Posted on: september 30th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Er du ofte nødt til at stille din cykel fra dig alle andre steder end bag lås og slå, så er tyverialarmen fra AlterLock noget for dig.
Vil du gerne sikre din cykel mod tyveri er der, desværre, ikke så meget du kan gøre. Det forsøger AlterLock at gøre op med, med deres bud på en tyverialarm med geolokalisering.
AlterLock er i al sin simpelthed en kombineret tyverialarm og GPS-tracker, der diskret skjules under flaskeholderen.
Systemet fungerer ved, at AlterLock geolokaliserer din enhed, som sidder på cyklen. Her kan du oprette såkaldte safezones, som oplagt ville være dit hjem eller arbejdsplads. Når cyklen forlader en safezone går alarmen.
Via en medfølgende app kan man selv oprette safezones, og det er også her, at man slår tyverialarmen fra, når man selv skal ud og køre på sin cykel.
Alarmen har forskellige ringestyrker og lyde, og det er muligt at skifte indstilling på den. Desværre har den et begrænset antal hyl i sig, før den slår fra. Her kunne man godt havde ønsket, at den hyler uafbrudt, når tyveknægtene har fat i cyklen….
Skulle det ske, at din cykel bliver taget af langfingrede typer der, ikke kan kende forskel på dit og mit, bliver enheden ved med at sende et GPS-signal med jævne mellemrum, der fortæller om cyklens placering og gør det nemt at finde den igen via app’en.
I brug
Systemet fungerer overraskende godt og man lærer hurtigt at huske at slå alarmen fra, inden man begynder en ny cykeltur. Systemet kommer først med en advarselslyd, før den store alarm går, så man har lidt tid til at afblæse alarmen, før alle naboerne hører, at man er på ved ud for at cykle igen. I app’en kan man også fortælle enheden, at cyklen er under transport, så alarmen ikke går amok bag på bilen eller i flyet.
I mit hoved forestiller jeg mig et scenarie, hvor en cykeltyv løber ned igennem byen med en hylende cykel. Dette er dog ikke tilfældet med AlterLock. Efter knap et minuts tid eller kortere slår alarmen fra. Det er, ved nærmere eftertanke, nok meget godt, hvis man ikke vil have, at cykeltyven skal forsøge at finde og afmontere alarmen.
Enheden vejer kun 50 gram, så det er ikke det, der ødelægger din power to weight ratio. Batteritiden for den testede enhed, som er tredje generation, kan holde batteri i op til 3 måneder, så det er vigtigt at minde sig selv om at få den ladt op, når man alligevel har sine gear og wattmåler til opladning.
Selvom systemet er smart og diskret, er ulempen, at det sidder monteret under flaskeholderen. Det er derfor relativt let for en cykeltyv at skrue alarmen af. Med i pakken følger klistermærker, som advarer om, at cyklen er udrustet med en tyverialarm, og man kan frygte, at en cykeltyv med kendskab til AlterLock kommer forberedt med en umbraco-nøgle i hånden. Spørgsmålet er også, om man vil sætte klistermærker med tyverialarm på sin carbonracer? Til gengæld har jeg sat dem på min bycykel, til skræk og advarsel.
Systemet kører via abonnementsordning og der er pt. 2 tyder at vælge imellem: Gratis eller 34 kr måneden. Det er ikke meget og vælger man at betale for et år ad gangen, koster det kun 349 kr. Med det gratis’ abonnement får man kun alarm og notifikationer om sin enhed, hvorfor man skal betale sig til at få sporing og crash detection (som AlterLock også har).
Jeg har testet AlterLock henover sommeren og indtil videre er cyklen ikke blevet stjålet. 7, 9, 13… Det giver en vis sikkerhed, når man på træningsture må efterlade cyklen uden for synsvidde hos købmanden eller bageren, at man trods alt kan opspore den igen ret hurtigt. Jeg forestiller mig også, at en hylende alarm vil virke afskrækkende, selvom jeg ikke har haft mulighed for at teste det. Alarmen virker, skulle jeg hilse og sige. Jeg har både glemt at slå den fra før cykelture, og haft min datter til at løbe rundt med dem, og cyklen skal ikke mange meter ud af safezonen, før alarmen går amok.
Det umiddelbare minus ved AlterLock er, at alarmen er nem at fjerne. Det tager ikke særlig lang tid at identificere enheden, eller at skrue en flaskeholder af. Samtidig er navnet lidt misvisende, da der ikke er tale om en decideret lås.
Facit
Formålet for AlterLock er først og fremmest at give lidt ro i sjælen, særligt til de, som efterlader deres cykler sårbare steder, såsom udenfor købmanden eller bageren, eller har den stående i kælderrum, cykelskure, på arbejdspladsen, eller har en bycykel stående et sted i byen. Alarmen vil virke afskrækkende for de spontane cykeltyve og hvis ikke, vil man selv eller politiet hurtigt kunne finde frem til cyklens position – hvis altså ikke cykeltyven har identificeret AlterLock’en og pillet den af.
Til generation 4 kunne jeg godt ønske mig en funktion, der gør det muligt at gemme alarmen inde i rammen, uden at den rasler rundt. Og mens jeg er mest øm over min racercykel, så er jeg faktisk rigtig glad for at have AlterLock siddende på min bycykel også. Men får man husket at lade den op?
OPDATERET: Adspurgt til placeringen udenfor rammen svarer AlterLock, at de arbejder på andre løsninger. Udfordringen med en indvendig placering er, at carbonrammen i en landevejscykel mindsker signalet fra enheden. Samtidig viser data (ifølge AlterLock), at en synlig alarm kan have en afskrækkende effekt på tyve, hvilket taler for en udvendig placering, når man spørger AlterLock.
Info
Vurdering: 3/5. Bedst til: Dig som ofte må lade cyklen ude af synsvidde og vil have lidt ro i sindet. Pris: 1000 kr. for enheden. 34 kr/måneden på abonnement. Mere info:www.alterlock.com
Posted on: september 23rd, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Småland med byerne Växjö, Jönköping og Kalmar udgør tilsammen det forjættede gravelland med historiske og kulturelle indslag pakket ind i den fortryllende svenske natur.
Advertorial Området omkring søen Åsnen i Småland er et paradis for cyklister, hvor en 140 km lang cykelrute snor sig gennem et unikt landskab og delvist gennem Åsnens nationalpark. Omkring halvdelen af ruten følger en bilfri, gammel jernbanestrækning, og størstedelen af vejen er grusbelagt, hvilket gør ruten ideel for gravelentusiaster.
Det er nemt at tage Øresundståget direkte fra København til Växjö. Man kan leje cykel, el eller almindelig. Hvis man booker på forhånd, står den klar på stationen og så går turen direkte ud på ruten fra Växjö.
Et andet højdepunkt i det sydlige Småland er Utvandrarleden, en 130 km lang rute, der tager dig gennem Vilhelm Mobergs emigrantregion på en kombination af grus- og asfaltveje. Herfra emigrerede mange til Amerika i starten af 1900-tallet. Ruten er en klassisk rundstrækning, som kombinerer smukt landskab med dyb historisk betydning og masser af muligheder for overnatning undervejs, så du roligt kan lade bilen stå.
Læs mere om mulighederne for gravelcykling med udgangspunkt i Korrö her.
SØG GRUSETS LYKSALIGHEDER I NÆRHEDEN AF JÖNKÖPING
Området ved foden af det småländske højland ved Jönköping, er en perle for ægte gravelleurs. Omkring byen Vrigstad finder du hundredvis af kilometer af grusveje, der snor sig gennem gyldengrønne skove og forbi glitrende søer. Området tilbyder alt fra udfordrende ruter til mere familievenlige stier, hvor dyreliv som rådyr og elge ofte kan spottes.
Foto: Daniel Breece.
Cykelruterne omkring Vrigstad er nøje udvalgt i samarbejde med cykeleksperter fra Sweden by Bike og byder på en kombination af naturskønhed, historie og kultur. Smålands højland er kendt for sine middelalderkirker, der vidner om en rig historie, og området er ideelt for dem, der søger grusets lyksaligheder i et magisk landskab.
Er du mere til action, så er Isaberg Mountain Resort den ultimative destination for mountainbikeentusiaster. Med over 25 markerede ruter og et stort teknisk område tilbyder Sydsveriges største MTB-resort udfordringer for alle niveauer. Her kan du også tage liften til toppen af bjerget og nyde spændende nedkørsler.
EVENTYRLIGT GRUS PÅ ÖLAND OG I ASTRID LINDGREN-LANDSKABET
Det østlige Småland, og særligt Øland, er en drømmedestination for cykelmotionister, uanset om du selv medbringer cykel, eller har brug for at leje. Med sit flade terræn tilbyder Øland en bred vifte af cykeloplevelser, lige fra kalkstensplateuet og UNESCO-verdensarvssted Stora Alvaret til de naturskønne kystveje i nordvest. Øland er perfekt til både erfarne cyklister og dem, der søger en mere afslappet tur. På fastlandet der tager fantastiske gravelruter dig gennem maleriske landsbyer som Mariannelund, Lönneberga og Bullerbyn, alle kendt fra Astrid Lindgrens fortællinger.
Foto: Chris Lanaway.
Småland Gravel har sammensat et væld af ruter på alt fra 30 til 200 km,som alle er nøje kortlagt, og som byder på en fortryllende rejse gennem Smålands kultur og natur med smukke udsigter og kulturelle seværdigheder langs ruten. Småland byder på en rig variation af cykeloplevelser, hvor natur, kultur og historie går op i en højere enhed. Uanset om du er til gravel eller MTB, er området et uforglemmeligt cykelparadis.
Posted on: september 11th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Wahoos nyeste pulsmåler kommer med ændret design, genopladeligt batteri og mulighed for HRV aflæsning. Vi har testet Trackr.
Genopladeligt batteri og mulighed for HRV-måling er de to store nyheder i Wahoo’s afløser til den populære pulsmåler Tickr. Trackr er navnet, som foruden de to førnævnte funktioner, også har fået et opdateret design og hele tre Bluetooth-porte.
At batteriet (endelig) er blevet genopladeligt er nok den største nyhed. Det har længe været en efterspurgt funktion, så man slipper for at bøvle rundt med de små batterier, og noget som Wahoo’s Tickr Fit til armen er udstyret med.
Det genopladelige batteri betyder også, at selve sensorens design er blevet forbedret. Den er nu fuldstændig forseglet og derved mere modstandsdygtig overfor sved, som ikke længere kan trænge ind nogen steder.
En opladning rækker til 100 timers brug og sender advarsler når batteriet er ved at være tømt, via LED lysene på sensoren. Wahoo har samtidig øget mængden af elektroder, så pulsmålingen er blevet mere præcis.
I brug
Først og fremmest er jeg glad for at batteriet nu er blevet genopladeligt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg i panik har bøvlet med at skifte de små batterier i Tickr’eren, før en cykeltur eller et Zwift-løb. I den halvanden måned jeg har brugt Trackeren, har jeg ikke haft behov for at lade. Det virker også som om, at sensoren er god til at spare på batteriet. LED indikatorerne begynder først at blinke når man tager pulsbæltet på og stopper i samme øjeblik, man tager det af igen – hvor Tickr sagtens kunne ligge og blinke en halv nat efter brug.
At pulsmåleren slår hurtigt til og fra, tolker jeg som et tegn på, at pulsaflæsningen er blevet hurtigere og mere præcis. Sammenlignet med Tickr’en, er det heller ikke så vigtigt længere, at få fugtet elektroderne på pulsbæltet. Trackr’en lader i hvert fald til, at kunne aflæse præcist selvom den er tør.
Det er særligt en fordel, hvis man vil aflæse sin HRV om morgenen. Det har jeg aldrig gjort før, men det er nemt at tage pulsbæltet på inden man står ud af sengen. Det kræver at man henter en tredjeparts app til formålet og tager maximalt 2,5 minut.
I testperioden har jeg ikke haft nogen spikes eller pludselige fald i pulsen. Trackr har indtil nu virket bundsolid i sine aflæsninger, uden udfald.
Facit
Umiddelbart har Wahoo samlet alt det bedste fra et klassisk pulsbælte og deres armbåndsbaserede pulsmåler. Man får det genopladelige batteri fra armbåndet og pulsbæltes præcision. Bæltet sidder komfortabelt og ubemærket på brystet, mens det nye design gør, at Trackr er blevet mere holdbar (jeg har været igennem 3 Tickr enheder i løbet af de sidste 6 år). Med muligheden for flere Bluetooth og ANT+ kanaler, kan man forbinde Trackr til sine foretrukne apps.
Hvorvidt den er holdbar og præcis over tid, må tiden jo vise. Umiddelbart virker Trackr mere pålidelig end forgængeren Tickr og selvom det er svært at lave de store innovationer i en pulsmåler, lader det alligevel til, at Wahoo har lavet nogle gode forbedringer fra forgængeren.
Info Vurdering: 5/5. Det kan vi li’: Forbedret design, batterilevetid og genopladeligt batteri. Pris: 669 kr. Mere info:www.wahoofitness.com
Posted on: august 15th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Der er fart over feltet hos FUSION, som nu skal give Uno-X Mobility endnu mere fart i feltet, på deres vej mod World Touren.
Pressemeddelelse Uno-X Mobility og det danske high performance sportsbrand FUSION er stolte af at kunne annoncere deres fnye partnerskab. Aftalen omfatter udvikling og levering af avanceret trænings- og konkurrence-cykeltøj til både Uno-X Mobilitys UCI Women’s World Team og UCI Pro Team herrehold, og repræsenterer dermed en ny milepæl for begge organisationer.
Et Nordisk partnerskab
Uno-X Mobility, det ledende nordiske cykelhold, ser frem til at styrke det nordiske bånd gennem dette samarbejde. Thor Hushovd, General Team Manager for Uno-X Mobility, udtaler: “Vi er meget begejstrede for at indgå partnerskab med danske FUSION. FUSION er innovative og ekstremt dedikerede til at lave det hurtigste og bedste cykeltøj, der findes på markedet, sådanne selskaber ønsker Uno-X Mobility at associere sig med.”
Nørderi og præcision
Per Nissen, medstifter af FUSION, siger: “Hos FUSION er vi dedikerede til præcision og de små detaljer, der gør en stor forskel. Vores medarbejder-team er dybt passionerede omkring performance og har allerede været en del af flere verdensrekorder. Samarbejdet med Uno-X Mobility giver os en fantastisk mulighed for at arbejde dedikeret med et cykelteam på Tour de France niveau og løfte vores ekspertise til nye højder.”
Agil udvikling
Casper Von Folsach, performance manager hos Uno-X Mobility, siger: “Dette nye tætte partnerskab og FUSIONs agile tilgang til udvikling vil gøre det muligt for os at implementere innovative løsninger i løbet af sæsonen, når gode ideer opstår. FUSIONs evne til hurtigt at tilpasse og forbedre deres produkter passer perfekt til vores behov for konstant at være på forkant med udviklingen.”
Banebrydende teknologi
Et spændende aspekt ved dette partnerskab er FUSION’s igangværende etablering af en egen vindtunnel – den første interne af sin slags hos et tøjbrand i verden. Denne vindtunnel, placeret på FUSION’s hovedkvarter, vil give Uno-X Mobility adgang til førsteklasses testfaciliteter, hvilket gør det muligt at finjustere tøjkonstruktion og optimere aerodynamikken for rytterne.
Thor Hushovd tilføjer: “Adgangen til FUSION’s kommende vindtunnel giver os en unik mulighed for at optimere vores udstyr og forbedre vores rytteres præstationer. Vi har store forventninger til, hvad dette kan udvikle sig til.”
Forventninger til fremtiden
Troels fra FUSION’s marketingteam siger: “Dette samarbejde vil øge interessen for vores brand betydeligt i cykelverdenen. Vores slogan, ‘Almost Unfair,’ afspejler vores engagement i at skabe produkter, der giver vores atleter en markant fordel”.
Imponerende bedrifter
FUSION har allerede haft stor succes i sportsverdenen. Triatleten Magnus Ditlev satte nylig verdensrekord til Challenge Roth, som han vandt for tredje år i træk. Franske Sam Laidlow vandt VM i Ironman i 2023. De var begge iført FUSION tøj.
Ydermere har FUSION også en historisk forbindelse til Uno-X, da de også var tøjpartner i perioden Jonas Vingegaard og Casper von Folsach kørte på udviklings continental-teamet Coloquick og hvor nuværende Uno-X Mobility sportsdirektør Christian Foget Andersen også var sportsdirektør for det danske hold. Fusion er i øvrigt stadig tøjpartner for Coloquick Cycling.
