Posted on: marts 26th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Vi har samlet alle vores abonnementsfordele et sted, så du nemt og hurtigt kan benytte dig af de mange gode tilbud.
Med et Velomore abonnement følger masser af fede fordele og blot få af dem vil hurtigt gøre dit abonnement praktisk talt gratis. Du får automatisk 5 magasiner leveret direkte til døren uden at skulle betale for porto og med 15% rabat i forhold til løssalg, men der er så mange andre fede rabatter.
Herunder kan du se hvordan du aktiverer de 40% rabat på energiprodukter fra Chimpanzee, 20% rabat på Jonas Vingegaards energiprodukter fra Amacx, 20% rabat på Hedekaffe (nomineret til Europas bedste espresso), 15% rabat på EliteWheels samt alle de andre lækre rabatter.
Hold øje med siden, for vi opdaterer den løbende, da vi hele tiden arbejder på at tilføje nye lækre fordele.
Da vi ofte oplever at Velomore bliver udsolgt i butikkerne, har vi reelt set ikke mulighed for at sælge tidligere udgaver i løssalg. Derfor har vi samlet alle tidligere magasiner online og du finder hele biblioteket af tidligere udgivelser lige her og vores e-bog Træning og kost med Velomore lige her.
40% rabat på energiprodukter fra Chimpanzee. Benyt koden VELOMORE_40_SUB ved check out. 30% rabat på alle rense- og smøremidler fra Smurt. Benyt koden Velomore2024 ved check out. 20% rabat på energiprodukter fra Amacx hos Mycyclingmoments. Benyt koden Velomore2024! ved check out. Gælder også i forvejen nedsatte produkter. 20% rabat på kaffe fra www.hedekaffe.dk og www.kaffehjørnet.dk. Benyt koden Velomerekaffe ved check out. 20% rabat SackIt Active 200. Benyt koden VEL20 ved check out. 20% rabat på solbriller fra React. Benyt koden React20 ved check out (gælder ved allerede nedsatte varer). 10% rabat på alle produkter fra Rebuilt Performance. Benyt linket her. 10% rabat på TPU slanger fra Ridenow. Benyt koden Ride10 ved check out (gælder IKKE ved allerede nedsatte varer). 20% rabat på alle ophold hos Maison Bellevue på Cote Azur. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk. 15% rabat på cykelhjul fra Elite-Wheels. Benyt koden Velomore ved check out. 15% rabat på alle ophold hos YourAlpAdventure på toppen af Alpe d’Huez. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk. 13% rabat på “Velomorepakken” hos Smartbikefit – bikefit + formstøbte såler fra Sidas. Benyt koden Velomore24 ved booking her. 10% på alle ophold hos Koncepthotel.dk. Benyt koden Velomore2024 ved bestilling. Særlig Velomore-pris på tilmeldingen til GFNY Uppsala. Kontakt support@gfny.com for at aktivere rabatten. 10% rabat på tilmeldingen til alle GFNY’s løb i Europa. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk. 5% på tilmeldingen til BCYCLET Inferno. Benyt koden inferno24velomore ved tilmelding.
Posted on: marts 21st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Scott har opdateret deres Addict Gravel platform, som har fået forbedret aerodynamik, køregenskaber og ikke mindst komfort.
I 2022 udkom Scott Addict Gravel platformen i en ny og opdateret version. Overskrifterne var forbedret aerodynamik og en mere slack geometri, der både forbedrer fart, komfort og køregenskaber.
Udviklingen af Addict Gravel følger fint med udviklingen af gravelsporten, som efterhånden er blevet lige så konkurrencefokuseret på marginal gains og fart, som landevejens ditto er det.
Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at Scott følger udviklingen og har gjort Addict Gravel til noget, der minder mere om en regulær gravelracer.
Den opdaterede Addict Gravel har fået større akselafstand, og et længere overrør, kombineret med en kortere frempind, for at bevare de gode styreegenskaber, lidt som vi kender det fra mountainbikes.
Lave saddelstræbere for øget compliance og bedre komfort.
Det giver en cykel, som er yderst stabil i ujævnt terræn, med responsive og hurtige styreegenskaber. Samtidig er kørepositionen forholdsvis komfortabel, omend det stadig er muligt at komme godt nedover styr og frempind.
Den testede Addict Gravel 20 kom udrustet med SRAM Rival XLPR eTap AXS 1x setup, med en 42 klinge forrest og 10 – 44 12 speed kassette, der nok skal få dig op ad selv de stejleste bakker. Hjulsættet er et solidt Suncros RP2.0 disc, monteret med 45 mm Schwalbe G-Ones, godt nok var sat op med dæk og slange, men de er tubeless ready.
En smuk udført frempindsløsning med indvendig kabelføring.
De resterende komponenter er også fundet hos Scotts eget mærke Syncross, hvor det mest bemærkelsesværdige ved hele pakken er, at den flotte militærgrønne farve og de sorte komponenter, brydes af en brun Syncros Tofino Regular 2.0 saddel. Umiddelbart et lidt spøjst valg af saddelfarve.
På gruset
Scott Addict Gravel 20 er en sand fornøjelse at rykke væk fra asfaltvejene og ind på de hårdtstampede skovveje. I testperioden er både Hammer Bakker og Rold Skov blevet udforsket, og den stive, men alligevel relativt lette Addict, har gjort det til en sand fornøjelse.
Den responsive, men alligevel stabile og præcise styring, gør at cyklen er ideel til hurtige og hårdtstampede grusveje. Den reagerer øjeblikkeligt når huller skal undviges, omend den er knap så eftergivende, hvis du ikke når at undvige.
En tronkeret strårør og kronrør som bliver smalt, for forbedret aerodynamik, mens de 45 mm brede dæk har masser af plads i forgaflen.
Den reagerer lynhurtigt når der skal trædes op i fart, og jeg fandt mig selv flere gange udfordre det samme grus loop i skoven, bare for at se hvor meget fart jeg kunne presse ud af cyklen.
Scott Addict Gravel 20 er spækket med køreglæde, særligt på hård grus, hvilket også gør den ideel på asfalt. Men bliver det for single track agtigt, med rødder og bump, er cyklen straks mere utilgivelig.
Gearingen er bred nok til at klare alt, hvad den nordjyske natur har at byde på, uanset om det er flad vej, eller bakker i landskabet. Vægten lander omkring de 9 kg, hvilket man egentlig ikke mærker specielt meget til, og der kompenseres rigeligt via cyklens stivhed.
Facit
Scott Addict Gravel 10 er bestemt en sjov gravelcykel, der er velegnet både som gravelracer, men lige så som all-round cykel. Den er stiv nok til at være med på landevejen, og komfortabel i det meste terræn når man bevæger sig off-road.
Den er dog ikke super egner til deciderede gravel eventyr eller bike packing. Der er ingen indbygget affjedring udover cyklens compliance, og har man behov for en dropper post, er dette heller ikke en mulighed.
I stedet er dens fokus på fart og effektivitet, hvilket formentlig også er det, som de fleste herhjemme søger. Er du på jagt efter en moderne gravelracer, eller en cykel som kan klare på asfalt og grus, så er Scott Addict Gravel 10 et oplagt sted at starte.
Info
Vurdering: 4/5. Bedst til: Hurtige ture på hårdtstampet grus. Pris: 35.999 kr. Mere info:www.scott-sports.com
Posted on: marts 7th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
SCOTT har langt om længe lanceret deres opdaterede SCOTT Cadende Plus aerohjelm, som profferne har kørt med i lidt over et halvt års tid.
Den skarpe læser har nok allerede bemærket at Tobias Lund og holdkammeraterne på DSM-Firmenich PostNL har kørt rundt med en ny aerohjelm siden Tour de France sidste år. Tidligere i dag blev hjelmen så officielt præsenteret af SCOTT og vi har her på Velomore testet hjelmen op til den officielle lancering.
Som enhver moderne aerohjelm, har Cadence Plus naturligvis været et smut i vindtunnel for at optimere på aerodynamikken fra forgængeren, og finde det optimale forhold mellem aerodynamik, sikkerhed og komfort. Sikkerhedssystemet i hjelmen er det velkendte Mips air node, der beskytter hjernen mod roterende kræfter ved styrt og kollisioner. Samtidig er det muligt at tilkøbe en clip-on lygte til nakkestøtten på hjelmen, og på den måde øge synligheden i trafikken.
Udseendemæssigt har SCOTT valgt at holde fast i designet fra den forrige version, dog med et mindre facelift. Således ser ventilationskanalerne forrest i hjelmen ud til at være skrumpet en smule, dog uden at kompromittere luftgennemstrømningen ifølge SCOTTs data.
Hjelmens design er overvejende lukket og brydes kun af de 3 store, og 4 små ventilations kanaler forrest på hjelmen og 6 mindre kanaler i nakken. Indvendigt er der et minimum af polstring, der giver hjelmens indre et minimalistisk look. Bespændingssystemet er magnetisk og let at håndtere med en hånd, mens hjelmens komfort og pasform på hovedet let justeres via spændet i nakken.
Hjelmen kommer i 4 forskellige farver. De klassiske sort og hvid, men også en grå/limegrøn kombination samt den testede “ultra purple” som nok bedst kan beskrives som værende på grænsen mellem lilla og blå.
På landevejen
På trods af den minimale polstring sidder Cadence Plus overraskende behageligt på hovedet. Der er ikke nogle umiddelbare markante trykzoner og nakkespændet gør det let at justere hjelmens pasform omkring hovedet. Lidt kuriøst har halsspændet passet som fod i hose lige fra start af, uden at jeg har måtte justere på nogen måder. Af og til er man heldig og halsstropperne på cykelhjelme kan være et forholdsvist stort irritationsmoment at få til at sidde ordentligt. I hvert fald for mig… Men ikke i dette tilfælde og det er jo et positivt førstehåndsindtryk.
Det positive indtryk følger med ude på landevejen. Hjelmen sidder behageligt på hovedet, også på cyklen. Den giver ikke et ‘moderne’ oversize look, men ser ud til at passe proportionelt godt til hovedet, hvilket er et stort plus.
Desværre har vi endnu ikke en vindtunnel her på redaktionen, så hjelmens aerodynamiske egenskaber har vi ikke kunne videnskabeligt dokumentere, men når hjelmen er udviklet i vindtunnel må vi stole på, at den i det mindste er hurtigere end forgængeren, hvilket understreges af at SCOTT har gjort ventilationskanalerne mindre. Det til trods, har hjelmen en god luftgennemstrømning og selvom jeg kun har haft mulighed for at teste i slut februar og start marts, har det været tydeligt at mærke hvordan den kolde luft har bevæget sig igennem hjelmen.
Om den så bliver for varm at køre med på de varmeste sommerdage kan jeg kun gisne om. Men med en god luftgennemstrømning ved høj fart, forestiller jeg mig at vi skal over de 25 grader før man mærker noget til hjelmen. En fed detalje er i øvrigt, at SCOTT har lavet særlige huller til cykelbrillerne, så man nemt kan opbevare dem på hjelmen, skulle man befinde sig på en stigning eller i lysforhold, hvor cykelbriller ikke er nødvendige.
Det mest bemærkelsesværdige der er at sige om hjelmen, er farven. Den lilla/blå farve vi har testet har gjort sig bemærket på testturene, hvor den faktisk går rigtig godt til sort tøj. Det er nok svært at kombinere den med sin gængse cykelgarderobe, men er man på jagt efter en hjelm med en atypisk farve, så er den lilla/blå faktisk rigtig flot når man står med den i hånden.
Sidst men ikke mindst, må en cykelhjelms fineste opgave være at beskytte hovedet. Her på redaktionen kigger vi i høj grad mod Virginia Techs uafhængige tests. Den nye Cadence Plus har endnu ikke været omkring det amerikanske universitet. Det har forgængeren til gengæld været og den scorede kun 4 ud af 5 stjerner, så jeg håber at SCOTT også har brugt tid på at forbedre den del af hjelmens performance, hvilket de uden tvivl har. Muligheden for at tilkøbe en baglygte og sætte i nakken er desuden en fed feature, omend man fra SCOTT’s side godt kunne havde gjort det til en del af pakken, at lygten fulgte med. Prisen lander på 1.999 kr. i vejledende udsalg, hvilket efterhånden er blevet normalen for aerohjelme.
Facit
Den opdaterede SCOTT Cadence Plus kommer med gode all-round egenskaber til danske forhold, der kombinerer aerodynamik og ventilation i et udseende, der ikke får en til at ligne en svamp fra Supermario.
Hjelmen vil gøre sig godt 9/10 dage herhjemme og er man på jagt efter en hjelm som skiller sig ud, tilbyder SCOTT den flotte lilla/blå farve, som vi har haft fornøjelsen af at teste.
Vi er ikke stødt på noget endnu som gør, at vi ikke kan give hjelmen topkarakter. Den må formodes at være hurtigere end forgængeren og jeg har i hvert fald kunne konstatere, at luftgennemstrømningen virker fremragende. Eneste som skulle trække ned i vores vurdering skulle lige godt være, hvis Virginia Tech ikke er i stand til at give den topkarakter på sikkerheden.
Info
Vurdering: 5/5. Bedst til: Optimal til danske forhold, hvor fart og komfort er primær fokus. Farver: Sort, hvid, lilla/blå og grå/lime. Pris: 1999 kr. Mere info:www.scott-sports.com
Posted on: marts 5th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Velomore tester FUSIONs lynlåseløse TEMPO-trøje, der har bragt mangen en ColoQuick-rytter til tops på podiet. Er trøjen enden på race suit’et som vi kender og elsker det?
Da FUSION sidste år præsenterede deres nye trøje til Team ColoQuick, gjorde den sig særligt bemærket ved ikke at have nogen lynlås. ”Bedre aerodynamik” og ”hurtigere end et race suit” lød argumenterne om trøjen, der er udviklet i samarbejde med bl.a. ryttere fra det danske kontinental-team.
Indrømmet, jeg havde det umiddelbart meget sværere med en lynlåsløs cykeltrøje, end jeg havde det med skivebremser på en landevejscykel. Det virkede bare forkert at gå tilbage til noget, der reelt er en t-shirt. Og som en der har været rigtigt glad for de stramme race suits, var det en ekstra bajmand hvis en ”t-shirt” skulle gøre en ende på heldragten.
