mens Oltre-modellen desværre må vinke farvel til både Air Deflector teknologi og Reparto Corse styret. Rammen vil dog have samme udformning som sine to søskende.
Oltre RCOltre ProOltre
Alle modeller forventes at være tilgængelige fra november, med en forventet prissætning på vanvittige 102.666 kr (13.800 €) for Oltre RC, mens Pro og Oltre kan erhverves for henholdsvis lige knap 60.000 kr (8000 €) og 40.000 kr (5400 €).
Posted on: oktober 18th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Et blandet vejr og relativt store temperaturudsving gør efteråret perfekt til varme trøjer. Vi har testet Universal Colours bud på en overgangs trøje.
Mellemsæson- eller overgangstøj er vel den bedste måde at beskrive det tøj, som er varmere end normalt, men som ikke er deciderede jakker eller vintertrøjer. Det som vi benytter i efteråret eller tidlige forår, mellem sæsonerne. Der findes forskellige bud på denne type tøj fra diverse producenter og denne efterårs sæsonanbefalinger fra Universal Colours, har Mono Thermal Short Sleeve Jersey som deres bedste bud på en varm trøje til overgangsperioden.
Som navnet lyder, er der her tale om en varm, kortærmet trøje, som egner sig helt perfekt til det danske efterår. Trøjen følger Universal Colours subtile æstetik, i et mørkebrunt design med få iøjnefaldende detaljer. Trøjen er produceret i genanvendt Q-Nova affalds nylon, som giver trøjen dens lidt matte look og bløde fornemmelser.
Trøjen er designet med henblik på at være funktionel i et stort temperaturspænd, og kan bruges ind i vinteren ved at supplere med varmere undertrøjer eller veste. Trøjen er udrustet med tre baglommer, samt en lille ekstralomme, som er vandtæt. Ærmerne er albue lange, for at give lidt mere varme musklerne på overarmen
På vejen Trøjen er umiddelbar dejlig behagelig at have på og føles, til trods for sit lidt tykkere og varmere design, som en almindelig, kortærmet trøje og fittet er også tæt som en trøje. Den sidder tæt uden at sidde stramt og der er god plads til at skifte mellem tykkelsen på undertrøjer. Jeg har hovedsageligt kørt med almindelige undertrøjer under trøjen, og har i temperaturer mellem 10-15 grader haft det dejlig behageligt. Kommer man over 15 grader begynder trøjen at blive for varm, og jeg har på en enkelt tur, hvor det viste sig at være 18 grader eller mere, måtte cykle med åben trøje for at komme af med varmen.
Men i lavere temperaturer fungerer den perfekt. Jeg har endnu til gode at teste den i temperaturer under 10 grader, men jeg forestiller mig, at den på de helt kolde dage, er ideel til kortere ture med høj intensitet.
At trøjen kommer med korte ærmer er jeg kæmpe fan af. Jeg synes, at det ofte kan være svært at ramme den helt rette påklædning i efteråret, og kører tit skiftevis med åben eller lukket lynlås. Det er træls at få den kolde luft ind på kroppen hvis man er svedig, så at kunne temperaturregulere ved at tage ærmer af og på, eller helt køre uden, giver et stort plus i min bog.
Den vandtætte lomme er smart til opbevaring af dankort eller bilnøgler, og har tilmed en smart flip i lynlåsen, der gør den nemmere at komme til ved bagerstop. Jeg har dog ikke benyttet den til mobiltelefon. Den tre almindelige lommer kunne godt være lidt større, så der var plads til ekstra tøj, eller til at komme rundt med handsker på. Kører man i vejr hvor man har brug for at tage vest eller ærmer af og på, er det rart med lidt mere rummelighed – særligt hvis man også kører med handsker.
Facit Trøjen er yderst funktionel i det danske efterår. De korte ærmer er for mig en genistreg, da det øger brugsperioden af trøjen over tilsvarende langærmede trøjer. Hvis man som mig, bruger tiden indenfor i Zwift på de koldeste dage, vil denne varme trøje fra Universal Colours, kombineret med et par varme ærmer, undertrøje og vest, holde en kørende gennem efteråret. Trøjen får derfor 4 ud af 5 i min vurdering. Det der trækker ned er lommerne, som godt kunne være lidt større taget i betragtning af, at man i overgangsperioden har mere tøj med på sine ture.
Posted on: oktober 18th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Kør efteråret i møde med et sær kort/kort fra i højeste kvalitet fra Universal Colours, eller sæt det på ønskelisten til sommerens lange ture.
Som en del af Velomores sæson anbefalinger til efterårets outfit fra Universal Colours, finder vi et klassisk kort/kort sæt Chroma-kollektionen.
Chroma-trøjen fra Universal Colours er en high-end cykeltrøje, hvor der ikke er gået på kompromis med noget. I kvalitet og pasform minder den på mange måder om Rapha eller Pas Normal og med et minimalistisk, visuelt design, ledes tankerne også hurtigt over på de to førnævnte brands.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Trøjen er vævet i et franskudviklet materiale, som ifølge Universal Colours, både er 40% lettere og fire gange mere slidstærkt end andre, tilsvarende metervarer. Lynlåsen er lavet i 100% genanvendt plastik.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Også Chroma shortsene er vævet i et fransk udviklet nylonmateriale, som angiveligt giver en levetid der er syv gange længere end tilsvarende vævede cykelshorts. Puden er fremstillet i Italien og lavet i genanvendte materialer, udviklet med henblik på at øge pudens udholdenhed. Shortsene kommer med et OekoTex 100 certifikat, hvilket kun gives til materialer lavet uden skadelige kemikalier.
På landevejen Der er ingen tvivl at Chroma-sættet fra Universal Colours er af aller højeste kvalitet, det mærker man allerede når man tager det ud af indpakningen. Trøjen og shortsene har den her, lidt eksklusive fornemmelse, som for mig er lidt plasticagtig. Sættet gør sig godt på de varmeste sommerdage og spiller også langt ind i efteråret, hvor et par løse ærmer og en vest forlænger brugstiden. Selvom vi har testet sættet gennem to måneder, har vi ikke haft mulighed for at bruge det i et omfang, der sætter påstanden om den forlængede levetid på prøve.
Chroma-trøjen sidder behageligt og tæt på kroppen. Lommerne har en god størrelse med plads til det mest nødvendige. De er lette at komme i, omend midterlommen godt kunne havde været lidt større, da den er svær at orientere sig i med fingrene, især hvis man har pakket de to ydre lommer. I højreside af lommerne sidder en lynlåslomme til nøgler eller kort.
Chroma-shortsene er superbehaglige. Stropperne mærker man ikke meget til og den lette kompression bidrager til øget komfort. Det er svært at sætte en finger på disse shorts, der er lige komfortable efter 4 timer, som de er efter 30 minutter.
Facit Der er ingen tvivl om at Chroma-sættet fra Universal Colours er af højeste kvalitet, og man går næppe galt i byen hvis man vælger at smide penge efter det. Shortsene er lige så komfortable som man vil forvente af et par i dette prisleje, og så er de tilmed “billigere” end tilsvarende kvalitet fra Assos, Pas Normal eller Rapha.
Trøjen er ligeledes lækker at have på og indbyder til at blive brugt ofte. Et prismærke i den høje ende kan dog få en på andre tanker, men vi kan kun krydse fingre for, at Universal Colours påståede holdbarhed rent faktisk eksisterer. Vi har desværre ikke haft dem i test længen nok til at vurdere, om levetiden på Chroma-sættet vitterligt er så god som det påstås.
Info Chroma-trøje Størrelser: XS – XXXL Farver: Blågrøn, rust rød, tidsel lilla og baldakin grøn. Pris: 1350 kr. Køb den her:www.universalcolours.com
Info Chroma-shorts Størrelser: XS – XXXL Farver: Marineblå, mørke brun og sort. Pris: 1450 kr. Køb den her:www.universalcolours.com
Posted on: oktober 14th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Sæsonens garderobe anbefalinger er fra Universal Colours, som byder på en række essentielle efterårsaccesories.
Det danske efterår byder på en blanding af alt slags vejr, lige fra de varme dage med 20 grader, til kolde og blæsende dage med heldagsregn. Det sætter store krav til en bred garderobe, hvor især flere små accessories kan gøre en stor forskel.
Sæsonens anbefalinger er dette efterår fra Universal Colours og består bl.a. af en varm kasket, en halsedisse og et par lette handsker.
Mono letvægts handsker Handskerne er i tyndt stof og forbeholdt de mellemkolde. De fungerer godt i et bredt temperaturspænd og er blevet testet i temperaturer svingende fra 8 til 15 grader. På de mere råkolde dage, er handskerne så tynde at de sagtens kan fungere som et andet lag, inde en større og varmere vinterhandske.
Handskerne er lavet med et silikonemønster, som hjælper med at holde et stabilt greb om styret eller skiftegrebene. Pegefingeren er desuden udstyret med en berøringsflade, så man nemt kan styre både sin cykelcomputer eller mobiltelefonen, hvis man skal skifte sang, eller er stoppet for at tage billeder eller besvare telefonopkald. En smart funktion, som nogle handsker desværre mangler. Handskerne kommer med diskrete reflekser.
Den testede størrelse medium er behagelig at have på og egner sig godt i et bredt temperaturspænd. De er blevet brugt når temperaturen har været 15 grader eller mindre, men har også fungeret fint på varmere dage. De er tilpas tynde til at hænderne ikke bader i sved, omend de kommer til kort råkolde eller våde dage. Skal man ud og køre cykelløb eller intervaller på en råkold dag, egner de tynde handsker sig godt, ved ikke at blive alt for varme.
Info– Mono letvægts handsker Størrelser: XS, S, M, L, XL, XXL Farver: Sort eller olivengrøn. Pris: 395 kr. Køb dem her:www.universalcolours.com
Mono pandebånd Et tyndt pandebånd til de køligere dage. Overgangen fra varme til kulde kan være hård for panden og ørerne, især for de af os som bor de mere vindblæste egne af landet. Jeg foretrækker at have noget over ørerne når temperaturen kravler under de 15 grader og her er et pandebånd helt perfekt.
Pandebåndet kommer uden de store dikkedarer og lavet med et isolerende materiale inderst. Det yder god beskyttelse for ører og pande på de køligere dage og fylder ikke alverdens under hjelmen.
Info– Mono pandebånd Størrelser: One size Farver: Sort eller grøn. Pris: 159 kr. Køb dem her:www.universalcolours.com
Mono vinter cap En varm kasket til de koldeste dage. Er man mere til en kasket end en hue, er denne varmeisolerede løsning lige dig. Fronten af kasketten og flippen er lavet et vind- og vandafvisende materiale, der både holder panden tør og varm på mest barske dage.
Nakken er forlænget ligesom kasketten går nedover ørerne for at beskytte mod vind og vejr. Kasketten er ideel på de koldeste efterårsdage, når vinteren for alvor nærmer sig.
Men temperaturen skal ikke meget over de 10 grader, før det dobbelt isolerede materiale begynder at blive for varmt, hvor pandebåndet oven over kommer til sin ret.
Info – Mono vinter cap Størrelser: One size Farver: Sort, grå eller grøn. Pris: 305 kr. Køb dem her:www.universalcolours.com
Mono halsedisse Halsedisse, buff, neck warmer. Kært barn har mange navne, medmindre man bekender sig til Grupettoen på Forhjulslir og synes det er et ulirens stykke accessorie. I det tidligere efterår er den nok også overkill, men når vi kommer senere hen på sæsonen og kulden for alvor tager til, er det rart at have noget til at beskytte hilsen, eller stoppe kuld luft fra suse ned igennem et lidt for stort halsgab i jakken.
Halsedissen fra Universal Colours er smart lavet og kommer ikke som et af de halsrør, de fleste formentlig tænker på. Halsedissen er længere foran end bagpå og går således ned på det øverste af brystet. Det gør dels, at halsedissen bliver siddende som den skal, inde under jakken eller trøjen, og dels, at den yder en smule ekstra varmeisolering på den øverste del af brystet.
Halsedissen er desuden udstyret med ventilationshuller, så man ikke får den varme fornemmelse, man godt kan få med andre, sammenkrøllede halserør, når man sidder på bakkerne.
Info – Mono halsedisse Størrelser: One size Farver: Sort eller grøn. Pris: 175 kr. Køb dem her:www.universalcolours.com
Posted on: oktober 11th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Mads Pedersen og Per Bausager træder den hjem fra spids i en overraskende underholdende og spændende biografi om verdens bedste Mads P.
Jeg skal ærgerligt indrømme, at jeg har det ret svært ved biografier skrevet halvvejs gennem en sportskarriere, eller af folk som knap nok er midt i 20’erne. Som sportsmand er man kun halvvejs gennem sin karriere og som menneske er man knap nok en fjerdedel af vejen. Og er det overhovedet nok til at fylde en hel bog? Nej, vil svaret typisk være, men Mads Pedersen og Per Bausager formår alligevel at fylde 296 sider ud med en både spændende og relevant beretning fra verdens bedste Mads’ hidtidige karriere.