Uno-X rytterne vil køre i FUSION-tøjet fra årsskiftet og to år frem.
Posted on: juli 10th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Velo+ medlemmer får 20% rabat på alle ophold hos det danske B&B Maison Bellevue i bakkerne bag Cannes.
Trænger du til en lille getaway til solrige Cote Azure? Så behøver du blot et Velo+ medlemsskab på Velomore. I samarbejde med det danske bed and breakfast Maison Bellevue, får alle Velo+ medlemmer 20% rabat på ophold. En overnatning koster 95 euro for enkelt personer, 130 euro for par/duoer, så med 20% rabat har du hurtigt sparet et par års Velo+ medlemsskab på en uges ophold. Læs mere om Maison Bellevue her.
Maison Bellevue ligger i den lille, stille landsby Auribeau-sur-Siagne i de provencalske bakker bag Cannes og Cote Azur. Herfra bydes danske cykelmotionister velkomne af parret Jesper og Bonnie, der efter et langt arbejdsliv, nyder det stille liv i den franske landsby.
Med masser af behagelige stigninger i baghaven, og et lokalkendskab uden lige, tilrettelægger eller guider Jesper alle besøgende trygt rundt i området.
Der er et hav af ruter at vælge imellem og Jesper, kan både give dig masser af højdemeter, gode kaffestops eller lange, uforstyrrede gravelruter.
Maison Bellevue er indrettet med plads til cykler og rummer bl.a. et lille værksted, med alt nødvendigt værktøj så man ikke behøver bekymre sig om at slæbe det med på ferien, eller at skulle bekymre sig om at foretage mindre reparationer, skulle cyklen havde fået knubs på flyveturen. Huset har 4 dobbeltværelser der hver er udstyret med ejet bad og aircondition. Er man en større gruppe som skal afsted, har Maison Bellevue mulighed for at skaffe ekstra værelser i et nærliggende nabohus, som bl.a. har pool.
Landsbyen Auribeau-sur-Siagne ligger mellem Cannes, Mougins og Grasse, og knap 30 kilometer fra lufthanen i Nice. Huset lejes ud som Bed & Breakfast og er det perfekte udgangspunkt for cykeleventyr i det fantastiske terræn bag rivieraen.
Et man afsted på solomission eller som par/duo, har Bonnie og Jesper også en lejlighed i Nice, som de af og til lejer ud.
Booker du gennem Velomore får du 20% rabat på dit ophold og du aktiverer fordelen ved at skrive til os på hebsgaard@velomore.dk.
Du kan glæde dig til at læse mere om Maison Bellevue og området bag Cannes og Nice i vores novembernummer, hvor vi beretter fra vores nylige besøg hos Maison Bellevue.
Du kan Læsse mere om Maison Bellevue lige her og tjek Jespers Instagram ud her, for at blive inspireret til din næste cykelferie. Du kan også se det større hus i samme by, som Maison Bellevue har mulighed for at booke til større grupper, lige her.
Posted on: juni 28th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Skal du til Frankrig, eller Italien, denne sommer og opleve Touren? Så får du her nogle fif til, at gøre oplevelsen endnu bedre.
Det er ikke ‘bare lige’ at stille sig i en vejkant og vente på, at Tour-feltet blæser forbi. Eller jo, det er jo sådan set, men det kræver faktisk lidt forberedelse, ikke mindst hvis du vil have den bedst mulige oplevelse.
Der er mange måder at opleve Touren på, og er du afsted på ferie, eller på hjul af Touren, er der rig mulighed for at få flere fede Tour-oplevelser. Der er målbyer, startbyer, bjergetaper, flade etaper og enkeltstarter. Uanset hvad du har af planer, får du her nogle fif til, at gøre dagen i grøftekanten endnu bedre.
Find dit spot
Først og fremmest, find ud af hvor du vil stå. Studer rutekortet og find det sted, som giver bedst mening for dig. Det er selvfølgelig fedest at stå på et finalebjerg, hvor Vingegaard og Pogacar kommer flyvende, og de resterende ryttere kører i et roligt tempo, når først de er sat.
Du skal være opmærksom på, at det kan være svært både at komme frem og væk igen, nærmest uanset hvor på ruten man vælger. Så giv dig selv tid til at nærstudere kort, rutekort og løbets tidstabel, så du ved hvordan du kommer frem og tilbage, og ikke mindst, hvornår du skal være der for at opleve karavanen.
Gå ikke ned på udstyret
Cykelsport er udstyrssport, og lige så er det, hvis man skal opleve Touren fra en grøftekant. Det er et heldagsprojekt. Særligt hvis du vil op på et bjerg og sidde. Oftest lukker disse tidligt på dagen, og er der tale om et finalebjerg, lukker de nogle gange dagen før. Medbring derfor altid det mest nødvendige:
Mad og drikke, gerne i en køletaske.
Tæppe eller klapstol, så du kan sidde behageligt.
Solcreme, parasol og/eller anden solbeskyttelse.
Underholdning – bog eller mobil/tablet hvor du kan følge med i købet.
Med disse fire ting, er du garanteret en god oplevelse. Er du i cykelafstand, er det jo oplagt at tage den tohjulede. Det bliver uden tvivl en fed oplevelse, særligt hvis du skal op ad et bjerg, hvor der i forvejen står en masse mennesker og venter. Det er sjældent kedeligt at vente på Touren, da der altid kommer biler fra organisationen susende, folk cyklende og franskmændene forstår at gøre en fest ud af dagen. Bliv ikke overrasket, hvis franskmændene ved siden af dig hamrer 5 flasker rødvin ned, hopper i pingvinkostumer og går helt amok, når reklamekaravanen kommer, for så at forsvinde som duk for solen, inden rytterne kommer forbi.
Magiske hviledage
Er man i nærheden af Touren på en hviledag, er der en fed oplevelse i vente. I år er det lidt sværere, da der er lange transportstykker mellem mål og start, på hver side af hviledagen. Men er man i området, vil man ofte kunne møde rytterne på deres cykleture på hviledagene. Vi har tidligere set Touren i Andorra, hvor vi oplevede bjergsafslutningen på Andorra Arcalis, cyklede med rytterne på hviledagen, og så starten i Andorra den næste dag. En vild oplevelse.
I år er det sværere. Med mål i Troyes før hviledagen, og start i Orlean 200 km derfra efter hviledagen. Omvendt, kan etapen i Troyes vise sig, at være den hvor man kan opleve rytterne flest gange. Der er både start og mål i Troyes, og med kun 200 km til næste start, er det meget muligt, at Tour-feltet vil tilbringe hviledagen i Troyes.
Den næste hviledag kommer efter etape til Plateau de Beilles, og etapen efter starter i Gruissan, ligeledes knap 200 kilometer væk. Det er dog svært at gisne om, hvor rytterne vil tilbringe hviledagen.
Finalebjerget
Er uden tvivl det fedeste sted at opleve Touren. Man får, forhåbentlig, set Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar for fuld udblæsning, omend det vil være en kortvarig affære. Men resten af feltet er sat, og skal blot til mål med så mange kræfter i behold. Det er formodentlig her, at de langt de fleste ryttere vil komme langsommest forbi, i løbet af hele Tour de France.
Det kan dog være svært at nå de høje skråninger på et finalebjerg. Ofte lukker de dagen før for biler, og bliver bevogtet natten igennem af Gendarmer. Derfor må vandreskoene kridtes, eller man må parkere for foden af bjerget og tage turen op. Ofte vil der være fyldt med autocampere flere dage i forvejen, så har man muligheden, vil det være en ekstraordinær oplevelse at cykle bjerget dagen før, eller tidligt på dagen før Tour-feltet kommer.
Påståelige gendarmer
Er du parkeret ned ad en sidevej, så forvent besvær med ordensmagten, når Touren er forbi. Vi har prøvet at holde halvanden time nede ad en grusvej in the middle of france, fordi en meget bestemt gendarmer insisterede på, at han ikke ville åbne vejen før han havde fået besked – også selvom, at slutvognen var kørt forbi og trafikken i øvrigt var åben igen, ude på hovedvejene.
Og når en gendarmer siger “Je suis le boss”, betyder det altså, at der bliver lagt straftid oveni, hvor længe du skal vente. Så vær tålmodig, og udnyt tiden til at se finalen af løbet på din mobil eller tablet.
Nu er du klædt lidt bedre på til, at opleve Touren fra en grøftekant. Husk på, forberedelse er vigtig. Find dit spot og læg en plan for, hvordan du nemmest kommer dertil. Husk forsyninger – forfriskninger, noget komfortabelt at sidde på, værn mod solen og underholdning, og du er godt på vej til at få en storslået Tour de France oplevelse.
Velomore anbefaler at opleve Touren her
4. etape: Bjergene i Alperne er spektakulære, og kan man komme op ad Galibier venter der en udsøgt oplevelse, hvor man kan se rytterne på lang afstand.
7. etape: Jeg har endnu til gode at opleve en enkeltstart, men det er et oplagt valg og den bedste måde, at få set alle rytterne.
9. etape: Grusvejs etapen fra Troyes til Troyes giver god mulighed for at se rytterne flere gange. Man kan både opleve starten og slutningen, og stadig have tid til at se rytterne ude på ruten. Er man på cykel, kan der vente en storslået Tour-oplevelse + rytterne er måske stadig i området på hviledagen.
15. etape: Har masser af bjerge. Har man ikke mulighed for at nå til finalebjerget, er både Col d’Agnes og Port de Lars gode steder at se løbet.
19. og 20. etaper: Er her hvor Touren, forhåbentlig, afgøres, og med masser af bjerge, er det oplagt at tage opstilling i en grøftekant her et sted. Det kan tilmed kombineres med familieferien til Rivieraen.
21. etape: Bliver spektakulær, med enkeltstarten fra Monaco til Nice og endnu et godt sted, at opleve Tour de France fra en grøftekant.
Posted on: juni 24th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Medlemmer af Velo+ kan nu få 20% rabat på alt cykeltøj fra Willing Able, når de er færdige med at læse i deres cykelmagasin.
Medlemmer af Velo+ får nu hele 20% rabat på alt cykeltøj fra Willing Able. Det toplirens danske cykeltøjsmærke, som kombinerer lækre designs med høj kvalitet, uden at tømme tegnebogen.
Velo+ er det vi kalder vores abonnement på Velomore og for blot 425 kr/året, kan du komme med i klubben. Du får vores spændende og inspirerende cykelmagasin leveret direkte til døren 5 gange om året, og nu sparer du også 20% på alt tøj fra Willing Able.
Så kør sommeren i møde med deres flotte Grape Royale cykeltrøje, eller iklæd dig det toplirens Velomore X Willing Able sæt, og vis, at du er en del af Velo+. Står du og mangler løse ben, ærmer, skoovertræk, handsker, en ny vest eller aerosokker, så har Willing Able alt hvad du behøver.
Vælger du eksempelvis Velomore-sættet, sparer du som Velo+ medlem 480 kr. og gør allerede dit medlemsskab gratis.
Få adgang til rabatten allerede i dag ved at tegneabonnement her, hvor du også kan se alle vores andre abonnementsfordele, som bl.a. tæller: Rabat på energiprodukter fra Amacx, samme mærke som Jonas Vingegaard og Michael Valgren benytter. Kaffe, smøre- og renseprodulter fra SMURT, bikefit, lette TPU-slanger og lynhurtige hjul. Alt det og meget kan du spare hundredvis af kroner på, som medlem af Velo+.
Det er ikke svært, at gøre dit medlemsskab af Velo+ gratis.
Posted on: juni 20th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Specialized sætter ild til komforten med den nye, faceliftede Torch 3.0, der lader til at være blevet bredere ude i snuden.
De nye Specialized Torch 3.0 kommer med et markant ændret design. Specialized har langt om længe droppet velcrospændet nederst på skoen, hvilket for mig, virkede overflødigt med de to Boa-spænder. Således kommer Torch 3.0 med et mere rent og elegant look, der visuelt minder meget om S-Works Torch.
For at kompensere for det manglende velcro-spænde, kommer skoene med multi-retningsbestemte Boa S2-SV-spænder, der sikrer optimal komfort henover vristen, ved at fordele trykket mere jævnt. Fordelen ved disse spænder er, at man kan foretage microjusteringer undervejs, og derved både stramme og løsne skoene on the fly.
Skoens overside er lavet i tre forskellige typer materialer, med TPU helt i front, som afløses af et mere luftigt mesh-materiale, med laserskårne huller for bedre ventilation, og læder omkring hælen. Læderpanelet bidrager til at bevare en stivere hæl og derved holde foden på plads.
Undersiden af skoene består af en carbonplade med et stivhedsindeks på 8,5. Fronten af skoene er forstærket med et gummipanel under tæerne. Inden i skoene ligger en sål udviklet med afsæt i Specializeds Body Geometry-system.
Sålen er forholdsvis simpel, men er udstyret med tre teknologier som Specialized henholdsvis kalder Varus Wedge, Longitudinal Arch & Metatarsal Button, der tilsammen bidrager med øget komfort og kraftoverførsel, ved at forhindre foden i at kollapse og undgår trykzoner.
På landevejen
Erfaring siger mig, at Specializeds sko normalt er forholdsvis smalle. Men de nye Torch følger trenden fra S-Works storesøsteren, og er blevet bredere ude i snuden. Den øgede bredde i tåboksen kan jeg enormt godt lide, og det er dejligt at se, eller opleve, at en stor producent som Specialized er begyndt at bevæge sig væk fra det smalle “Nike” look, og tættere på en cykelsko, der rent faktisk passer til almindelige fødder. S-Works Torch er blevet 4 mm bredere, og mon ikke det samme gælder for Torch 3.0.
Lige så, er også sålen overraskende komfortabel. Tiltrods for at jeg fra naturens side er udrustet med en høj svang, fandt jeg, at Torch 3.0 ydede fin støtte med standard sålen. Jeg skulle dog lige vende mig til den pelotte agtige ting ude ved tæerne. Men har man problemer med varmezoner eller trykzoner når man cykler, tror jeg faktisk, at Torch 3.0’s sål vil gøre en forskel – og hvis ikke, har Specialized et godt udvalg af Body Geometry såler til forskellige fodtyper.
Det gør dermed også Torch 3.0 til et par virkelig komfortable sko. Stivheden er helt i top og man har en oplevelse af, at alle watt bliver udnyttet. Ventilationen halter en smule og på de aller varmeste dage vi havde i maj, oplevede jeg, at skoene blev ret varme efter et par timer i sadlen, hvilket nok skyldes, den lukkede og forstærkede snude. Alle ventilations hullerne sidder oppe på skoen, og det giver en luftgennemstrømning som er anderledes fra de sko, hvor der også er hul ved snuden.
Det mest overraskende ved skoene er, hvor lette de er at holde rene. Jeg har et had/kærlighedsforhold til hvide sko. Hvide sko er pisse lirens, men en forbandelse at holde pæne og rene. Her skal Specialized have ros for, at have fundet et materiale, som indtil videre har vist sig forholdsvist nemt at holde rent.
Facit
Alt i alt er Torch 3.0 overraskende komfortable. Der er blevet mere plads i tåboksen, mens sålen yder fin komfort. Jeg har især haft glæde af skoene på hometraineren, hvor de godt nok er lidt varmere end mit andet par sko, men ikke mere, end at man kan holde det ud, og jeg synes jeg vinder mere på komforten og stivheden.
Så er du på jagt efter et par elegante og komfortable sko, men stadig med en stivhed der er konkurrencedygtig, så skal du blot kigge til Torch 3.0. Prisen er dog der opad og 2.000 kroner synes jeg er meget at betale for et par sko, der end ikke er topmodellen. Men man sparer trods alt 1.100 kroner sammenlignet med S-Works modellen.
Info
Vurdering: 4/5. Bedst til: Dejligt komfortable og super stive. God all-round sko. Farver: Sort, hvid, grøn og lilla. Pris: 2.000 kr. Mere info:www.specialized.com
Posted on: juni 19th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Kløer det i benene for at komme ud og køre Gran Fondo til efteråret, så byder GFNY Uppsala på den helt rette oplevelse for dig.
Sommer, sol, Tour de France, La Marmotte og Maratona dles Dolomites. Cykelsæsonen synes nærmest at slutte med et fingerknips, når rytterne ruller i mål på sidste etape af Tour de France. Men du kan forlænge sommerens eventyr med en sviptur til Sverige, når GFNY inviterer til Gran Fondo i Uppsala den 24. august.
Foto: Sportograf.