TEMPO!
”T-shirten” er en del af FUSIONs TEMPO! kollektion, som fokuserer på ultimativ fart. Med til TEMPO-trøjen hører et par cykelshorts, som er optimeret til at fungere optimalt sammen med den lynlåsløse trøje – og det er denne kombo, som giver en watt besparelse på højde med et racesuit, eller bedre endda.
Da man ikke længere skal have en lynlås som løber gennem trøjen, har FUSION formået at skabe en trøje, som sidder endnu tættere til kroppen end normale cykeltrøjer. Derfor er trøjen også mere komfortabel end en regulær cykeltrøje, påstår FUSION.
Torsoen består af en glat metervare og på ryggen er der tre lommer, som en cykeltrøje bør have. Ærmerne er udrustet med lodrette render for at forbedre aerodynamikken, ligesom vi kender det fra de fleste aerotrøjer og race suits. Et elastik bånd i bunden af trøjen sørger for, at trøjen ikke begynder at krybe opad når man sidder på cyklen.
TEMPO-shortsene er i et high-tech materiale, som er både vandresistent og hurtigt tørrende, ligesom man kender det fra FUSIONs populære SLi cykelshorts. Derudover yder de en let kompression. Som en særlig detalje, fremhæver FUSION selv, at midterstykket på ryggen af shortsene er forstærket, så det ikke bliver gennemsigtigt når det strækkes på rytteren, hvilket vi faktisk er glade for (hvem har ikke siddet og kigget på en noget nær bar numse, fordi shortsene var blevet for strukket).
Sidst men ikke mindst, er det værd at nævne, at bengabene er udrustet med silikonebånd for at holde dem på plads.
PÅ LANDEVEJEN
Er man vant til race suits, enkeltstartsdragter eller bare helt almindelige cykeltrøjer, er TEMPO-trøjen en helt ny oplevelse. På en og samme tid sidder trøjen tæt og komfortabelt på en måde, der ikke helt minder om nogle af de andre beklædningsgenstande. Den er helt sin egen.
Tætsidden uden at være ukomfortabel. Samtidig føles den hurtig, og så snart man sidder på cyklen føles det som om, at TEMPO-shorts og -trøje smelter sammen i en hurtig enhed. Jeg havde mange forestillinger om TEMPO-trøjen på forhånd, den ville sikkert være alt for stram, krybe op på cyklen og være svær at få af.
Men alt sammen blev gjort til skamme og hvad der overrasker mig mest, er hvor godt trøjen sidder når man for alvor pakker sig henover styret. For den sidder som den skal, på sin plads! Elastikbåndet formår at holde trøjen på plads uden at det sidder specielt stramt om livet. Og det giver en reel oplevelse af fart.
Det er naturligvis umuligt at efterprøve FUSIONs påstande om fart, men med deres egne forsøg på cykelbanen i Odense, og med så kompetent en aero afficionardo som Frederik Muff med inde over udviklingsprocessen, er der ingen tvivl om, at deres påstande holder stik.
Om ikke andet, fik ColoQuick-holdet sat en tyk streg under sættets hurtighed i forårets A-løb sidste år, hvor de vandt en masse og i et sidevindsrodeo, vist nok fik hele holdet i top 15. Jeg føler mig i hvert fald hurtig i TEMPO- sættet, men hvad vigtigere er, føler jeg mig ekstrem komfortabel og tilpas, hvilket jeg ikke havde forventet. Nu glæder mig jeg bare til at det bliver sommer, så jeg kan komme ud og ræse i TEMPO-sættet.
FACIT
TEMPO-trøjen kommer indtil videre i 3 forskellige farver, og så har jeg på Instagram set en DK-version, som nok skal blive populær til Gran Fondo VM i Aalborg senere på året. Og det er måske meget godt, for meget tyder på, at TEMPO-trøjen har potentialet til at blive en N+1 trøje. Foruden at være hurtig, er TEMPO-virkelig komfortabel og dejlig at have på.
Normalt ville jeg sige behagelig eller komfortabel, men TEMPO er virkelig dejlig og sidder som man gerne vil have en cykeltrøje til at sidde. Kombineret med de tilhørende cykelshorts, har man det ultimative cykelsæt til komfort og fart. Alt i alt er TEMPO-sættet et gedigent cykelløbssæt og jeg må bare erkende, at jeg er blevet hooked på at køre uden lynlås.
Posted on: marts 4th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Er du juniorrytter med masser af power i benene, så har du nu muligheden for at køre dig til en kontrakt med BORA-Hansgrohes udviklingshold i samarbejde med Red Bull.
Er du juniorrytter og drømmer om at blive holdkammerater med Primoz Roglic, Frederik Wandahl og Jai Hindley, så giver Red Bull dig nu chancen for at komme lidt nærmere på at realisere den drøm.
For i hele marts og april måned gør Red Bull det muligt for to talentfulde juniorryttere at køre sig til en kontrakt med BORA-Hansgrohes udviklingshold Team GRENKE – Auto Eder. Hotellet råder i forvejen over danskerne Noah Møller Andersen og Theodor Clemmensen.
Red Bull Junior Brother talenterne er nemme at genkende på deres hjelme.
Red Bull Junior Brothers er navnet på talentprogrammet, som delvist kører via Zwift og delvist ude i den virkelige verden. Tilmeldingen er simpel. Ved at trykke her, kan man læse mere om talentprogrammet samt tilmelde sig, såfremt man lever op til alderskravet. Mellem d. 1. marts og d. 30. april skal man som deltager nå at gennemføre en række workouts i Zwift, hvorfra udvælgelsen til det videre forløb sker, baseret på dine præstation undervejs.
Vinderne af de to kontrakter via Red Bull Junior Brothers findes i starten af juni. Sidste års vindere Patrick Casey og Anatol Friedl har allerede gjort indtryk på deres danske holdkammerat, Theodor Clemmensen, som kører sin anden sæson for Team GRENKE – Auto Eder.
“De kører stærkt. De bringer noget andet til holdet end os, som er kommet ind ad den klassiske vej. De har noget specielt på en eller anden måde. Primært er de bedre til at køre op ad. Det giver respekt at de har trådt sig til kontrakten og ikke bare er smuttet igennem nåleøjet” fortæller Theodor Clemmensen i et interview med Velomore.
Formålet med konkurrencen er netop at finde det næste cykeltalent og tidligere har ryttere som Jay Vine og Michael Vink vist deres evner i Zwift og MyWhoosh, hvilket har ført til kontrakter på World Touren med henholdsvis Team Alpecin-Deceuninck og UAE Team Emirates. Men hvor Vink trådte World Tour-watt i MyWhoosh, og Jay Vine vandt Zwift Academy, fokuserer Red Bull Junior Brothers på at finde talenter og udvikle dem i deres egen skole.
Sidste års vindere Anatol Friedl fra Østrig og Patrick Casey fra Irland.
“At udvikle cykeltalenter har altid været vigtigt for BORA-Hansgrohe. Sidste år tog vi hul på denne innovative tilgang med Red Bull Junior Brothers programmet, hvor vi leder efter talenter over hele verden. Ved at kaste et stort net ud, sikrer vi, at aspirerende cykelryttere, uanset hvor de bor, får mulighed for at vise deres talent” forklarer BORA-Hansgrohe team manager, Ralp Denk.
I Danmark har vi i forvejen et veludviklet talentarbejde ude i klubberne. Men for ryttere, som enten ikke kører i klub eller lige har fået smag for cykling pga. platforme som Zwift, eller som ikke for alvor får vist potentialet fordi deres powerprofil ikke er ideel i forhold til det danske terræn, byder Red Bull Junior Brothers på en oplagt mulighed for at vise deres evner:
Danske Theodor Clemmensen i snak med en af Red Bull-talenterne.
“Det er en rigtig god mulighed for at vise sig frem og finde en anden vej til et hold. For en dansk bjergrytter bliver det måske lidt nemmere, hvis man kan sidde i garagen og vise hvad man kan, end hvis man skulle gøre det i et cykelløb på flad vej. Her får alle chancen og alle bliver tjekket igennem på alle parametre. Det er en god udvikling” siger Noah Møller Andersen til Velomore, om muligheden for at køre sig til en god kontrakt i et computerspil som Zwift.
Så er du en ambitiøs juniorrytter er det bare med at få dig tilmeldt Red Bull Junior Brothers og hoppe på smarttraineren.
Du kan glæde dig til at læse mere om Noah og Theodors vej mod stjernerne via BORA-Hansgrohes udviklingshold i vores sommernummer.
Posted on: marts 4th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Verdens største Gran Fondo-serie er kommet til Skandinavien og du kan spare penge på tilmeldingen som læser af Velomore.
I næste nummer af Velomore kan du læse om vores tur til jomfruudgaven af GFNY Uppsala sidste år. I weekenden åbnede løbet for tilmeldingen til dette års udgave og vi var så tilfredse med vores oplevelse sidste år, at vi med glæde giver løbet vores varmeste anbefalinger.
GFNY Uppsala køres lørdag d. 24. august og byde på to distancer på en smuk og let rullende rundstrækning udenfor Uppsala. Omend løbet hverken byder på regulære bakker eller bjerge, findes udfordringen i de 3 grussegmenter, som man får fornøjelsen af henholdsvis 3 og 6 gange. Gruset er dog hårdtstampet og som redaktøren erfarede sidste år, kan man snildt køre det med 25 mm landevejsdæk (men det kan du læse mere om i vores forårsnummer, som er på gaden d. 25. april).
Som læser af Velomore får du særpris på tilmeldingsgebyret. Send en mail til support@gfny.com og fortæl dem, at du har læst om GFNY Uppsala i Velomore og de sørger for en fin rabat på tilmeldingen til dig.
Løbet køres med start og mål i den hyggelige kunstnerkoloni Ulva Kvarn, knap 8 km fra Uppsala centrum. Det er første gang at GFNY kommer til Skandinavien og det verdens kendte løbsfranchise har medbragt deres succesfulde opskrift. Som deltager kan man derfor forvente sikker og god løbsafvikling, et måltid efter løbet (som sidste år var en dejlig burger), samt en deltager medalje og cykeltrøje, for blot at nævne noget.
Uppsala som destination er i øvrigt et besøg værd, og oplagt at lave til en familieudflugt i sensommeren. Middelalderbyen har været dominerende gennem den svenske historie og byder derfor på et rigtigt historisk og kulturelt byliv, med masser af spændende butikker og gode restauranter i hjertet af middelalder byen.
Det er forholdsvist let at komme til Uppsala og i bil fra færgelejet i Gøteborg tager det knap 5 timer, mens det fra København tager omkring 8 timer. Uppsala ligger desuden kun en halv time med tog fra Arlanda Lufthavnen.
Har du ikke allerede abonnement på cykelmagasinet Velomore kan du tegne et her og glæde dig til, at næste nummer med vores beretning fra GFNY Uppsala lander i postkassen d. 25. april. Og vil du køre løbet, kan du kontakte support@gfny.com og få en eksklusiv rabat som læser af Velomore.
Posted on: marts 1st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Vi er klar på en monumental oplevelse, når vi stiller til start i motionsudgaven af Liege-Bastogne-Liege d. 20. april.
La doyenne. Den gamle dame. Liege-Bastogne-Liege. Monumentet der sætter et fint punktum for forårets hårde endagsløb før Grand Tour-sæsonen. Med sine 250 kilometer igennem de svært kuperede Ardenner, venter der en sand udfordring som nok skal udtrætte selv den mest udholdende.
Motionsudgaven, Liege-Bastogne-Liege Challenge, køres dagen før profferne giver sig i kast med La Redoute.
Føler man ikke, at benene og formen er til 250 km, byder løbet også på 80 og 150 kilometer distancer, der begge rummer de mest ikoniske stigninger fra løbet.
Velomores udsendte ser frem til en lang dag i sadlen og tunge stænger. Fingrene krydses for tørt og lunt forårsvejr.
Du kan glæde dig til at læse om vores oplevelser i Liege-Bastogne-Liege Challenge i vores sommernummer, som er på gaden d. 27. juni. Vil du have magasinet leveret direkte til døren og adgang til alle vores mange abonnementsfordele? Så tegn abonnement på Velomore lige her.
Posted on: februar 23rd, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Vi er klar på en ægte forårsklassiker når vi d. 6. april stiller til start i motionsudgaven af Paris-Roubaix, der i mere end en forstand bliver mindeværdig oplevelse.
Findes der nogen mere frygtindgydende udfordring i cykelsporten end de gamle, nordfranske brosten? Pavéerne er blevet legendariske i cykelsporten og står som den ultimative test i hårdhed, modstandsdygtighed og det, som nok bedst kan indfanges med et patos ladede grinta.
En test af vilje, fysisk og ikke mindst udstyr. Hvert år ser vi slagne mænd og kvinder køre ind på velodromen i Roubaix. Grædefærdige af udmattelse. Stolte af den præstation de lige har leveret.
Velomores Jesper Nøddeskov er klar til på egen krop, at opleve den smerte og forløsning det er, at overvinde de barske pavéer.
Løbet for amatører, Paris-Roubaix Challenge, køres d. 6. april og byder på 3 forskellige ruter: 70 km m. 8 pavéer, 145 km m. 19 pavéer og Helvede i Nord, den længste distance på 170 km og 30 pavéer.
En test for enhver motionist. Glæd dig til at læse om Jespers oplevelser i vores sommernummer, som er på gaden d. 27. juni.
Du kan læse mere om eventet og tilmelde dig lige her.
Posted on: februar 4th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
D. 19. maj giver GFNY dig muligheden for at jagte profferne i Gran Premio New York City når de slipper tusindvis af motionister løs på i GFNY NYC 15 minutter efter profferne kører afsted.
Hvis du altid har drømt om at køre som en pro, så har du I 2024 masser af muligheder at vælge imellem. En af dem får du d. 19. maj ved GFNY NYC, eller Gran Premio New York City om man vil, for her kombinerer arrangørerne ægte Gran Fondo stemning med professionelt cykelløb.
Mange professionelle cykelløb har efterhånden bygget på med en tilhørende motionsudgave, som køres på præcis samme rute som de professionelle, enten dagen før eller efter pro-løbet. Nogle gange samme dag, et par timer før de professionelle slippes løs. Men i GFNY NYC gør de tingene lidt anderledes.