Bogen starter ikke med en slavisk gennemgang af Mads Pedersens levned fra fødsel til nu, men tager i stedet sit udgangspunkt i hans motivation for at dyrke sport, og hans vej ind i cykelsporten (som bl.a. bød på en hel del brækkede badmintonketchere). Uden at tærske for meget halm på hvad der har formet Mads Pedersen som menneske, kommer Mads P og Bausager hurtigt op i gear og når frem til de senere sæsoner, hvor især tiden på CULT Energy, over Stölting til Trek-Segafredo stadig står klart i min erindring. Og det er netop formålet med bogen – at skrive mens begivenhederne sker.
De bedste beretninger i bogen er ikke nødvendigvis dem, der beretter om de største momenter i Mads P’s karriere – sejren på Kiddesvej i PostDanmark Rundt, VM i Yorkshire, det fatale styrt i Arenberg-skoven i det regnvåde Paris-Roubaix eller sommerens etapesejr i Tour de France. Det er i lige så høj grad de små fortællinger fra juniortiden og rivaliseringen med Søren Kragh Andersen, det forsømte forår i 2019 og respekten for Kasper Asgreens vanvittige motor. Eller de utallige motorpace sessioner bag papa Pedersen, hvor et klassisk far-søn forhold udspiller sig på smukkeste vis.
Modsat visse biografier fra andre cykelstjerner, der kun bevæger sig i overfladen og aldrig kommer ned i beretninger fra holdbussen eller blamager i feltet, formår Bausager at få hevet de interessante anekdoter ud af Mads P, der samtidig ikke lægger fingrene imellem, når konflikter opridses eller historierne genfortælles råt for usødet. Uanset om det er et skænderi med farmand med 70 km/t i timen bag en scooter, Yves Lampaert i cykelfeltet eller holdkammeraterne i bussen efter et løb.
Mads P fortæller åbent og ærligt, men samtidig ordentligt og respektfuldt. Til gengæld inviteres læseren med ind bag cykelbrillerne i nogle af de svære momenter og ser, at Mads Pedersen rummer meget mere end den lidt kække spradebasse, vi ofte præsenteres for på tv. Fingeren bliver aldrig stukket dybt ind i navlen, og Pedersen og Bausager formår fint at balancere på stregen mellem at være personlig og privat. Der bliver givet tilstrækkeligt til at fornemme mennesket bag nedturene. Omvendt, kan man heller ikke forvente at en knægt på 26 år, på vej mod toppen af sin karriere, holder ind i vejkanten for at granske sin sjæl og udbrede sig om al den modstand han har måtte gå igennem. Nej, det ligger slet ikke til Mads Pedersens natur og tak for det!
Ordsmeden Bausager Der skal lyde en ros til pennefører Per Bausager, der er lykkedes flot med at give plads til Mads Pedersens egen stemme, råt for usødet, samtidig med at han har formået at berette fra eks-verdensmesterens karriere i et sprogbrug, som efterhånden kun Per Bausager mestrer – godt, gammelt dansk vil jeg kalde det. Følger man Per Bausager på Facebook, ved man helt sikkert hvad jeg mener.
Bogen er fuld af billedsprog og ordsprog, der let og jordnært tager læseren gennem bogen. Eksempelvis optræder ordsproget “nyde cigaren” flere steder i bogen, hvilket jeg har svært ved at forestille mig er en vending, som Mads P ofte bruger (jeg kan tage fejl, for jeg kender ikke Mads personligt). Men det gør ikke noget og det er blot med til at understrege den nede på jorden persona, som Mads Pedersen besidder.
Jeg er positivt overrasket og har til tider svært ved at skelne mellem hvad der er Pedersens egne ord, og Bausagers sprogblomster. Men det er en skøn kombination og det ville desuden være en skam at lade Per Bausager føre pennen på en bog, uden at give ham lov til at sætte sit sproglige præg.
Vurdering Der skal lyde et stort chapeau til Per Bausager og Mads Pedersen for ‘Mads P – væddeløber og verdensmester’. Bogen er velskrevet og godt fortalt, og tillidsforholdet mellem Pedersen og Bausager træder tydeligt igennem, uden at man føler at Mads P udleverer sig selv. Mads P lukker op for historier og dele af sig selv, som jeg ikke tror mange udenfor inderkredsen nogensinde har hørt, men ikke på en navlepillende facon. Snarere på en reflekteret og berettende måde, som stadig er velovervejet af en gut på 26 år.
At bogen ovenikøbet er velskrevet med et rigt dansk billedesprog gør den til en fryd at læse. Man kommer hurtigt igennem bogen, men sidder tilbage med en følelse af at have været i godt selskab og med en ny indsigt i en af tidens største cykelryttere. Og til trods for at Mads Pedersen kun er 26 år, holder bogen sig stadig interessant og relevant hele vejen igennem.
Hvis jeg ikke husker helt forkert, har Bausager indgået en aftale med Kasper Asgreen om også at skrive hans biografi, hvilket man roligt kan begynde at glæde sig til. Alt imens vi venter på den næste bog om Mads Pedersen, for historien er jo langt fra slut.
Bogen udkommer d. 12. oktober og udgives af Politikens Forlag.
Info Sider: 296. Forlag: Politikens Forlag. Forfatter: Mads Pedersen i samarbejde med Per Bausager. Vejledende salgspris: 300 kr. Mere info her:www.politikensforlag.dk
Posted on: oktober 10th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Tidligere på året lancerede Specialized tredje generation af deres populære Prevail hjelm, der kommer med et bemærkelsesværdigt let og åbent design, samtidig med at den er den sikreste landevejshjelm i test.
Op til starten på Tour de France i København lancerede Specialized deres tredje generation af den populære Prevail. Specialized Prevail 3 udmærker sig ved at være amerikanernes klatrerhjelm med fokus på ventilation og den nye generation kan desuden prale af, at være markedets mest sikre landevejshjelm.
Foto: Specialized
Den nye og opdaterede Prevail er endnu bedre ventileret end sin forgænger og kommer i et design, der er bemærkelsesværdigt let og åbent. Det allerførste man bemærker, når man får hjelmen i hænderne er, hvor store ventilationsåbninger i hjelmen er. Ingeniørerne hos Specialized har givet plads til de store ventilationshuller, uden at gå på kompromis med sikkerheden, ved at fjerne den traditionelle EPS skum og erstatte den med en ny struktur, som de selv kalder Air Cage.
Foto: Specialized
Air Cage yder samme styrke som EPS designet, men efterlader angiveligt knap 25% mere plads til luftgennemstrømning end det gamle EPS, samtidig med, at evnen til at absorbere energi fra styrt eller kollisioner er blevet forbedret. Det er opnået via vævede Aramid-kabler, der omslutter hjelmen og forankres i carbonpaneler på siderne, og derved fordeles energien fra stød og slag og absorberes af hjelmen.
Prototyper af Prevail 3. Fra lanceringen i København. Foto: Nikolaj Hebsgaard.
Samtidig er den opdaterede Prevail udrustet med MIPS Air Node-teknologi, integreret i polstringen, med det formål at fordele rotationskræfter ved stød og slag, som man i langt højere grad er opmærksomme på i dag, når man designer moderne cykelhjelme.
Gennemgang af Aramid-strukturen inde i hjelmen. Foto: Nikolaj Hebsgaard.
Kombinationen af Air Cage og MIPS Air Node teknologierne bevirker, at Specialized Prevail 3 faktisk er den mest sikre landevejshjelm til dato – og det er ikke marketing fra Specializeds side, men derimod resultatet af tests fra Virginia Tech. Det amerikanske universitet undersøger hjelmes evne til at beskytte hovedet ud fra forskellige parametre, bl.a. evnen til at beskytte hovedet mod roterende kræfter (læs mere om Virginia Tech hjelm ratings her) og i deres undersøgelser er Specialized Prevail 3 den landevejshjelm, som har scoret bedst af alle, mens den ligger nr. 2 samlet ud af samtlige, indtil videre, 178 testede hjelme (producenterne skal selv indsende deres hjelme for at få dem testet af Virginia Tech).
I brug “Den er godt nok luftig” var min kærestes umiddelbare reaktion da hun så hjelmen og ja, den er bemærkelsesværdig luftig. De store ventilationshuller er iøjnefaldende og man bliver overrasket over, at så åben en hjelm kan være så sikker. Faktisk er hullerne så store, at jeg ikke han lade være med at tænke på, hvor fint et mønster en skaldet mand vil få efter en sommer i solen med Prevail 3.
Og Specialized Prevail 3 imponerer da også med sin gode ventilation. Der er ingen tvivl om at de store ventilationskanaler lader rigtig meget luft passere henover hovedet. Ved høje hastigheder på landevejen køles hovedet hurtigere end hvad man formår at svede.
Udseendes mæssigt er siderne mere massive, end resten af den nye Prevail.
Ved lave hastigheder på stigninger er der også godt flow igennem hjelmen og jeg forestiller mig, at det kan være lidt af en game changer hvis man sidder og steger på Alpe d’Huez i slutningen af La Marmotte. Selv 10 km/t giver en god luftgennemstrømning, hvor mange andre hjelme har brug for lidt mere fart i pedalerne. I skoven, hvor luften kan være varm og stillestående, er luftgennemstrømningen ligeledes dejlig behagelig og det er i hvert fald ikke et varmt hoved, man bekymrer sig om, med Prevail 3 på øverste etage.
Den “luftige” front på den nye Prevail.
Hjelmen er marginalt tungere end sin forgænger, hvilket kan undre med de store huller. Men på den anden side, kommer sikkerhed med en pris og de få gram er næppe noget man alligevel bemærker.
Komfortmæssigt sidder Prevail 3 godt på hovedet og igen snyder udseendet. For selvom puderne inde i hjelmen er små, ja nærmest ikke eksisterende, sidder hjelmen behageligt på hovedet. Med det indbyggede Tri-Fix system har Specialized forsøgt at øge komforten og det er de også lykkedes med.
Aramid-strukturen kan svagt ses fra oven.
Det lette Mindset micro-dial gør det let at justere hjelmen og indstille både højden og breden for optimal pasform.
Facit At Specialized har formået at lave en ultra komfortabel hjelm skal der ikke herske tvivl om. De store ventilationshuller yder maksimal afkøling af knolden på de varmeste dage, og selv ved lavere hastigheder er hjelmen godt ventileret, og det er et kæmpe plus hvis man sidder og steger på en bjergside. Vi har testet hjelmen på både landevej og i skoven, hvor problemer med varme eller sved der løber ikke har været et issue. Hjelmen er let at indstille så den sidder behageligt. Den lidt højere vægt i forhold til forgængeren, eller konkurrenter, ser jeg ikke som et minus, da det trods alt stadig er marginalt, og hvis det i sidste ende betyder øget sikkerhed, er de få gram givet godt ud.
Store ventilationshuller bagtil, for optimeret luftgennemstrømning.
At hjelmen sit lette design til trods, tilmed er blandt de mest sikre på markedet, er et kæmpe stort plus – og fedt at Specialized formår at optimere på både performance og sikkerhed. Har man ikke nok i de integrerede systemer, er Prevail 3 også kompatibel med Specializeds Anni-teknologi, der selv kalder på hjælp i tilfælde af styrt. Et prismærke på 2600 kroner er bestemt meget for en cykelhjelm og vil nok virke afskrækkende, men opvejer man det mod den ekstreme ventilation og hjelmens høje sikkerhed, får man til gengæld også hvad man betaler for.
Info Størrelser: S (51-56 cm), M (55-59 cm) og L (58-62 cm) Farver: Hvid, rød, sort, white salvie metallic, white mountains, hyper dove gray og sort/hvid. Virginia Tech rating: 5 stjerner og en score på 8,64. Rangeret 2 ud af 178 hjelme Pris: 2600 kr. Køb den her:www.specialized.com/dk Vurdering: 5/5
Posted on: oktober 7th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Indendørstræning, eller træning på hometrainer som de fleste nok vil sige, kan være en beskidt affære. Også selvom du ikke er udenfor i elementers vold, med sprøjt fra asfalt eller skovbund. Heldigvis kommer Muc-Off Indoor Training Kit til undsætning.’
Velomore har testet Muc-Off Indoor Training Kit. Uden kølingen fra vinden svedes der mere indenfor end ude og det medfører kaskader af kropsvæske ud over gulv og cykel. Meget kan afhjælpes af en god blæser og et tørstigt håndklæde, men i kampen mod salt og bakterier kommer både din blæser og dit håndklæde til kort.