Uppsala er omtrent på samme størrelse som Aalborg, og ligesom Nordens Paris, emmer den svenske by af historie og kultur.
GRUS!
Løbet har ingen bjerge, men kan derimod prale af hele seks segmenter med vaskeægte sportsgrus. Men bare rolig, du kan trygt lade gravelcyklen blive hjemme. Sæt et par nye landevejsdæk på hjulene, gerne 25 – 30 mm, og du vil være perfekt kørende. Størstedelen af ruten køres på asfalt, så du vil klar være hurtigts på ‘smalle’ dæk. Det svenske sportsgrus er desuden så hårdt stampet, at graveldæk ikke er nogen fordel.
Foto: Sportograf.
Ruten er forholdsvis flad, med let rullende bakker og enkelte meget korte, stejle stigninger, så du behøver ikke specielle gear. Alt sammen på en rute, strøget med hyggelige, klassiske svenske røde gårde. Din officielle GFNY-trøje vil være perfekt til alle vejrforhold, men medbring en vest eller jakke for at være forberedt på alt.
LØBSWEEKEND
Ankom tidligt for at hente startnummer og undgå sidste-øjebliks stress. Nyd cykelturene omkring Uppsala og tilføj lidt ekstra dage til sightseeing, shopping og til at opleve de mange gode restauranter i hjertet af Uppsala.
Foto: Niklas Lundengård / Visit Uppsala
GFNY giver rabat på ophold på hoteller i Uppsala, der er ivrige efter at gøre dit ophold fantastisk, og de inkluderer alle en fyldig, lækker morgenmad. Det er obligatorisk at læse Race Guide for vigtig information om løbet og sikkerhed. Alle løbsaktiviteter finder sted i Ulva Kvarn kunstnerlandsby, kun en kort cykeltur fra centrum af Uppsala.
RUTEN
GFNY’er er massedeltagelsesløb. Hver rytter får chip-tidtagning fra start til slut, og der er både et samlet klassement, ligesom der er agegroup klassementer for forskellige aldersgrupper, alt sammen baseret på tid. Udfordre dig selv og de andre i din gruppe. GFNY’s er en personlig udfordring, få din personlige bedste tid, eller endda placering, i din aldersgruppe eller i det samlede klassement.
Den lange rute er 133 km og har seks grussektorer, der i alt udgør 38 km. Der er fire fuldt udrustede depoter. Ruten er markeret med store, synlige skilte. Der er en række køretøjer, der støtter dig på løbsruten: førerbilen, 20+ motorcykelhold, fejeblad og slutvogn.
Medicinsk service står klar, og der er førstehjælpskasser ved hvert depot. Ved mållinjen i Ulva Kvarn får du din finisher-medalje, hvor du også kan nyde festlighederne efter løbet, med grillfest, musik og præmieoverrækkelse.
Posted on: juni 10th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
La Marmotte har flere søsterløb, bl.a. et i Schweiz, som byder på voldsomme 4.700 højdemeter fordelt på blot 133 km.
Jeg bliver vækket af lyden af døre, der smækker, og den klikkende lyd af bagnav, der ruller ude på hotelgangen. Jeg kigger på uret. Klokken er lige knap to om natten – der er stadig en time, til vækkeuret ringer. Jeg kan ikke falde i søvn igen. Sommerfuglene i maven og spændingen i kroppen er for stor, som den altid er natten op til et stort løb.
Tumulten, jeg hørte ude på gangen, var fra de ryttere, der om en time ruller over startstregen til Ultra Fondo’en i Tour des Stations. Et vanvidsevent med over 8.848 højdemeter fordelt på knap 250 kilometer. Crazy at udsætte sig selv for sådan noget!
Alberto Contador står på startlisten. Ham mødte jeg i 2019 til Mallorca 312, hvor han fortalte mig, at han aldrig havde kørt 300 kilometer før. Mon han har prøvet en Everesting før i dag?
Jeg vender mig rundt i sengen. Holder øjnene lukket og kører dagen igennem i min indre bio- graf. Jeg er rejst til Verbier for at deltage i La Marmottes schweiziske søsterløb Marmotte Gran Fondo Valais, der er kongedistancen i Tour des Stations på 133 kilometer og 4.700 højdemeter (reelt 141 kilometer, da den første kilometer og sidste nedkørsel er neutraliseret).
Løbet, eller ruten som jeg skal køre, har egentlig to navne: Tour des Stations og Marmotte Gran Fondo Valais. Førstnævnte passer nok bedre til Ultra Fondo’en, mens sidstnævnte er meget passende for den 140 kilometer lange Gran Fondo.
Rutemæssigt adskiller løbet sig markant fra sin franske storesøster, og umiddelbart vurderer jeg, at løbet her i Schweiz er hårdere. Der er cirka det samme antal højdemeter som i Motten, men fordelt på færre kilome- ter og flere stigninger her i hjertet af Alperne.
Og så er der grus – tæt ved tre-fire kilometer schweizisk bjerggrus. Ultra Fondo’en kører samme rute som Gran Fondo’en, men lægger desuden vejen forbi flere af skistationerne på den modsatte side af Rhone-dalen.
Jeg hører rumsteren i de andre værelser og opgiver idéen om at få mere søvn. Hvad gør 40 minutter til eller fra alligevel? Lige knap halv tre om natten tænder jeg lyset og henter min morgenmad på altanen: Lunkne sushi-ris med Nesquick pulver. Det er raketbrændstof til en lang dag. Starten på Tour des Stations går klokken 6:00 nede i Le Chable, så der er god tid til at få fordøjet de fiberfattige kulhydrater.
NED FRA ALPEN
Jeg bor oppe i Verbier, i cirka 1.500 meters højde, hvilket svarer meget godt til at bo på Alpe d’Huez og skulle køre ned til starten i Bourg. De to gange, jeg har kørt La Marmotte, har jeg boet i dalen, så det her bliver min første tur ned ad et bjerg i mørke.
Det er tæt ved min største bekymring for i dag. Hvordan kommer man ned ad et bjerg på cykel i mørke? Det lyder umiddelbart som en virkelig dårlig idé. Risene skylles ned med juice, og nerverne holdes i skak med Netflix, indtil der er afgang.
Alt er forberedt aftenen før og skal blot tages på eller pakkes i lommerne. Man kan have en taske med til starten, som bliver fragtet til mål i Verbier. Perfekt, for jeg har løse ben, en cykeljakke, en vinterjakke, handsker, pandebånd og skoovertræk på til nedkørslen.
Klokken 04:30. Det er mørkt, som i kulsort. Glemmer man hvad nattemørke er i løbet af den lyse danske sommer, skal man blot tage til Sydeuropa og stå tidligt op – eller til Alperne, hvor lyset kan være længe om at nå ned i dalene.
Stilheden i Verbier er kun brudt af den velkendte lyd af fodpumper, der tages af ventilen, og et nav, der får friløb før Tour des Stations. Jeg ruller afsted i ensom majestæt. Nedkørslen til Le Chable ligger øde hen, og jeg giver cyklen frit løb, dog uden at træde den op i fart ud af svingene. Man skulle jo nødig komme til at bruge kræfter, der er rare at have senere på dagen.
Jeg bliver ret hurtigt tryg ved nedstigningen i mørke og bliver faktisk også lidt kåd. Skulle man prøve at gå efter Strava KOM’en nedad? Jeg blæser forbi en anden deltager, som noget mere forsigtigt har valgt at køre med håndbremsen trukket, og kort tid efter suser jeg forbi en gammel mand i bil, der virker lettere natteblind.
Djævlen var en tand for morgenfrisk. Foto: Sportograf.
En modkørende lastbil frarøver mig kortvarigt mit nattesyn, men det sker heldigvis på et lige stræk. Vejene er i perfekt stand, og de fleste sving er oplyste af lygtepæle, så modkørende trafik er den eneste fare så at sige.
Jeg kommer sikkert ned til start, tilmed i en tid som er markant langsommere end de to foregående nedstigninger kørt i henholdsvis morgen- og eftermiddagstrafikken. Af med alle overflødige stykker tøj og aflever tasken. Videre til start og stå klar.
Det er lunt i dalen, og jeg holder fint varmen kun iført FUSION’s kortærmede SLi jakke. En DJ spiller op til dans, og Tour-Djævelen hopper rundt på startstregen. Længere nede i startboksen står en pop-up espressobar. Selvom der er knap en halv time til starten, har flere andre allerede reserveret plads oppe foran. Jeg ser flere kendte ansigter, blandt andre Frederik Glorieux og hans holdkammerater fra Team Corratech samt Kenny Nijssen, Loïc Ruffaut og Tim Alleman.
Det er nogle hårde hunde og folk, som kører med om sejren i blandt andet La Marmotte hvert år. De skal bare have lov til at få frie tøjler. Jeg sad med dem op over Glandon i La Marmotte sidste år, men gik senere godt og grundigt sukkerkold på Galibier, og med relativ kort tid til at forberede mig på dette løb har jeg besluttet at forsøge at holde igen og køre et mere jævnt og kontrolleret tempo fra start.
Morgenstund har guld i mund. Morgensolen på vinmarkerne. Foto: Sportograf.
Det er et djævelsk valg, når man både er ambitiøs og samtidig ikke helt ved, hvor god form man er i. Skal man lægge hårdt fra land og følge de hurtigste på den første stigning og gennem det efterfølgende dalstykke, velvidende at der kommer en pris at betale senere i løbet, og man kan tabe alt?
Eller skal man ofre de placeringer, det giver at sidde med forrest, i håbet om at vinde noget af det tabte tilbage senere med de kræfter, man nu har sparet? Jeg har valgt at gå med den sidste taktik, klog af skade. Starten går, og vi ruller af sted i et fornuftigt tempo de første tre kilometer hen til løbets første stigning, Col du Lein. Det er ikke et vanvidstempo med 50 km/t som i La Marmotte. Snarere tværtimod.
C’EST PARTI I MORGENGRYET
Løbet køres i området, der går under benævnelsen 4 Vallées (De fire dale, red.), og navnet på løbet, Tour des Stations, referer til de skistationer, man kører op til. 4 Vallées er en sammenslutning af områdets skisportsstationer, som tilsammen knejser sig over fire dale i kantonen Valais.
Vi kommer ikke igennem de fire dale, men i stedet op til de mest prominente skisportsstationer i området. Og da starten går i Le Chable, som ligger for enden af dalen Val de Bagnes, skal vi op over Col de Lein for at komme ned i Rhone-dalen, hvorfra vi finder opkørslerne til alle skisportstationerne: Vernamiège, Thyon 2000, Nendaz og bjergtoppen Col de la Croix-de-Cæuer (der betyder hjertets kors), hvor målstregen er placeret.
Foto: Sportograf.
Herefter kører man ned til målbyen Verbier. Alt i alt får man fem regulære stigninger og et langt dalstykke tidligt i løbet. Jeg sidder i anden række, da vi rammer bunden af Col du Lein. Jeg forsøger at holde mig i den zone, jeg har besluttet mig for, men glider stille og roligt gennem feltet. Allerede efter et par kilo- meter er der sket en voldsom udskillelse bagfra, og jeg sidder nu bagerst i feltet.
Oppe på den næste balkon kan jeg se, at der bliver angrebet fra fronten. Hold nu op, er det fordi de ved, at de kan holde hele vejen til mål, eller er de blot blevet kåde? Knap halvvejs oppe ad stigningen må jeg slippe. Tempoet bliver skruet, og min puls ryger højere op, end jeg har planlagt, så jeg behersker mig og fortsætter i mig eget tempo.
Det giver til gengæld tid til at nyde udsigten ud over Alperne, der stille og roligt iklæder sig morgensolens gyldne stråler. På min vej mod toppen af dagens første stigning bliver jeg hentet og passeret af ryttere, der halser af sted med tungen ud af halsen, mens jeg passerer andre, som allerede zigzagger med slukket lys i øjnene.
Det første grusstykke på løbets første bjerg. Foto: Sportograf.
De sidste par kilometer af Col du Lein er klædt i skov, og jeg kører nu sammen med to andre. Jeg kørte også stigningen i forgårs, og knap en kilometer fra toppen fik jeg en forskrækkelse. Grus! Heldigvis er der to bilspor, som er kørt nogenlunde sammen
Mine to følgesvende er nok blevet lige så overraskede, som jeg blev for to dage siden, for jeg kører fra dem, mens de står nærmest stille. Heldigvis for dem er jeg nødt til at stoppe for at tage jakke på, så vi triller ud på nedkørslen sammen.
Det er koldt her til morgen. Luften er frisk, og man aner de før- ste strejf af efterårets komme. Den første kilometer af nedkørslen er også på grus, så det bliver lidt halsbrækkende i vores trio, som hurtigt kun bliver til mig. Jeg ved ikke, om jeg er mere risikovillig eller bare bedre teknisk, men det bliver adieu til de to, og da jeg rammer asfalten, bliver gashåndtaget skruet i bund.
Nu det slut med bare at rulle som på nedkørslen fra Verbier tidligere. Nu er det med fuld acceleration ud af svingene og ned på overrøret på de lige, hurtige stræk. Der er vagter ved alle sideveje, og de få landsbyer, vi passerer, ligger døsige hen.
Foto: Sportograf.
Jeg får hentet tre ryttere foran mig. Eller. Jeg henter en franskmand og planter ham som et træ i Schweiz, fortsætter, og kort før dalen fanger jeg to schweizere, der mere ligner sprintere end klatrere. Jeg kigger ned på min Garmin og ser et par dråber på styret. Er det sved?
Jeg kigger op og bemærker, at de mørke skyer, jeg havde set langt væk lige før, nu hænger oppe over Col de Lein. Vejrudsigten har lovet regn fra ved et-tiden, og jeg har planlagt min påklædning derefter. Kun det absolutte minimum af tøj. En kortærmet, tætsiddende jakke til nedkørslerne og dalen. Heldigvis viser det sig bare at være et par få dråber, og skyen opløses hurtigt i morgengryet.
Nede i dalen henter vi yderligere to mand, og pludselig er vi fem. Uden at tale sammen og uden at kigge på hinanden finder vi hurtigt ind i et godt samarbejde, hvor vi skiftevis fører i ét minut ad gangen. Vi har en let sidemodvind, men ikke noget man bemærker. Og med 40 km/t suser vi gennem ferskenmarkerne i Schweiz’ madkammer i Rhonedalen.
Dalstykket er på 20 kilometer og pandekagefladt. Vi samler en duo op, og med knap syv kilometer til den næste stigning bliver vi hentet af en større gruppe bagfra, så vi nu er knap 20 mand. Samarbejdet spiller stadig, da vi passerer Sion og tager hul på dagens anden stigning Mayens de Vernamiège på knap 12 kilometer.
Den rejser sig op over dalen og er iklædt vinranker. Asfalten er i topklasse, vejen bred, og stigningsprocenterne imødekommende. Gruppen finder et passende tempo, enkelte skyder dog af sted fra bunden, og nogle ryger af, men vi er nok otte ryttere, som holder sammen.
Jeg er helt ovenpå og svinger mellem høj Z2 og lav Z3. Der er overskud, og jeg nyder i fulde drag udsigten over dalen og frugtmarkerne. Solen er stadig stigende og iklæder de sneklædte toppe i et gyldent skær. Det her er en af grundene til, at det er så magisk at køre Gran Fondo.
De tidlige morgener, hvor man kan mærke, at spændingen i luften er så tyk, at man kan skære i den. Og at sidde i et felt, eller på en bjergside, i solopgangen – det er magisk. Udsigten ned igennem dalen, der tager et sving mod øst længere henne, giver et guddommeligt lysindfald, som jeg slet ikke kan beskrive fyldestgørende på skrift.
HELVEDE I HÉRÉMENCE
Hen imod de sidste fem kilometer af stigningen er vores gruppe faldet fra hinanden. Det er nu mig, der fører med en italiener på hjul. Vi har hentet en fyr i EF Education First-trøje, som har kørt som en yo-yo på stigningen.
Ham har jeg set mig sur på. Af en eller anden grund hjælper det mig altid at have en eller to i et løb, som jeg ser mig sur på. De bliver mine fjender, ærkenemesis nærmest. Jeg skal slå dem. Deres nederlag giver mig energi. Af den grund irriterer det mig grueligt, da EF-manden angriber på den sidste kilometer med italieneren på hjul og kører fra mig.
Foto: Sportograf.
Ciao for now, røvhuller! tænker jeg. Italieneren bliver føjet til min liste. Efter toppen venter en kort nedkørsel før en kort opkørsel. På den lille stigning ligger et depot i en landsby, hvor jeg holder ind for at tanke vand. Stoppet går hurtigt, og selvom der står folk i depotet og venter, kommer jeg ikke af sted med nogen gruppe.