Først opstod Gran Fondo’en, og her, lige knap 10 år senere, er UCI 1.2 løbet blevet føjet til. Og som om det ikke var nok, sendes profferne afsted 15 minutter før motionisterne, tilmed med deltagelse af et GFNY All-Star Team, bestående af sidste års 6 hurtigste ryttere.
Gran Premio New York City
Allerede nu er flere internationale pro kontinental-hold offentliggjort som deltagere i Gran Premio New York City. Bl.a. tager de italienske hold Bardiani og Corratec-Vini Fantini turen over Atlanten, mens det engelske kontinental-hold, Trinity Racing, også kommer og lufter deres trøjer over there.
De 6 ryttere på All-Star-holdet bør føle sig i deres rette element, da historien viser, at man skal kunne konkurrere på højt niveau for at køre med om sejren i GFNY NYC. Løbet blev i 2022 vundet af Luca Vergallito, der i år kører for Alpecin-Deceuninck.
Rytterne kan se frem til at få en på opleveren når de ved holdpræsentationen skal indfinde sig på selveste Times Square til det, der unægtelig bliver årets mest spektakulære scene for indskrivningen til et professionelt cykelløb. Er du ambitiøs motionist med en lille pro-drøm i maven, får du altså rig mulighed for at række ud efter en plads i det professionelle felt ved GFNY NYC.
Ruten
Både proffer og motionister kan se frem til at køre den samme rute. Alle ryttere sendes afsted fra George Washington Bridge kort efter solopgang og det giver en helt spektakulær start, med udsigt til skyskraberne på Lower Manhattan. Efter starten køres der langs Hudson River i staten New Jersey, indtil man når løbets første regulære stigning i Palisades. Videre gennem forstæderne i New York City Metropolitan Area går det, indtil man igen kører ind i staten New York, hvor bakkespurterne venter.
Gate Hill og Cheesecote lægger asfalt til noget så amerikansk som 2 bakkespurter med såkaldte primes på toppen – kontante pengepræmier til de 3 første ryttere på hver bakketop, både for motionister og professionelle. Bakkerne er ikke superlange, men forholdsvis hårde, og tager lidt over 4 minutter for åben hane for de aller hurtigste.
Efter den anden bakkespurt på Cheesecote får man det første glimt af New York City ude i horisonten. Rutens nordlige vendepunkt er bag en, og herfra går det tilbage mod Palisades og servicevejen langs Hudson River, før man igen rammer målstregen ved Fort Lee High School tæt ved George Washington Bridge.
After party
I mål kan man velfortjent hænge løbsmedaljen om halsen og nyde den medfølgende burger på en af de mange liggestole. GFNY-arrangørerne har sørget for underholdning på scenen, hvor både amatører og professionelle vil blive hyldet for deres indsats. Løbet har præmier til de 3 hurtigste mænd og kvinder i Gran Fondo’en, såvel som aldersgruppeklassementer, en par-dyst og en hyldest til de ryttere, som kører GFNY NYC som deres tredje GFNY samme år – eller som har jubilæum som deltager i et GFNY.
Naturligvis vil man også få et glimt af profferne i målområdet, som startede 15 minutter før motionsfeltet på broen. Vinderen af første udgave af Gran Premio New York City skal naturligvis også hyldes på scenen og hvem ved, måske får deltagerne i GFNY NYC lov til at tage en selfie med vedkommende.
GFNY i Europa
GFNY er nok verdens største Gran Fondo-franchise med over 30 Gran Fondo’er globalt. Hovedorganisationen stiller høje krav til deres lokale arrangører, så man kan med rette forvente den samme oplevelse uanset hvor i verdenen man deltager i et GFNY. I Europa har GFNY især indtaget Frankrig, hvor den tidligere professionelle cykelrytter Cedric Haas, har opbygget en imponerende portefølje af spændende GFNY-løb og destinationer. Størst er GFNY dog i Sydamerika, hvor løbene nyder enorm popularitet, hvilket også ses på antallet af latinamerikanere der deltager i GFNY NYC.
I år ser GFNY’s europæiske kalender således ud:
24. marts – GFNY Cannes 26. maj – GFNY Villard de Lans 16. juni – GFNY La Vaujany Alpe d’Huez 23. juni – GFNY Lourdes Tourmalet 21. juli – GFNY Grand Ballon 24. august – GFNY Uppsala 25. august – GFNY Orcières 1. september – GFNY Alpes Vaujany Croix de Fer
Velomore anbefaler
Få den ultimative cykeloplevelse med GFNY – hvis ikke i New York City, så i Frankrig. Vi foreslår du kombinerer GFNY La Vaujany Alpe d’Huez med GFNY Lourdes Tourmalet, og får to fremragende Gran Fondo’er på nogle af de mest legendariske bjerge i Europa. Kombinationen er helt oplagt, eftersom der er en uge imellem løbene og det vil uden tvivl brænde sig ind i hukommelsen som den absolut vildeste cykeluge.
Også efteråret byder på en mulighed for at lave the double, med GFNY Orcières og GFNY Alpes Vaujany Croix de Fer. Det tager knap 2 timer og 15 minutter i bil at køre fra Orcières til Vaujany, så man kan tilmed nøjes med at have base det ene af stederne.
Er du nysgerrig på at lære mere om GFNY Grand Ballon, GFNY Cannes eller GFNY Alpes Vaujany Croix de Fer, kan Velomore varmt anbefale alle tre løb. Læs vores beretninger fra de pågældende løb og glæde dig ellers til vores forårsnummer, hvor vi beretter fra førsteudgaven af GFNY Uppsala.
Velomore var desuden med i GFNY NYC i 2023 og du kan læse hele vores beretning i Velomore #12, hvor du også finder vores guide til New York City. En ting er sikkert: Det er en uforglemmelig oplevelse at deltage i GFNY NYC og cykle i New York City. Starten på George Washington Bridge vil for evigt være et unikt minde, mens byernes by byder på et hav af oplevelser. Kommer du som deltager i GFNY NYC, kan du via arrangørernes hjemmeside finde rabatter på overnatning både på Manhattan og i nærheden af start/målområdet i Fort Lee, samt finde link til nem og bekvem cykeludlejning i forbindelse med løbet.
Posted on: februar 2nd, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Danske Mikkel samler cykeltøj ind til børn og unge ryttere i krigshærgede Ukraine.
Selvom krigen raser, fortsætter livet på trods. Også i Ukraine. Derfor har danske Mikkel Madsen sat sig for at indsamle cykeltøj og -udstyr til børn og unge ryttere i Ukraine, som på trods af krigen, stadig klikker i pedalerne for at bevare en vis grad af normalitet i livet.
Resurserne er selvsagt knappe, som vi også ofte hører om i medierne, hvorfor Mikkels bidrag til cykelmiljøet er en værdsat og nødvendig gestus. Indsamlingen foregår primært via Instagram, hvor Mikkel appellerer til at proffer, amatører og motionister donerer deres overskydende cykeltøj:
“Jeg har set mange andre indsamlinger og folk der donerede ting til Ukraine, cykler, tøj, mv. Og herfra fik jeg idéen. Jeg begyndte at kontakte folk på Instagram inden jeg havde fundet en modtager til tøjet” forklarer Mikkel til Velomore.
“Projektet, hvis man kan kalde det, startede med at jeg fik en tanke om at mange ryttere formentligt havde en masse tøj liggende som ikke blev brugt grundet klubskifte, nye sponsorer eller fordi man var vokset ud af tøjet”
Det hele foregår via Instagram-konto’en Mikkel_8000_, hvor man kan se, at der indtil videre er doneret tøj fra bl.a. Airtox – Carl Ras rytteren Alexander Hansen.
Indtil videre sendes tøjet for Mikkels egen regning, via en ukrainsk kvinde i Polen, som formidler kontakten videre til klubber og ryttere i Ukraine. Manglen på al slags udstyr er stor og lige så behovet for at få dækket udgifterne i forbindelse med forsendelse. Bl.a. har Mikkel pt. 15 kasser tøj stående, som venter på at blive skippet afsted til Polen, hvorfra det sendes videre ind i Ukraine.
“Jeg fik af en person, som allerede havde doneret tøj, kontakt til en ukrainsk kvinde som er i Polen. Hun har kontakt med en masse unge Ukrainske ryttere, som rigtig gerne vil have tøjet. De mangler cykeltøj, fritidstøj og udstyr som hjelme, briller, sko osv. Jeg har dog ikke fundet en der kan sende det derned, så indtil videre vil det være en omkostning som jeg selv må stå med” siger Mikkel.
Indtil videre har Mikkel selv forsøgt sig ved at skrive rundt til diverse ryttere og lige så stille breder budskabet sig om den gode mission sig. De som i forvejen har sendt deres gamle tøj videre til klubkammerater eller andre lande, deler glædeligt Mikkels budskab.
“Jeg mangler stadig at høre fra rigtige mange ryttere som ikke har vendt tilbage formentligt fordi beskeden ikke er set. Jeg endte med at ikke kunne sende flere beskeder og gik så over til kommentarer på opslag, og føler det har givet flere svar tilbage” lyder det fra Mikkel, der fortsætter:
“Ellers er udfordringen at få folk til at sende tøjet til mig. Ikke alle vil, eller også vil de ikke betale fragtomkostningerne. Jeg gør dette non-profit og jeg skal ikke have noget for at gøre det, men derfor må jeg også sige nej til at betale for at tøjet bliver sendt til mig”.
Har du eller din klub tøj liggende i gemmerne, eller kender du nogen som kan hjælpe med udgifterne til forsendelse videre til Polen og Ukraine, så kan Mikkel kontaktes via sin Instagram-profil mikkel_8000_ eller på mail tojtilukraine@gmail.com.
Posted on: januar 29th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Et innovativt format skal åbne årets verdensmesterskaber i e-cykling op for ryttertyper og publikum, når der dystes live om regnbuestriber i MyWhoosh og Abu Dhabi senere på året.
Ved en stort anlagt pressekonference i Abu Dhabi, kunne MyWhoosh og UCI løfte sløret for formatet til dette års verdensmesterskaber i e-cykling. De sidste tre udgaver har været afholdt i den populære platform Zwift, men for de næste tre år kommer VM til at blive kørt i platformen MyWhoosh, som bl.a. er sponsor for Tadej Pogacar og Team UAE Emirates.
Ambitionerne for verdensmesterskaberne er store. For at gøre løbet interessant for publikum og åbent for flere typer af ryttere, har MyWhoosh udtænkt et spændende og innovativt løbsformat. Hensigten med formatet er at bringe mere taktik ind i løbet, såvel som at give en mere særegen karakter der åbner løbet op for flere typerrytter, med henblik på at adskille e-cykling fra en simulation af virkelighedens cykelløb, hvor den w/kg mæssigt stærkeste rytter vinder til sidst. Derfor vil de 3 ruter heller ikke være simuleringer af virkelige ruter, men i stedet være særligt udviklede ruter til VM.
“Der bliver et unikt rutedesign til VM. En e-cykling specifik rute, som ikke skal imitere verdenen udenfor. Vi mener, at e-cykling er helt sin egen og det bør VM afspejle. Der bliver noget for enhver ryttertype, så taktik kommer til at spille en større rolle” forklarer Race Control Manager, Matt Smithson, til Velomore.
VM-finalen bliver opdelt i 3 løb, hvor der køres efter point i indlagte pointspurter. Det første løb køres efter inspiration fra Formel 1, hvor deltagerne har 15 minutter til at sætte hurtigste tid på et ca. 300 meter langt sprintsegment på en knap 1,7 km lange rute. Der er uendeligt med forsøg, så det for deltagerne bliver det vigtigt at docere kræfterne og måske endda være taktiske omkring, hvornår de sætter deres bedste tid.
Andet løb køres på en 9 km lang rute, med en stigning som forventes at tage lidt over 4 minutter at forcere. I dette løb vil der være 3 steder at score point, for den første rytter over stregen: I bunden af stigningen, på toppen af stigningen og igen på målstregen, som kommer efter en kort nedkørsel efterfulgt af et fladt indløb. Selve ruten byder på rullende bakker frem mod den lange stigning. Selve løbet forventes at vare 15 – 20 minutter. Vinderen af løbet bliver den rytter, som akkumulerer flest point.
Tredje og sidste løb i finalen bliver kørt på en 4 km lang rute, hvor der skal køres 4 omgange. Der gives point på hver omgang, på en kort stigning op mod målstregen. MyWhoosh forventer at spurten op ad den bakke vil vare lige knap 15 sekunder. Med dobbelt point på den sidste omgang, er der lagt op til taktiske overvejelser i forhold til, hvordan man vil maksimere sin pointhøst.
Den rytter med flest point efter alle 3 løb bliver udråbt som e-cykling verdensmester for 2024. Løbene køres med 10 minutters mellemrum og er designet til at skabe spænding om resultatet helt til den sidste pointspurt. Det taktiske aspekt fylder markant mere end rå power, da de forskellige ruter og pointspurter henvender sig til forskellige ryttertyper. Til selve finalen bliver der 20 deltagere for både mænd og kvinder, som flyves til Abu Dhabi for at sidde og dyste mod hinanden live.
Vejen til VM er tosporet og man kan enten kvalificere sig via MyWhoosh eller satse på et wildcard fra sit nationale forbund. Kvalifikationen består af et kvalifikationsløb og en semifinale. I semifinalen er der plads til 150 ryttere, som enten er udtaget af deres respektive forbund eller udvalgt at MyWhoosh på baggrund af resultater i kvalifikationsløb. Forbundene står for 80% af pladserne, mens MyWhoosh råder over de resterende 20%. Når resultaterne er gjort op og deltagernes performance verificere, udstedes de 20 invitationer til verdensmesterskabs finalerne.
Størrelsen på de respektive landshold som forbundene råder over, vil blive besluttet på baggrund af præstationerne i de foregående verdensmesterskaber i Zwift, mens alle får chancen for at kvalificere sig udenom de officielle landshold i MyWhoosh.
Læs også:
“Der er tale om en spændende rute og et innovativt format. Kort og intenst. Vi vil forsøge at gøre antallet af deltagende ryttere bredere med flere nationaliteter gennem en interessant kvalifikation for almindelige mennesker. Håbet er, at det kan blive en vej ind i sporten for især unge mennesker, udenom den traditionelle vej” forklarer head og innovation hos UCI, Michael Rogers, til Velomore.