Indoor Training Kit kommer i en smart kasse, der ikke fylder alverdens. Foto: Peter Hebsgaard
Og netop derfor har Muc-Off sammensat et smart lille kit til indoor krigeren. Indoor Training Kit er navnet på pakken som indeholder produkter der beskytter de dele af cykel og rytter som slides mest, når man sidder og dunker i ly for vind og vejr. Af de mest udsatte kropsdele i den mere statiske position på cyklen er især dit mellemkød, mens hænder i langt højere grad udsættes for bakterier der ophober sig i styrbåndet og grebene, end ved cykling udenfor. Derudover vælter der kaskader af sved ned over dit kæreste eje, som sætter sig i alle skruehoveder, møtrikker og sliddele.
Derfor består Muc-Offs indoor kit af desinficerende spray til styret, antirust til diverse udsatte steder på cyklen, chamois creme (buksefedt, som de fleste nok vil sige) samt voks til kæden. Så altså en ret gennemtænkt pakke.
I brug Elementerne i kittet anvendes efter behov og for nogen vil det være mere af det ene end det andet. Behovet for chamois creme er meget individuelt og for mit vedkommende fandt jeg, at Muc-Offs creme gør sig bedre når skaden først er sket. Gennem testperioden har jeg periodevist skiftet mellem forskellige shorts og periodevist kørt med samme model flere dage i træk (dog vasket imellem træninger). At benytte samme model af shorts skaber stor friktion på de samme steder flere dage i træk og kan føre til irritation. Her kommer chamois cremen for alvor til sit ret, da den har formået at holde mig kørende og lindre eventuelle irritationer og skader på huden, uden behovet for at holde pause flere dage i træk, efter at skaden var sket.
For kombinationen af en statisk sidestilling, slid på de samme steder over længere tid og fugtige shorts, vil andet ande lige give de fleste irritation eller så før eller siden.
Chamois cremen kommer i en smart tube. Foto: Peter HebsgaardC3 Ceramic lube holder kæden kørende. Foto: Peter Hebsgaard
Wax on, wax off Kædevoksen opfører sig som en kædevoks bør. Den mindsker støjen fra sliddelene og minimerer tabet af watt gennem friktion (uden dog at vi har noget videnskabeligt belæg for at dokumentere dette). Man skal dog sørge for at smøre kæden regelmæssigt og være opmærksom på ophobning af voksklumper i pulleyhjulene, som let spreder sig til resten af lejligheden (til ens partners store frustration), hvis man som undertegnede, er lidt for sjusket med rengøringen af kæden før påføring af voks.
Husk at spritte af Men der hvor kittet for alvor kommer til sin ret, er ved den desinficerende spray og antirust. Den desinficerende spray har jeg gjort til en vane at benytte efter hver tur. Kender man til den lidt klisterede eller salte fornemmelse et styr kan have, afhjælpes det hurtigt af sprayen, som efterlader styret friskt og, forhåbentligt, bakteriefrit. Døjer man med udslæt på hænderne efter endt træning, er sprayen helt bestemt værd at prøve.
Og proceduren kender man, hvis man frekventerer det lokale fitness center i løbet af vinterhalvåret. Her skal der også sprittes af hver gang man har brugt udstyret. Især hvis man deles om cyklen/smartbiken med andre i husstanden, er det godt at få sprittet af efter brug.
En smart tut gør det let at nå udsatte steder. Foto: Peter HebsgaardEn medfølgende mikrofiberklud gør det let at tørre styr og cykel af. Foto: Peter Hebsgaard
Og antirust reder ens bolte, møtrikker og skruer fra at blive ædt op gennem en lang vinter. Investerer man megen tid i sin vintertræning, vil man opleve hvordan bl.a. skruen i ens topcap langsomt skifter farve. Benytter man cyklen udenfor også, er det ekstra vigtigt at beskytte de følsomme dele, som før eller siden skal kunne udskiftes.
Facit Muc-Offs Indoor Training Kit er et must for indetræneren. Med sine velovervejede produkter holder Muc-Off rytteren kørende, samtidig med at udstyr og krop beskyttes mest muligt mod de farer, som lurer i pain cavens svedige og wattvittige univers. Eneste reelle minus er lugten. Muc-Off har en tendens til at tilføje duft til deres produkter og de kan være meget gennemtrængende, især for sarte næser eller folk der bor i mindre lejligheder.
Posted on: oktober 4th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Rapha har efterhånden produceret cykelbriller i en del år og sidste år relancerede de deres brillekollektion under Pro Team serien med et opdateret udseende.
De hippe briter der ynder at disrupte den konservative cykelsport holder dog stilen ren med deres Pro Team-briller. Her er der hverken spræl eller smarte design finter, men blot et rent design.
Ud af æsken mærker man straks at der er tale om et sæt robuste briller. Rammen virker solid og brillestængerne stive når man åbner dem. Næsepuden er rillet og det samme er gummeafslutningen på brillestængerne for at kunne sidde behageligt og korrekt på hovedet. Alt i alt giver Rapha Pro Team Full Frame briller et indtryk af at være både gennemarbejdede og i stand til at holde til mange timers brug.
Linsen er relativt stor for et sæt fullframe briller, hvilket har givet plads til ventilationskanaler øverst i glasset, ligesom der er to kanaler i udkanten af rammen, hvor linsen ikke slutter tæt. Den testede ud- gave kom med et sæt purple green linser, som yder behagelige 15% lys gennemtrængning.
På vejen Rapha Pro Team brillerne sidder tæt på hovedet, hvis man overhove- det kan sige det om et par briller. Brillestængerne omfavner kraniet uden at stramme og det giver en behagelig følelse af, at brillerne nok skal blive siddende uanset hvad, dog uden at blive irriterende eller ge- nerede efter flere timer i sadlen. Og måske af den grund bliver brillerne siddende hvor de skal uden behov for at blive rettet på undervejs, uanset underlagets beskaffenhed eller vindens susen. Undertegnede oplevede heller ikke uvenskab mellem brillestænger og hjelmkant.
Den store linse giver et stort og behageligt synsfelt. Faktisk så stort, at det visuelt virker som om at man ikke har briller på, da kun ser der den nederste del af brillestellet. Lys indfaldet er behageligt, selv på de mest solrige dage og i overskyet vejr eller tidligt på afte- nen er der stadig fornuftig lys gennemtrængning.
Dog skal man lige vende sig til, at netop fordi linsen er så stor og fordi Rapha har valgt at lade den gabe mellem linsekanten og rammen for øget ventilation, at der er to striber med klart lys. Det kan i visse situationer give fornemmelsen, eller oplevelsen af, at noget bevæger sig hurtigt forbi en, når man kører i høj fart forbi genstande med en farve der skiller sig ud i landskabet. Lidt på samme måde når et dyr løbet forbi i udkanten af ens synsfelt Det er dog ikke noget der påvirker den generelle oplevelse af brillerne, men blot en observation.
Til gengæld yder de fire ventilations huller optimal afkøling, da jeg kun sjældent har haft problemer med sved der løber ned på indersiden. Den øverste ramme sidder dog godt til, så måske den yder beskyttelse mod de salte dråber. Dug har ikke været et issue i testperioden.
Facit Rapha Pro Team brillerne er overraskende gode, men man forventer vel nærmest heller ikke andet fra high-end specialisterne hos Rapha. Har man flere briller i samlingen bliver Rapha dog hurtigt en favorit i mængden, hvor især det store synsfelt gør sig bemærket.
Info Farver: Hvid, violet, sort, marineblå og klar Pris: 1250 kr. Køb dem her:www.rapha.cc
Posted on: september 22nd, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Wahoo’s seneste skud på stammen af hjemmetrænere lukker hullet mellem den klassiske rulletræner og den moderne smarttrainer.
Som en ivrig Zwifter tilbringer jeg mange timer i selskab med min loyale Wahoo KICKR 5, men flere timer i sadlen på en statisk hjemmetræner kan både mærkes på formen – og alle de forkerte steder på kroppen. Det var derfor med stor interesse da fragtmanden bankede på døren med den nye Wahoo ROLLR til test.
Selv beskriver Wahoo ROLLR som en smarttrainer i deres pressemateriale, men den er nærmere en semi-smart semi-rulle. Forhjulet holdes nemlig fast af en smart Safety Tire Gripper mens det kun er baghjulet som kører på en rulle. Samtidig skal ROLLR’en forbindes til cyklens wattmåler for at kunne give samme smarte funktioner som en klassisk smarttrainer.
Foto: Roar Paaske Fotografi
Med et 4,7 kg tungt svinghjul og en samlet vægt på 22 kg, tør jeg ikke gisne om hvordan fragtmanden har fået bakset den overraskende store pakke op på 1. sal.
Ud af kassen er ROLLR’en simpel at sætte op. Den kommer i to dele, forenden med forhjulsholderen og bagenden med svinghjul og ruller. De to dele skal blot samles, hvilket gøres nemt ved at skubbe dem sammen og spænde efter med to små skruer. Når det er gjort, tager det lige knap et halvt minut at finjustere længden mellem for- og bagenden, så både for- og baghjul støtter lige meget på deres respektive kontaktpunkter.
Og så er man faktisk klar til at køre. Fordelen med rulle-bagenden er at man slipper for at tage sit baghjul af og bekymre sig om quick-releases, skivebremser eller kassette kompatibilitet, mens det bogstaveligt talt kun tager 10 sekunder at sætte cyklen fast i forhjulsholderen.
I brug ROLLR’en søger automatisk efter nærmeste wattmåler, men via Wahoos app kan man selv vælge hvilken enhed der skal forbindes og der kan parres via Bluetooth eller ANT+. Parring med tredjepartner apps foregår også let og , i mit tilfælde var det med Zwift.
Fra man begynder at træde til avateren i Zwift reagerer er der et lille delay på et par sekunder, men herefter opleves ROLLR’en som værende relativt hurtig og præcis i sine reaktioner. Roadfeel bliver aldrig det samme på en inde træner, men Wahoo ROLLR kommer meget tæt på den ”autentiske” oplevelse. Baghjulets fri bevægelighed og en minimal sidevers bevægelse fra forhjulet, der flexer let i holderen, giver en behagelig og dynamisk køreoplevelse.
Foto: Roar Paaske Fotografi
Rullen reagerer hurtigt i simuleringen af Watopias kuperede terræn og man føler ikke at man er ”bagude” på procenter når det begynder at gå opad eller man rammer en nedkørsel. Eneste minus jeg oplevede i testperioden, var ved sprints, hvor rulleren bouncer de første par sekunder efter man har sat sig igen. En ting der desværre er svær at undgå med rullere.
Wheels-on funktionen med rullen gør desværre også, at ROLLR’en giver markant mere lyd fra sig end direct drive trainere. I en gennemsnitlig lejlighed er det ikke optimalt og blev da også straks påtalt af min kæreste, der nyder KICKR’ens afdæmpede summen.
Støjniveauet er selvfølgelig en afmåling af behov i forhold til benyttelse. Er man flere i husstanden som deles om den samme trainer, eller har man brug for at skifte cykel regelmæssigt, er ROLLR et godt valg. Særligt hvis man er en klub eller forening som satser på e-cykling og søger et mere økonomisk og let anvendeligt setup, eller som har behov for stationær opvarmning ude til cykelløb.
Foto: Roar Paaske Fotografi
Wahoo KICKR ROLLR kommer i samme høje kvalitet som man efterhånden forventer fra Wahoo og eneste ønske om forbedring ved fremtidige modeller, er muligheden for at fjerne forhjulsstøtten for en total rulletræner oplevelse. Men den er god at have da kørsel på ruller virkelig sætter store krav til balance.
Derudover kommer dilemmaet med indbygget wattkilde. Er man relativ ny i cykelsporten eller e-cykling og endnu ikke har investeret i en wattmåler, er det klart et minus at Wahoo ROLLR ikke kommer med indbygget wattkilde. Ruller og præcist wattmåling er dog en nød som ingen producent endnu har formået at knække og tiden vil vise om Wahoo i fremtiden kan producere en pålidelig wattkilde i deres ruller, som ligger indenfor KICKR’ens +/- 1%.
Facit Wahoo KICKR ROLLR er et spændende alternativ til den klassiske smarttrainer og dynamikken i cyklen kommer især til sin ret på længere ture indendørs. Hvis man som jeg, ikke er bange for at slå 3-4 timer ihjel i sin foretrukne platform i løbet af vinterhalvåret, er en investering i ROLLR bestemt værd at overveje som supplement til smarttraineren, hvis altså man, eller nok snarere ens omgivelser, kan leve med det ekstra støjniveau.
Er man til gengæld en husstand eller klub hvor flere deles om enheden, er den et mere praktisk valg end en direct-drive trainer – både i klubhuset og til opvarmning ude til løb.
Vurdering Kompatibilitet: Bluetooth og ANT+ Vægt: 22 kg Pris: 5999 kr Info:www.wahoofitness.com Vurdering: 4 ud af 5
Posted on: september 21st, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Velomore var i det tidligere forår i Cannes for at prøve kræfter med den nye GFNY Cannes Gran Fondo, der bød på fantastisk vejr, en sjov rute og den perfekte forårsbebuder for cykelmotionister med hang til Gran Fondo ræs.