I ensom majestæt tager jeg hul på en længere nedkørsel, der engang er blevet kørt i Romandiet Rundt. Franskmanden, jeg ef- terlod plantet som et træ på den første nedkørsel, er på en eller anden måde kommet foran mig og bliver atter sat som skovvækst klar til fældning.
Den næste stigning er en led satan. Thyon 2000, et af de tidligere nævnte skisportssteder. Det er ikke en regulær opkørsel, hvor man kører på samme vej hele vejen, men flere veje der forbindes op til Thyon 2000 og med to plateauer undervejs.
Den officielle stigning er på 19 kilometer fra bund til top. De første fire kilometer er stejle og tocifrede flere steder. På vej nedad blev jeg samlet op af en hollandsk rytter, der ser ud til at være en stor hvalp. Af statur minder han meget om Mathieu van der Poel, og han ser tung ud.
Jeg husker godt, at vi droppede ham på Vernamiege-stigningen. Selvom han kom hurtigt, formåede jeg at hoppe med på hjul og blev ført til foden af Thyon 2000 i ekspresfart. Undervejs hentede vi min italienske modstander, men ikke EF-gutten.
Foto: Sportograf.
Da vi tager hul på stigningen, sætter jeg mig frem med MvP-kopien på hjul. Han holder på, indtil stigningen for alvor tager fat, men må hurtigt give fortabt. Nu er det bare mig og italieneren. Vi holder et fint tempo på vej op, omend jeg er presset.
En kold nedkørsel efterfulgt af stejle ramper. Kroppen skal lige i gang igen. Efter fire kilometer flader stigningen heldigvis ud, og vejen slår mod højre. Det ligner en forbindelsesvej, som går gennem en højtliggende dal.
Det falder tilmed en smule over de næste fire kilometer, så jeg kigger mig over skulderen på min italienske makker og skifter op på den store klinge. Han giver et anerkendende nik, og afsted det går. Vi suser af sted, tager korte føringer og henter flere ryttere, men vores tempo er så højt, at de fleste opgiver at hænge på.
Efter de fire kilometer med en befriende luft under vingerne rammer vi en regulær mur. Igennem en lille by stiger det med 12 procent i snit og flere steder med over 15, og stigningen makser ud på 20 procent. Jeg er helt nede og bide i frempinden.
Længere oppe ad muren kan jeg se flere folk fra den korte rute zigzagge sig vej op, mens andre står opgivende i vejkanten. Min italienske kammerat har luret, at jeg er max presset og angriber. Han hamrer forbi mig, da vi kører ind på de første meter af stigningen.
Han må håbe at UCI-kommisærerne ikke ser det der. Foto: Sportograf.
Hen over vejen hænger der et banner, hvor der står noget i stil med “helvedet i Hérémence”. Jeg grinder mig op, munker hele vejen. Det er kun knap en kilometer, men en af dem, som brænder i balderne og gør ondt ryggen, hvis man ikke passer på. Italieneren er for længst fløjet ude af syne.
Ude på den anden side af Hérémence drejer jeg til venstre ud på vejen, som vi forlod for at køre op ad den frygtelige mur, og som er den regulære stigning op til Thyon 2000. Herfra er der ni kilometer til toppen, hvoraf de sidste tre er stejlest, men ikke noget bemærkelsesværdigt som det helvede, jeg lige har været igennem.
Jeg får kørt syren ud af benene og finder ind i en god rytme. Cirka halvvejs mod toppen af de ni kilometer får jeg øje på min ven fra støvlelandet. Han er gået helt i stå længere fremme. Gik nok for dybt på Muren i Hérémence. Vores blikke mødes, da jeg passerer ham. Det motiverer mig til at fortsætte.
Jeg fornemmer, at han forsøger at gå med mig, men jeg skruer tempoet en smule. Det giver mig luft og motivation, og foran en familie, der står og hepper i vejkanten, knækker han og slipper. Det giver moral. Jeg er nu kommet så langt op, at trænerne er væk.
Jeg møder modkørende ryttere. Den sidste del af Thyon 2000-opkørslen er den samme som nedkørslen. Man bliver dog hurtigt ledt væk igen og kører ud på det, der minder om en servicevej mellem skipisterne. Herfra er der udsigt ud over dalen, og man kan i sandhed nyde den smukke udsigt over den hårde stigning, man lige har kæmpet sig op ad.
En bro på det stejle grusstykke i bunden af sidste stigning. Foto: Sportograf.
Vejen er smal, men der står faktisk rigtig mange heroppe og hepper på de sidste to kilometer. En DJ spiller op til fest på toppen. Solen bager ned, og selvom løbet er hårdt nu, er det faktisk rigtig fedt. Sensommer i Alperne.
August og September er fantastiske måneder at komme sydpå for at cykle. Trafikken og turismen er aftagende, dagene er varme og milde. Jeg runder toppen af Thyon 2000, som umiddelbart ikke gør særlig meget væsen af sig. Ruten går igennem et p-hus, som faktisk er en lidt sjov gimmick i løbet, og havde det ikke været, fordi udmattelsen er begyndt at snige sig ind på mig, havde jeg nok givet den mere gas ind igennem bygningen.
Ude på den anden side begiver jeg mig ud på en nedkørsel. Ned til vejen, hvor jeg før drejede til venstre, men nu fortsætter jeg mod højre. Det går nedad de næste 14 kilometer, kun afbrudt af en lille rampe, hvor jeg holder ind for at lade vandet. Gæt hvem der blæser forbi, mens jeg står der.
Jeg skynder mig at få rystet af og hoppe på cyklen igen. Jeg skal fange italieneren før den næste stigning. Det bliver dog ikke med hovedet under armen, da vi er kommet ud på en større vej, og der er lidt trafik. Der er dog masser af vagter til at holde bilerne tilbage i kryds og sving. Men på et hurtigt stræk gennem en by holder der desværre en ambulance i vejkanten.
Heldigvis ser jeg ingen cykel, da jeg suser forbi, men det er en god reminder om at køre fornuftigt og hensynsfuldt. Derhjemme venter min gravide kæreste, så en pæn portion fornuft er pakket med i baglommerne. Jeg fanger den italienske hingst på den sidste tredjedel af nedkørslen. Min Aeroad er trods alt hurtigere nedad end hans SuperSix af ældre dato.
GRUS!
Fra nu af går det kun opad, stort set. Kigger man på ruteprofilen, ligner de sidste 26 kilometer en lang stigning med en kort nedkørsel un- dervejs. Der er dog tale om to stigninger: Fra Beuson op til Nendaz og løbets hovedattraktion Col de la Croix-de-Cæur på henholdsvis 10 og 12,4 kilometer.
På Nendaz har jeg fået min anden vind. Jeg føler mig ovenpå, er frisk mentalt og har ikke ondt i be- nene. Og da stigningen heller ikke er specielt stejl, får jeg selvtillid. Nu skal italieneren lægges i graven en gang for alle! Jeg skifter til stor klinge og forcerer tempoet. Jeg er optimist så langt henne i løbet og tør godt investere en del kræfter i at komme af med ham. Den sidste halvdel af stigningen bliver kørt på stor klinge, og farten er relativ høj.
Med en gennemsnitsprocent på 5,5 minder Nendaz om en miniudgave af Croix-de-Fer og Glandon. Hårdest på den første halvdel og hurtig på den anden. Hver gang jeg kigger mig over skulderen, ser jeg lidelse i italienerens ansigt. Jeg presser tempoet. Han ved, hvad der er på færde. Han kæmper med alt, hvad han har, men forgæves. Da vi kører ind i byen Nendaz, eksploderer han. Jeg fortsætter. Høj på endorfiner flyver jeg igennem byen og fortsætter min himmelfærd.
Dagens sidste bjerg. Jeg er så træt på det her tidspunkt at jeg ikke orker at tage jakken af. Foto: Sportograf.
Der er nu rigtig mange fra de korte ruter, og folk er slagne. Jeg flyver forbi dem, dansende i pedalerne. Jeg runder toppen af Nendaz fuld af selvtillid. Nu venter blot den sidste stigning. Efter en kort nedkørsel kører vi ind i et skovstykke, og så sker der noget, som jeg ikke havde forventet. Der er grus på vejen. Det viser sig, at de første cirka to kilometer af Croix-de-Cæur er skovvej. Ren grus. Og stejlt. Meget stejlt. Et sted stiger det op til 17 procent. Men det er fint.
Jeg har heldigvis sat nye dæk på cyklen dagen før, og selvom jeg troede, at vi havde overstået alt gruset, er det en dejlig adspredelse fra den monotone lidelse på bjergsiderne. Jeg er stadig godt kørende og giver den fuld skrue.
Det er sjovt og udfordrende med gruset, men det stiller også krav til, at man er vågen, vælger den rette linje og gearing. Det giver et mentalt friskt pust. Efter den lange gruspavé belønnes man med en kort nedkørsel, og så tager Croix-de-Cæur for alvor fat.
Det stiger jævnt og nærmer sig kun 10 procent én gang under- vejs. Det går fornuftigt. Fem kilometer før toppen sluger jeg den sidste gel, føler mig ovenpå. Men så. Med knap tre kilometer til mål og efter knap 130 kilometer og lige under seks timer i sadlen rammer jeg muren, både fysisk og mentalt.
Rytteren i EF-dragt og jeg selv. Mødte ham en måned senere i et Zwift-løb. Foto: Sportograf.
Jeg har ikke mere i mig. Nu skal jeg bare til tops. Udmattelsen har fået ram på mig. Jeg bliver ved med at træde i pedalerne. Kan kun holde fokus på vejen foran mig. Er jeg gået sukkerkold? Nej. Brugte jeg for mange kræfter på at få has på italieneren? Måske skulle jeg havde holdt igen på gruset? Hvem ved? Nu er det overlevelse. I skoven fanger jeg EF-rytteren fra tidligere. Han har blot været en prik i det fjerne, siden han smuttede fra mig på dagens anden stigning. Men nu sidder vi her, sammen. Side om side. Ingen siger noget. Der er kun lyden af tungt åndedræt og hujen fra de sporadiske tilskuere.
Klokken er lidt over 12 middag. Solen står højt på himlen, og luften er efterårsfrisk. Jeg kæmper mig afsted. Stemmen i mit hoved siger: “Bare bliv ved, bare bliv ved,” mens jeg samtidig helt oprigtigt undrer mig over, hvordan jeg stadig er i stand til at træde i pedalerne.
Der er bart på toppen, og man kan se den sidste kilometer, eller er det 500 meter til målstregen? EF-rytteren forsvandt på et tidspunkt. Om han fandt flere kræfter og kørte fra mig eller stoppede i vejkanten, ved jeg ikke. Men tre-fire meter foran mig bemærker jeg en spanier.
Han orienterer sig rundt, skifter gear. Han lægger an til en sprint. Det trigger mig, og pludselig bliver jeg åndsnærværende igen og mønstrer den sidste energi i min krop. Han skal ikke tro, at han kan spurte uden modstand. Han kigger sig bagud. Ser mig. Bemærker at jeg har låst mit blik fast på ham. Han nikker. Jeg nikker tilbage. Han ved, hvad der skal ske. Vi nærmer os mål, jeg sidder halvt på hjul af ham. Og så sker det. Accelerationen!
Målstregen krydses. Bag brillerne er jeg helt skeløjet. Foto: Sportograf.
Han åbner spurten, måske 250 meter ude. Det er langt. Jeg går efter, åbner, all-out med hvad der nu er tilbage. Graver dybt, vender vrangen ud på mig selv. 50 meter fra mål må han give fortabt. Jeg slår ham og krydser målstregen.
Jeg har gennemført Tour des Stations. Gennemført Marmotte Gran Fondo Valais. Besejret Col du Lein, Thyon 2000, Nendaz og Croix-de-Cæur. Set solopgangen og knust det schweiziske grus. Besejret min nye ærkenemesis, italieneren, som jeg ikke ved, hvad hedder, men formentlig lidt et nederlag til EF-rytteren. Og nu sortner det for mine øjne.
Jeg klikker ud. Griber fat i et af stativerne til at stille cykler op ad. Kvalmen trænger sig på. Jeg står i to minutter og kæmper med resterne af mine kræfter for at holde mit maveindhold indebords. Der blev gravet dybt til sidst, og den spurt kostede de sidste kræfter. Jeg er helt tømt for energi.
Jeg kommer i mål foran spanieren i Euskaltel-trøjen. Foto: Sportograf.
Spanieren og jeg slår på næven, og en official tilbyder mig en RedBull. Jeg afslår pænt, suger luft ind og nyder udsigten. Herfra kan man se de sneklædte tinder, Mont Blanc, udsigten over Val de Bagnes og skisportsbyen Verbier. Men jeg er knap nok i stand til at nyde øjeblikket.
Løbet er dog ikke helt slut endnu, selvom jeg har krydset målstregen. Herfra skal man ad en smal vej ned til målområdet i Verbier. Vejen bruges af de lokale fårehyrder om sommeren, men bliver sjældent kørt i Schweiz Rundt, da de oftest slutter nede i Verbier.
Jeg lyner min jakke, klikker i og suser nedad. Udmattelsen har for alvor sat ind, og kvalmen hænger stadig i ganen på mig. På nedkørslen ligger der en fotograf fra Sportograf. Jeg er tæt på at knække mig, i det øjeblik jeg kører forbi ham, men holder det indenbords.
En mand i krise. Momentet hvor jeg er ved at kaste op da jeg passerer fotografen. Foto: Sportograf.
Hele nedkørslen bliver en mærkelig blanding af hurtigst-muligt-ned-pokal-eller-hospital-style kombineret med en udmattet spar-på-kræfterne-tag-ingen-chancer-mentalitet. Jeg kommer 7, 9, 13 sikkert ned og får hentet min taske. Får medaljen om halsen. Står to minutter og skal samle mig selv, før rulleturen på 2 km ned til hotellet virker overkommelig. Ruller tilbage til hotellet og skynder mig op på værelset og får fyldt badekarret.
Idet jeg nedsynker min krop i det varme vand, lyder der et brag efterfulgt af et glimt. Uvejret, der var varslet i vejrudsigten, har nu ramt Verbier. Fra badekarret kan jeg se op til toppen af Croix-de-Cæur. Eller det kan jeg ikke, for nu er alt sort. Klædt i mørkegrå skyer, og himlen har åbnet for sluserne.
Jeg tjekker resultatlisten. Nummer 75 i mål efter knap 6 timer og 15 minutter. Et godkendt resultat, omend jeg gerne ville have været under seks timer. Løbets vinder, Kenny Nijssen, var lige knap en time hurtigere. Av for den.
Nedkørslen fra målstregen til Verbier er utrolig smuk, hvis man stadig har overskud til at nyde den. Foto: Sportograf.
Mine tanker går til de mange tusinde, som stadig kæmper mod bjergene og nu også det voldsomme uvejr.
Og min egen præstation i Tour des Stations. Det er svært at fatte. Svært at holde styr på alle sanseindtrykkene fra den tidlige start i mørket og den fantastisk smukke solopgang. Til lidelserne på Thyon 2000 og slaget med italieneren på Nendaz. Eller grusstykket og den senere udmattede pedalering mod toppen side om side med EF-rytteren.
Epilog
Det er nu en uge siden, jeg kom hjem fra Tour des Stations og Schweiz. Uvejret fik for alvor ram på løbet, der desværre måtte neutraliseres på grund af vejrforholdene. Deltagerne i dalene blev opfordret til at tage toget tilbage til La Chable, og de, der var fanget på bjergene, blev hentet i busser.
Da jeg om aftenen gik ud for at hente en pizza ved seks-tiden, mødte jeg en fyr, som lige var kommet ned ad bjerget, hentet i bil, smidt af på torvet i Verbier i den silende regn, iført cykeltøj og regnslag.
Skyerne trækker sammen over Croix-de-Cæuer. Foto: Sportograf.En rytter fanget i regnen. Foto: Sportograf.
Bon courage, siger jeg til ham, og han smiler taknemmeligt og udmattet. Alberto Contador udgik på Ultra Fondo’en, sammen med stort set alle andre. Blandt de, som gennemførte, var en fyr fra GCN, der har lavet en ok video om Tour des Stations Ultra Fondo, omend den ikke yder løbet retfærdighed.