Gratis e-cykling
Mens Zwift og Bkool formentlig er velkendte platforme for de fleste af Velomores læsere, er MyWhoosh relativt ukendt herhjemme. Men platformen, som man måske kender fra bagdelen på Tadej Pogacar (hvor MyWhoosh har sponsorpladsen), er en gratis trænings- og løbsplatform meget lig Zwift. Platformen blev i sin tid udviklet i Abu Dhabi, som en mulighed for folk i Mellemøsten for at kunne dyrke motion på de aller varmeste sommerdage, hvor temperaturerne gør det umuligt at bevæge sig udenfor.
MyWhoosh er derfor gratis at bruge. Platformen baserer sig på en animeret verden og der er pt. 7 forskellige verdener at vælge imellem, hvor man kan køre rundt i det uendelige, i eksempelvis Belgien, Colombia og Mellemøsten. Man kan har et hav af muligheder for at personliggøre sin avatar og det er også muligt at vælge imellem cykler og udstyr fra virkelige brands som Colnago og EKOÏ.
In-game verifikation
Hvad angår løbsaspektet i MyWhoosh, har man siden 2020 afholdt en fast søndagsløbsserie med anseelige pengepræmier på højkant – til både mænd og kvinder. Derfor tager man hos MyWhoosh verificeringselementet meget seriøst. Bl.a. skal man igennem en verificeringsproces for at kunne køre med i løb med pengepræmier, der omfatter en fysisk test hjemme, såvel som in-game dual-recording. Bliver man taget i at snyde får man livstid forbud mod at benytte MyWhoosh og forbuddet bliver bl.a. udstedt på ens wattmåler og hometrainer, således disse ikke vil kunne benyttes i MyWhooshs løb.
Er man så velsignet, at man kan præstere watt så høje at englene synger, bliver man inviteret til MyWhooshs hovedkontor i Abu Dhabi for at blive testet i virkelighedens verden og bevise, at man i virkeligheden er det wattmonster, man online har vist man er. Det var bl.a. sådan at Michael Vink fik sin kontrakt med UAE Emirates-holdet.
Går du med drømme om at deltage i e-cykling VM er der god tid til at lære MyWhoosh at kende. Verdensmesterskaberne afholdes til oktober, mens semifinalerne afholdes i september. Du kan læse mere om MyWhoosh her.
Posted on: januar 17th, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Kom i form med Velomore. Vi giver dig her et træningsprogram der over de næste 20 uger får dig i topformmed HIT træning.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren motionist, så kommer man længst med en struktureret træningsplan. Derfor giver vi dig her et 20 ugers træningsprogram, der har til formål at levere dig i topform, uanset om du træner specifikt mod et løb eller bare til at komme i bedre form.
Dette program er lavet af Malte Therkildsen fra Therkildsen People & Performance. Malte er tilhængere af teorien om omvendt polarisering i base træning, hvorfor vi her giver dig et høj intens træningsprogram (HIT) med fokus på opbygning af VO2max.
Programmet er derfor ideelt til dig, der står og mangler et program til at komme tilbage i form, eller som har mål langt ude i fremtiden.
Træningsprogrammet sigter mod at lægge fundamentet for din videre træning og løbene der kommer ude i fremtiden. Programmet er lavet til dem, som har begrænset tid til rådighed og derfor ikke kan træne 20-30 timer om ugen. Det er muligt at justere programmet efter sin ugentlig træningstid.
Malte er tilhænger af omvendt polarisering, hvor man træner hårdt og intenst i fundament træningen, og så skruer ned for intensiteten når sæsonen starter, hvilket dette program også bærer præg af.
Man behøver ikke en wattmåler, da Malte er tilhænger af at atleterne selv mærker efter.
Varighed: 20 uger. Formål: Base træning med omvendt polarisering. Perfekt til: At opbygge form.
Posted on: januar 1st, 2024 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Faster than a race suit and without a zipper. The FUSION TEMPO claims to be the ultimate speed garment and we set out to see if that’s true.
When FUSION presented their new jersey for Team ColoQuick last year, it stood out by not having a zipper. “Better aerodynamics” and “faster than a race suit” were the arguments for the jersey design, which was developed in collaboration with riders from the Danish continental team.
I’ll admit, I initially struggled a lot with a zipperless cycling jersey, much more than I did with disc brakes on a road bike. It just felt wrong to go back to something that’s essentially a t-shirt. As someone who has really enjoyed the tight race suits, it was an extra hurdle if a “t-shirt” was going to replace the skinsuit.
TEMPO!
The “t-shirt” is part of FUSION’s new TEMPO! collection, which focuses on ultimate speed. The TEMPO jersey comes with a pair of cycling shorts optimized to work seamlessly with the zipperless jersey – and it’s this combo that provides a watt saving comparable to a race suit, or even better.
Since there’s no longer a need for a zipper running through the jersey, FUSION has managed to create a jersey that fits even closer to the body than normal cycling jerseys. Therefore, the jersey is also more comfortable than a regular cycling jersey, claims FUSION. The torso is made of smooth fabric, and on the back, there are three pockets, as a cycling jersey should have. The sleeves are equipped with vertical seams to improve aerodynamics, as we know from most aero jerseys and race suits. An elastic band at the bottom of the jersey ensures that it doesn’t crawl up when riding.
The TEMPO shorts are made of a high-tech material that is both water-resistant and quick-drying, just like FUSION’s popular SLi cycling shorts. Additionally, they provide light compression. As a special detail, FUSION highlights that the back panel of the bibs is reinforced so it doesn’t become see-through when stretched on the rider, which we actually appreciate (who hasn’t sat and looked at nearly bare buttocks because the shorts had stretched too much?). Last but not least, it’s worth mentioning that the leg hems are equipped with silicone bands to keep them in place.
ON THE ROAD
If you’re used to race suits, time trial suits or just regular cycling jerseys, the TEMPO jersey is a completely new experience. Simultaneously snug and comfortable in a way that doesn’t quite resemble any other garment. It’s in a class of its own. Snug without being uncomfortable. At the same time, it feels fast, and as soon as you’re on the bike, it feels like the TEMPO shorts and jersey merge into one fast unit.
I had many preconceptions about the TEMPO jersey beforehand; it would surely be too tight, crawl up while cycling and be difficult to take off. But all of that was proven wrong, and what surprises me the most is how well the jersey fits when tugging into that aeroposition on the bike. Because it sits just right. It sits in place!
The elastic band manages to keep the jersey in place without being particularly tight around the waist. And it gives a real sense of speed. Of course, it’s impossible to verify FUSION’s claims about speed, but with their own experiments on the track in Odense, and with such a competent aero enthusiast as Frederik Muff involved in the development process, there’s no doubt that their claims hold true.
If nothing else, the ColoQuick team really demonstrated the speed of the kit in the spring A races, where they dominates everything winning when it suited them and in a crosswind rodeo, apparently got the entire team in the top 15.
At least I feel fast in the TEMPO set, but more importantly, I feel extremely comfortable and at ease, which I didn’t expect. Now I’m just looking forward to the summer so I can get out and race in the TEMPO set.
CONCLUSION
The TEMPO jersey comes in 3 different colors so far, and I’ve seen a DK version on Instagram, which will probably become popular for the Gran Fondo World Championships in Aalborg later this year. And that’s perhaps very good because there are many indications that the TEMPO jersey has the potential to become an N+1 jersey.
Apart from being fast, TEMPO is truly comfortable and delightful to wear. Normally I would say comfortable or pleasant, but TEMPO is really delightful and fits the way you want a cycling jersey to fit. Combined with the corresponding cycling shorts, you have the ultimate cycling kit for comfort and speed.
All in all, the TEMPO set is a solid cycling kit, and I just have to admit that I’ve become hooked on riding without a zipper.
Posted on: december 27th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Cannondale er lykkedes med at bevare SuperSix DNA og samtidig tilføje alle de elementer, som bør være at finde i en moderne supercykel.
Cannondale SuperSix har gennem de sidste 10 år været et rigtig godt valg uanset ambitionsniveau og er en cykel, man ofte ser på de danske landeveje. Tidligere i år lancerede Cannondale 4. generation af den populære cykel, der viderefører SuperSix’ens DNA samtidig med, at der er tilføjet alle de elementer, som bør være at finde i en moderne landevejscykel – alt sammen uden at gå på kompromis med stamtavlen.
Ejere af den forrige iteration vil desuden glæde sig over at høre, at Cannondale endelig har droppet PressFit krankboksen og i stedet er gået over til det populære BSA-gevind. Det er dog blot 1 af mange ændringer, som SuperSix’en har gennemgået.
Udseendemæssigt ligner cyklen på mange måder stadig sig selv og stiller man den forrige og nye model ved siden af hinanden, vil 4. generation fremstå som en mere moden udgave. Cyklen har fået mange af de karakteristika der kendetegner en moderne landevejsracer: En ny og bredere forgaffel med mere dybde, et smalt kronrør, afrundet skrårør samt lavere sadelstræbere, bidrager alt sammen til et smukt og moderne udseende.
Samtidig har SuperSix’en fået de klassiske aero gains i form af en smal, dråbeformet saddelpind og et integreret aero cockpit. En væsentlig forbedring fra forgængeren er, at Cannondale har formået at gøre den indvendige kabelføring mere elegant end på 3. generation, der havde en stor og grov frempind, som efter min mening, skæmmede en ellers smuk og elegant cykel.
Via et triangulært styrrør har Cannondale løst den udfordring og gjort det muligt, at trække kablerne igennem frempind og kronrør uden at kompromittere cyklens æstetik. Dog er løsningen ikke perfekt, da man har valgt at dække skruen øverst på frempinden med et plastik cover, der umiddelbart virker som en lidt billig løsning for en cykel til over 100.000 kroner. Jeg må dog bare konstatere at det virker og coveret sidder som det skal uden problemer.
Som tidligere skrevet, har Cannondale langt om længe valgt BSA-gevind i krankboksen og det fungerer upåklageligt sammen med den nye SRAM Red AXS-gruppe. Ejere af tidligere modeller kan derfor ånde lettet op og se turene martret af knirkelyde, som noget der hører fortiden til..
Hele pakken afrundes af HollowGram 50 R-SL-hjul, som giver en fornuftig 50 mm profil der egner sig fint til både flad vej og kuperet terræn. Alt i alt har cyklen en samlet vægt på 7,6 kg og en samlet påstået wattbesparelse på 12 watt, ved 45 km/t, over forgængeren. Smækker man et par hjul på med lidt mere profil, påstår Cannondale at man næsten rammer samme wattbesparelse som man får i deres ultimative aerocykel System Six, hvilket må siges, at være imponerende, omend det nok er de færreste af os som kommer til at høste den gevinst. Geometrien forbliver den samme som hos forgængeren, dog med den ændring, at kædestræberne er blevet forlænget med 2 mm for at give plads til bredere dæk.
PÅ LANDEVEJEN
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den nye Cannondale SuperSix EVO Hi-Mod er en aldeles fremragende cykel, men det vidner stamtavlen naturligvis også om! Platformen som Cannondale har udviklet på var i forvejen yderst velafbalanceret. At de har formået at gøre en god cykel endnu bedre, er blot imponerende.
Det er altid svært at teste producenternes påståede wattbesparelser, men for SuperSix’ens vedkommende kan jeg konstatere, at cyklen ruller forholdsvist let. Der skal ikke så meget til før den skyder op i fart og det er på denne testcykel, at jeg har lavet flest Strava PR’s i år. Foruden de indbyggede aerooptimeringer, ruller de to HollowGram hjul aldeles godt. Hjulene har den nødvendige stivhed og performance der skal til for at komplimentere cyklens karakteristika.
Jeg har været så heldig at teste cyklen ved Maratona dles Dolomites. Cyklen klatrer let i de høje bjerge og styrer præcist og sikkert på de lange nedkørsler. Uanset om man spurter, eller bare står op når man forcerer stigninger, er der ingen mærkbar flex i rammen og man føler at alle watt lægges over i hjulene. På flad vej omsættes alle watt også til fart, og man skal ikke have særlig meget medvind før speedometret tager på himmelflugt.
Samtidig er cyklen så komfortabel at køre på, at man ikke skænker underlaget særligt mange tanker – ej heller selvom den testede cykel kom med 25 mm Continental GP5000 dæk. Der er dog plads til helt op til 40 mm, hvis man har behov for ekstra komfort. Geometrien er aggressiv uden at være decideret ukomfortabel, så det er let at finde sig til rette på cyklen.
I Dolomitterne var det desuden rart at sidde med hænderne på styret, der er forholdsvist smalt på oversiden. Til trods for de lidt længere kædestræbere, er cyklens håndtering ikke blevet ændret væsentligt fra forgængeren og den marginalt forbedrede komfort skal man ikke klage over. Cyklen styrer præcist og sikkert, og man leger sig nærmest igennem alle kurver og sving. Faktisk vil jeg sige, at det er i let kuperet terræn, på en klassisk dansk landevej, der bugter sig igennem landskabet, at SuperSix’en for alvor kommer til sin ret. Når det går let op og ned og vejen snor sig, tigger cyklen om at blive sluppet løs og appellerer til sjov og fart.
Eneste reelle minus jeg er stødt på i testperioden, er at drænet i de to HollowGram-hjul ikke umiddelbart virker efter hensigten. Jeg var desværre så uheldig at blive fanget i et skybrud mens jeg var ude på SuperSix’en, og ved en punktering knap 2 uger senere kunne jeg konstatere, at fælgen gemte på en forholdsvis stor mængde vand. Det samme gjorde sig gældende for den anden fælg, da jeg tog dækket af for at tjekke. Et par cykelhjul skal naturligvis ikke holde på vandet og jeg var ærligt talt overrasket over, at det hverken var løbet ud eller fordampet i løbet af den 2 ugers periode der var gået.
Om ikke andet, er det værd at have med i baghovedet, skulle man blive fanget på sin SuperSix i regnvejr. En anden detalje, som jeg har en lidt blandet mening om, er de særligt designede flaskeholdere og dunke. Cannondale har givet cyklen et særligt flaskesystem, som angiveligt giver lidt mere fart til den samlede pakke.