500 meter til mål. Kameramotorcyklen ligger på vores venstre side. Jeg sidder på hjul af min modstander og har gjort det den sidste kilometer. Han slipper trådet og slår ud til højre. Jeg kan ikke tro mit eget held. Han er slået ud i et lille indhak i fortovet, en p-plads med plads til 3 eller 4 biler. Jeg ser det straks og kører frem. Forcerer ikke tempoet men ruller bare forbi ham og stopper så med at træde. Nu er han lukket inde. Jeg er en halv hjullængde foran ham og har fanget ham i indhakket. Nu skal jeg blot vente. Han bremser. Er tvunget til det for at undgå kollisionen med kantstenen. Jeg er årvågen og reagerer instinktivt og hurtigt. Åbner min spurt. Træder an, accelerer i en eksplosion, mens han taber fart. Jeg holder mig ca. en halv meter fra barrieren. Døren er lukket, han kan ikke komme indenom mig og er nødt til at gå den lange vej udenom, ud i vinden. Motorcyklen ligger stadig på vores venstre side. Der er ikke megen plads. Vi nærmer os indsnævringen før mål. Han kan ikke komme forbi…
Jeg har forladt de kolde landeveje hjemme i Danmark, for i stedet at flyve til den franske rivieras lune og indbydende forårsfornemmelser. Cote Azur. Destinationen hedder prominente Cannes, hvor vinterformen skal testes i debutudgaven af Gran Fondo-løbet GFNY Cannes. Datoen hedder slut marts og antallet af ture udendørs kan for mit vedkommende tælles på to hænder. Så nu skal Zwift-formen for alvor stå sin prøve.
Foto: Velomore
At rejse sydpå om vinteren er altid noget specielt. Jeg har flere gange nydt det tidlige spanske forår, og da jeg træder ud af lufthavnen i Nice hilser den behagelige og lune middelhavsluft mig straks velkommen. Turen ned til Cannes tager lidt over en halv time i eftermiddagstrafikken. Vejret er perfekt, og da jeg bliver sat af ved hotellet – i tredje hotelrække fra rivieraen – er der 15 grader, vindstille og høj solskin. Her mellem stranden og butiksgaderne føles Cannes knap så elitært og prominent og her oser da heller ikke ligefrem af stjernestøv og luksus. Faktisk er hotellet jeg skal bo på under renovation og derfor fyldt med ukrainske håndværkere, der er i fuld sving med at gøre klar til sæsonstarten i maj. Det er dog plagede udtryk jeg ser i deres ansigter og det hele virker en smule absurd, da min lånecykel bliver leveret. Jeg er blevet udrustet med en Pinarello Dogma F12, som jeg triller gennem hotellets baggård til lyden af ukrainsk radio, der reporterer fra uhyrlighederne i øst. Kontrasten er slående, men Cannes er kontrasternes by.
Jeg har aftalt at køre en tur med Mathias fra GFNY senere samme dag. Han er belgier og brand manager for GFNY. Vi ruller en halv time ned ad kysten i eftermiddagssolen. Jeg er ankommet fire dage i forvejen. Det giver mig mulighed for at køre løbsruten igennem i morgen, mens GFNY har arrangeret social rides både fredag og lørdag. Løbsdag på søndag. Det er en god måde at bringe deltagerne sammen på. Især os som kommer langvejs fra.
Ruten til GFNY Cannes var oprindeligt planlagt til at være 120 kilometer, med start- og målområde ved siden af Palais des Congress i Cannes. Men da man er ved at gøre klar til optagelserne af den franske udgave af Ninja Warrior, har arrangørerne måtte flytte start- og målområdet ud af byen, ca. 5 kilometer længere ned ad kysten, til Boca Cabana, hvor målstreg og stop for tidstagning alligevel oprindeligt ville havde været. Herfra kører man ind i baglandet bag Cannes, ind på de mindre og ubefærdede veje i l’Esterel massivet, der en del af forbjergene til Alperne. Første stigning kommer allerede efter 8 km og stiger jævnt i 7 km, uden rigtig at blive stejl. Efter toppen kommer der en kort ned- kørsel, før man bevæger sig stille og roligt op gennem forskellige plateauer, før løbets anden stigning starter efter 40 km. Selvom stigningen er opgivet til at være 13 km, kommer der en 2 km lang nedkørsel efter 5 km. Men når man runder toppen af denne stigning er man halvvejs gennem løbet og har desuden overstået hovedparten af de knap 2000 højdemeter. Herfra falder det stødt ned mod kysten igen og de resterende højdemeter sættes ind på kontoen som rullende bakker, på nær de to lange bakker til sidst, der stiger i knap 2 km hver. Det allersidste bump på vejen tilbage til Cannes rammes 8 km ude, hvorfra indløbet langs rivieraen er pandekagefladt.
Grafik: GB Grafisk
Det er med andre ord ikke verdens hårdeste rute. Arrangørerne har taget højde for at det er tidligt på sæsonen, og at hovedparten af deltagerne næppe endnu har fået trænet nok til at køre et langt maraton. Netop af den grund føler jeg, at jeg godt kan køre ruten igennem tre dage før løbet, uden at kompromittere mig selv alt for meget – og heldigvis for det. For det viser sig at arrangørerne har gemt en nasty lille overraskelse efter knap 33 kilometer. Her drejes der skarpt til højre og direkte ind på en regulær mur, der stiger med 16- 22% i 300 meter.
Et nøglemoment der kan sætte en gevaldigt tilbage, hvis man kommer ind i det forkerte gear. Jeg noterer mig stedet mentalt, men ellers byder ruten ikke på andre opmærksomhedspunkter. Det er dog altid rart at kende stigningerne, både i længde og stejlhed, så man ved hvad der venter og hvordan man skal dosere kræfterne. Min gennemkørsel i adstadigt tempo giver desuden den fordel, at jeg er fuldt ud i stand til at nyde det smukke terræn, udsigterne og duftene. Foråret kører med stram kæde og flere steder er både træer og blomster sprunget ud, eller står med store, modne knopper. Når først løbet starter, bliver der ikke tid til at nyde naturen.
De to socialrides med GFNY-gruppen er hyggelige. Vi er ikke særligt mange og niveauet er bredt. Ud over mig selv og tre fra GFNY, er der 3 amerikanere, 1 colombianer og 3 franskmænd. Amerikanerne ser ud som amerikanere gør, mens colombianeren ikke laver andet end at tale i telefon via headset med folkene hjemme på kontoret. Amerikanerne er alle fra New York, eller Jersey, og taler med tyk dialekt. Jeg spørger den ene, om ikke det er svært at være cykelrytter i byernes by. ”Narh, it’s pretty nice” siger han og forklarer mig alle herlighederne ved at køre i cirkler i Central Park, før han bliver lamslået over hvor lidt trafik der er udenfor Cannes. Sådan er vi jo forskellige.
Foto: Sportograf
GFNY-turen om fredagen går langs kysten sydpå. Her er utroligt smukt og på vejen møder vi flere cykelmotionister og et par proffer. Dagen efter kører vi de første 20 km af løbsruten og får set den første halvdel af første stigning. Det er rart lige at få den genopfrisket, før den står på ”benene op” og carbloading på hotellet. Hvilken bedre undskyldning for at køre alt for meget slik ned findes der end en Gran Fondo?
Vækkeuret ringer. Klokken er lidt i 5 og selvom vi er skiftet til sommertid henover natten er jeg overraskende frisk. Jeg kan høre det pusler i naboværelserne, hvor der også bor løbsdeltagere. Morgenmadsbuffeten på hotellet består af baguettes, som er blevet mere og mere tørre i løbet af de sidste par dage, og croissanter, som virker til at være friskbagte fra en rigtig bager. Jeg har dog udnyttet den tomme minibar på værelset og forsynet mig med frisklavede pandekager i går, som ligger og venter. Det hjælper på trætheden og sammen med en RedBull og en espresso er jeg good to go, da jeg triller den ferrarirøde Pinarello ud i tusmørket. Solen er endnu ikke stået op, men det er alligevel lunt og jeg er glad for at jeg ikke tog en vest på. Vejrudsigten lover 20 grader og sol senere, så jeg vil nødigt bøvle med unødvendigt tøj i lommerne.
Der er noget helt utroligt, nærmest magisk over at cykle gennem solopgangen på vej til en Gran Fondo – og at køre langs Middelhavets kyst gør det ikke mindre spektakulært. Selvom byen sover, er der en buzz i luften. Langs kystvejen holder flere biler parkeret med cykler lænende op ad siden eller muren langs promenaden. Bølgernes brusen brydes af den velkendte ”shusslyd” fra en ventil der skilles fra en fodpumpe. Det sværmer med ryttere i den grønne GFNY Cannes-trøje, som er obligatorisk for alle deltagere at køre i.
Foto: Sportograf
Turen ud til starten passer nogenlunde med en fin lille opvarmning, men som altid, står man og venter i 20-30 minutter i startboksen. Som deltager på social ride får man lov at starte allerforrest i VIP-startboksen. Jeg sludrer med amerikanerne, mens jeg studerer de andre deltagere. Det er sjovt at stå her og studere franskmæn- dene. Mange er nærmest kommet i fuld vinterkit, med jakke, lange ben, huer og handsker. Jeg selv og amerikanerne, og to tyskere lidt længere tilbage, står i korte rør og løse ærmer.
ZWIFTSTART Endelig er det blevet tid til start. Alle er klar og står som galopheste i startboksen. Men åh nej, den ældre mand foran mig kan ikke komme i pedalerne og er tæt på at køre mig i barrieren. Jeg får mast mig forbi og sætter afsted. Starten er som i et Zwiftløb. Der accelereres hårdt ud af boksen og jeg er allerede langt tilbage.
Vi starter ud gennem et shoppingområde. Vejene er øde, så man kan nemt køre sig frem hvis man er villig til at investere kræfterne i det. Jeg surfer fra hjul til hjul og forsøger at holde mig i læ af andre ryttere uden at bruge for mange kræfter. Det lykkes mig at komme frem til fronten og jeg finder Mathias’ hjul. Han smiler og rykker med det samme. Frisk fyr tænker jeg idet en kvinde accelerer og går med. Det giver et ryk ned gennem feltet og farten skrues endnu mere op. Det minder i høj grad om starten i La Marmotte, hvor alle gerne vil frem og sidde før bunden af Glandon. Heldigvis falder vejen ikke her, så farten når aldrig over 50 km/t. Heldigvis for det for vi skal igennem en del rundkørsler og vi møder også en del forhindringer i form af heller og kegler. Heldigvis kører folk hensynsfuldt og med respekt for hinanden, så de farlige momenter opstår aldrig. Til gengæld bliver jeg fanget i tørretumbleren og bliver konstant sendt tilbage i feltet. Jeg stiller mig tilfreds med at sidde lidt længere tilbage end jeg havde foretrukket før den første stigning.
Foto: Sportograf
Mens vi drejer ind på den første stigning, undrer jeg mig over, hvorfor ryttere med jakker, handsker og løse ben absolut skal presse sig forbi og ind foran. Hvis man har så meget tøj på i mere end 15 graders varme, kan man da umuligt holde til at køre ræs på en stigning?
Inde på stigningen accelereres der fra bunden. Nu åbnes ballet og feltet strækkes ud. Tempoet er højt, men ikke dræbende. Min Pinarello hører hjemme i Bedoin ved foden af Mont Ventoux og er derfor udrustet med en 50’er klinge og 32’er kassette, som nok er en smule overkill i forhold til stigningerne i dette løb. Jeg er derfor en af de få, som er blevet på stor klinge. Efter de første ryk daler tempoet en smule og en større gruppe samles i front. Tempoet er stadig højt og hver gang jeg har kigget ned på mine watt, har de ligget over FTP og højere end hvad jeg normalt ville køre så tidligt i en Gran Fondo. Mit håb er dog, at løbet enten sætter sig efter den første stigning, eller at jeg har kræfter til at køre ræs de første 55 kilometer og kan komme mig på det lange, dalende stykke tilbage mod kysten.
ALLEZ ALLEZ Pludselig forceres der igen. Jeg har bemærket en gut med en orange hjelm, der i den grad er i hopla og som bliver ved med at stikke. Han kører igen og gruppen strækkes ud. Vi nærmer os toppen og folk begynder at blive trætte og flere må slippe. Gruppen splittes i to, da det næste angreb kommer og Mathias foran mig forsøger at holde hjul. Hans kræfter rækker dog ikke så langt og pludselig er der 10 meter op til næste rytter. Jeg råber til ham, at han skal flytte sig til venstre, så jeg kan spurte højre om ham. Jeg når op og får kontakt inden det flader ud gennem byen på toppen af stigningen og vi tager hul på nedkørslen med mig som sidste mand i gruppen. Vi er nok 10 mand tilbage.