I mit hoved har jeg forsøgt at holde Marmotte Gran Fondo Valais/Tour des Stations op imod La Marmotte. En svær sammenligning, da La Marmotte for de fleste nok køres i de “rigtige” Alper på de berømte Tour stigninger.
Det er altid svært at deducere hårdhed til en målbar og sammenlignelig enhed. Tour des Stations har flere højdemeter på en kortere distance. Flere stigninger og dermed også flere afbræk, der både kan give hvile, men også gøre dig kold.
La Marmotte har kun fire stigninger (medmindre du tæller Telegraphe og Galibier som en monster stigning), hvilket er lettere at forholde sig til rent mentalt, men turen op over Galibiers tynde luftlag er hård. Er man kørt sur i La Marmotte, Alpe d’Huez og Bourg d’Oisans, så er Verbier og Tour des Stations uden tvivl et besøg værd – og har er også plads til familien.
At prøve en ny Gran Fondo er altid en stor oplevelse, og TdS er velorganiseret – selv under de skrappe COVID-19 tiltag, der i år desværre betød flere markante ændringer. Blandt andet var der intet restitutionsmåltid, men blot en voucher på 20 euro til byens restauranter.
Men området og Verbier er indbydende til cykeloplevelser og meget familievenligt. Faktisk langt bedre i den henseende end Bourg d’Oisans og Romanchedalen, hvor der ikke rigtig er andet at lave end at cykle. Her er der masser af aktiviteter og fantastiske restauranter. Og så byder Tour des Stations på en 35 km el-cykel distance, så man kan køre de sidste to stigninger med familien.
Har man lyst til at udforske området på egen hånd, står Adam fra Haut Velo klar med råd og vejledning. Og vil man have familien med, byder Verbier på masser af oplevelser og aktiviteter for store som små. Med et bredt udvalg af stigninger, distancer og mulighed for at køre på e-bike kan familien også tage del i cykeleventyret.
Posted on: juni 5th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Med en frisk 5. plads fra Unbound Gravel, har det kombinerede gravel og landevejshjul SHARQ fra Fulcrum allerede bevist sit værd.
Pressemedelelse Designet til at løfte køreoplevelsen på blandede terræn ruter, fra asfalt til grus, er SHARQ det nyeste hjul fra Fulcrums Red Room Lab.
Resultatet af omhyggelig forskning og avanceret ingeniørarbejde, SHARQ giver en unik kombination af håndtering, aerodynamik, reaktivitet og modstandsdygtighed, takket være det nye design af fælg og eger.
Vicenza, 5. juni 2024. På vores tyveårs jubilæum markerer SHARQ en milepæl for os hos Fulcrum: det første produkt designet specifikt til udholdenhed og all-road brug. Navnet SHARQ indkapsler essensen af dette hjul og dets veldefinerede karakter: en hidtil uset blanding af smidighed, håndtering, aerodynamik, reaktivitet og komfort, karakteristika arvet fra vores erfaring med modellerne Speed, Wind og Rapid Red Carbon.
Designet til at løfte køreoplevelsen på blandede terræn ruter, fra asfalt til grusveje, er SHARQ resultatet af omhyggelig forskning, avanceret ingeniørarbejde og omfattende arbejde i design og testning, for at opnå den bedst mulige ydeevne. Hele produktionsprocessen er 100% under vores kontrol og alle komponenter er fremstillet i Europa og samlet på vores egne fabrikker.
Den nye SHARQ har en indre fælgbredde på 25 mm, en effektiv kompromisløsning både for landevejsdæk med en minimumsbredde på 30 mm, hvilket garanterer god aerodynamik og forbedret rullemodstand, samt for bredere knoppede dæk, der vil have et solidt understøttelse til off-road brug. For at sikre, at fælgen kan bruges til slangeløse systemer og med indre slanger, har den mini-kroge, der giver maksimal sikkerhed. Som det er sædvanligt for Fulcrum, er broen ikke boret og er derfor tubeless-native, uden behov for ekstra tape.
2-WAVE FÆLG: EN EKSKLUSIV KOMBINATION AF BØLGER
Det nye design af fælgen (patentansøgt) er resultatet af en eksperimentel proces, hvor vi analyserede reaktionerne af forskellige løsninger på modvind og sidevind, som påvirker håndtering og aerodynamik.
Vi navngav den resulterende form 2-Wave Rim, og det er et af de karakteristiske elementer ved SHARQ. Fælgen har en regelmæssig symmetrisk bølge tæt på næsen, der blander sig med en asymmetrisk bølge på siderne. Højden af profilen varierer mellem 42 og 47 mm, henholdsvis fra den højeste til den laveste del af bølgen. Dette nye design opnår en optimal balance mellem håndtering og reaktivitet, samt fremragende aerodynamik.
Den nye form, sammen med en laminering med en blanding af proprietære Fulcrum FF100 carbon fibre og harpikser, har gjort det muligt for os at skabe en let og reaktiv fælg. Den totale vægt for parret af hjul er blot 1.440 gram, mens vi med hensyn til modstandsdygtighed over for sidevind har opnået en 21% forbedring i vind fra 0° til 10° og op til 30% mellem 10° og 20° sammenlignet med en traditionel profil af samme højde.
AERODYNAMISKE FORDELE VED DE NYE A3RO EGER
SHARQ er revolutionerende, men samtidig traditionel. Dette nye hjul omfavner fuldt ud Fulcrums filosofi, samt vores engagement i at levere eksklusive teknologier og specifikke produkter, for at give ryttere den fineste køreoplevelse og toppræstationer.
Med dette in mente, for at øge præstationen af SHARQ, har vi udviklet A3RO, en ny flad ståleger, 3 mm bred og 0,8 mm tyk, som giver betydelige aerodynamiske fordele. Vi har også revideret nav-eger grænsefladen. Hullet har to ekstra huller parret med en specifik fladning af basen af egeren, så den kan forblive justeret og ikke rotere, hvilket garanterer en konstant aerodynamisk støtte.
Egerne rører aldrig hinanden (ikke-rørende eger), hvilket sikrer, at de opretholder deres langvarige spænding og derfor giver samme niveau af ydeevne gennem hele produktets levetid, uden behov for nogen mekaniske indgreb for at afhjælpe spændingstab.
Designet af navet følger de minimalistiske linjer set på Speed hjulene, med Cup & Cone teknologi. De anvendte lejer er USBTM keramiske kuglelejer, der ruller på gennemaksler med justeringsring, for at opnå en ekstremt præcis forspænding og maksimal glathed.
PERFEKTION
SHARQ er i stand til at krydse alle typer terræn, fra asfalt til grus, med selvtillid og hastighed. Det er nemt at håndtere under alle forhold, selv i kraftig sidevind, og forener niveauer af aerodynamik og reaktivitet på niveau med de hurtigste landevejshjul, med evnen til at modstå stærke stød og absorbere ujævnt terræn som de bedste grushjul.
Det nyeste medlem af serien er resultatet af en forsknings- og udviklingsproces, der krævede mere end 4000 timer af design, laboratorietests og feltforsøg. De fleste af SHARQ-komponenterne, ligesom vores andre hjul, er fremstillet in-house. For de eksterne dele trækker vi på et certificeret netværk af europæiske partnere, der garanterer produktionsgrundighed og socialt ansvar. Dette gør det muligt for os at arbejde med ekstrem præcision, og tilbyde et produkt, der virkelig kan gøre en forskel, med fordele, der kan mærkes lige fra det første pedaltråd, for den perfekte køreoplevelse.
Tilgængelig hos alle Fulcrum forhandlere. Pris: 2.460 euro (ca. 18.349 kr.).
Posted on: juni 3rd, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Hos FUSION står intet i vejen for ultimativ performance, der er i fuld gang med at bygge deres vindtunnel.
Der er fart over feltet hos nordjyske FUSION – bogstaveligt talt. Det performance orienterede tøjbrand er i fuld gang med at bygge egen deres vindtunnel, så det i forvejen hurtige cykeltøj kan blive endnu hurtigere.
Nordjyderne gjorde sig sidste år bemærket med den spektakulære lynlåsløse aerotrøje, Tempo!, der angiveligt er hurtigere end et regulært racesuit. Fremover bliver det muligt at udvikle endnu hurtigere tøj, ligesom man får håndgribelig data lige ved hånden. FUSION bliver med al sandsynlighed det første tøjmærke i verden til at have deres egen vindtunnel, og. du kan læse både hvorfor og hvordan, i pressemeddelelsen herunder.
Pressemedelelse FUSION, det danske high performance sportsmærke, kendt for at udfordre grænserne for innovation, er stolt over at annoncere en banebrydende udvikling i sin stræben efter det ypperste. I løbet af de seneste år har FUSION ihærdigt arbejdet på at etablere sin egen vindtunnel på sit hovedkvarter i Svenstrup lige syd for Aalborg. Denne topmoderne facilitet vil muliggøre, at vi dykker dybere ned i produkttestning og -udvikling end nogensinde før. Dermed accelereres innovationsprocessen kraftigt for vores kunder, atleter og partnere.
Fremskyndelse af innovation med egen vindtunnel
Traditionelt set har FUSION anvendt lejede vindtunnelfaciliteter rundt om i Europa til at teste og forfine produkterne. Imidlertid giver en dedikeret vindtunnel på stedet, ved siden af vores systue, os mulighed for konstant at teste og eksperimentere med nye design. Denne direkte integration mellem testning og udvikling vil markant fremskynde vores produktinnovationscyklusser. Så vidt vi er bekendt, vil FUSION være det første sportstøj-mærke globalt, der bygger og finansierer en intern vindtunnel, hvilket gør den tilgængelig for daglig testning og metervare-udvikling.
For virkelig at bryde barrierer og ikke blot validere “sikre løsninger” kræves omfattende test. Dette betyder udførelse af mange flere runs end det er muligt, når man lejer en vindtunnel et par dage ad gangen. Leje af eksterne vindtunneller begrænser typisk test til fem sikre prototype løsninger, efterfulgt af retur til tegnebrættet for rettelser. Den kommende interne vindtunnel eliminerer disse begrænsninger og muliggør kontinuerlig, dybdegående eksperimentering – hver eneste dag.
Disse vindtunneltests vil selvfølgelig blive udført i samarbejde med udendørs- og baneprøver for at sikre en omfattende produktvurdering under forskellige forhold. Denne holistiske tilgang garanterer, at vores produkter performer ekstraordinært i virkelige scenarier.
Samarbejde med Industrieksperter
Produktionen af vindtunnellen udføres af tyske Mario Batarow, den anerkendte ingeniør bag den velrenommerede vindtunnel ved Eindhoven University of Technology, bl.a. brugt af Visma Lease a Bike. Produktionen af den fysiske vindtunnel har været i gang i Tyskland, og vi er glade for at meddele, at de første tre lastbiler er ankommet til vores hovedkvarter. Den massive unboxing er dermed i gang.
Instrumenteringen vil blive leveret af Simon Smart.
Partnerskabet med engelske Simon Smart om at levere testsektionen og analyseudstyret understreger yderligere FUSION’s engagement i det ypperste. Efter en karriere i Formel 1 grundlagde Simon Smart sin virksomhed DRAG2ZERO, den første kommercielle vindtunneltestservice for cykelindustrien i 2007.
Siden da har Simon Smart brugt de sidste 17 år på at anvende vindtunneller til at udvikle produkter for mærker som ENVE, Scott, Giant, Ceramic Speed, Endura og Drag2Zero. Med en stor erfaring inden for vindtunnelteknik er han meget velvalgt som partner på den nye Fusion-vindtunnel og dermed også stå for at udvikle instrumenteringen og testsektionen.
Simon Smart udtaler om samarbejdet: “Alle mine tidligere projekter har krævet tilpasning af eksisterende vindtunneller til produktudvikling, hvilket uundgåeligt fører til nogle kompromiser. Der er sket meget inden for cykelaerodynamik de sidste 15 år, og mange produkter er begyndt at konvergere nu. For at tage det til næste niveau vil mærker have brug for meget mere vindtunnel tid og muligheden for at udvikle deres egne interne værktøjer og testprotokoller.
Det har været en fantastisk mulighed at starte med helt blankt papir og udvikle en vindtunnel specifikt til Fusion fra bunden. Når Mario er færdig med at installere airflowsdelen, er vi meget spændte på at starte kommissioneringsfasen og udvikle et værktøj, der kan tage aerodynamik til næste niveau og levere banebrydende produkter til FUSION.”
Mario tilføjer: “Det har været en helt unik og spændende udfordring at bygge en vindtunnel skræddersyet til FUSION’s specifikke behov. Potentialet for daglig, intern testning vil revolutionere deres udviklingsproces og sætte nye standarder i branchen.”
Per Nissen, medstifter af FUSION, deler sin entusiasme: “At have vores egne interne vindtunnel markerer et betydeligt skridt for FUSION. Det udtrykker vores dedikation til kontinuerlig forbedring og vores uendelige stræben efter de højeste præstationer. Det er en betydelig investering, men en der vil give enorme fordele for vores produktudvikling og vores atleter.”
Johannes Rom Dahl, produktudvikler med speciale i aerodynamisk hos FUSION, fremhæver fordelene for atleter: “Denne vindtunnel giver os mulighed for at finjustere vores udstyr i realtid og sikre, at vores atleter har det absolut bedste udstyr. Indsamlingen af data fra hyppige, detaljerede test vil være uvurderlig og tillade os at presse ydelsesgrænserne og foretage data-drevne forbedringer med en hidtil uset præcision.”
Troels fra FUSION’s marketingteam tilføjede: “Denne udvikling vil markant øge interessen for vores brand på globalt plan. Vores slogan, ‘Almost Unfair,’ afspejler vores forpligtelse til at skabe så innovative produkter, at vores atleter starter med en 1-0 føring allerede fra startstregen. Den interne vindtunnel inkarnerer denne ethos.”
FUSION: DNA’et er performance
FUSION er ikke kun anerkendt for sin innovative tilgang, men også for sin imponerende track-record inden for konkurrencesport. Med speciale i triatlon, cykling og løb har vi været en del af rejsen med verdensmestre, indehaver talrige rekorder og opnår konsekvent de hurtigste bike-splits. Vores engagement i performance og speed er tydeligt i hvert produkt, vi udvikler.
Ud over vores præstationsgear tilbyder vi Recharge-serien, konstrueret til at sikre, at atleter føler sig mest mulig komfortabel før og efter træning og konkurrencer.
Derudover er vi den officielle leverandør af performance-tøj til det danske talentudviklingsteam, Coloquick Cycling, hvor Jonas Vingegaard var en del af, før han kom til Visma Lease a Bike og blev dobbelt Tour de France-vinder.
Christian Moberg, Sportsdirektør for Coloquick Cycling, udtaler: “FUSIONs investering i deres egen vindtunnel er en gamechanger for udviklingen af unge talenter. Den kæmpe viden, vores ryttere opnår ved at blive inddraget i vindtunneltests allerede tidligt i deres karriere, er uvurderlig. Det giver dem en dybere forståelse af aerodynamik og præstationsoptimering, som normalt kun er tilgængelig for de allerbedste i verden. For et hold som Coloquick betyder det, at vi på vores niveau får adgang til muligheder, der ellers kun er til stede i drømme.”
FUSION Tempo! vindtunnelen vil dermed blive et dagligt værktøj for FUSION’s R&D-afdeling og vil være tilgængelig for FUSION atleter og partnerteams, hvilket giver dem kontinuerlige muligheder for præstationsforbedring og innovation. Vi forventer de første reelle tests kan begynde at køre i starten af efteråret.
Posted on: maj 30th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Italienske KOO forstår at lave cykelbriller og med Alibi har de igen ramt et elegant design, der tilmed kommer i 12 forskellige farve/glas kombinationer.
Er der noget mere lirens end et par lækre solbriller? Det er gennem glassende vi som cykelryttere oplever verdenen og for langt de fleste brilleglas, i et varmt og indbydende skær. Det er samtidig solbrillerne som giver os cykelryttere et cool udseende, og det gælder bestemt også for KOO Alibi.
De italienske briller kommer i et stilrent halfframe design, og hele 12 forskellige ramme/glas farvekombinationer. Det er desuden samme briller som Primoz Roglic og holdkammeraterne på Bora-Hansgrohe kører med.
Vi har testet den flotte og let underspillede Harbour Blue Matt med kobber farvede glas. Brillerne er udrustet med Zeiss-linser, med en VLT filtrering på 22%. Med i pakken følger et par ekstra næsepuder, samt en ‘Optial Clip’ for de, som har behov for glas med styrke.