Læs også:
Dunkene sidder godt fast og er lette at få ud. Til gengæld er de forholdsvist bøvlede at få tilbage i flaskeholderen, da de skal sidde på en bestemt måde. Det er dog ikke værre end, at man kan køre med almindelig runde dunke. Det er dog i småtingsafdelingen og cyklen performer overordnet set supergodt, eller helt som forventet, om man vil.
FACIT
Alt i alt giver det en afbalanceret landevejsracer der er komfortabel og responsiv, men først og fremmest hurtig! Stamtavlen taler sit tydelige sprog og Cannondale er lykkedes med at fortsætte SuperSix’ens evolution, som en af de mest komplette all-round landevejscykler på markedet.
Måske fordi de først og fremmest ikke har ændret markant på opskriften, men i stedet har foretaget de helt rigtige justeringer med de muligheder moderne rammestøbning giver. Seneste iteration af SuperSix cementerer seriens position i toppen af cykelhiearkiet og udfordrer konkurrenterne som den ultimative all-rounder.
INFO
Vurdering: 5/5. Bedst til: Snørklede danske landeveje og rullende bakker. Pris: 107.899 kr. Mere info:www.cannondale.com.
Posted on: december 25th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Grænserne mellem ultimativ endurance og absolut væddeløbsfokus udviskes stille og roligt med den nye Giant Defy, der er en oplagt Gran Fondo-dræber.
Da jeg for lige knap 12 år siden købte min første racercykel var det en Giant Defy. Aluminiumsstel, Shimano 2300 gearing og triple kranksæt. Prisen dengang var ikke engang 4000 kroner. Den oplagte begyndercykel og jeg mindes, at den var ret så blød når man trådte an i en bakkespurt. En cykel der i dag ikke rigtig kan sammenlignes med moderne supercykler.
I mellemtiden er skivebremser, aerodynamik og 12-speed blevet standarden og den seneste generation af Giants endurance-serie er et helt andet bæst, end den cykel jeg dengang hoppede på. 5. generation af Defy er ifølge Giant lettere og mere effektiv end nogensinde. Cyklen kommer i tre konfigurationer og vi har været så heldige at teste topmodellen Advanced SL 0.
Den påståede rammevægt er på imponerende 785 gram og cyklens udseende vidner da også om, at der er tale om en let og elegant ganger. Smalle saddelstræbere, et smalt overrør og en redesignet forgaffel ligeledes med smalle ben, giver cyklen sit lette udseende.
Den nye forgaffel giver plads til 38 mm dæk, og cyklen kommer i forvejen monteret med 32 mm. Til trods for den indvendige kabelføring, hvor bremsekablerne løber ned igennem kronrøret, kommer cyklen ikke med et integreret cockpit ud i et. En endurance-cykel behøver ikke ultimativ aerodynamik og Giant har valgt en løsning med separat frempind og styr, hvilket jeg personligt godt kan lide, da det gør det lettere at ændre frempinds længde eller montere smallere styr for de af os, hvor 42 mm bliver for bredt.
Sammenlignet med forgængeren, har geometrien også fået en overhaling og er blevet mere raceorienteret, henad noget der minder om Giant TCR, og tager derfor rytteren væk fra den mere oprette position, og udvander derved lidt af det rendyrkede endurance-fokus.
MINDRE AVANCERET, MERE KOMFORTABEL
Modsat visse endurance-cykler fra andre brands, kommer den nye Defy uden integrerede affjedringssystemer. For at bevare så simpel en cykel som muligt, har Giant valgt ikke at integrere yderligere affjedring i den nye Defy. I stedet for at gøre cyklen mere avanceret, sikres komforten gennem carbon layup’et og rørenes udformning. Det ses bl.a. ved den bagerste trekant, hvor de lave saddelstræbere og sadelpindens udformning yder imponerende 42 % mere compliance end forgængeren.
Imponerende når man tænker på, at der ikke er tilføjet et avanceret affjedringssystem i rammen for at hente den markante forbedring. Selv kalder Giant det for D-fuse, hvilket referer til bl.a. saddelpindens, saddelrørets, og styrets udformning, som arbejder sammen for at sikre en jævn og effektiv køreoplevelse.
Tydeligst ses det ved saddelpinden, der bliver ekstrem smal lige før saddelklampen og som kan præstere 7 mm flex over ujævnt underlag. Flex findes også i D-fuse styret, som kan bevæge sig let nedad, men ikke opad, hvilket giver en bemærkelsesværdig kombination af stivhed i spurter og øget komfort over ujævnt underlag.
Skulle det ikke være nok, understøttes rammens stødabsorbering af 32 mm dæk, som sidder på et sæt hookles carbonfælge med 22,4 mm indvendig bredde fra Cadex. Som tidligere skrevet, kan man gå op på 38 mm for ultimativ komfort, eller jagte oplevelser på grus.
KØREOPLEVELSE
Kommer man fra en aggressiv aeroracer skal man lige vende sig til den lidt mere komfortable siddeposition, men det er faktisk ikke så galt på den nye Defy. Cyklen føles umiddelbar komfortabel, om end det ikke er svært at komme ned i en aerodynamisk position. På den måde virker den ikke som en 100% endurance-cykel.
Komforten er dog bemærkelsesværdig særligt med tanke på, at Giant ikke har opfundet den dybe tallerken for at gøre, at cyklen føles rar og komfortabel at sidde på. Cyklen styrer agilt og præcist, og minder på den måde meget om en regulær væddeløbscykel, men så snart man slipper trådet og sætter sig op, forvandler den sig til en komfortabel ganger. Man mærker ikke meget til underlagets beskaffenhed og cyklen indbyder til mere tid i sadlen når intervallerne er overstået.
Særligt i kuperet terræn finder Defy’en sit rette element og dens lethed gør, at man nemt når toppen af bakkerne – uanset om det er i fuld spurt eller så let som muligt. Den brede gearing fra SRAM passer fint herhjemme og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en skam, at jeg ikke har oplevet cyklen i de høje bjerge. Kombination af komfort og lav vægt gør den nemlig til den ultimative Gran Fondo-dræber, og cyklen skal nok gøre sit til, at give rytteren den bedst mulige oplevelse i løb som La Marmotte.
Eneste sted hvor cyklen for alvor kommer til kort er i modvind, hvor den ikke holder helt samme fart som en aerocykel, men det er heller ikke Defy’ens formål. Farten fejler dog ikke noget, og så snart man ikke kører i en direkte modvind, er det min oplevelse, at cyklen ruller lige så hurtigt som andre landevejscykler. Om end følelsen eller oplevelsen af fart ikke er helt den samme. Men speedometret fortæller en anden historie.
De 32 mm brede dæk gør formentlig at oplevelsen af fart bliver anderledes end på de 25 mm, som jeg er vant til. Alt i alt er Defy en fed kombination af noget, der smager af raceorienteret performance kombineret med lav vægt og høj komfort, i en pakke, der egner sig lige godt til lange ture og cykelløb. Cyklen håndterer agilt og præcist i skarpe situationer og er som sagt, en behagelig følgesvend så snart man letter trådet i pedalerne og ruller afsted
FACIT
Med alt det i mente, kan Giant Defy koges ned til en mellemting mellem en fuldblods væddeløber og superkomfortabel endurancecykel – jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Canyon har ramt spot on med deres navn Endurace.
For Defy er virkelig en Endurace-cykel: Stiv, let og komfortabel men alligevel med en tilpas aggressiv geometri, der gør den til en oplagt Gran Fondo-dræber. Desværre har Canyon gjort krav på endurace navnet, for ellers var det oplagt at gøre det til en særlig kategori af cykler, hvor Defy’en melder sig ind i kampen om tronen.
Defy’en er i sin seneste iteration rykket nærmere TCR’eren. Giant har taget alt det bedste fra en fuldblods væddeløber og ført det over i en velbalanceret og moderne endurance-pakke, en komfortabel om end racy landevejscykel, der egner sig fremragende til de, som ikke har brug for ultimativ fart, men også prioriterer komfort og køreglæde.
INFO
Vurdering: 5/5. Bedst til: Rullende terræn og lange bjergmaratoner. Pris: 92.499 kr. Mere info:www.giant-bicycles.com
Posted on: december 23rd, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Der er meget som kan gøre en Gran Fondo til en uforglemmelig oplevelse og for vores chefredaktør blev GFNY NYC en af de oplevelser, han aldrig vil glemme.
Hundredvis af røde lygter blinker i mørket foran os. Det er småkoldt og solens første stråler har endnu til gode at vise sig på himlen. Bag os aner man silhuetterne af Manhattans skyskrabere. Sammen med tusindvis af andre cykelmotionister, står vi i kø til at komme op på George Washington Bridge nedre dæk.
Sammen med min lillebror er jeg rejst til New York, for at deltage i Gran Fondo New York – kronjuvelen og det oprindelige løb i det globale franchise GFNY. Med start på verdens mest trafikerede bro, kan Gran Fondo New York med rette regne sig selv blandt de Gran Fondo’er, der har den mest spektakulære start – hvis ikke den mest spektakulære.
Hvert år tager mere end 104 millioner køretøjer turen over broen, så at lukke den for et motionsløb virker jo helt absurd. Men i mulighedernes land er intet for absurd. Spændingen er til at tage og føle på her i morgengryet. Løbet tiltrak mere end 8.000 deltagere før pandemien, men i år ser deltagerantallet ud til at være tættere på 5.000.
Over 90 nationaliteter har taget turen til byen, der aldrig sover og det giver en helt elektrisk stemning, da vi først kommer op på broen. På vores højreside har vi udsigten op langs Hudson River og til venstre for os rejser Manhattans skyline sig.
Senest 45 minutter før start skal alle deltagere indfinde sig på broen. Af sikkerhedshensyn siger arrangørerne. Vi har været tidligt oppe, både for at spise morgenmad, men også for at komme afsted mod broen i fornuftig tid.
Indlogeret på Sheraton New York Times Square Hotel midt mellem Times Square og Central Park, har vi haft lidt af en diskussion om hvordan vi skulle tilbagelægge de 12 km fra hotellet til broen. Der løber en cykelvej langs Manhattans vestside, som min lillebror var ret hooked på at prøve.
”Vi cykler da bare derop. Det er intet problem” siger han selvsikkert, da vi klokken 8 aftenen før løbet gennemgår planen. Men det er hans første Gran Fondo, hans første tur på landevej i over 4 år, hans første tur på over 100 km og med kun 32 timer på cyklen i år, føler jeg som den ansvarlige storebror, jeg foregiver at være, at jeg må mane til besindighed.
Mest af alt handler det om, at jeg ikke har lyst til at tænde for motoren, for så at stå og fryse på en bro i over en time. Jeg forelægger ham regnestykket – 140 km, plus transport til og fra start- og målområdet. Det giver i runde tal samme antal kilometer, som han mere eller mindre har cyklet i år. Planen var egentlig, at han skulle køre den korte rute på knap 70 km.
Men under en måned før løbet tikkede en mail fra arrangørerne ind: ”GFNY goes pro” – næste år får løbet en UCI 1.2 Pro-overbygning det betyder, at et professionelt cykelløb køres på samme rute, med start fra GWB 15 minutter før motionsfeltet sendes afsted. Men, da der i UCI-løb forståeligt nok ikke må være ryttere som kører i begge retninger på løbsruten, har arrangørerne været nødt til at foretage en lille, om end meget betydningsfuld ændring.
Bear Mountain, der har været løbets hidtidige højdepunkt udgår. Bakken nord for New York City har været vendepunktet for rytterne på den lange, knap 180 km distance, mens rytterne på 70 km har kunne hoppe af cyklen og sætte sig op i en bus tilbage til Fort Lee. But no more. Eneste løsning arrangørerne har kunne finde, er at omlægge ruten til at køre forbi Bear Mountain og i stedet hoppe på loopet tilbage mod NYC, og derved kommer alle deltagere i år og næste år, til at køre 140 km. Hvilket som sådan er fint for mig, der derved får halvanden time mindre på cyklen, men for min bror, og de tusindvis af tilmeldte på 70 km, venter der lige pludselig en gedigen udfordring.
”Det kan jeg ikke Nikolaj” udbryder min bror halv-nervøst, da det går op for ham, knap en uge før vi rejser til New York. Med hjælp fra min svigerinde får jeg overbevist ham om det modsatte. Adrenalinen og oplevelsen alene bør være nok til at bære ham igennem.
HOLD TIL HØJRE
2 minutter før start blæser The Star Spangled Banner ud over broen og det giver gåsehud. Vi har aftalt, at min bror skal køre sig eget løb og finde en god gruppe. Jeg selv derimod har trænet målrettet mod netop dette løb og jeg vil gerne gøre det godt.
En top 10 i min aldersgruppe er målet, for løbet er hårdt besat. Der er mange tidligere vindere af GFNY’s løb til start og de kontinentale GFNY-mestre er fløjet ind til lejligheden. 10, 9, 8 … Nedtællingen går i gang, vi slår på næven og jeg når lige at råbe til min lillebror, at han hellere må finde over i højreside af vejen med det samme, før jeg klikker i pedalerne og sprinter afsted.
Starten er som altid et chok for systemet. Jeg har formået at holde kulden på afstand med en plastikponcho, men som altid er det megahårdt at starte ud af skolegården i ren spurt. Vi har været så heldige at få plads i den forreste startgruppe, forbeholdt VIP’s (tidligere GFNY-vindere, kvalificerede og inviterede ryttere) så jeg sidder med de absolut bedste ryttere i løbet og det kan mærkes.
Allerede på vej ud af broen runder speedometeret 40 km/t og vejen er ikke flad. På rampen ud af broen og ind i New Jersey, får jeg kørt mig frem og efter 2 km sidder jeg i fjerde position, da vi drejer skarpt til højre og kører ned ad bakke mod Hudson River. Vi skal ind på en parkvej langs floden og farten runder 60 km/t. Det er en helt vanvittig start her i fronten og jeg ser Ricardo Pinchetta, tidligere flerdobbelt vinder af løbet, angribe mens jeg selv løber tør for gear.
Endnu et skarpt venstresving og vi kører ind på parkvejen da det eneste der ikke må ske, sker. Knap 4 km inde i løbet og jeg mærker den frygtede fornemmelse af et baghjul der taber luft. Det er med hjertet i halsen at jeg stikker armen i vejret og råber ”RIGHT, RIGHT”, for bagfra kommer hundredvis, nej tusindvis, af vilde ryttere blæsende i håbet om, at de kan nå op til fronten.