Foto: Sportograf
Pinarelloen kører som en drøm nedad, og med 30 mm dæk og skivebremser føler jeg mig selvsikker gennem svingene. Jeg vinder positioner og springer fra rytter til rytter, da der opstår huller bagerst i gruppen, enten fordi folk mangler teknik og mod i svingene, eller fordi kaliberbremserne ikke kan følge skivebremsernes sene indbremsninger.
Da vi rammer bunden er vi 6 mand tilbage i front, men hurtigt bliver vi lukket af de som er røget af på vej nedad, og en større forfølgergruppe kommer også op.
STILHED FØR STORMEN 20 km inde i løbet og vi er godt og vel 30 mand i front. Der køres enkeltkolonne og det lader til at de arbejder godt sammen oppe i front, mens jeg holder mig nede bagved sammen med Mattias. Men ved 30 km mærket er våbenhvilen slut og løbet åbnes op igen. Vi er kommet ind på en rampe op mod det næste plateau. De næste 2 km stiger med 7-10% op til en landsby og her forceres der fra spids. Der lukkes helt op og gruppen eksploderer. 4 mand sejler væk, mens jeg finder mit eget tempo med 5 andre på hjul. Da vi rammer næste plateaue har vi et lille hul op til de 4 mand foran, mens dem bagved os ser ud til at have givet op. På den lille nedkørsel der følger, får vi kontakt igen før vi svinger ind på muren. Muren overrasker flere af de andre og ingen udnytter den til at angribe, men på toppen forceres tempoet igen og på et let stigende stykke hen mod starten på løbets anden stigning, falder gruppen fra hinanden. Vi er 6 mand som sejler væk og tager hul på Col d’Avaye-stigningen sammen.
Foto: Sportograf
”Fedt, top10 er sikret” tænker jeg med en forventning om at der herfra vil blive kørt i et udholdeligt og konstant tempo. Men jeg tager fejl. Grueligt fejl. For selvom der blev kørt vildt og voldsomt på første stigning, og tre af de gutter jeg sidder med nu har angrebet op til flere gange på det mellemliggende stykke, skrues tempoet i vejret. Den første kilometer går fint men jeg begynder at blive presset over tempoet og har nok at se til med holde hjul. Hver gang jeg kigger ned på min Garmin-enhed, viser den watttal som jeg slet ikke har lyst til at se. Efter 2 km, hvor tempoet slet ikke er faldet, begynder jeg for alvor at blive bekymret. Jeg ved at stigningen fortsætter i yderligere 3 km, før en kort nedkørsel efterfulgt af yderligere 7 kilometers opkørsel. Men ved det her tempo er jeg færdig om 1 km.
Jeg forsøger at motivere mig selv til at grave dybere. Tænker på min 5 måneder gamle datter derhjemme, men må erkende, at det her tempo ender med at blive min død i løbet. Så i stedet for en gedigen eksplosion slipper jeg gruppen og fortsætter i et mere kontrolleret tempo. Der går dog ikke længe, før en større gut også må slippe gruppen. Det giver mig håb. Selvom jeg frækt forsøger at skrue tempoet da jeg indhenter ham, kommer han med på hjul, dog ude af stand til at tage føringer. Mit tempo er dog ikke højere end at to små franske klatrertyper kommer op og sætter sig frem i vores lille firkløver.
FIRE MUSKETERER De forankørende er nu forsvundet helt ud af syne, selv på de stræk hvor man kan se langt fremad. Bagved er der heller ingen at se og vi fire tilbageværende i den anden gruppe finder ind i et tavst samarbejde, som fungerer meget godt på stigningen. Tempoet er konstant og vi fører til man ikke gider mere. Den store rytter, som måtte slippe efter mig, sidder dog mest på hjul.
Vi runder toppen af Col de l’Aveay uden at udveksle nogen ord mellem os. Vi er nu halvvejs i løbet og herfra går det jævnt ned- ad, først på noget som minder om en regulær nedkørsel med få plateauer undervejs, før vi kommer ned i et mere rullende terræn, der overvejende går mere nedad end opad i noget false flat-agtigt. Nedkørslen afslører desuden, at de to franskmænd som kom op til os, hverken er hurtige eller sikre på nedkørslen, mens den store gut jeg blev sat med, både er hurtigt og risikovillig.
Foto: Sportograf
Fire mand, enkelkolonne. Vi skiftes til at tage føringer. Normalt ville man føre i 30 til 60 sekunder, men åbenbart ikke i Frankrig. Jeg forstår ikke de andres måde at køre på. De taler sammen indbyrdes og jeg fornemmer en alliance, eller i hvert fald at de kender hinanden. Men i stedet for at sætte sig frem og føre i et halvt minut, for så at vinke med albuen og slå ud, fører de hårdt indtil farten begynder at falde, eller rytteren bagved går forbi. Og flere gange er det vitterligt den bagerste rytter som går forbi. Den store gut er hurtig på flad vej, og tendensen er, at de to små franskmænd fører opad, mens han hovedsageligt står for føringerne nedad og på flad vej.
Jeg forstår ikke systemet og kommer sjældent frem til fronten for at føre. Det bliver i bedste fald til et par alibiføringer på nedkørsler eller bakker.
Efter 85 km ændrer løbet karakter. Indtil nu har gruppen fungeret fint, men ved det sidste depot på en lille bakke sænker de tre andre tempoet for at tage det der bliver langet. Jeg venter. De begynder at vise tegn på træthed. 20 km fra mål kommer den første af to stigninger af ca. 2 km varighed. Jeg kan mærke spændingen stige og forventer et angreb da vi kører ind på den første. Jeg har sat mig forrest for at styre tempoet, men ingen af mine følgesvende forsøger noget og tempoet daler endda en smule, da jeg slår ud og sætter mig på hjul. På nedkørslen forcerer den store rytter og tager unødvendige chancer. Vi er tæt på at klippe tre cykelmotionister på vej op til trods for at vi har en motorcykelmarshall liggende foran os. De to mindre franskmænd er ved at ryge på røven flere gange i det lidt for opskruede tempo nedad, og den ene må tilmed lukke et ret stort hul, da vejen igen flader ud. Han når dårligt nok op til os før den næste stigning starter. Jeg har nu smidt min løse ærmer og planlagt et storstilet angreb.
FULD FART FREMAD Da vi rammer bunden af den sidste regulære stigning med 13 km til mål, sidder jeg i tredje position. Jeg angriber uden nogen umiddelbar reaktion fra de andre.
Jeg holder på. Der skal graves dybt nu. Benene er trætte, men jeg har sparret mange kræfter ved at sidde på hjul det meste af de sidste 40 km. Troen vokser hver gang jeg kigger mig over skulderen og kan se, at de andre ikke ser ud til at bruge kræfter på at jagte. Hen mod toppen kommer der to hårnålesving, hvorfra jeg kan se at den store rytter nu er kørt fra de to andre. ”Det var lige godt pokkers” tænker jeg. For mig havde det været bedre hvis han var kommet ind på nedkørslen med de to nervøse nedkørere.
Foto: Sportograf
Heldigvis kan jeg huske det meste af nedkørslen fra min recon. Den foregår på en stor bred vej med blinde men bløde sving. Farten er høj og jeg vover at sætte mig ned på overrøret. Uli som står bag GFNY er oldschool. Kører ikke med cykelcomputer og synes at skivebremser er noget gøgl. Og at UCI er nogle tøsedrenge for at forbyde positionen på overrøret. Jeg vover det dog kun fordi her ingen trafik er og fordi jeg kender vejen. Da jeg kommer ned på flad vej kan jeg ikke se min forfølger. På denne del af ruten er vi igen inde i strandbyerne og jeg møder både bebyggelse og vejbump på min vej. I et lyskryds er jeg tæt på at køre forkert og må bremse hårdt op, og det er nok til at den store rytter får kontakt. Men jeg holder tempoet tilpas højt til at han må arbejde for at lukke de sidste meter.
5 kilometer til mål. Det her bliver et spurtopgør tænker jeg. Baseret på vores fysiologi virker en spurt umiddelbart til min modstanders fordel. Han er stor og ser powerfull ud og han har kørt hurtigt på flad vej. Han går frem med det samme han kommer op. Det lover ikke godt. Til mit held kommer vi rundt i et sving og møder en sidste kort og punchy bakke. Jeg tøver ikke og udnytter vejens hældning til et sidste angreb. Den store gut forsøger at gå med, men han syrer til og må give op. Kan det her være momentet? Jeg kører alt hvad jeg kan på de sidste kilometer langs kysten ind mod mål, men han kommer hurtigt og mit hul er ikke stort nok. Med knap 2 km til mål henter han mig og jeg går straks på hjul og bliver siddende.
Foto: Sportograf
Og dermed er vi tilbage til der, hvor denne beretning startede. En kameramotorcykel kommer susende bagfra og lægger sig på venstre side af os. 1 km til mål. Jeg føler mig i kontrol, selvom jeg er overbevist om, at min modstander er en dygtig sprinter. Jeg har dog fordelen af den bagerste position. Men 500 meter fra mål sker der noget mærkeligt. Han stopper med at træde og slår ud til højre ind på en p-plads i siden af vejen. Jeg er ekstra årvågen og udnytter straks momentet til at komme frem og blokere for vejen ud fra indhakket. Han er tvunget til at bremse og i det øjeblik han gør det, åbner jeg min spurt lidt for langt ude. Jeg accelerer hårdt og rammer det helt rigtige gear. Jeg fornemmer, hvordan han må gå den lange vej uden om mig, da jeg har lukket af ind mod barrieren. Vejen snævrer ind kort før mål. Jeg skifter et gear op, føler jeg har endnu et punch og jeg holder ham bag mig, da vi ruller ind mellem barriererne. Han kan komme forbi, han kan ikke slå mig. Jeg krydser målstregen i forløsning. En sjetteplads, hvis jeg ikke husker helt forkert.
Min modstander og jeg slår på næven og siger tak for godt løb. Han er tydelig ærgerlig over sin fejl, men sådan er cykelløb. Jeg er glad. En top 10 i en Gran Fondo er et stort resultat. Det viser sig, at rytteren med den orange hjelm, der angreb igen og igen på den første stigning, var lykkedes med sit forehavende og havde kørt solo de sidste 85 km af løbet. Så mit resultat blev en 7. plads.
FANTASTISK FORÅRSDAG PÅ RIVIERAEN Jeg er glad og stolt da jeg ringer hjem for at meddele at jeg er kommet godt i mål. Jeg sætter mig på en bænk i solen og nyder sandwichen, vandet og den pose chips arrangørerne har forberedt til deltagerne. Mens jeg spiser, funderer jeg over turen. Det er en fed løbsrute, som alle kan være med på. Selvom det stiger meget på de første 55 kilometer, bliver det aldrig ubarmhjertigt som på de lange Alpestigninger. Foråret er kommet til Cannes og blomster og træer er ved at springe ud. Det gør løbet til en regulær sanseoplevelse og flere steder var det som at cykle gennem en parfumebutik af naturens aromaer.
Foto: Sportograf
Rutens beskaffenhed gør også, at man sagtens kan være med, selvom man ikke har fået trænet så meget henover vinteren. Og så er Cannes faktisk et behageligt bekendtskab på denne tid af året. Turister- ne har endnu ikke gjort sit indtog og byen har lidt den samme søvnighed over sig, som man finder på Mallorca eller i Sydspanien i januar og februar. Vil man gøre en længere tur ud af sin deltagelse i GFNY Cannes, er der ikke langt til de fede stig- ninger nord for Nice, og baglandet byder også på en masse god cykling.
Er man på udkig efter et alternativ til Spanien til sin forårstræningslejr, eller skal man have familien med og gerne vil kombinere sin tur sydpå med en Gran Fondo, er GFNY Cannes helt bestemt værd at overveje. Løbet er velarrangeret og byder på alle de elementer som har gjort GFNY til en verdensomspændende succes. Der er masser af motorcykler og flagvagter ude på ruten. Også selvom det slet ikke er nødvendigt i det franske opland på en søvnig søndag i marts. Efter mål er der sørget for rigeligt med forplejning til deltagerne ligesom der var det før starten. Vil man have den fulde GFNY oplevelse inviterer arrangørerne både til en camp i ugen op til samt social rides dagene før, hvor man kan lære de andre deltagere og arrangørteamet bedre at kende, mens man får set dele af ruten og området.
Det er bestemt ikke den sidste GFNY jeg skal køre, og slet ikke sidste gang, at jeg stiller til start på den røde løber. GFNY Cannes køres igen d. 26. marts 2023. Læs mere om GFNY Cannes her.
Posted on: september 20th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
De populære Turbo dæk kommer i 3 nye versioner mens de hurtige Roval Rapide har fået et hak i prisen.