På landevejen
KOO Alibi er lette og elegante at have på. Man mærker ikke meget dem til på hovedet og de afrundede brillestænger sørger for, at brillerne sidder hvor de skal, selv over ujævnt terræn. En vægt på lige knap 24 gram er heller ikke alverdens.
Brilleglasset giver et blidt lys og godt udsyn i alt fra dårligt vejr og halvmørke, til klare forårsdage med højt solskin. Unisex designet med en halfframe er stilrent og elegant, og med det store udvalg af farvekombinationer, er der et alibi til alle, så at sige.
Facit
Alt i alt er KOO Alibi noget så simpelt som et par rigtig gode cykelbriller. Stilrene, med et godt design. Mest bemærkelsesværdigt er hvor godt de holder deres plads på hovedet og jeg har sjældent cyklet med briller, der sidder så godt på hovedet.
Posted on: maj 28th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Styrt er, desværre, en uundgåelig del af cykelsporten. Før eller siden sker det for os alle. Velomore giver dig her en guide et godt cykelstyrt, så du kan komme bedst muligt op igen.
Vi ser det i alle cykelløb, særligt Tour de France. Styrt. Selv profferne ligger og fjumrer rundt på vejen fra tid til anden og nogle gange sker det endda som et lyn fra en klar himmel. En sten, et vindpust, en hvid stribe eller et hul i vejen. Farerne lurer alle vegne og selvom man er en erfaren og habil cykelrytter, må selv den bedste ned og nærstudere asfalten før eller siden, i et cykelstyrt.
Foto: Cor Vos.
Det erfarede jeg selv for nogle dage siden. På en helt almindelig træningstur, hvor benene bare var gode og alt var godt, lå jeg lige pludselig i grøftekanten. Farten var høj, vinden i ryggen, vejen let faldende. Rundt i en blød kurve kommer en modkørende som af venlighed trækker bilen lidt ud i rabatten for at øge afstanden mellem os på den smalle vej. Men rabatten er fuld af sten og bilen spreder dem ud over vejen. Desværre. For jeg rammer en af dem og forhjulet forsvinder under mig. Og så ligger jeg der. Efter at havde kuret 8 meter. Har du prøvet at styrte, ved du, hvordan sekunderne passerer forbi i slow motion. Det var 8 lange meter…
Men hvad gør man egentlig, når uheldet er ude og man ligger på vejen eller i grøften og roder rundt efter et cykelstyrt? Her er min guide til et “godt” styrt – baseret på mine egne nye og gamle erfaringer.
Stop ulykken og tjek dig selv Når cykelstyrtet er sket, så bliv liggende hvor du er. Tag en dyb indånding. Du er ikke med i Tour de France og du behøver hverken at fange feltet igen eller stille til start igen i morgen. Det er okay. Du er udgået. Medmindre du ligger et farligt sted, som midt på en trafikeret vej, så tag et minut til at få pulsen ned og mærke efter og få styr på tankerne. Lad være med at gå i panik! Ligger du et sted til fare for dig selv, skal du først forsøge at komme i sikkerhed. Bevæg dig ud i vejsiden hvis du kan.
Foto: Cor Vos.Foto: Cor Vos.
Når du har “stoppet ulykken”, så tjek dig selv. Har du været bevidstløs? Er knolden intakt? Har du brækket noget? Hvor gør det ondt? Kan du bevæge dig? Mærk efter før du forsøger at rejse dig op. Soldater har en rutine, hvor de tjekker dem selv og deres makker efter ildkamp for at se, om de er sårede. Når adrenalinen pumper kan det være svært at mærke. Lige så, når du er styrtet! Især hvis pulsen har været høj, eller hvis du har ondt over hele kroppen – eller kraftige smerter et specifikt sted.
Tjek derfor om du kan bevæge dine arme og dine ben. Er kravebenet intakt? Gør det ondt når du bevæger benene? Hvordan ser din hjelm ud? Bløder du fra kroppen? Hvad med hovedet? Mærk efter, er du svimmel og har kvalme? Uanset hvor galt det står til, er det vigtigt at du bevarer roen. Både for at undgå at gå i chok eller forværre skaderne, men i lige så høj grad for at være i stand til at modtage hjælp. Stop ulykken! Tjek dig selv.
Ring 1-1-2 Hvis du har slået dig mere end bare et par åbentlyse overfladiske skræmmer, så ring 1-1-2. Især hvis du har gokket hovedet. Har du haft blackout, er svimmel eller har kvalme, så har du formentlig hjernerystelse. Kan du ikke stå på benene, eller bevæge armene, har du nok brækket noget. Skal forsikringen ind over, er det også rart at have haft kontakten til 112 og en tur omkring skadestuen. Særligt hvis du oplever fysiske men senere hen. Generelt er det en god ide at blive tilset efter et styrt. Modsat profferne, har os motionister ikke en stab af læger, fysioterapeuter, massører og body SDS-terapeuter til at tage sig af os efter et cykelstyrt.
Foto: Cor Vos.
Og nogle men kan vise sig senere hen, eller være skjult af andre skader. Derfor, sørg for at komme på skadestuen eller til egen læge og blive undersøgt for brud eller hjernerystelse. Eller renset sårene, hvis de er store og fyldt med skidt og snavs. Men inden du ringer, så få lige styr på din præcise position. Selvom geolokationen i dag er ret præcis, kan vedkommende i den anden ende stadig have brug for at få oplyst din præcise lokation.
Tjek dit udstyr Når du har fået styr på dig selv, skal du have styr på dit udstyr. Start med cyklen. Er den intakt eller knækket? Du kan ikke tjekke alt på ulykkesstedet. En tommelfingerregel siger, at jo mere smadret cyklen er, jo mindre har rytteren slået sig – og omvendt. Drop, stel, styr, hjul eller pedaler kan nemt gå i stykker når du crash tester dem på asfalten.
Foto: Cor Vos.
Er hjelmen bulet eller ridset er den ikke forsvarlig at køre med længere. Få fundet dine briller og din headunit, hvis de er forsvundet ud i grøftekanten. Husk på, at du ikke kan have cyklen med i ambulancen, da de ikke har plads til den, så sørg for at få ringet efter nogen som kan hente den, eller få den stillet hos nærmeste hus. Du kan først danne dig et reelt overblik over skadernes omfang når du kommet hjem. Er du kraftigt forslået, er det ikke engang sikkert at du selv kan få styr på udstyret. Spørg derfor andre om hjælp, hvis der er nogen i nærheden efter dit cykelstyrt.
Har du bare haft et “lille” styrt, hvor hverken du eller cykel er kommet til skade, kan du sagtens køre hjem, når du har tjekket om cyklen er forsvarlig at køre på. Et drejet styr kan nemt rettes op og et bukket drop kan man fint halte hjem på.
Ring hjem Er du styrtet, så giv din kæreste eller familie et kald. Lad dem vide at du er okay, men skal med ambulance for at blive tjekket. Måske har du brug for at blive hentet på ulykkesstedet, eller at nogen samler din cykel op.
Bliver du kørt til skadestuen, skal du hentes der. Husk, at bede familien om at tage skiftetøj og sko med, da det ikke er sikkert at hospitalet kan klæde dig på til hjemturen – og det er ikke sikkert dit cykeltøj er i en tilstand hvor det kan bruges. Måske skal du på et længere ophold.
Hvad du har i maven, kan de ikke tage fra dig Sørg for at få spist og drukket! Hvis du alligevel venter på en ambulance efter et cykelstyrt, eller på at blive samlet op, så spis det sidste du har i lommerne og tøm din flaske. For kroppen har brug for energi og væske. Både til at restituere fra cykelturen, men i lige så høj grad til at bearbejde traumet og skaderne fra et styrt.
Foto: Cor Vos.
Der kan nemt gå lang tid før du får noget at spise eller drikke igen. Har du presset kroppen meget, kan sult og udmattelse forstyrre signalerne fra kroppen. Har du kvalme pga. sult, eller hjernerystelse? Er du svimmel pga. skader, eller fordi du har lavt blodsukker?
Hvad du har i maven, kan de ikke tage fra dig. Og din krop har brug for energien til at restituere.
Tag dig tid. Er du kommer til skade og cyklen knækket, er der alligevel ikke noget du kan gøre. Som tidligere skrevet, skal du jo ikke ud og køre næste etape af Tour de France i morgen, så tag dig tid til at restituere og heale efter dit cykelstyrt. Det er vigtigt at give kroppen ro og ikke forcere tilbagevenden til cyklen – især hvis du har pådraget dig en hjernerystelse. Heller ikke selvom du hører om proffer, der nærmest cykler hjem fra operationsbordet.
Foto: Cor Vos.
Udnyt i stedet tiden på langs. Sæt dig nye mål, læg en plan for din genoptræning. Nyd processen og fokuser på andre ting. Nu har du tid til at være sammen med familien eller udforske andre hobbyer, som du har nedprioriteret for at cykle. En skadesperiode er ideel til at tage et kig et år eller to frem og spørge sig selv, hvad man vil bruge sin træning til fremadrettet.
Jeg er, desværre, styrtet flere gange og været vidne til flere cykelstyrt. “Heldigvis” kan man bruge erfaringen fra hvert styrt næste gang uheldet er ude. Det giver en vis ro, at man ved hvad man skal gøre efter et styrt. Eller hvordan det forløber, hvis man har behov for en tur til skadestuen. Jeg har både prøvet at være den, der skulle ringe efter ambulance til min makker, og været ham, der blev kørt væk i en. Det er mine erfaringer herfra, jeg deler ud af i det ovenstående. Men jeg håber, at du som læser ALDRIG får brug for dem. Pas på dig selv!
Posted on: maj 21st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Det er lækkert at cykle i solen men man skal også tage sig i agt for solens negative effekter. Vi giver her fif til, hvordan du passer på din hud.
Solen skinner, og vejret er helt perfekt til lange cykelture i solen. Men det er super vigtigt at huske på at beskytte sig mod solens skadelige stråler. Selvom cykling giver dig mulighed for at nyde naturen og forbedre din sundhed, kan overdreven soleksponering have negative konsekvenser for din hud. Derfor giver vi dig her nogle fif til, hvordan du kan beskytte din hud og dig selv bedst muligt mod solens stråler, så du ikke kommer hjem med en rødglødende hud.
Men hvorfor egentlig bruge solcreme?
Solens stråler består af ultraviolet A (UVA) og ultraviolet B (UVB) stråler, der kan skade huden. UVA-stråler trænger dybt ind i huden og er forbundet med ældningstegn og hudkræft, mens UVB-stråler forårsager forbrændinger og øger risikoen for kræft. Cykler du i længere tid uden beskyttelse mod solens stråler, udsætter du din hud for betydelig skade.
For med tyndt cykeltøj og kort/kort er man typisk mere udsat for solen end under almindelige udendørsaktiviteter. Længerevarende udsættelse for solen på grund af længere ture eller manglende skygge kan øge risikoen for solskoldning og solrelaterede problemer. Det er derfor vigtigt at være særlig opmærksom på solbeskyttelse, når du cykler.
Sådan beskytter du din hud bedst muligt
For at beskytte din hud effektivt under cykelture er det afgørende at bruge solbeskyttelsesmidler. Det er derfor vigtigt at følge nogle, hvis ikke alle af de følgende råd til korrekt anvendelse af solbeskyttelse under cykling:
Vælg en bredspektret solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler.
Vælg solcreme med minimum solfaktor 15 og gerne højere.
Påfør rigeligt med solcreme på de mest udsatte områder: Ansigt, arme, ben og nakke.
Husk ryggen: Nogle cykeltrøjer er så tynde, at du faktisk kan blive solskoldet gennem stoffet, så husk at smør ryggen ind.
Brug beskyttende tøj. Mange tøjproducenter har efterhånden cykeltøj i sortimentet med indbygget ekstra solbeskyttelse.
Husk at beskytte dine øjne med solbriller, der har UV-beskyttelse.
Andre foranstaltninger: Udover solbeskyttelsesmidler er der også andre foranstaltninger, du kan tage for at minimere solskader under cykelture:
Planlæg dine ture, så du undgår de mest intense soltimer mellem kl. 10 og 16.
Kør så vidt muligt i skyggen.
Hvis uheldet er ude
Har du været uheldig at komme ud af døren uden solcreme og fået en solskoldning, så er det vigtigt at du behandler den forbrændte hud. Det er overraskende belastende for kroppen at få en solskoldning og nogle kan opleve influenza-lignende symptomer. Sørg derfor at give kroppen ro og undgå sol umiddelbart dagene efter en solskoldning. Sørg også for at drikke rigeligt med væske og påføre fugtighedscreme til den beskadigede hud. Du finder den generelle rådgivning til solskoldninger lige her.
Posted on: maj 13th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Bliv forelsket i Dolomitterne til Sella Ronda Bike Day, der byder på totalt bilfrie veje og fire af Italiens smukkeste bjergpas.
”Wow, this is amazing”, udbrydder jeg, efter blot få kilometers klatring op ad Passo Gardena. Klokken nærmer sig halv 10 om formiddagen, solen står højt på himlen, temperaturen er behagelige 20 grader og foran mig er nok 1000 andre glade cykelryttere på vej i samme retning. Op ad bjerget fortsætter slangen af cykelryttere i det uendelig, ligesom flere tusinde følger længere nede ad det smukke bjergs sider.
Det er den første af årets to Sella Ronda Bike Day – to udvalgte lørdage (en i juni og en i september), hvor vejene og bjergpassene omkring Sella massivet lukkes af for motoriseret trafik og cykelrytterne slippes løs. En rundstrækning på 53 kilometer, 4 bjerge og lige knap 1600 højdemeter. Med andre ord, en overkommelig udfordring hvor alle kan være med. Og alle er bogstaveligt talt med, for gud og hver mand er kommet ud for at cykle. Undervejs mod toppen af Passo Gardena, passerer jeg alt fra gamle stålrammer og el-cykler, til mountainbikes, tandems og børnecykler, der er spændt fast til mor eller fars cykel med elastik.
Arrangørerne af Sella Ronda Bike Day står også bag Maratona dles Dolomites, og forventer op mod 25.000 mennesker på vejene i dag. Sella Ronda Bike Day er nemlig ikke noget cykelløb, men i stedet en hyldest til sporten vi alle elsker, og bjergene og byerne omkring Sella massivet og Alta Badia. Man bestemmer selv hvor og hvornår man starter. Der er fire ”startbyer”, som reelt er de fire dale hvor man kan køre ind på ruten: Selva, Canazei, Arabba og Corvara, som er der hvor vi er startet. Derudover er vejene afspærret fra 08:30 til kl. 15:00. Eneste krav er at man kører med færdselsretningen, som er venstre om, for at få de smukkeste sider af bjergene Passo Gardena, Passo Sella, Passo Pordio og Passo Campolongo, og dermed den modsatte vej af hvad man gør i Maratonaen.
På toppen af Gardena gør vi holdt for at få en jakke på. Luften er kølig, uden at være kold, her i højderne. Der er masser af mennesker på toppen, der ligesom os, tager billeder og får tøj på, før det går nedad mod opstigningen til dagens højeste punkt Passo Sella. Til trods for de mange mennesker, er nedkørslen mega sjov. Man behøver ikke bekymre sig om modkørende trafik, men kan nøjes med at fokusere på de andre ryttere og at køre den mest optimale linje gennem svingene.
Mens folk fylder hele vejen på opkørslerne, udvises der god disciplin og stort kendskab til bjergkørsel på nedkørslerne. Folk er gode til at holde til højre og orientere sig før overhalinger og sving. Selvom vi kører hurtigere nedad end gennemsnittet (min følgesvend for dagen er den engelske YouTuber, David Arthur, fra Just Ride Bikes og en lokal guide), er der fint plads til os og vi oplever ingen farlige situationer – ja, faktisk ser vi kun et styrt i løbet af hele dagen, og det var et selvforskyldt klampestyrt.
I bunden stopper vi for at tage tøj af, tisse, få lidt energi indenbords og så afsted igen. Vi kører kortvarigt i et større selskab, som har en boombox på hjul der blæser musik ud over bjergsiden.
Normalt fyrer jeg den af op ad bjergene – enten i jagten på et Strava segment, en ny bedste tid eller også som deltager i et cykelløb. Men i dag er der ikke plads til nogen af de ting. Der er for mange mennesker til at man kan køre fuld gas, så i stedet nyder jeg dagen og turen i fulde drag.