Det tager mig knap 2 minutter at komme ud i siden af vejen og finde et sikkert sted og skifte slange. Mine fingre er så kolde, at jeg ikke kan få det forbandede dæk af. Et kort øjeblik har jeg allermest lyst til at tyre Black Inc-hjulet i Hudson River og jeg ser hvordan hele løbet passerer forbi mig, kun 4 km inde.
Efter godt og vel 7 minutters fumlen med dækket er jeg tilbage på cyklen. Jeg får tøjret min umiddelbare skuffelse. Status er, at jeg i hvert fald er faldet et par tusinde pladser tilbage og frontgruppen får jeg aldrig at se igen. Min lillebror har jeg heller ikke set.
Med ambitionen om et resultat ude af ligningen, beslutter jeg mig for at redde hvad reddes kan, i første omgang går jeg over til plan B, som hele tiden har været at vente på min lillebror i tilfælde af defekt – eller dårlige ben. Nu står jeg i den omvendte situation og skal ud og fange ham.
FANGELEG
Parkvejen kører igennem rullende terræn og man følger den de første knap 13 km frem mod den brede vej i Palisades. Den megen trafik af ryttere gør, at jeg ikke kan udnytte min power og for alvor lukke op, på den smalle vej. Men det er godt det samme.
Der er virkelig mange punkteringer og folk står til højre og venstre og skifter slanger. Ude på den store brede vej efter Palisades springer jeg fra gruppe til gruppe, indtil jeg fanger et større felt på knap 30 ryttere. Midt i gruppen sidder min bror og lader til at være oven på pedalerne.
Rytterne omkring ham sidder på dyre Pinarello’er eller Specializeds, alle med højprofil hjul og rendyrket kulfiber, mens han på sin lejede Cannondale i aluminium, med lavprofil hjul, reflekser og Gatorskin-dæk, udgør en umage equipage i det dyre selskab.
Vi sludrer lidt og han morer sig gevaldigt over, at han indtil videre har været den bedste af os. Jeg har for alvor fået ild i piberne og sætter mig frem for at tage en føring. Men da jeg slår ud har jeg gjort mere skade end gavn på gruppen.
”Kom med på mit hjul, så kører vi” siger jeg til min bror, men han lader fornuften råde. ”Det tror jeg bliver for hårdt. Det er en god gruppe den her. Kør du bare”. Vi bliver enige om, at for nuværende er det nok bedre at jeg finder en anden gruppe. Han tilbyder mig sin slange, men vi aftaler, at jeg må vente på ham, hvis uheldet er ude igen.
Og så fortsætter jeg op ad vejen. En polsk rytter suser forbi gruppen i samme øjeblik som jeg letter anker. Ligesom jeg, sad også han med frontgruppen, da en punktering gjorde en ende på hans drømme. Vi arbejder fornuftigt sammen og på den brede vej ind mod Nyack ruller vi hurtigt, selvom vi kører i sidemodvind.
BE A PRO FOR A DAY
Vi kører igennem New Jerseys forstæder, før vi passerer statsgrænsen og igen bevæger os ind New York. Fordelen ved at være ude af kampen om resultater, er at jeg for alvor kan nyde løbet. Selvom vi holder kæden stram, har jeg tid og overskud til at kigge mig rundt.
Jeg er i sandhed kommet til Amerika og det vi kører igennem, ligner præcist det, man kender fra film og serier. For mig er det helt vild at tænke på, at jeg kører Gran Fondo i USA. Stars and Stripes hænger foran flere af husene og der er masser af mennesker ude og heppe langs vejen. Og masser af politi. Jeg har aldrig set så meget politi i hele mit liv. Mindst 200 patruljevogne holder langs ruten for at holde bilister væk fra løbsruten.
Det er blot med til at understrege, hvilken Tour de Force løbet er. Løbet opstod som ide i slutningen af 00’erne. Det tidligere tyske cykeltalent, Uli Fluhme, arbejdede dengang som jurist på Wall Street, efter hans egen cykelkarriere blev forpurret allerede i ungdomsårene af den urene trav i cykelsporten. Hans kone, den forhenværende polske triatlet Lidia Fluhme, var beskæftiget i bankverdenen og sammen grundlagde de GFNY i 2011.
Med en kærlighed til især de italienske Gran Fondo’er, stod Uli og skuede ud over byernes by, med en spirende drøm om at bringe den europæiske cykelkultur over Atlanten og Lidia lykkedes med at få George Washington Bridge ind i ligningen.
Første udgave blev kørt i 2011 og siden da er løbet eksploderet, til i dag at være et globalt franchise med mere end 30 events. Ruten har med få variationer været den samme gennem alle 13 år, og er en hyldest til New York Citys cykelmiljø. Ruten følger den mest populære cykelrute for de lokale motionister, der i weekenderne følger Hudson River til Palisades, Nyack og Bear Mountain, før de vender tilbage til byen.
Ambitionen har altid været at give deltagerne en god oplevelse under mottoet ”be a pro for a day”. Det betyder bl.a. lukkede veje og neutral service på hele ruten, mens det i 2024 også betyder, at man rent faktisk kommer til at køre på samme rute som profferne har kørt på, 15 minutter forinden.
THANK YOU
Efter knap 55 kilometer begynder højdemeterne for alvor at tikke ind på kontoen. Stony Point markerer rutens nordlige vendepunkt, hvor der svinges ind i landet og sættes kurs mod de to stigninger Gate Hill og Cheesecote. Lidt uvant for en Gran Fondo, er der i år primes på de to stigninger, hvilket betyder, at de første 3 ryttere henover toppen på hver bakke får et kontant pengebeløb i præmie.
Stigningerne er ikke voldsomt lange men til gengæld rigeligt hårde. Uregelmæssige og med tocifrede procenter undervejs. Lidt kuriøst ligger de delvist inde i noget, som virker som en forstad med store villaer. Og på de to lynhurtige nedkørsler er jeg glad for sherifferne der står ved hver eneste sidevej.
Indtil nu har jeg kørt med hvad der var i benene, men gassen begynder at gå af ballonen her 72 km inde i løbet og halvvejs oppe ad den anden stigning, Cheesecote, finder jeg en god gruppe. Den består hovedsageligt af sydamerikanere.
Ud af de 14 ryttere i gruppen er det kun jeg selv og de to amerikanere der taler engelsk. Resten er fra Colombia, Ecuador og Argentina forstår jeg. GFNY nyder enorm popularitet i Sydamerika, hvor det ikke er unormalt med over 3.000 ryttere til start i deres mange events. Mange af dem rejser på tværs af kontinentet for at deltage i andre GFNY’s og jagte de eftertragtede trible crown medaljer (som jeg selv jagtede sidste år). Faktisk udgør sydamerikanerne hovedparten af deltagerne i GFNY NYC, hvorfor der både er et YouTube-show og en podcast på spansk.
Vores lille “gruppo” arbejder fint samme. Folk er ved at være ristede, så jeg står for det meste af det grove arbejde. Vi er 5 ryttere som fører, hvoraf jeg står for 50 % af tiden i front og i langt det højeste tempo. Vi er drejet ind i medvind, men de højdevante sydamerikanere kæmper tilsyneladende på de flade veje. Lidt kuriøst bemærker jeg, at de to amerikanere pænt siger ”thank you”, hver gang jeg har taget en føring og bevæger mig ned igennem gruppen. Det er pænt af dem, men efter et par gange begynder det også at blive mærkeligt.
THE BIG APPLE
Efter ca. 94 km drejer vi ind på en cykelsti langs en sø. Indtil nu har jeg nydt turen. Den første del op langs Hudson River var smuk og hensatte mig til utallige amerikanske film, mens den anden del, inde i landet og med bakkerne, har rullet igennem nogle forstadslignende boligkvarterer. Men på denne cykelsti står der ingen betjente og vi møder andre motionister, fodgængere og hundeluftere. På den let faldende vej er farten høj og jeg oplever det som værende lidt sketchy.
Vi er nu nede på 3 mand til at føre, og de 2 andre vil gerne presse tempoet. Jeg er dog ikke alt for imponeret over denne del af ruteplanlægningen og maner til besindighed, med behørig afstand til de to i front. Sådan kører vi i knap 7 kilometer, før vi igen kommer ud på en større vej, der fører os tilbage mod stigningen i Palisades og parkvejen vi startede ud ad.
Jeg har fået min anden vind og i bunden af den knap 5 km lange stigning op til Palisades og Ranger Station, siger jeg adios til mine latinamerikanske følgesvende. Her 20 kilometer fra mål slår det klik inde i hovedet på mig og væddeløbskontakten bliver igen tændt. Jeg øjner chancen for at vinde lidt placeringer og kører med alt hvad jeg har.
Da jeg kører under George Washington Bridge og kan se Manhattans ikoniske skyline på den anden side af vandet, begynder jeg at være skeløjet af udmattelse. Kort tid efter ruller jeg over målstregen i Fort Lee, hvor tanken er helt tom. Mens jeg venter på min bror, spiser jeg den burger, der velfortjent venter i mål.
Halvanden time senere kommer Peter Hebsgaard trillende i mål, med overskud til en wheelie da speakeren råber hans navn. Han er stadig ovenpå og til sin storebrors skuffelse, virker han nærmest frisk.
”Det var megafedt” råber han til mig, mens han får hængt sin medalje om halsen. Han har haft en god oplevelse, og tilmed formået at slutte lige uden for top 1.000, hvilket må siges at være mere end godkendt.
Vi ligger i solen og nyder stemningen, mens podie-ceremonien afvikles. Oplevelsen har været helt perfekt og selvom jeg ikke fik resultatet jeg kom efter, er jeg glad for at jeg fik muligheden for at opleve GFNY NYC – og ikke mindst fik taget mig tid til at nyde løbet og omgivelserne. Der kommer massere af ryttere i mål, som bryder ud i jubelråb og glædestårer, over den præstation det har været for dem at gennemføre.
Vi afleverer min lillebrors lejecykel og han sjosker over GWB. Tilbage på Manhattan finder vi en Citi Bike til ham og cykler ned langs cykelstien på Manhattans vestkyst. Vi slutter dagen af med en parade-runde i Central Park.
Da vi går ud til aftensmad, er jeg mere kvæstet end min bror, der stadig er helt oven på. Oplevelsen og adrenalinen har båret ham igennem GFNY NYC. Hans første Gran Fondo og blot andet landevejsløb, efter Rundt om Rold i 2016. Turen til New York og GFNY NYC har været noget helt særligt. Byen skal man opleve. At køre på cykel her er både sjovt og spændende.
Starten i solopgangen på George Washington Bridge tror jeg aldrig, at jeg vil glemme. Selvom løbet som sådan ikke har noget spektakulært at byde på, såsom en berømt stigning, en ekstrem mængde højdemeter eller andet, er det alligevel noget særligt at køre cykelløb i randområdet af New York City. Det har været en oplevelse og tilmed en, som jeg helt bestemt gerne vil have igen.
Vil du også køre GFNY NYC? Så kan du tilmelde dig lige her. Husk, at som abonnent på Velomore får du 10% rabat på tilmeldingen til alle GFNY’s løb i Frankrig og Sverige. Kontakt os på hebsgaard@velomore.dk for at aktivere rabatten.
Posted on: december 20th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
The Flandrien Hotel byder ikke kun på overnatning men giver dig også muligheden for at bestige cykelmekkaets brostensstigninger på legendernes cykler.
Drømmer du om at bestige Kwaremont, Patersberg eller Koppenberg på en cykel, der tidligere er blevet kørt af Niki Terpstra, Tom Boonen, Fabian Cancellara eller Rolf Sørensen, så giver The Flandrien Hotel dig nu chancen for at realisere den drøm.
Cykelhotellet råder over en større samling af pensionerede pro-cykler og den flåde bliver nu stillet til rådighed for hotellets gæster, via et nyt samarbejde med Bike Rent Manager, under navnet Flandrien Classic Bicycle Hire Service.
Hotellets imponerende samling af cykler har noget for enhver smag og nostalgien skal tøjres når der skal vælges cykel. Bl.a. er det muligt at komme ud og køre på Rolf Sørensens gamle Colnago Dream fra hans sidste år som aktiv på Landbouwkredit-Colnago, eller hvad med Alexander Vinokourovs Pinarello fra T-Mobile, eller Niki Terpstras Specialized S-Works Roubaix.
Valgene er mange og samlingen har taget flere år at opbygge for medejer af hotellet, Jamie Anderson, der den i dag har mere end 100 cykler i sin samling, og noget fra samtlige æraer af cykelsporten.
The Flandrien Hotel udmærker sig ved at være et 100% gennemført oplevelseshotel, der søger at give cykelryttere fra hele verden en autentisk Flandern-oplevelse.
Står du og skal planlægge drømmeturen til Flandern, så tjek The Flandrien Hotel ud og se deres imponerende samling af pensionerede prof-cykler, som du kan bestige de legendariske brostensstigninger på. Se alle cyklerne lige her.
Glæd dig til næste nummer af Velomore, hvor vi beretter fra The Flandrien Hotel og giver vores guide til den bedste cykeloplevelse i Flandern. Magasinet er på gaden i starten af februar. Har du endnu ikke abonnement på Velomore, kan du tegne det lige her.
Posted on: december 16th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Forårsklassikeren Rundt om Rold er perfekt som forberedelse til større cykelmål senere på året. Tilmeld dig motionscykelløbet og bliv klar til de store oplevelser.
Har du store cykelplaner for 2024 er Rundt om Rold det oplagte motionscykelløb at starte ud med. Forårsklassikeren køres d. 14. april og byder på 55, 110 og 165 kilometer distancer.
Motionscykelløbet køres på en smuk 55 km rute i og omkring Rold Skov og Rebild Bakker, så når man vælger distancer vælger man samtidig hvor mange omgange man vil køre.
Med muligheden for flere distancer på den samme rute, får man som deltager lært ruten at kende undervejs. Det varierede udbud af distancer gør også, at løbet er oplagt som forberedelse mod større mål senere på året.