Specialized har relanceret deres serie af Turbo dæk i tre nye versioner: To tubeless udgaver S-Works 2BR og S-Sworks Turbo RapidAir 2BR til henholdsvis træning og konkurrence, samt et konventionelt dæk til slange S-Works Turbo. Alle tre dæk består af to separate gummiblandinger. Dækkenes midterstykke består af den mere effektive og punkteringsresistente nye Gripton T2 blanding, mens sidevæggene består af T5, som ifølge Specialized, giver bedre vejgreb i sving.
Dækkene er udviklet på Specializeds faciliteter i Tyskland, bl.a. med input fra Kasper Asgreen, hvor der er foretaget omfattende undersøgelser af de nye gummiblandinger. Bl.a. sker der et minimalt tab af energi når dækket deformerer mod asfalten, ligesom folk der elsker at nørde grafer og data, kan finde masser af data omkring dækkenes hysterese og dæmpningstab pr. afbøjningscyklus på Specializeds hjemmeside. Velomore har fået gennemgået dataen sammen med Specializeds Product Manager Oliver Kiesel og der er masser af spændende viden at dykke ned i.
De nye S-Works Turbo RapidAir 2BR kommer umiddelbart kun i 26 mm, mens de to andre modeller bl.a. også bliver tilgængelige i 24, 26, 28 og 30 mm. Begge tubeless dæk er kompatible med hookless fælge.
S-Works Turbo RapidAir 2BR Størrelse: 700 x 26 mm Pris: 720 kr Formål: Løbsdage Kompabilitet: Tubeless Mere info:www.specialized.dk
S-Works Turbo 2BR Størrelse: 700 x 26 mm, 28 mm og 30 mm. Pris: 680 kr Formål: Træning/helårsbrug Kompabilitet: Tubeless Mere info:www.specialized.dk
S-Works Turbo T2/T5 Størrelse: 700 x 24 mm, 26 mm, 28 mm og 30 mm. Pris: 480 kr Formål: Træning/helårsbrug Kompabilitet: Dæk og slange Mere info:www.specialized.dk
Roval Rapide CL II Specialized har i samme omgang lanceret de nye Roval Rapide CL II, der er baseret på samme fælg som topmodellen Rapide CLX. Kombineret med et DT Swiss 350 nav reduceres prisen og gør dermed hjulene mere tilgængelige. Prisskiltet er dog stadig deropad med lige knap 14.000 kr (1800 euro).
Mens de nye Turbo dæk er kompatible med hookles fælge som eksempelvis Zipp, bevarer Specialized den traditionelle krogede fælg, for at give rytterne det bredest mulige valg af dæk.
Hjulene kommer med 51 mm dyb forfælg, mens bagfælgen er 60 mm i dybden og sættet har en samlet vægt på 1590g. Med to års udvikling og et strengt, internt testprogram, har Specialized ramt det optimale kompromis mellem aerodynamik, stabilitet og klatreevner.
Posted on: september 5th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Hvis man skal tale om et regulært par performance solbriller skal man tale om KOO Supernova. De italienske stilister har skabt et sæt solbriller der er optimeret på vægt og tillader rytteren at koncentrere sig om alt muligt andet, end det filter han eller hun kigger ud igennem.
Ud af æsken er det første man bemærker hvor lette brillerne er. Det er der ikke noget at sige til med en kampvægt på sølle 21 gram og et design, hvor der er skåret helt ind til benet. Udover brilleglasset, består Super- nova af to spinkle brillestænger og en næsepude, hvor midter- og topstykket er skåret væk. Næsepuden er udskiftelig og der følger en alternativ pude med, skulle standardpu- den og ens næse ikke være kompatible.
Det frameless og minimalistiske design vinder på vægten, men betyder desværre også, at det ikke er muligt at skifte glas.
Den testede version kom med en Zeiss linse, som yder fuld UV-beskyttelse og giver et behageligt lys at se igennem. Med et VLT (Visible Light Transmission) på 23% vurderer KOO, at brillerne egner sig til både solrige og skyede dage.
På vejen Det er svært ikke at blive imponeret af Supernovas fjerlette vægt første gang man tager dem på og hurtigt glemmer man alt om brillerne. Brillerne spiller godt sammen med de to hjelme jeg har kørt med i testperioden. Jeg har af og til oplevet, at forskellige brillestænger kan komme i karambolage med hjelmkanten, men det skete ikke med KOO. Dog skal det for god orden siges, at undertegnede kører med KASK Protone og Utopia, så mon ikke KOO er udviklet med henblik på at spille godt sammen med søsterbrandet KASK.
Det frameless design giver et stort synsfelt. Øverst i brilleglassene er der to indhak, ligesom de nederste hjørner er skåret af, for at give ventilering inde bag glasset. Noget jeg især bemærkede ved Supernova, var at mit sædvanlige problem med sved der løber ned på indersiden, ikke skete i lige så høj grad, som med andre frameless briller jeg har prøvet.
Testet i det omskiftelige danske forår bød KOO på fremragende solbeskyttelse i solen, mens de også var behagelige at have på under dunklere vejrforhold eller i skovstykker, hvor man af og til kan opleve at måtte tippe lidt på brillen.
Mest bemærkelsesværdige var de dog på en regnvejrstur, hvor de stadig var ”sikre” at se igennem, selv da regnen stod ned i stænger og der blev slukket for lyset. Som den eneste rytter i gruppen kunne jeg stadig se ud gennem brillerne, der stadig havde godt lysindfald, ingen dug og med regndråber der hurtigt gled af linsen.
KOO Supernova sammen med KASK Protone.
Min eneste anke ved det lette stel var dog om brillerne ville blive siddende i stærk blæst eller ved ujævn kørsel. Men brillerne rykkede sig ikke meget på ujævn vej og blev også hvor de skulle i den stride vind langs Limfjorden, til min store overraskelse, da mine egne Oakley EV Zero tit er ved at blæse af knolden i sidevind – og var tæt på at ende på Jens Hansens kartoffelmark i årets storm omsuste Rundt om Rold…
Facit KOO har med Supernova formået at lave et par super lette briller der sidder diskret og overraskende solidt på hovedet. Man glemmer nemt at man har dem på, hvilket man skal være opmærksom på når man tager hjelmen af (såfremt man stilrigtigt kører med brillestængerne udenover stropperne). Eneste anke jeg kunne finde er det relativt høje prisskilt i forhold til, at man er nødsaget til at skifte brillerne ud når glassene bliver ridset (for det sker før eller siden).
Posted on: august 23rd, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
GripGrab beskriver selv sine Endurance cykelshorts med ordene performance, komfort og stil. Velomore har testet om det er ren marketing eller om det faktisk holder stik.
Performance, komfort og stil. Ordene er taget fra GripGrabs egen hjemmeside og er en kort beskrivelse af deres Endurance cykelshorts. Shortsene udkom sidste år i en opdateret udgave, hvor der blevet lagt vægt på det æstetiske udtryk og optimeret på komforten på de længere ture.
Og som navnet antyder – Endurance, udholdenhed/vedholdenhed – er disse cykelshorts udviklet med henblik på at performe over længere tid.
På performancesiden har GripGrab fokuseret på komfort og præstation over lang tid. Bl.a. har man via det tætsiddende Power Lycra opnået en let kompression i stoffet, der også former sig efter rytteren og er ekstra strækbart. Det giver en øget åndbarhed og komfort på tværs af vejrforhold, mens kompression giver lidt ekstra på de helt lange ture. Sidste, men ikke mindst, er Endurance 3D puden fra Elastic Interface designet med tid i sadlen for øje.
At der også er tale om stil hersker der ingen tvivl. Cykelshortsene ser godt ud, sidder behageligt og de små dimples lignende ujævnheder i materialet giver et, for mig, mere stilet look – og ikke mindst “hurtigt” udseende, da det for det blotte øje, ser ud som om at shortsene er aerodynamisk optimeret (omend det ikke lader til at være tilfældet, da det ikke står nævnt nogen steder i GripGrabs pressemateriale, så det må være af æstetiske årsager). Derudover er den testede marineblå flot og går godt til et væld af cykeltrøjer.
På bagsiden af låret er der desuden indsat en kile for øget ventilation.
På landevejen Det første, jeg bemærker, da jeg tager shortsene på, er, hvor “stramme” selerne er. De er ikke svære at komme i eller ubehagelige at have på, men selerne sidder strammere end mange andre cykelshorts, jeg har prøvet, og minder lidt om samme måde, man bliver tynget ned på af et racesuit, dog uden at være helt så ekstremt. Man vænner sig hurtigt til det, og egentlig er det meget behageligt – især når man sidder på cyklen.
Shortsene oser af fart med de mange dimpels, og på cyklen kommer det lidt stramme fit til sin ret, da man sidder yderst komfortabelt i den foroverbøjede position. Shortsene er generelt meget komfortable at have på, også over tid eller i varmt vejr. Testet henover den nylige hedebølge, var shortsene behagelig i temperaturer langt op i tyverne.
Eneste anke er, at de stramme seler kombineret med et panel på maven, kan være lidt svære at trække ned, hvis man har behov for at træde af på naturens vegne. Her minder de lidt om Raphas Pro Team Bibs, dog uden at være helt så svære at få ned, men alligevel nok til at man må bukke sig en smule.
Shortsene holder dog, hvad de lover, og er komfortable over lang tid – faktisk så behagelige, at jeg flere gange i testperioden har haft dem på to dage i træk (bare rolig, de blev vasket mellem turene) hvis jeg har haft to lange dage efter hinanden.
Derudover er shortsene virkelig stilede og udover den testede marineblå, fås de også i sort, og kan derved kombineres med hele resten af ens garderobe.
Facit GripGrab Endurance cykelshorts er et godt gedigent sæt cykelshorts, der hurtigt bliver en favorit i garderobeskabet. Udover at performe godt på cyklen ser de hamrende godt ud. Prisen kravler dog op ad og lægger sig under de dyrere brands som Pas Normal Rapha og Assos, som disse cykelshorts nemt kan konkurrere med hvad angår design og performance.
Info Størrelser: XS – XXL Farver: Sort eller marineblå Pris: 1100 kr (150 euro) Læs mere her:www.gripgrab.com
Posted on: august 20th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Jonas Vingegaards tøjsponsor har lavet et sæt cykelshorts specifikt udviklet til cykling i varmt vejr: AGU High Summer III Trend.
Langt de fleste cykelshorts gør sig godt i dansk sommervejr, men på de varmeste af varme dage må man ty til ekstra tynde og speciallavede cykelshorts. Et sådan sæt har hollandske AGU lavet. Sponsorerne af Jonas Vingegaard og Jumbo-Visma har udviklet et sæt sommershorts ved navn High Summer III Trend, som er lavet specifikt med henblik på de aller varmeste sommerdage. Shorts som denne sommer har haft sin helt særlige berettigelse, med varmerekord og hvad ved jeg.
Cykelshortsene er lavet i et figursyet fit, der er udviklet med øje for komfort og øget ventilation på cykelturen. Materialet shortsene er lavet i, er tilmed udviklet til at være hurtigttørrende, såfremt man ønsker at hoppe i den lokale sø, å, pool eller havet under eller efter sin cykeltur – eller måske bare have dem på i bruseren, hvis man har smadret sig selv til La Marmotte.
Varmtvejrs egenskaberne har AGU fundet ved at lave shortsene med Coldblack teknologi, som reflekterer 80% af varmen fra solens stråler og derved bevirker, at shortsene bliver opvarmet markant langsommere end andre cykelshorts. Coldblack teknologien yder desuden ekstra UV-beskyttelse, omend jeg aldrig har oplevet at blive solbrændt gennem min cykelshorts. Puden er i øvrigt den samme som rytterne på Jumbo-Visma benytter.
På landevejen Den lette kompression i buksebenene får umiddelbart shortsene til at virke stramme, især omkring bengabet, men ikke noget ubehageligt eller med følelsen af, at de er et nummer for lille. Man vender sig hurtigt til følelsen og så snart man sidder på cyklen er den gledet ud af tankerne igen.
Coldblack teknologien giver et lidt “aero” udseende, med det der minder lidt om dimpels i stoffet.
Puden virker ved første øjekast lidt tynd, men er faktisk overraskende behagelig og alsidig. Den fungerer både når man sidder oppe i sadlen eller ligger aggressivt henover styret. Bestemt en af de mest komfortable puder jeg har prøvet og jeg forstår, hvorfor Jumbo-rytterne kan li den.
Mest bemærkelsesværdig er dog klimatilpasningen i shortsene i form af Coldblack teknologien. Det fungerer rigtig godt i varmt vejr og man får ikke den der varme og svedige fornemmelse, som man godt kan få efter 2-3 timer i sadlen i bagende hede, da opvarmningen fra solensstråler er mindre markant. Tvært imod, føler man sig stadig frisk i skridtet når man kommer hjem, som især er et af de steder, hvor jeg synes man godt kan blive varm og klam. Hvorvidt shortsene tørrer hurtigt efter et dyb i vandet har jeg ikke undersøgt, men er man til den slags er det sikkert en meget fed funktion.