På vej op ad Pordoi kan jeg slet ikke lade være med at smile. Oplevelsen af Dolomitterne og de tusindvis af glade mennesker smitter. Både David Arthur og jeg er lamslåede over den gode stemning, og da vi nærmer os toppen af dagens næst sidste bjerg Pordoi, slår tanken mig, at måske jeg har grebet de mange Gran Fondo’er jeg har kørt helt forkert an. For det her, at køre i et roligt tempo, nyde terrænet, sludre med folk man møder på vejen og holde pause på toppen for at tage billeder. Det er for fedt!
Vi stopper halvvejs nede ad dagens sidste bjerg, Passo Campolongo, for at spise frokost, før vi kører tilbage mod hotellet. Vi sidder en time i solen og nyder de lokale retter. I dalene har vi bemærket flere andre gøre det samme, og vi har set flere sidde og få en øl at styrke sig på før stigningerne.
Da jeg kommer tilbage til hotellet er det med et stort smil. Sella Ronda Bike Day har nok været den bedste dag, jeg nogensinde har haft på en cykel. I hvert fald den bedste cykeltur, jeg nogensinde har kørt og helt bestemt de smukkeste bjerge jeg har besteget. Det har været ren kærlighed til cykelsporten – amore infinito – at opleve de mange mennesker, og se de mange forskellige cykler, vidner om, hvor mangfoldig og omfavnende denne sport er.
Og hvem ved, måske slår jeg op i banen næste gang jeg står på startstregen til en Gran Fondo, for at nyde oplevelsen og genfinde magien fra Sella Ronda Bike Day. Min kærlighed til cykelsporten er blevet vækket på ny og et gedigent crush på Dolomitterne pakkes i kufferten.
Jeg kommer uden tvivl tilbage, for Sella Ronda Bike Day vil jeg opleve igen.
Vivas!
Sella Ronda Bike Day afholdes i 2024 d. 8. juni og 7. september. Du finder mere information her.
Posted on: maj 1st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Scott Addict 10 er en bundsolid cykel, der ikke byder på ubehagelige overraskelser. Solid og komfort er nøgleordene.
Det er svært at forestille sig Mark Cavendish bryde igennem lydmuren på en Addict, men det var faktisk på netop denne model, at den bedste sprinter i Tour-historien slog igennem i 2010, med intet mindre end 5 etapesejre.
Siden da, er der løbet meget vand gennem åen, både for Cavendish og Addict, der begge er blevet rundere med årene.
I dag vil man nok ikke vælge Addict som det første, skulle man ud og vinde massespurter. I stedet indtager rammen tronen som Scotts endurance-ramme, og Addict 10 rangerer som nummer tre i det interne hierarki med søstercyklen Addict RC som den absolutte high-end enduranceramme.
Elegant rammedesign
Scott Addict er ved første øjekast en smuk cykel, med rene linjer og smukke udformninger. Overrøret kan næppe beskrives som massivt, og bliver slankere jo tættere man kommer på saddelpinden, mens det tronkerede skrårør ser mere voldsomt ud.
Rammen, forgaflen og komponenterne er alt sammen designet til at fungere som en integreret løsning, der således gør, at alle kabler til bremser og gear er trukket internt, og skjult gennem frempind og kronrøret. Det giver en mindre aerogevinst og bidrager til cyklens hurtige og rene look, omend der ikke er tale om en integreret frempind/styr løsning.
Plasticcoveret under frempinden er tilmed elegant udført og man tænker ikke videre over, at samtlige slanger og kabler løber den vej igennem.
Cyklen er åbenlyst designet til de lange ture, med en mere afslappet geometri i cyklens forende, sammenlignet med de tidstypiske all-rounder ultimate performance cykler. Ifølge Scott, er cyklen udviklet ved hjælp af Evo-Lap teknologi, der dikterer hvordan carbonfibrene skal lægges, baseret på utallige beregninger over hvordan ramme og forgaffel påvirkes af de kræfter, som de udsættes for, under en given cykeltur.
Det har resulteret i en afbalanceret cykel, der umiddelbart virker som et godt kompromis mellem komfort og stivhed. Cyklen byder på det, jeg vil kalde for en solid køreoplevelse, hvor de 32 mm brede dæk, carbon layup’et og compliance fra cyklens bagende, alt sammen bidrager til en behagelig køreoplevelse, der æder de fleste vibrationer fra underlaget.
Det til trods, giver et stift kronrør og en massiv krankboks cyklen så meget stivhed, at man føler sig sikker på hurtige nedkørsler og rundt i skarpe sving. Køreegenskaberne er yderst forudsigelige, og Scott Addict har ikke karismaen til pludselig ryk. Med en kronrørsvinkel på 72.5 grader og saddelvinkel på 74 grader, kan man komme fint ned over styret når der skal bides i frempinden i modvinden, eller lukkes huller i cykelløb, og det bidrager til en generel oplevelse af, at Addict også er hurtig når det gælder.
Det flotte rammedesign bliver i øvrigt understreget af den smukke lakering. Farven er svær at sætte en præcis farve på, men den har et virkelig smuk og elegant farvespil.
På landevejen
Cyklen blev testet i det tidlige forår og på sin vis, var det overraskende dejligt at starte udesæsonen ud på en mere komfortorienteret cykel, end jeg normalt er vant til.
Man sidder godt på Addict, men med en mere komfortorienteret geometri og 32 mm brede dæk, havde jeg heller ikke forventet andet. Cyklen opleves som fornuftig hurtig på flad vej, men så snart det går opad skal der trædes hårdere i pedalerne. Selv opgør Scott vægten til at være 8,7 kg og vi vejede den til at være lige knap 9 kg. Det er næppe de 300 gram som gør nogen stor forskel, men vægten afholder os fra at kalde Addict for en regulær klatrer.
Cyklen fik alligevel sin ilddåb i Liege-Bastogne-Liege Challenge, hvilket du kan læse mere om i vores sommernummer. Den øgede vægt har måske kostet lidt på energiforbruget, men til gengæld gav den øgede komfort en mere behagelig tur, og min ryg var taknemmlig for det efter 9 timer i sadlen.
Samtidig følte jeg mig sikker på de regnvåde, og ofte hurtige, nedkørsler i løbet, hvor cyklens præcise og forudsigelige styreegenskaber kom mig til gode.
SRAM Rival eTap AXS-gruppen er bundsolid gruppe, som jeg ikke har oplevet nogle problemer med. De forholdsvis lange skiftegreb er behagelige at holde om og alt i alt bidrager til det overordnede indtryk af, at Scott Addict 10 er en gedigen og komfortabel landevejscykel.
Det efterlader et positivt indtryk. Ejede jeg selv cyklen ville jeg nok skifte hjulene ud for lidt mere profil, men meget mere ville jeg faktisk ikke udskifte. Vægten taget i betragtning, ville jeg nok ikke bruge den til cykelløb – men det er umiddelbart heller ikke tanken fra Scott.
Facit
Alt i alt er Scott Addict 10 en bundsolid cykel. Den performer godt og sikkert, samtidig med at den er komfortabel at køre lange ture på. Cyklen er derfor velegnet til dig, der cykler for sjov eller godt kan undvære alle de moderne aerooptimeringer. Skulle jeg have en cykel nummer 2, blot til træning og lange joy-rides, ville Scott Addict 10 helt sikkert være med på min top 3 liste. Dog ville jeg smide et par hjul på med lidt mere fælghøjde, for at få lidt mere fart ud af cyklen.
Man får ikke en karismatisk ganger, men vil man have en bundsolid cykel, der performer forudsigeligt og stabilt, så skal man vælge Scott Addict 10.
Info
Vurdering: 4/5. Bedst til: Gode cykelture, denne cykel er bedst til at komme ud og nyde naturen. Pris: Set til 27.999 kr. Gear: SRAM Rival eTap AXS. Hjul: Syncros RP2.0 Disc, 28 mm. Dæk: Schwalbe One 32 mm. Mere info: www.scott-sports.com
Posted on: april 29th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
En skjult perle for cykelentusiaster er den korte måde at beskrive svenske Ulricehamn, der frister cykelhjertet blot en times kørsel fra Gøteborg.
Advertorial Gør dig klar til at træde ind i en verden af udfordring, eventyr og naturskønne ruter i Ulricehamn, Sverige – en destination, der vil forvandle din passion for cykling til uforglemmelige oplevelser. Med en bred vifte af terræn og faciliteter er Ulricehamn det ideelle rejsemål for MTB-entusiaster på alle niveauer.
Lassalyckan: Et paradis for MTB-ryttere
Lassalyckans friluftsområde byder på en verden af muligheder for MTB-ryttere. Med et væld af varierede og velplejede MTB-spor i et indbydende terræn, er dette område perfekt til både erfarne ryttere og dem, der ønsker at udforske sporten for første gang.
Om vinteren er Lassalyckan et slaraffenland for skiløbere, men i sommerhalvåret byder området på tæt ved 30 km med afmærkede MTB-ruter, pumptrackbane og mulighed for cykelleje, gratis parkering, cykelvask, omklædning og sauna ved konkurrenceløjpen, hvor du kan blive udfordret på den småkuperede 3 km lange skibane.
Ski Bike Hike: Downhill-drømmen venter på dig
For de eventyrlystne sjæle tilbyder Ski Bike Hike en adrenalinpumpende downhill-oplevelse, der vil uden tvivl vil få dit hjerte til at banke hurtigere og blodet bruse. Med avancerede stier og spektakulære udsigter vil du føle dig levende, når du drøner ned ad bakkerne og kaster dig ud i svingene.
Og for dem, der er nye på mountainbike-scenen, er der spændende nyheder på vej – Ski Bike Hike arbejder på at udvikle familievenlige stier, der vil appellere til alle aldre og færdighedsniveauer.
Västgötaloppet MTB: Oplev det legendariske løb
Ingen tur til Ulricehamn er helt komplet før man har deltaget i det ikoniske VästgötaloppetMTB. Tag udfordringen op og føl suset, når du stiller til start sammen med hundredvis af ligesindede på en af de tre distancer på 70, 35 eller 10 km. Med en atmosfære af fællesskab, og tre naturskønne ruter, er dette løb en oplevelse der vil efterlade dig med gode minder.
Mere end bare MTB: Landevejene kalder også i Ulricehamn
For dem, der foretrækker at udforske de maleriske landskaber på landevejen, byder Ulricehamn også på to-hjulede oplevelser på asfalt.
Cykelentusiaster vil blive betaget af ruter som Ätradalsleden, Åsunden Runt, Sjuhäradsrundan og Änglaleden, der alle tilbyder en perfekt blanding af udfordrende strækninger og fortryllende naturskønhed. En særlig fornøjelse er at følge de asfalterede og bilfri gamle jernbanestier, der fører dig gennem nogle af områdets mest betagende scenerier.
Uanset om du søger efter en intens træningsoplevelse eller bare ønsker at nyde en afslappet tur i det fri, vil Ulricehamns landevejscykelruter imødekomme dine behov og give dig mulighed for at opleve det bedste, naturen har at tilbyde, på første hånd.
Gør dine drømme til virkelighed
Hvad venter du på? Sæt din mountainbike eller landevejscykel på cykelholderen, saml vennerne eller familien og begiv dig ud på det ultimative eventyr i Ulricehamn. Uanset om du er en erfaren rytter eller en nybegynder, vil dette magiske sted forvandle din cykelferie til noget særligt. Oplev naturens skønhed, udfordr dine grænser og skab minder, der vil vare livet ud. Velkommen til MTB-paradiset – velkommen til Ulricehamn.
Find mere information og planlæg din cykelrejse til Ulricehamn lige her.
Posted on: april 25th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Propero 4 er en solid all-rounder, der har arvet aerodynamik og ventilation fra sine to S-Works storesøskende Evade og Prevail.
4. generation af Propero er Specializeds bud på en solid allround-hjelm i en mere prisvenlig klasse end tophjelmene i S-Works serien. Den er designet med henblik på at kombinere Evades aerodynamik med Prevails ventilation, og udseendemæssigt ser man også tydeligt, lighederne med søsterhjelmen Evade.
Seneste udgave af aerohjelmen Evade gjorde sig bemærket, ved at være udrustet med større ventilationskanaler end forgængeren, og netop fronten er, hvad Propero har arvet fra Evade. Det giver et mere lukket design end forgængeren, som trak på inspiration fra den ekstremt ventilerede og lette Prevail.
For at forbedre Properos ventilation, har Specialized givet hjelmen det, de kalder Micro Channelling, som er forskudte ventilationskanaler på lige knap 2 mm, der ifølge Specialized, skaber turbulens inde i hjelmen og derved forbedrer afkølingen af hovedet, ved at få luften til at bevæge sig så meget som muligt inde i hjelmen, før den igen bevæger sig ud af de bagerste ventilationshuller. Foruden tre store ventilationshuller forrest, er Propero 4 også udrustet med to store kanaler på siderne, for ekstra luftindtag, der kan skabe den kølende turbulens inde i hjelmen.
Det er tydeligt at se det genetisk ophav, da Propero 4 ligner en lillesøster til Evade.
Noget af det, der var med til at gøre den seneste Evade hurtigere, var dens spektakulære ‘rumskibs’ bagende, den såkaldte diffuser, som ikke ser ud til at være fulgt med over på Propero i et 1:1 design. Men de forstørrede kanaler bagerst i hjelmen tjener samme formål og opfører sig som en diffuser, og også her, fornemmer man lidt af det genetiske opgave fra Evade.
Den diffuser inspirerede ‘bagende’, som minder meget om Evades ‘rumskibshale’.
Sidst, men ikke mindst, har Specialized haft deres hjelm en tur i maskinerne hos Virginia Tech, som har givet den topkarakter med en 5 stjernet vurdering. Går man op i marginaler, scorer Propero 4 en rating på 11.26, hvilket rangerer den som den 64. bedst præsterende cykelhjelm de har testet, og dermed rangerer den lavere end både Prevail og Evade. Der er dog vitterligt marginaler til forskel og for mange 5 stjernede hjelme er vi ude i, hvor mange decimaler der er bag topkarakteren, for at lave en rangorden. Udover at leve op til EU’s sikkerhedsstandarder, er Propero 4 desuden udrustet med MIPS.
På landevejen
Propero 4 sidder komfortabelt på hovedet, omend den umiddelbart føles lidt stor. Bevares, et stort hoved kræver en stor hjelm og jeg har testet en størrelse L. Men modsat dens to søskende, virker Propero en my større på toppen af knolden. Til gengæld sidder den godt og det var let at få den til at sidde komfortabelt. Specialized har givet hjelmen flere forskellige justeringsmuligheder, bl.a. så man kan tilpasse den efter ens individuelle hovedform (hvilket angiveligt skulle komme folk med mere ovale hoveder til gode).
Hjelmen er blevet testet i det tidlige forår, hvor det stadig har været yderst koldt. Det er naturligvis svært at sige noget om aerodynamik, men hjelmen skulle ifølge Specializeds hjemmeside være hurtigere end Prevail, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse når man ser dens mere lukkede design. Faktisk skulle den spare 4 watt sammenlignet med Prevail og dermed give 15 sekunder over 40 km, såfremt man kører 45 km/t, som man jo gør……
Bespændingssystemet, som kan reguleres både i højden og omkredsen.
Vinden river heller ikke så voldsomt i Propero 4 som i Prevail 3. Ventilationen har også været god, omend det ikke ligefrem er det, man behøver mest af på en råkold marts dag. Jeg har dog bemærket, at mit pandebånd eller hjelmhue har været mindre våd af sved, end de normalt er. Jeg cykler normaltvist med aerohjelme når det er koldt, men den indvendige turbulens i Propero lader til at give bedre ventilation end en dedikeret aerohjelm. Hvordan den performer på en dejlig varm sommerdag vil tiden vise.
Facit
Alt i alt er det svært at finde noget ondt at sige om Propero 4. Med en vejledende salgspris på 1.500 kroner er den mere tilgængelig end dens markant dyrere S-Works søskende, til trods for at prisen har fået et nyk opad fra forgængerne. Til gengæld får man bedre aerodynamik for pengene og en topsikker hjelm.
Tiden vil vise, om hjelmen også er lige så godt ventileret som Specialized påstår. Den kommer næppe op på siden af Prevail på en brandvarm sommerdag på Alpe d’Huez, men mon ikke den fint kan klare en god, dansk sommerdag. Time will tell…
Med sine all-round gode egenskaber, mange indstillings muligheder og en forholdsvis rimelig pris, er Propero 4 mere oplagt for langt flere danske motionister end S-Works tvillingerne Prevail og Evade. Foreløbigt lever den op til de løfter Specialized har givet – aerodynamik, ventilation og sikkerhed – så derfor scorer den også topkarakter her hos Velomore.