Skal du eksempelvis køre La Marmotte eller Maratonaen, er Rundt om Rold 165 km distancen oplagt til at teste forårsformen og udholdenhed, og lige så til at få testet din ernæringsstrategi for sommerens Gran Fondo.
Har du planer om at deltage i l’Etape Denmark by Tour de France på deres 125 km distance eller i UCI Gran Fondo VM senere på året, er Rundt om Rold et must at køre i din forberedelse. Foruden distancer på 110 km og 165 km som kommer tæt på distancerne i de to løb, får du nærstuderet Rebild Bakke som indgår i begge Gran Fondo’er.
I l’Etape Denmark har de tilmeld en bakkespurtskonkurrence, ligesom der er det i Rundt om Rold – og har været det siden 2014.
Posted on: december 12th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Med Knog Blinder Bike Light cykellygter skal du nok blive set i mørket, uanset om du kører med almindelig eller Mini.
De fylder ikke særlig meget, men det er nok til at du bliver set i den mørke tid. Op til Halloween modtog vi her på magasinet to sæt cykellygter fra Knog, deres Blinder Bike Light og Blinder Mini, som i bund og grund er samme model i to forskellige størrelser.
De to størrelser gør derfor lygterne idelle som en combo på din egen cykel, og kan desuden fordeles ud på familiens flåde af cykler, afhængig af størrelse.
Cykellygterne er firkantede og kan præstere 200 lumens for de “almindelige”, mens Mini må nøjes med 50 lumen, hvilket er mere end rigeligt til at blive set i mørke og dagslys. Blinder kan ses på 450 meters afstand og Mini kan ses helt op til de lovpligtige 300 meter. Begge lygter har 8 lyssettings, 4 forskellige blinkemønstrer og kan holde batteri imellem 2,5 til 60 timer (30 timer for Mini’s vedkommende) , afhængig af lysintensitet. De oplades nemt via den indbyggede USB-A connector. Sidst, men ikke mindst, er lygterne vandtætte med en IP67 rating (som betyder at de kan modstå en tur i cykelvasken og regnvejr).
Cykellygterne er nemme at montere omkring styr og saddelpind og i pakken findes flere forskellige længder elastik bånd, samt et smart lille håndtag til elastikkerne.
I brug
Jeg har kørt med Blinders på min egen cykel, mens min to-årige datter har haft fornøjelse af Mini på hendes løbecykel. Selv med 50 lumens output er man nødt til at have lygterne på den laveste lyssetting, samt have dem til at pege nedad, for ikke at blænde den øvrige husstand, når hun suser rundt i stuen.
På landevejen føler jeg at jeg bliver set, selv i dagslys, hvor lygten også er meget tydelig. Omend det er fristende at fyre lyskanonen af for fuld udblæsning, må man dog besinde sig og vurdere lysintensitet og længde på cykelturen. Jeg har oplevet at cykellygterne er løbet tør for strøm, og det er ekstra træls, hvis man bliver fanget i skumringen, eller den lokale sherif er ude med bødeblokken, når man kommer rullende uden lys på.
Til gengæld kan jeg rigtig godt lide de mange blinkefunktioner, omend det er svært for mig at vurdere, hvilke der gør mig mest synlig. Lygterne er forholdsvis hurtige til at lade op.
En ting jeg savner ved lygterne er en eller anden form for beskyttende gummibånd på bagsiden af lygten, der hvor den kommer i kontakt med cyklen. Jeg har endnu ikke oplevet at lygterne har efterladt mærker på styr eller saddelpind, men man ved jo aldrig.
En lidt spøjs detalje er, at lygterne kommer med et mønster. I vores tilfælde et kranie, hvilket var meget sjovt op til Halloween. Foruden kraniet, kan man også vælge et kryds, et ternet mønster og det som Knog kalder en firkant, men som reelt bare et almindelig lys.
Jeg ved ikke om man er en bad-ass, når man ruller rundt med et kranie på den røde lanterne, men det er uden tvivl et godt incitament til familiens yngste, der nok vil se en større morskab i de sjove mønstre.
Facit
Alt i alt har jeg været godt tilfreds med lygterne i testperioden, omend jeg fra dag til dag har haft skiftende meninger om kraniemønstret. Vigtigst er det dog at lygterne får gjort en synlig i trafikken og lever op til lovkravene – og det gør de.
Forlygten er desværre ikke kraftig nok til decideret at lyse vejen op, men til at skabe opmærksomhed virker den helt perfekt. Derfor får lygterne 4/5 af i vurdering.
Info
Vurdering: 4/5. Bedst til: At skabe opmærksom om en i lygtetændingstiden. Pris Blinder: 40 euro. Pris Mini: 30 euro. Mere info:www.knog.com
Posted on: december 7th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Kører du lange og varme træninger i Zwift eller andre indendørs platforme, så har Amacx udvikle en Ice Gel specifikt til indendørs brug.
Findes der virkelig indoor specifikke energiprodukter? Svaret er ja, det gør der faktisk. For Ice Gel fra Amacx er en gel udviklet specifikt til brug på hometraineren.
Som navnet antyder, er Ice Gel noget så simpelt som en gel der kan fryses ned. Den skal derfor opbevares i fryseren.
Gelen kommer i en smart beholder med skruelåg, så man kan dosere den undervejs. På den måde kan man indtage den når man synes den har den rette konsistens, eller temperatur om man vil. Skruelåget gør også, at man lettere kan presse “slushice” ud af hullet.
Gelen er udviklet som et ekstra kølende element til indendørstræningen, og er ideel for de, som sidder i meget varme omgivelser.
Gelen er på 60 ml og indeholder 30 gram kulhydrat i et 2:1 blandingsforhold og 200 mg sodium.
På de virtuelle landeveje
Gelen er let at bruge. Den tør forholdsvist hurtigt, så skal man dosere den kølende effekt rigtigt i et længere Zwift-løb eksempelvis, kan det anbefales at opbevare dem i en køletaske, eller få dem bragt til pain caven. Det er min oplevelse, at de er næsten flydende efter 20 minutter i selv kølige omgivelser.
Smagen er dejlig behagelig og konsistensen, for en optøet gel, lækker og relativ tyktflydende. De første par gange er det en lidt mærkelig fornemmelse, omend behagelig, at sidde og presse slushice ud af gelen. Det minder dog meget om træningsturene udenfor i minusgrader, hvor dunkene stille og roligt fyldes med slushice.
I forhold til den kølende effekt, har det givet en rar og kortvarig effekt at indtage de kolde gels fra fryseren. Om ikke andet, er det dejligt forfriskende at få noget iskoldt i munden når man sidder og koger.
Facit
Med produkter som disse, bevæger man sig altid på en hårdfin linje mellem marketinggøgl og funktionalitet, men jeg synes faktisk at Amacx har ramt den rette balance.
Gelen er velsmagende og tanken med at indtage den i alt fra en slushice-agtig konsistens til meget kold gel, er godt tænkt. Den indvendige afkøling skal man ikke underkende, og jeg har oplevet det som en reel forskel, hvor kortvarig den end har været. Sidder man i et meget varmt rum og er ved at koge over, kan gelen være den forskel der holder dig kørende.
Den store åbning og skruelåget gør desuden, at man kan dosere den kølende effekt, samtidig med at det rent faktisk er muligt at presse is ud af gelposen. Så alt i alt får Ice Gel 5 ud af 5 herfra, for sin funktionalitet, omend prisen er i den høje ende.
Posted on: november 25th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Det er rart at have et multitool ved hånden når uheldet er ude og med Syncros Coupe IS flaskeholderen er det blevet nemt og bekvemt.
Skal man kunne overkomme enhver situation på lande- eller grusvejene, skal man have udstyret i orden. Særligt værktøj af forskellig karakter er rart at have med, men lige pludselig har man proppet lommerne og pakket cyklen med 2-3 tasker. Men med Coupe IS flaskeholderen fra Syncross kan man nemt og ubesværet have et multitool med på cyklen.
Flaskeholderen kommer nemlig med et smart integreret værktøj med 8 af de mest gængse HEX nøgler og 2 bit adaptere. Værktøjet sidder gemt af vejen nede i flaskeholderens base, under dunken, som en diskret rejsepartner, hvilket også afsløres af navnet Coupe IS, hvor IS står for “Integrated Storage”.
I brug
Værktøjet er forholdsvist let at få ud. HEX-nøglerne er tilpas stramme til, at de er forholdsvis nemme at manøvre med, men uden at de glider ud af position når man skruer. Har man et ældre multitool, hvor samleskruen sidder løst, vil man kende til problemet med hele tiden at skulle justere sit multitool.
Selve flaskeholderen er uden større dikkedarer. Den holder godt på flasken, selv i ujævnt terræn, og er også nemt at få flasken ind og ud af. Lidt sværere er det med værktøjet, som lige skal vendes rigtigt før man klikker det tilbage på plads.
Den samlede vægt er på lige knap 98 gram, hvilket ikke galt taget i betragtning af, at man slipper for at have sit multitool til at fylde i en lomme eller rasle rundt i en taske.
Facit
Syncross Coupe er en smart og diskret løsning til at have multitool’et lige ved hånden. Særligt på længere ture eller ved gravel er det rart, at man nemt kan komme til værktøjet, hvis uheldet skulle være ude. Løsningen med at have det siddende i flaskeholderen er godt tænkt.
Her fylder det ikke unødvendigt og man risikerer heller ikke at glemme at få det med. Funktionaliteten er helt i top, så derfor ser jeg ingen anden grund, end at give flaskeholderen 5/5.
Info
Vurdering: 5/5. Vægt: 98 gram. Pris: 499 kr. Mere info:www.scott.com
Posted on: november 21st, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Skal man vinde Tour de France er det vigtigt at have nok med energi i tanken og på Jumbo-Visma er det energiprodukter fra Amacx der holder Vingegaard kørende.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Amacx før den danske distributør hos Your Cycling Moments nævnte mærket for mig. Branded har knap 13 års erfaring med produktion af energiprodukter og er bl.a. sponsor for Jumbo-Visma. Det burde i sig selv give en del omtale, men indtil videre har de to parter gået stille med dørene.
Det var derfor med store forventninger at jeg modtog en kasse med energiprodukter til test, da Jumbo-Visma nok er det World Tour-hold, som er længst fremme hvad angår kost og ernæring for bedst mulig performance.
Amacx har et spændende sortiment, fra klassiske barer og gels, over chews til energitætte drikke og gels, samt en hometrainer gel som skal opbevares i fryseren. I denne test fokuserer vi på deres Energy Drink og Oat Bars.
Energy Drink
Energi drikken er en helt klassisk 2:1 kulhydratsforhold, der med sin sammensætning af kulhydrater optimerer optagelsen af disse. Ved at blande maltodextrin og fructose i det rette forhold øger man mængden af kulhydrat som kroppen kan optage. Amacx Energy Drink kommer i tre smagsvarianter – skovfrugter, lime og grape – hvoraf vi har testet lime.
En portionsanretning indeholder 30 gram kulhydrat, samt magnesium og salt, og doseres nemt via den medfølgende doseringsske. Lidt kuriøst, kommer Amacx med en “rystevejledning” der fortæller hvor længe du skal ryste dunken for at mixe pulveret med vandet. 20 sekunder, hvilket er forholdsvis lang tid.
Smagen er let og behagelig. Energiomsætningen er umiddelbar og jeg har i testperioden ikke oplevet nogle problemer med energidrikken. Jeg har primært kørt i Zwift og det har det været en fornøjelse at have Amacx i dunken. Smagen er let underspillet, så man ikke bliver træt af den. På Amacx’ hjemmeside er der et sjovt afsnit, hvor nogle af Jumbo-Visma-rytterne fortæller om deres favoritprodukter. Dylan van Baarle siger det faktisk meget godt: “Energidrikken er hverken for sød eller for sur” hvilket er meget præcist beskrevet.
Oat Bar
Havregrynsbarer er lidt hit and miss hvis man spørger mig. De fleste energiproducenter har en eller flere varianter i deres sortiment. Ikke to brands er ens hvad angår konsistens og smag, og her er vi ude i smag og behag. Amacx Oat Bar kommer i fire smagsvarianter – banan, figner, lemon og kokos – hvoraf vi har testet sidst nævnte.
Når man åbner pakken bemærker man straks, at baren har en glat overflade, der nærmest ser ud som om, at den er glaseret. Baren indeholder 31 gram kulhydrat per enhed og har desuden fået tilføjet 50 mg magnesium.
Konsistensen er blød, men alligevel tilpas fast til, at baren ikke smuldrer mellem fingrene på en når man bider af den. Den opløses nemt i munden og er faktisk meget behagelig at tykke. Smagen af kokos er diskret og jeg var faktisk ikke klar over, at det var med kokossmag før jeg læste på indpakningen. Jeg troede bare det var “neutral” smag…
Baren giver en dejlig fylde i maven til de lange rolige ture og leverer den fornødne energi, uden at man bliver træt af at spise flere af dem på samme tur. Så man kan roligt sætte tænderne i en havregrynsbar fra Amacx. Det er i hvertfald en af de bedste jeg har smagt.
Facit
Amacx Energy Drink og Oat Bar leverer helt som man forventer af energileverandøren til verdens bedste cykelhold. Man får den fornødne energi uden at skulle bekymre sig om maveproblemer. Der er tilmed tale om produkter med velafbalancerede og gode smage og konsistens, der gør, at man faktisk har lyst til at indtage flere af deres barer eller drikke. En bar koster 15 kroner, hvilket ikke er galt, mens 1 kg energipulver koster 189 kroner.
Posted on: november 12th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Er der noget mere lirens end at sidde iklædt samme tøj på sin smarttrainer, som sin avatar er iklædt i Zwift? Det er muligt med dette indoor sæt fra Ekoi.
Ekoi X Zwift er franskmændenes bud på et dedikeret indoor sæt med undertrøje, cykeltrøje og seleløse cykelbukser. Kittet er magen til det, som man i Zwift kan unlocke ved at deltage i et af Ekois events, der køres henholdsvis tirsdage (group ride) og lørdage (ræs).
Det er derved muligt at være iklædt samme outfit, som sin avatar i Zwift, hvilket er ret lirens – eller sporte sit virtuelle outfit ude i virkeligheden.