Shortsene stropper er smalle oppe ved skulderen, men har et stort, bredt panel både på maven og ryggen. Materialet er let, men om det har nogen særlig funktion har jeg ikke kunne læse mig frem til. Det lader dog ikke til at gøre noget ved varmeoplevelsen af shortsene og uden undertrøje, er det store panel faktisk ret behageligt.
Facit Har de her shorts så sin berettigelse? Ja, det vil jeg mene. Med de temperaturer vi har set i Danmark denne sommer, har AGU’s High Summer cykelshorts været mine foretrukne og skulle jeg sydpå og køre i varmen, ville de uden tvivl være mit førstevalg sammen med en let cykeltrøje. De er ikke blevet testet på hometrainer endnu, men jeg forestiller mig, at de kommer øverst i bunken når cykelshortsene til Zwift-sæsonen skal findes frem.
Info Størrelser: S-XXXL Farver: Sort Pris: 820 kr Køb dem her:www.agu.com
Posted on: august 18th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Amerikanske PowerBar er kendt for et bredt og smagfuldt udvalg, men nu går amerikanerne i en ny vej, med fokus på naturlige ingredienser, økologi og bæredygtighed i både råvarer og materialer. Velomore har testet de nye barer.
Markedet for sportsernæring er stort og i mange år har protein været hypet i sådan en grad, at markedet for proteinberigede fødevarer og proteintilskud er eksploderet. Mens proteinbehovet kan dækkes via en balanceret og varieret kost, er den klassiske proteinbar rar at have i køkkenskabene, til de dage, hvor man enten er på farten, eller kommer hjem fra træning mellem måltider.
Markedet for protein og ikke mindst protein til sportsfolk bevæger sig i en ny retning, med et større klimabevidst ideal for øje. Derfor består PowerBars nye proteinbarer af 100% plantebaserede proteinkilder, samtidig med at brugen af palmeolie og collagen er stoppet. Indpakningen er desuden blevet bæredygtig, med 100% komposterbart og plastikfrie materialer, så amerikanerne har taget et 360 graders perspektiv på bæredygtighed og fremtidens klimaproblemer.
Desværre nåede vi at spise halvdelen af barerne før vi fik taget billeder, så I må desværre nøjes med billederne fra fabrikanten. Foto: PowerBar.
De nye serier proteinbarer kommer i 3 forskellige varianter: Protein Soft Layer, True Organic Oat og True Organic Protein.
Protein Soft Layer Er en delikat energibar, som kommer med en tre lags opbygning: Et cremet og blødt proteinlag fulgt af et karamel-smagende lag med sprøde ingredienser og en chokolade overtrækning rundt om. Denne serie kommer i smagsvarianterne chocolate brownie, vanilla toffee og white chocolate strawberry. Proteinindhold: 9,6 g Fedt: 5,3 g Kulhydrat: 12 g Samlet vægt: 40 gram
True organic oat Som navnet afslører, er disse barer baseret på havregryn. Barerne minder om raw-barer og kommer med aller højest 6 ingredienser, der alle er plantebaserede, hvoraf basen består af havregryn, dadler og nødder. Og så er den tilmed økologisk og chokoladen der er benyttet er fairtrade. Smagsvarianterne er chocolate chunks, banana hazelnut og coconut almond. Baren er som sådan ikke en proteinbar, men mere en energibar, hvilket energiindholdet herunder også afslører. Proteinindhold: 3,6 g Fedt: 5,1 g Kulhydrat: 23 g Samlet vægt: 45 gram
True organic protein Den sidste serie er tvillingen til den foregående, men kommer med i alt 8 ingredienser og en regulær proteinbar. Basen er ligeledes dadler, havregryn og nødder, og er ligesom sin tvillinger true organic oat, 100% klimaneutral. Smagsvarianterne hedder hazelnut cocoa, cocoa peanut og apple cinnamon. Proteinindhold: 12 g Fedt: 9 g Kulhydrat: 10 g Samlet vægt: 45 gram
I munden Barerne er primært blevet spidst efter endt træning, omend nogen af dem også blev benyttet som et nemt og hurtigt mellemmåltid. Som altid med PowerBar, er der masser af smag i disse barer. Men modsat mange andre og mere klassiske proteinbarer, er det første man bemærker konsistensen. Den er langt mere “blød” og minder for alle tre serier om almindelig müsli eller chokoladebarer. Proteinbarer har en tendens til at være meget tørre, og særligt de, som er baseret på whey protein (valleprotein, eller mælke om man vil) skal nærmest skyldes ned med en liter vand.
Men især protein soft layer serien er delikat, og kan sagtens snackes hvis man er sulten for sjov. Den blev i hvert fald hurtigt min foretrukne og det var nemt at blive forfalden til alle tre smagsvarianter. De to andre proteinbarer skuffede heller ikke og generelt er smag og konsistens dejlig delikat på tværs af alle tre serier.
De to true organic serier giver desuden en “sund” fornemmelse. De kan let forveksles med klassiske raw- og müslibarer, hvilket jeg selv associerer med et mere sundhedsorienteret perspektiv. Energibaren fungerer fint på en lang tur og er dejlig behagelig for maven.
Jeg er i øvrigt kæmpe fan af, at PowerBar går i en retning, hvor man forsøger at mindske mængden af ingredienser. Jeg er langt fra fan af proteinbarer og forsøger selv at få dækket mit proteinindtag gennem kosten. Det kan dog være svært, især hvis man er hjemme fra træning indenfor 60 minutter af det næste måltid, hvor det kan være svært at time restitutionsmåltidet med, at man også skal være sulten igen lige om lidt. Eller hvis man er på farten, eksempelvis til løb eller har været ude og køre et nyt sted, er det nemt med en barer i lommen. Men har man studeret en indholdsliste fra en typisk proteinbar, kan man hurtigt komme til at spekulere over hvad man stikker i munden.
Det brede udvalg, både af konsistens og smag, på tværs af de tre serier gør, at man let finder en eller flere barer man kan li. Mine tre favoritter i testperioden var apple cinnamon (true organic protein), chocolate brownie (protein soft layer) og white chocolate strawberry (protein soft layer). Mens jeg var mere forbeholden overfor dem med nødde- eller banansmag. Man skal dog huske på, at det er smag og behag.
En sidste positiv ting ved PowerBars nye koncept, er den mere miljøbevidste tilgang til både indpakning, men også råvarer. De fleste af råvarerne er naturlige og bæredygtigt produceret, og ligeså gælder for indpakningen. Et tiltag der taler ind i tidsånden og som uden tvivl appellerer til flere og flere forbrugere.
Facit PowerBars nye proteinbarer er et lækkert bekendtskab. De smager godt og har en lækker konsistens. Ja faktisk føler man at det er “rigtigt mad” man spiser (hvilket man kan være i tvivl om, hvis man har prøvet nogen af PowerBars ældre energibarer). At de har valgt at gå i en retning, hvor fokus er flyttet over på naturlig ingredienser og bæredygtighed, taler både ind i tidsånden, men giver også god mening for os der cykler. For mit eget vedkommende gælder det, at jeg forsøger at leve så sundt som muligt, og det glæder mig derfor, at en stor producent som PowerBar 100% satser på produkter, der forsøger det samme.
Og så lader alle barerne til at være varmet behandlet på den ene eller anden måde. Jeg selv døjer med allergi, især over nødder og dadler, men har ikke oplevet kløen i munden ved nogen af barerne.
Posted on: august 9th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Danske GripGrab er nok bedst kendt for at producere tilbehør som ærmer, ben, skoovertræk og handsker til mere barske vejrforhold, men GripGrab er alligevel lykkedes med at lave en rigtig lækker cykeltrøje til de varme dage på rammen.
GripGrab Climber Ultralight Slim Fit Jersey er det fulde navn på trøjen, som er produceret i det ekstremt åndbare Verano Ultra materiale. Det gør trøjen perfekt til brug på de varmeste dage, hvor temperaturerne sniger sig op på den gode side af 20 grader. Trøjen kommer i et diskret design og 5 forskellige farvevalg. GripGrab har valgt et underspillet visuelt udtryk, hvor deres eget logo er let skjult i nakken og på brystet, mens resten af torsoen præges af et subtilt mønster.
Ryggen, skuldrer og ærmer er i et let materiale bestående af større membraner, der gør det ekstra nemt at komme af med varme og sved, mens forsiden af torsoen består af et tykkere, men stadig tyndt lag stof. Trøjen har tre, ret dybe og brede lommer, som er overraskende rummelige.
Derudover er trøjen designet i slim fit race-cut, der gør at trøjen sidder godt til, og samtidig er behagelig i en mere aggressiv position på cyklen. Perfekt til eksempelvis en sydlandsk Gran Fondo.
På landevejen Selvom trøjen sidder tæt er den ikke ubehagelig at have på og sidder faktisk meget behagelig. Den er ikke så stram at man føler det trykker på maven ved vejrtrækning og langt fra noget, der minder om at krølle på maven. Det tynde meshmateriale på ryggen gør dog, at man bør overveje at smøre sin ryg ind i solcreme, hvis man ikke har en undertrøje på. Ellers kan man godt risikere at komme hjem med en fin aftegning af stropperne fra sine cykelshorts.
Ude på cyklen er trøjen helt perfekt i varmt vejr. Den ventilerer godt og når man sidder i bukningerne mærker man, hvordan vinden smyr sig hen over ryggen. Trøjen performer som man forventer af en Climbers Jersey/let og super ventileret trøje. Selv på de varme dage, med over 25 grader i juli måned, var trøjen behagelig og jeg følte at trøjen arbejdede med den smule vind der var, til at bidrage med at arbejde imod overophedning. Det tynde materiale forblev behageligt og blev heller ikke sønderligt fugtigt af sved. Faktisk oplevede jeg ikke de store problemer med at udholde varmen i trøjen, hvilket må siges at være et job well done for en sådan trøje.
Som navnet antyder, er trøjen nok udviklet med henblik på cykling under sydlige forhold, hvor den vil være helt ideel på eksempelvis Alpe d’Huez’ brandvarme bjergside. Jeg kunne i hvert fald godt se mig selv køre et løb som La Marmotte iklædt GripGrab Climber Ultralight trøjen, men med de varmegrader vi har haft denne sommer, har den helt sikkert også sin berettigelse i en dansk cykelgarderobe. Ynder man at køre på hometrainer, som jeg gør, egner den sig legedes godt her.
Det stilede design er pænt og uden dikkedarer og gør sig god til alle slags sorte cykelshorts.
Facit GripGrab Climber Ultralight er en ekstrem vel ventileret cykeltrøje, som til trods for sit tætsiddende race-fit, er dejlig behagelig at have på. Trøjen har været en god følgessvend på de meget varme dage vi har haft i løbet af juli og jeg glæder mig til at kunne krybe i den på en tur sydpå. En enkel, elegant trøje, der gør hvad den er skabt til uden nogen dikkedarer.
Info Størrelser: XS-XXL Farver: Hvid, mørkerød, sort, marine blå og grøn. Pris: 900 kr Mere info:www.gripgrab.com
Posted on: august 8th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Velomore har testet de relancerede Rapha Powerweave shorts, som er et sæt cykelshorts fra den absolut øverste hylde henvendt til væddeløberen.
Rapha lægger ikke skjul på at deres top dyre Powerweave shorts henvender sig til rytteren der identificerer sig selv som væddeløber. I pressematerialet står der at Powerweave er udviklet til de løbsvindende øjeblikke og med et prisskilt tæt på 3000 kr, er Powerweave da heller ikke for hvem som helst.
Da Rapha tilbage i foråret 2020 lancerede første generation af Powerweave shortsene, var der på daværende tidspunkt blevet arbejdet to år på udviklingen af shortsene i tæt samarbejde med rytterne fra EF Pro Cycling-teamet. Udover den specielle vævningsteknik der er anvendt i materialet, vakte shortsene især opmærksomhed med et prisskilt udover det sædvanlige og langt fra hvad de fleste er villige til at betale for et sæt cykelshorts.
Nu er de højteknologiske cykelshorts kommet i en opdateret version, der fortsætter med fokusset på ultimativ performance optimering. Det mest teknisk avancerede stykke beklædning i Raphas store udvalg, skriver briterne selv om shortsene.
Ligesom sin forgænger, byder de nye Powerweave shorts på let kompression for øget performance, samt et ekstremt åndbart vævet materiale, der trækker sved væk fra huden 2 gange hurtigere end de gængse materialer. Samtidig sikrer 7-panels designet at shortsene er 20% lettere end Raphas regulære Pro Team shorts og med elastisk garn vævet ind i materialet, overflødigøres elastikbånd ved eksempelvis buksebenskanten.