Info
Vurdering: 5/5. Bedst til: En solid all-rounder der egner sig godt til cykling i Danmark. Virginia Tech rating: 5 stjerner // 11.25 rating. Størrelser: S, M og L. Pris: 1.500 kroner. Mere info: www.specialized.dk
Posted on: april 19th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
En storslået tur fra Annecy i hjertet af Alperne til Menton på Cota d’Azurs kyster venter for Velomores udsendte senere på året.
Col de la Madeleine, Col du Telegraphe og Galibier, Col d’Izoard, Col de Vars, Cime de la Bonette og Col de Turini. Hver især en oplevelse og en udfordring i sig selv, men i slutningen af august kan man opleve dem som perler på en snor, til BCYCLET Inferno Original. Og det skal Velomore.
Et to-dages event, hvor deltagerne kører fra billedeskønne Annecy i hjertet af Alperne, til Cote d’Azur og middelhavets kyst i Menton. Samlet 487 kilometer, 9 bjergtoppe og mere end 12.600 højdemeter. Løbet er med tidstagning, dog kun på selve stigningerne, så deltagerne ikke skal køre væddeløb nedad.
Løbet er med support, hvilket betyder, at man slipper for at slæbe sin egen oppakning på tværs af Alperne. Således sørger arrangørerne for depot på toppen af hvert bjerg, med en mulighed for at få en taske transporteret mellem depoterne med diverse fornødenheder, ligesom ens kuffert bliver transporteret fra Annecy til Menton.
For arrangørerne er det oplevelsen og eventyret der er i højsædet, hvorfor deltagerne ikke skal bekymre sig om praktik. Ved tilmelding kan man tilkøbe forskellige ophold, så der er sørget for en seng at sove i og et godt måltid at restituere på.
Til BCYCLET Inferno Original sender vi vores skribent Kristian Arnth, der ikke er bange for lange ture og trætte ben. Senest har han deltaget i Flandern Rundt motionscykelløbet i silende regn, så han er vandt til lidt af hvert.
Har du også lyst til at prøve kræfter med BCYCLET Inferno Original, får du som læser af Velomore 5% rabat på tilmeldingen. Ikke meget, men lidt har også ret. Eventet køres d. 22. – 25. august og oplyser koden inferno24velomore ved tilmeldingen, aktiverer du rabatten.
Derudover giver koden også rabat til BCYCLET Infernos schweiziske event, som ligner noget af en episk oplevelse. Alene 1. etape byder på intet mindre end Grosse Scheidegg, Grimselpass, Nufenenpass, Gotthardpass og Oberalppass. Tak for kaffe! BCYCLET Inferno Swiss køres fra d. 20. til 22. juni og du kan læse mere om det event her.
Foruden de to to-dages etapeløb arrangerer BCYCLET også forskellige træningslejre og selfsupportede ture, som vores rabatkode også virker. Du kan læse mere om turene her.
Du kan læse mere om løbet her og glæde dig til at høre om vores oplevelser, når vi beretter fra de franske Alper i årets sidste magasin, som er på gaden d. 21. november.
Ja, man får jo ikke ondt i benene ved at ligge på sofaen…
Posted on: april 15th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Efter et års pause er vi tilbage i startboksen ved Danmarks Højeste Motionscykelløb Kristi Himmelfartsdag.
Et fast løb i vores kalender er altid Danmarks Højeste Motionscykelløb på Kristi Himmelfartsdag. Løbet byder på flere forskellige ruter men særligt 108 km ruten har stjålet vores hjerter. Løbet har været en fast del af vores løbsprogram de sidste 12 år, helt tilbage fra de gode gamle Cykelmagasinet dage.
Sidste år var vi desværre ikke med, men i år er vi stærkt tilbage og stiller med hele 5 skarpe skribenter. Danmarks Højeste Motionscykelløb køres, som navnet afslører, over de højeste punkter i Danmark med Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj som de absolutte højdepunkter.
Området i Søhøjlandet er populært blandt cykelmotionister, og flere andre motionscykelløb kører også mange af de samme bakker og dele af ruten, bl.a. Bakkeløbet, som køres senere her i april. Men særligt 108 km ruten ved Danmarks Højeste har vist sig at være super godt tilrettelagt og vi har efterhånden prøvet dem alle. 144 km ruten er også virkelig god, men Bjergvej er bare ond efter 133 kilometer.
Hold øje med de blå banditter fra Velomore. Foto: Claus Hilmar.
På 108 kilometer kommer man omkring alle de hårdeste og væsentligste bakker i området, med et minimum af køretid på kedelige transportstykker og halvfarlige hovedveje (som der desværre er mange af i denne del af Østjylland).
Så vil du ud og køre med Velomore eller bare gerne have en forrygende forårsdag i Danmarks ‘højeste terræn’, så tilmeld dig en Danmarks Højeste Motionscykelløb torsdag d. 9. maj.
Løbet byder på følgende distancer med start og mål ved Skanderborg Fælled: 27, 71, 108, 144 og 187 km. Du kan læse vores beretning fra 2022 her, som var sidste gang vi deltog. Du finder vores beretning fra 2017 her, fra dengang vi hed Cykelmagasinet.
Posted on: april 10th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
En elektronisk minipumpe er et must have for enhver cykelmotionist. Derfor har vi testet den kompakte version fra Cycplus.
Tiden med at skulle fumle med en genstridig og frossen CO2 patron, eller udspille en obskur scene for alle forbipasserende med en hidsig rykken i en cykelpumpe i vejkanten, er slut. For år tilbage blev den australske minikompressor Fumpa introduceret og den har været et kært bekendtskab for mit vedkommende.
Så da muligheden for at teste en tilsvarende minipumpe fra Cycplus bød sig, takkede jeg uden tøven ja. I min verden findes der kun to muligheder hvis uheldet er ude og en punktering suger luften ud af cykelturen: Minikompressor eller et opkald til kæresten. Sidst nævnte er bare ikke speciel lirens eller godt for træningen.
Kvadratisk, praktisk, god
Den elektriske minipumpe fra Cycplus kommer i et lille og elegant design, der med sine 65×46,5×28 mm ikke fylder særligt meget. Den fylder umiddelbart det samme som en CO2 patron med mundstykke og mindre end en håndpumpe.
Minipumpen er som sagt elektronisk, hvilket betyder, at den kan genoplades i det uendelige. Afhængig af dæktryk og bredde, rummer pumpen op til 3 oppumpninger. Ifølge producenten kan den som minimum fylde to 700 x 25 c dæk med 80 PSI / 5,5 bar. Så er uheldet ude to gange, kan man om ikke andet, få rigeligt med luft i dækkene til at komme hjem uden problemer. Vægten er lige under 97 gram.
Pumpen kommer pakket ind i et fint lille silikonecover, der dels beskytter den mod skrammer og sved, og dels beskytter brugeren fra den varme som opstår ved brug. Der medfølger desuden en lille plasticlomme i pakken, som om ikke andet, beskytter pumpen mod sved på de første par ture. En anden smart funktion er, at pumpens tænd/sluk knap har en farveindstilling, der indikerer hvor meget batteri der er tilbage i pumpen. Opladningstiden er på beskedne 20 minutter.
I brug
Jeg havde egentlig forestillet mig, eller nok snarere håbet, at testen af minipumpen ville foregå med at pumpe cykeldæk et par gange ude i indkørslen. Men som sendt fra himlen, eller snarere fra helvedet, punkterede jeg faktisk på den første tur hvor jeg havde minipumpen med i baglommen. Ergo, blev den straks testet i en skarp situation.
Cycplus minipumpen er super simpel. Man tænder den ved at trykke på knappen, og dobbelt klikker for at få den til at pumpe. Cycplus anbefaler at man tænder pumpen før man monterer den på ventilen, hvis dækket er helt fladt. Det virker lidt kontraintuitivt, men er forholdsvist let at gøre.
Man skal være opmærksom på, ikke at holde hånden over ladestikket, da det er her at luften suges ind i pumpen. På lidt under et minut fyldes dækket med luft og man er derfor hurtigt afsted igen. Så på den måde bliver det pludselig en fornøjelse at punktere. Jeg var hurtigt videre og kunne fortsætte min cykeltur, velvidende at jeg havde luft til endnu en påfyldning (såfrem jeg havde taget to slanger med).
Facit
Hvordan kan man leve uden en minipumpe? For mig er det en af de smarteste gadgets der findes. En cykelpumpe er so last year og CO2 patroner er jeg aldrig blevet fortrolige med. Der hvor minipumpen fra Cycplus især vinder, er på genanvendeligheden. En opladning rækker til ca. 3 opfyldninger afhængig af bredde og tryk, og modsat en CO2 patron, kan man bruge den i det uendelige.
Godt for miljøet og godt for tegnebogen. Og med størrelserne på den seneste generation, fylder minipumperne efterhånden det samme som en CO2 patron og mindre end en minipumpe. Kvadratisk, praktisk god. Cycplus kommer desuden i varianter med display, som bl.a. kan vise dæktryk. Smart, særligt til gravel eller MTB, hvor det kan være nødvendigt at justere dæktryk undervejs.
Info
Vurdering: 5/5. Bedst til: Den dag du punkterer på begge dæk. Pris: 749 kr. Mere info:www.cyclehub.dk
Posted on: marts 26th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Vi har samlet alle vores abonnementsfordele et sted, så du nemt og hurtigt kan benytte dig af de mange gode tilbud.
Med et Velomore abonnement følger masser af fede fordele og blot få af dem vil hurtigt gøre dit abonnement praktisk talt gratis. Du får automatisk 5 magasiner leveret direkte til døren uden at skulle betale for porto og med 15% rabat i forhold til løssalg, men der er så mange andre fede rabatter.
Herunder kan du se hvordan du aktiverer de 40% rabat på energiprodukter fra Chimpanzee, 20% rabat på Jonas Vingegaards energiprodukter fra Amacx, 20% rabat på Hedekaffe (nomineret til Europas bedste espresso), 15% rabat på EliteWheels samt alle de andre lækre rabatter.
Hold øje med siden, for vi opdaterer den løbende, da vi hele tiden arbejder på at tilføje nye lækre fordele.
Da vi ofte oplever at Velomore bliver udsolgt i butikkerne, har vi reelt set ikke mulighed for at sælge tidligere udgaver i løssalg. Derfor har vi samlet alle tidligere magasiner online og du finder hele biblioteket af tidligere udgivelser lige her og vores e-bog Træning og kost med Velomore lige her.
40% rabat på energiprodukter fra Chimpanzee. Benyt koden VELOMORE_40_SUB ved check out. 30% rabat på alle rense- og smøremidler fra Smurt. Benyt koden Velomore2024 ved check out. 20% rabat på energiprodukter fra Amacx hos Mycyclingmoments. Benyt koden Velomore2024! ved check out. Gælder også i forvejen nedsatte produkter. 20% rabat på kaffe fra www.hedekaffe.dk og www.kaffehjørnet.dk. Benyt koden Velomerekaffe ved check out. 20% rabat SackIt Active 200. Benyt koden VEL20 ved check out. 20% rabat på solbriller fra React. Benyt koden React20 ved check out (gælder ved allerede nedsatte varer). 10% rabat på alle produkter fra Rebuilt Performance. Benyt linket her. 10% rabat på TPU slanger fra Ridenow. Benyt koden Ride10 ved check out (gælder IKKE ved allerede nedsatte varer). 20% rabat på alle ophold hos Maison Bellevue på Cote Azur. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk. 15% rabat på cykelhjul fra Elite-Wheels. Benyt koden Velomore ved check out. 15% rabat på alle ophold hos YourAlpAdventure på toppen af Alpe d’Huez. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk. 13% rabat på “Velomorepakken” hos Smartbikefit – bikefit + formstøbte såler fra Sidas. Benyt koden Velomore24 ved booking her. 10% på alle ophold hos Koncepthotel.dk. Benyt koden Velomore2024 ved bestilling. Særlig Velomore-pris på tilmeldingen til GFNY Uppsala. Kontakt support@gfny.com for at aktivere rabatten. 10% rabat på tilmeldingen til alle GFNY’s løb i Europa. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk. 5% på tilmeldingen til BCYCLET Inferno. Benyt koden inferno24velomore ved tilmelding.
Posted on: marts 21st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Scott har opdateret deres Addict Gravel platform, som har fået forbedret aerodynamik, køregenskaber og ikke mindst komfort.
I 2022 udkom Scott Addict Gravel platformen i en ny og opdateret version. Overskrifterne var forbedret aerodynamik og en mere slack geometri, der både forbedrer fart, komfort og køregenskaber.
Udviklingen af Addict Gravel følger fint med udviklingen af gravelsporten, som efterhånden er blevet lige så konkurrencefokuseret på marginal gains og fart, som landevejens ditto er det.
Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at Scott følger udviklingen og har gjort Addict Gravel til noget, der minder mere om en regulær gravelracer.
Den opdaterede Addict Gravel har fået større akselafstand, og et længere overrør, kombineret med en kortere frempind, for at bevare de gode styreegenskaber, lidt som vi kender det fra mountainbikes.
Lave saddelstræbere for øget compliance og bedre komfort.
Det giver en cykel, som er yderst stabil i ujævnt terræn, med responsive og hurtige styreegenskaber. Samtidig er kørepositionen forholdsvis komfortabel, omend det stadig er muligt at komme godt nedover styr og frempind.
Den testede Addict Gravel 20 kom udrustet med SRAM Rival XLPR eTap AXS 1x setup, med en 42 klinge forrest og 10 – 44 12 speed kassette, der nok skal få dig op ad selv de stejleste bakker. Hjulsættet er et solidt Suncros RP2.0 disc, monteret med 45 mm Schwalbe G-Ones, godt nok var sat op med dæk og slange, men de er tubeless ready.
En smuk udført frempindsløsning med indvendig kabelføring.
De resterende komponenter er også fundet hos Scotts eget mærke Syncross, hvor det mest bemærkelsesværdige ved hele pakken er, at den flotte militærgrønne farve og de sorte komponenter, brydes af en brun Syncros Tofino Regular 2.0 saddel. Umiddelbart et lidt spøjst valg af saddelfarve.
På gruset
Scott Addict Gravel 20 er en sand fornøjelse at rykke væk fra asfaltvejene og ind på de hårdtstampede skovveje. I testperioden er både Hammer Bakker og Rold Skov blevet udforsket, og den stive, men alligevel relativt lette Addict, har gjort det til en sand fornøjelse.
Den responsive, men alligevel stabile og præcise styring, gør at cyklen er ideel til hurtige og hårdtstampede grusveje. Den reagerer øjeblikkeligt når huller skal undviges, omend den er knap så eftergivende, hvis du ikke når at undvige.
En tronkeret strårør og kronrør som bliver smalt, for forbedret aerodynamik, mens de 45 mm brede dæk har masser af plads i forgaflen.
Den reagerer lynhurtigt når der skal trædes op i fart, og jeg fandt mig selv flere gange udfordre det samme grus loop i skoven, bare for at se hvor meget fart jeg kunne presse ud af cyklen.
Scott Addict Gravel 20 er spækket med køreglæde, særligt på hård grus, hvilket også gør den ideel på asfalt. Men bliver det for single track agtigt, med rødder og bump, er cyklen straks mere utilgivelig.
Gearingen er bred nok til at klare alt, hvad den nordjyske natur har at byde på, uanset om det er flad vej, eller bakker i landskabet. Vægten lander omkring de 9 kg, hvilket man egentlig ikke mærker specielt meget til, og der kompenseres rigeligt via cyklens stivhed.
Facit
Scott Addict Gravel 10 er bestemt en sjov gravelcykel, der er velegnet både som gravelracer, men lige så som all-round cykel. Den er stiv nok til at være med på landevejen, og komfortabel i det meste terræn når man bevæger sig off-road.
Den er dog ikke super egner til deciderede gravel eventyr eller bike packing. Der er ingen indbygget affjedring udover cyklens compliance, og har man behov for en dropper post, er dette heller ikke en mulighed.
I stedet er dens fokus på fart og effektivitet, hvilket formentlig også er det, som de fleste herhjemme søger. Er du på jagt efter en moderne gravelracer, eller en cykel som kan klare på asfalt og grus, så er Scott Addict Gravel 10 et oplagt sted at starte.
Info
Vurdering: 4/5. Bedst til: Hurtige ture på hårdtstampet grus. Pris: 35.999 kr. Mere info:www.scott-sports.com
Velomore.dk anvender cookies til at optimere din oplevelse på vores hjemmeside, statistik & analyse af trafik samt til markedsføring. Ved at klikke OK godkender du brug af cookies.
Seneste kommentarer