Det tekniske Sættet er delvist lavet specifikt til indoor cykling, først og fremmest med cykelshortsene, der som nævnt ovenfor ikke er udrustet med seler som klassiske cykelshorts. Shortsenes materiale er tyndt og let, men henblik på at fremme åndbarheden for huden nedenunder og samtidig modvirke at shortsene bliver gennemsvedte. Puden er den samme som rytterne på Arkea-Samsic kører med, Ekois V-LIGHT, som udmærker sig ved sin komfort. En lækker detalje ved shortsene er silikonepanelerne for enden af hvert bukseben, der bl.a. er med til at give shortsene deres suveræne hold, så de ikke glider ned i brug.
Undertrøjen er derimod primært udviklet til Arkea-Samsic og MTB-rytteren Julien Absalon, med henblik på at performen på de varmeste dage. Men det afholder den ikke fra at være egnet til indendørs brug, hvor den er velegnet i helt op til 25 graders varme (hvilket alligevel bliver for varmt til indoor-cykling, medmindre du eksperimenterer med varmetræning). Undertrøjen har alle de sædvanlige egenskaber som en undertrøje besidder.
Sidst men ikke mindst er der selve trøjen, som egentlig er en regulær sommertrøje. Trøjen er figursyet og i et behageligt strecht stof, der desuden er åndbart og ekstra ventileret. Det giver en trøje som langt end ad vejen er behagelig at have på indenfor også, men som sagtens egner sig til at blive vist frem på virkelighedens landeveje.
På smarttraineren Sættet er ganske behageligt at have på smarttraineren. Det er første gang for mit vedkommende at jeg har prøvet et par cykelshorts uden seler, men jeg er positivt overrasket. Normalt er jeg ikke generet af seler når jeg cykler i Zwift, men på de varmeste dage kan det trods alt blive nødvendigt at tage selerne af skuldrene, og så er de bare til gene, når de hænger der og dasker. Især når man har stået op i pedalerne.
Men de seleløse shorts fra Ekoi har været en positiv overraskelse. De sidder overraskende nok behageligt og helt som mine andre bibs. Dog er de en smule stramme i taljen, hvilket man lige skal vænne sig til. Til gengæld sidder de som de skal og bliver siddende der indtil man tager dem af igen. Samtidig er de relativt korte i benene, så mængden af blottet hud, og derved også mulighed for bedre afkøling, større, end ved regulære landevejsshorts.
Puden er behagelig, selv efter længere tid i sadlen og materialet shortsene er lavet af, samler ikke på væske og bliver ikke vådt eller “træls”, selv efter lang tid i sadlen.
Undertrøjen har ligeledes været et godt bekendtskab, omend min kæreste og jeg har diskuteret hvorvidt størrelsen måske har været til den knappe side, eller om ærmegabene bare er små. Hvorom alting er, sidder de helt oppe i armhulen, omend det ikke er noget man mærker til når man sidder på cyklen.
Personligt fortrækker jeg at være iklædt undertrøje når jeg sidder på smarttraineren. Ikke fordi jeg sidder et sted hvor andre kan se mig, men fordi jeg oplever at min hud tørre ud, eller at jeg bliver koldt på overkroppen, når blæseren står direkte ind på den bare hud. Sidder man et sted der er godt ventileret og har man en god blæser, er det ikke noget problem at have undertrøje eller cykeltrøje på.
Undertrøjen fra Ekoi præsterer som man bør forvente af en undertrøje, og får fint fugten væk fra huden. Den er hurtigt tørrende og komfortabel, ligesom shortsene, selv efter længere tid.
Men så kommer vi til trøjen, som jeg ærgerligt skal indrømme, ikke har brugt så meget tid på at teste. På de koldeste dage starter jeg ud i trøje, men tager den af først der er kommet varme i kroppen. Og det samme har gjort sig gældende med denne trøje. For mig bliver det for varmt, men jeg forstiller mig, at den er god på en varm sommerdag udendørs.
Farverne kan man mene om hvad man vil, men så længe man kører idendørs eller gerne vil være klædt som sin avatar i Zwift, er den lilla farve ret cool. Men jeg må ærgerligt indrømme, at den nok ikke blive mit første valg på virkelighedens fællesture.
Facit Alt i alt er indoor sættet fra Ekoi et godt valg, hvis du vil have et indoor specifikt sæt der bare skal slides op. Materialerne er af god kvalitet og egner sig til mange svedige timer i pain caven. Detaljen med de seleløse bukser fungerer overraskende godt, men selve cykeltrøjen oplevede jeg desværre som værende for varm. Sættet er primært et samarbejde mellem Ekoi og Zwift, men jeg savner alligevel nogle mere afdæmpede farver, som klart ville strække brugstiden ud på virkelighedens landevej for mig.
Info – Ekoi indoor cykelshorts Vurdering: 5/5 Bedst til: Indoor cykling. Størrelser: S-XL Pris: 860 kr. Køb dem her: www.ekoi.dk
Info – Ekoi indoor undertrøje Vurdering: 5/5 Bedst til: Indoor cykling eller som baselayer udendørs. Størrelser: S-XL Pris: 344 kr. Køb dem her: www.ekoi.dk
Info – Ekoi indoor undertrøje Vurdering: 4/5 Bedst til: Indoor cykling i virkelig kolde omgivelser. Størrelser: S-XL Pris: 860 kr. Køb dem her: www.ekoi.dk
Posted on: november 10th, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
I 2024 får Danmark igen en UCI Gran Fondo, når DCU inviterer til internationalt motionscykelløb i Gran Fond Svendborg.
Ikke siden Gran Fondo Denmark kørtes for sidste gang i 2018 har Danmark haft en UCI Gran Fondo. Men det er slut, for næste år afholder Danmarks Cykle Union igen motionscykelløb i international klasse med Gran Fondo Svendborg.
Løbet er en del af UCI’s Gran Fondo World Series, der hvert år kulminerer med Gran Fondo verdensmesterskaberne, populært kaldet amatør VM. I år afholdes VM i Aalborg i sidste weekend af August første weekend i september, og tilbagekomsten af et dansk kvalifikationsløb er derfor kærkomment.
Gran Fondo Svendborg køres i det sydfynske d. 8. til 9. juni og byder på både enkeltstart, Medio Fondo og Gran Fondo. Deltagerne opdeles efter deres respektive aldersklasser og formår man at slutte blandt de 25% bedste i sin aldersklasse, får man en billet til verdensmesterskabet i Aalborg.
Foto: Roar Paaske Fotografi.
Gran Fondo-distancen lyder på 159 kilometer, på en endnu ikke offentliggjort rute, mens Medio Fondo udfordrer deltagerne med 78 kilometer. Der er dermed en udfordring i vente for alle.
Som noget unikt herhjemme, vil ruten til Gran Fondo Svendborg være lukket for trafik og DCU tager dermed sikkerheden ved et dansk motionsstævne til nye højder. Dog med det in mente, at trafikken ikke er lukket hele dagen og man kan derfor opleve at køre i åben trafik, hvis man kommer for langt bagud.
Skal du med til Gran Fondo Svendborg? Du finder tilmeldingen lige her.
Sidste UCI Gran Fondo World Series gæstede Danmark var i 2018, hvor DCU var værter ved Gran Fondo Denmark i Grindsted. To år forinden, i 2016, var Aalborg ligeledes værter for Gran Fondo VM, hvor der blev kørt på en rute sydøst for den nordjyske hovedstad. Arrangørerne af Gran Fondo VM har dog fundet inspiration i de seneste års Danmarksmesterskaber, og skabt en ny Gran Fondo-rute sydvest for Limfjorden. Du finder ruten til Gran Fondo VM her.
UCI Gran Fondo World Series bestod i 2023 af 24 løb rundt i hele verden. Der er derfor rig mulighed for at finde ens ideelle terræn, eller få en unik oplevelse, i jagten på VM-billetter.
Er du nysgerrig på at læse mere om Gran Fondo Svendborg, kan du finde mere information på løbets officielle side lige her.
Posted on: oktober 22nd, 2023 by Nikolaj Hebsgaard No Comments
Maurten har lanceret en ny og mere energiholdig gel med 160 kalorier, der følger præcist samme opskrift som deres 100 gel efter devisen, if it ain’t broke, don’t fix it.
Maurtens gels har fået vokseværk. For nyligt lancerede de innovative svenskere deres 160 gel, som vi her på Velomore har haft fornøjelsen af at teste.
Det lidt kedelige navn referer til kalorieindholdet i gelen, som afslører, at der her er tale om en gel med hele 40 gram kulhydrat. Maurtens hidtige gel har været med 25 gram kulhydrat og de populære 100 Gels vil fortsat være en del af sortimentet.
Der er dog intet nyt under solen med de nye 160 gels, der følger præcist samme opskrift som 100 – der er bare mere energi i pakken. Der er stadig tale om rene gels, uden tilsat smag eller andre finurligheder, og fortsat med den tykke hydrogel konsistens.
Årsagen til lanceringen af en større gel, skal findes i den megen forskning der har påvist, at et energiindtag på 90 gram kulhydrat eller mere per time er bedst, i forhold til at kunne præstere optimalt over længere tid i udholdenhedssport.
Det giver naturligvis visse udfordringer for atleterne, for man har kun så meget plads i lommerne på sin cykeltrøje at gøre godt med. Derfor er flere producenter sprunget på vognen med mere energitætte gels, der gør det lettere for os atleter at medbringe tilstrækkeligt med energi til løb og træning, og samtidig gør det nemmere at holde regnskab med sit indtag.
For Maurtens vedkommende, ser man 160 gel som et supplement til deres 100 gel og den berømte Drink Mix.
I brug
Personligt er jeg stor fan af Maurtens gels. Jeg har ikke noget imod den neutrale smag, som ikke gør nogen fortræd og i værste fald kan beskrives som kedelig. Men mest af alt er jeg kæmpe fan af konsistensen af deres hydrogel. Den tykke geleagtige masse skal presses ud af indpakningen og ind i munden, hvor den nærmest skal tykkes lidt, før man sender den videre ned i svælget.
Det kan jeg faktisk rigtig godt lide, og hvem ved, måske er der en eller anden biomekanisk stimulans ved at tykke lidt på sin mad før man sluger den. Hvor om alting er, så har jeg ikke noget imod den tykke gel og for mig, har det været en fornøjelse at få et afbræk fra de flydende og klistrede gels.
Indpakningen er let at åbne og forholdsvis svær at rive over. Det skåner naturen for et hav af små gel-snipper der spredes langs landevejene, da man nærmest kun får åbnet indpakningen halvt, og derved får rigeligt med hul til gelen. Samtidig er det let at presse gelen ud af indpakningen og måske det også skyldes hydrogelmassen. Modsat andre mærker, er det min oplevelse, at jeg får tømt Maurten-indpakningen bedre, end jeg gør med flydende gel-substanser, hvor der ofte lader til at være en væsentlig mængde gel tilbage i indpakningen. Men ikke hos Maurten.
Hydrogel skulle angiveligt være mere skånsomt for maven og jeg har da heller aldrig stødt på en ondt-i-maven-gel fra Maurten. Til gengæld har jeg måtte ty til en 160 gel som en panikgel og optagelsestiden fra indtagelse til sukkeret ramte blodårerne var forholdsvis lang. Ved nogle gels skal man nærmest bare have dem ind i munden før man oplever en reaktion (nok lidt alla mundskyld mekanikken), men for Maurten er der en latenstid på optagelsen, omend kort, men er man vitterlig ved at falde af cyklen er det nok til at man mærker det. Overordnet set, hvis man ikke misser tidsintervallet mellem gels, er man godt dækket ind med Maurten 160 gel.
I en del år nu har jeg kørt med et forholdsvist højt energiindtag, særligt i cykelløb. Med Maurtens 160 gel, kan man nemt komme op på 120 gram kulhydrat i timen, hvis man kombinerer med deres 320 drik, hvilket betyder, at man blot behøver 1 gel per time. Eller hvis man kører en low carb training, kan nøjes med enten en 160 gel eller en 160 gel plus en 100 gel, for at få henholdsvis 40 og 60 gram kulhydrat. Der er et hav af kombinations muligheder mellem Maurtens produkter og 160 gelen er en tiltrængt tilføjelse til sortimentet.
Desværre er der kun et stort minus og det er prisen. En pakke med 10 enheder koster 395 kroner. Det er rundt regnet 40 kr stykket. Til den pris kan man få mange andre energitætte gels, der performer lige så godt som Maurten. Og det er en skam, at Maurten ikke er mere tilgængeligt, da prisen uden tvivl gør, at det svenske mærke kun er forbeholdt de få. Hvis man har råd til at spise Maurten til træning, får man lov til at give omgang ved næste bagerstop, det er helt sikkert – ja, eller også har man smadret sin privatøkonomi og er nød til at køre omgange på p-pladsen, mens de andre hygger ved bageren.
Facit
Alt i alt er der helt som ventet ikke en finger at sætte på Maurtens 160 gels. Det er fedt, at også de tilbyder en mere energitæt gel, og jeg er spændt på at se hvor udviklingen ender – kommer vi mon nogensinde op i nærheden af 80 – 100 gram kulhydrat i en gel?
Det er dog smag og behag om man er til de kønsløse og tykke gels fra Maurten. Personligt kan jeg rigtig godt lide dem og ville elske at have dem med i lommerne til min næste Gran Fondo. Desværre er prisen for innovation høj, så man kommer næppe til at se mig, pakke lommerne med Maurten. Desværre. Deres performance kan der ikke sættes en finger på, men det høje prisskilt trækker simpelthen ned i den overordnede vurdering. Det er prisen for at måtte tykke sine gels simpelthen ikke værd. Jeg har efterhånden prøvet de fleste gels på markedet, også de mere kalorieholdige, og på det punkt adskiller Maurten sig kun på konsistens og smag. Jeg ville dog til enhver tid købe Maurten til mine A-prioritet events – hvis jeg havde råd.
Info
Vurdering: 4/5 Bedst til: Konkurrence, da prisen er for høj til hverdagsbrug. Størrelse: 65 ml og 40 gram kulhydrat. Pris: 395 kr. for 10 stk – enhedspris 39,5 kr. Mere info:www.maurten.com
Velomore.dk anvender cookies til at optimere din oplevelse på vores hjemmeside, statistik & analyse af trafik samt til markedsføring. Ved at klikke OK godkender du brug af cookies.
Seneste kommentarer