På landevejen Fra det øjeblik man trækker i shortsene er der ingen tvivl om, at man har iført sig et stykke cykelbeklædning af allerhøjeste kvalitet. Den lette kompression mærkes tydeligt til at begynde med, mens fornemmelsen af det blide tryk omkring lårmusklerne fader hurtigt ud. Og netop det at fade ud er nok den følelse der bedst beskriver Rapha Powerweave. Man bemærker simpelthen ikke at man har cykelshorts på. Tiltrods for at shortsene består af 7 forskellig paneler, er der ingen uønsket bevægelse nogen steder og syningerne gnubber heller ikke imod huden.
Selvom bukserne er ret stramme at komme i, er de lige så behagelige, som et sæt shorts 3000 kr forventes at være. De fleste testture har været under almindelige, danske forsommer forhold, men shortsene excellerer især på varmere dage, hvor de er behagelige og ventilerede som færrest shorts jeg har oplevet. Og så tørrer de ekstremt hurtigt når de bliver våde. Jeg blev fanget i en regnbyge på en testtur og shortsene var hurtige til at tørre op, og begyndte heller ikke at gnave hist og pist, som jeg før har oplevet regnvåde shorts gøre det.
Puden er yderst komfortabel, omend de virker tynd og diskret ved første øjekast, men efter 4 timer i sadlen er den stadig rar at sidde på og heller ikke brug flere dag i træk (med vask i mellem) ændrer på komforten. De integrerede bengab holder shortsene overraskende godt på plads og så ser det ret lirens ud, at der ikke er noget panel nederst på buksebenet. Til gengæld går buksebenet ret langt ned på låret, mens bukserne også kan være lidt stramme hvis man skal af og tisse undervejs på træningsturen.
Facit Der er ingen tvivl om at Rapha Powerweave er et absolut high-end produkt. Kvaliteten af det vævede materiale og komforten på cyklen er i en klasse for sig. Men kvaliteten kommer desværre også med et heftigt prisskilt, som man må afklare med sig selv om man er villig til at kaste penge efter og i så fald, hvor villig man så er til at slide på bukserne. Man tænker sig i hvert fald om en ekstra gang, før man tørrer en snotklat af i underbenet.
Derudover kommer Powerweave kun i to farver, hvoraf ingen af dem er sorte, hvilket gør det lidt svært at matche dem med resten af sin garderobe. Men er på jagt efter et sæt kompromisløse cykelshorts til cykelløb, er Powerweave bestemt værd at have med i overvejelserne.
Info Størrelser: XS, S, M, L, XL og XXL Vægt: 180 g Farver: Marine/grøn og Mørke grå/mørk marine Pris: 2800 kr Info:www.rapha.cc
Posted on: august 8th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Kvinder på sporet er en ny og spændende bog der går i dybden med MTB og primært fokuserer på at introducere kvinder til mountainbikesporten.
Kvinder på sporet er den første mountainbike-bog til kvinder og en perfekt guide til at komme i gang med at opdage skovsporernes lyksagligheder.
Bogen er dybdegående introduktion til cykelsporten og de fællesskaber der findes i den, med inspiration til ture i Danmark og udland. Bag bogen står Solveigh Høgh Larsen, der er flittig skribent her i Velomoreuniverset.
Din veninde på turen Solveig Høgh Larsen var selv bidt fra første tur og har her skrevet bogen, som hun ville ønske, hun havde haft, da hun gik i gang med sporten. Bogen henvender sig til kvinder, som er nysgerrige, men mangler det sidste skub for at komme i gang; til nybegyndere, der stadig mangler svar på en del; men også til dem, der har styr på det meste, men gerne vil have inspiration til endnu mere. Bogen er den erfarne mountainbike-veninde, der ved alt det, man har brug for at vide før, under og efter en tur på sporet.
Kvinder på sporet
Masser af inspiration og gode råd Gennem guider til alt fra valg af cykel og udstyr til indføring i teknik samt inspiration til ruter bliver læseren klædt på til at komme i gang med at cykle mountainbike og få succes på sporet. Her er også de bedste tips fra psykologen til at overvinde frygt og styrke selvværdet, og en læge fortæller, hvordan man kører sikkert og forebygger skader.
Undervejs i bogen møder man forskellige kvindelige mountainbikere og får et unikt indblik i begynderens, motionistens og elitekvindens mountainbike-historier og i kærligheden til hele mountainbike-universet. Målet er at løfte kvinder og synliggøre nogle af de mange rollemodeller, der er i sporten.
Selvom bogen primært er skrevet til kvinder, kan man som mand også sagtens få glæde af den og måske endda lære en ting eller to. Her på Velomore glæder vi os til at læse Kvinder på sporet og du kan glæde dig til at læse vores anmeldelse.
Bogen er på gaden medio august og kommer til at koste 249 kr. Du kan allerede nu forudbestille den her.
Posted on: august 7th, 2022 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
I første udgave af Min bedste tur deler vores chefredaktør sin favorit rute langs Limfjordens vande, med start og slut i Aalborg.
Vi har dem alle sammen. Faste træningsruter. Det kan være kortere ture, til de dage, hvor vi er i mangel på tid. Eller de kan være lange, lokale klassikere, som køres hver søndag. En af de helt klassiske ruter hvor jeg bor, i Aalborg, er Fjorden Rundt. En regulær klassiker for alle cykelryttere i den østlige del af Limfjorden.
Det er en speciel tur, hvor man kører langs det stykke natur som er mest karakteristisk og definerende for området, Limfjorden. Turen er på lige knap 100 kilometer fra start til slut. Afhængig af vind og vejr, ved jeg, at den som regel tager 3 timer. Har jeg god tid, eller mod på mere, er der masser af muligheder for at forlænge – eller forskønne turen undervejs. For selvom der køres mellem to fixpunkter, er der rig mulighed for variation.
MIN BEDSTE TUR
er et nyt fast indslag i Velomore. Her deler vores skribenter ud af deres bedste ture og vi hører også gerne fra dig. Hvad er din bedste tur?
Del den med os ved at skrive til vores redaktør på hebsgaard@velomore. dk, så er det måske din bedste tur, der er med næste gang.
Fjorden Rundt er en ud-og-hjem-igen-tur. Der køres fra Aalborg ud til vendepunktet ved Aggersundbroen, som krydses og kur- sen sættes tilbage mod Aalborg.
Fjorden Rundt er allerbedst, på de tidlige, varme og søvnige sommerdage, hvor alt ånder fred. I sådanne perioder, kan jeg sag- tens køre turen flere dage i træk. Bare slå hjernen fra og nyde det smukke landskab og naturen. Men Fjorden Rundt gør sig også godt i det tidlige efterår, hvor luften begynder at blive mere frisk og vinden tager til.
Départ Der findes flere variationer af Fjorden Rundt, men den mest populær er med start i Aalborg-forstaden Hasseris, så man kører i urets retning, ud i modvind og hjem med vinden i ryggen. For mig består turen af fire etaper, eller stræk om man vil: Den første del mellem Aalborg og Nibe, det kuperede landskab mellem Nibe og Aggersundbroen, det flade marklandskab på Øland og det sidste stræk fra Diget ved Gjøl til åen i Nørresundby, hvor turen slutter.
Men en helt klassisk tur rundt om fjorden starter som sagt ved rundkørslen, hvor Hasseris bliver til Mølholm. Herfra kører man ud ad Nørholmsvej mod Nibe, med udsigt til fjorden på højre side. Nørholmsvej er nok det mest cyklede stykkede asfalt i Aalborg. Her er fladt, god asfalt, ikke for megen trafik og så har cykelstien lige fået et facelift. Det absolutte højdepunkt på Nørholmsvej, både i fysisk og overført betydning, er bakken forbi skolen i landsbyen Nørholm. Herfra slår vejen et bugt til venstre og man får udsigten ud over Limfjordens vande og over til Gjøl på den anden side.
Nørholmsvej afløses af en mere bumlet forbindelsesvej til ud til hovedvejen mellem Aalborg og Løgstør. Herfra går det via cykelstien langs fjorden forbi Nibe og ud til Sebber Bredning – hvor turens anden del begynder.
Mellem to broer For i Sebber møder man den første af i alt 4 regulære bakker og 4 søvnige landsbyer. Man er nu kørt ind i randområdet af Aalborg Kommune og nærmer sig grænsen til Vesthimmerlands Kommune. Et sted, hvor der bor så få mennesker, at de lokale ved kommunegrænsen selv har bedt om at få en vindmøllepark stillet op.
Herude kan man slå en lille sløjfe om- kring Staun, hvis man vil have flere kilome- ter og konstant fjordblik. Det er også på det- te stræk, at den, i hvert fald for mig, værste del af Fjorden Rundt køres – når man efter bakkerne igen kommer ud til hovedvejen mellem Aalborg og Vesthimmerland. Her skal man køre godt og vel 4 kilometer ude på vejen. Bilisterne kommer altid i høj fart og der er tit modkørende. Det er et af få ste- der jeg kan blive bange for at blive kørt ned bagfra.
Heldigvis kan man igen dreje ud på de små veje inde i Brøndum, kort før Agger- sundbroen. Herfra kommer den sidste regulære bakke på denne side af fjorden – bakken op til Næsborg. Det kan i øvrigt varmt anbefales at tage en vandpause ved kirken i Næsborg. Den ligger højt i terrænet, med en storslået udsigt over fjorden.
Fuld fart gennem Øland Kort efter nås Aggersundbroen og her skifter terrænet igen karakter, når man passerer over vandet og ud på tredje del af turen på Øland.
Aggersundbroen er et ægte vendepunkt – både på turen, men i lige så høj grad hvad angår terræn og vejr – og ikke mindst mentalt. Oftest er man kørt ud i modvind (og hvis ikke, er man en hård hund af rang), så nu får man vinden lige i røven hjemover.
Terrænet skifter fra småt kuperet til fladt. Pandekage fladt. Herfra føles det som om man kører mod horisontkanten og med lange, lige stræk blandt markerne, kan det være en mental udfordring hvis man er træt. Men står vinden helt rigtigt og blæser ved normale, nordjyske sekundmeter, kan man snildt holde cyklen på 40-50 km/t uden store anstrengelser og bare lade sig glide mellem markerne.
Denne del af turen ruller altid lynhurtigt og heldigvis, da landskabet er ensformigt og kedeligt, når markerne ikke står i høst. Dog har man altid målet for øje, da Aalborg konstant er i synsfeltet ude for enden af fjor- den, aller tydeligst med røgfanerne fra Aalborg Portland, og på de klareste dage, med en fantastisk vandspejling af den smukke havnefront.
Diget til lufthavnen Højdepunktet på nordsiden er diget ved Gjøl. Det er spektakulært og på de stormful- de dage, kan man godt presse cyklen over 60 km/t. Det er et råt sted i blæsevejr. Med skumsprøjt ind over vejen. Men fantastisk smukt på en stille sommerdag, med højt sol, udsigt til Nørholm på sydsiden af fjorden, øen Egholm og Aalborgs vandspejling.
Det er også her at turens sidste stræk begynder. Er man ved at være lav på ener- gi, kan man forsyne sig med sodavand og bakeoff ved Brugsen i Gjøl. Har man kongeben hamrer man igennem byen. Nu bevæger man sig væk fra fjorden og kører op til hovedvejen mellem badebyerne på nordveskysten og Aalborg. Heldigvis er det på cykelsti. Forbi lufthavnen og ind mod Nørresundby.
I udkanten af Nørresundby krydses Lindholm Å og turen er officielt slut. For mit vedkommende triller jeg ofte ned langs Limfjorden tilbage mod Limfjordsbroen, der markerer den endelige tilbagevenden til Aalborg.
Fjorden Rundt er min bedste tur, men kan også være den værste tur. I Danmark har vi ikke bjerge, vi har vind! Og vil man have en af de helt lange ”stigninger” er Fjorden Rundt et godt ”bjerg” at køre. Giv den et skud, hvis du en dag er i Aalborg.
Hvad er din bedste tur?
VariationerDen smukke: Fjorden Rundt + Staun.
Slå et smut omkring Staun ad Kølby-ruten ude bag Nibe, for at få flere km, eller mere udsigt over fjorden.
Den onde: Fjorden Rundt + Hals.
Er du ekstra hård, fortsætter du fra Nørresundby (eller Vadum over Vodskov) ud til Hals, tager færgen til Egense og kører langs fjorden over Storvorde og Kla- rup tilbage til Aalborg. Det giver ca. 160 kilometer på kontoen.
Den alternative:
Fjorden Rundt behøver ikke starte i Hasseris, eller Aalborg for den sags skyld. Befinder man sig øst for Aggersund, starter turen der hvor du er.
Velomore.dk anvender cookies til at optimere din oplevelse på vores hjemmeside, statistik & analyse af trafik samt til markedsføring. Ved at klikke OK godkender du brug af cookies.
Seneste kommentarer